Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Archive for the ‘Samfund’ Category

Så fik hun nok…

fredag, januar 14th, 2011

Så fik hun nok – Lene Espersen.

Hun trækker sig som partiformand. Det blev meddelt på et pressemøde i aftes.

Sikkert en klog beslutning. Alt den negative opmærksomhed, der har været om hendes person, må både ha’ været en stor personlig belastning – og har absolut ikke gavnet det konservative parti.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på mediernes rolle. For hun har i den grad stået for skud – mere end som så mange andre ministre.

Er det vejen frem i dansk politik? At medierne kan styre hvilke politikere, der skal kunne “overleve” på toppen i politik?

Det kan jo også blive så “hedt” på toppen – at det kun er mennesker af en helt bestemt hårdhudet støbning, der bryder sig om at beskæftige sig med politik. Og er det ønskværdigt ?

Efterlønsdebatten bør handle om arbejdsmiljø

onsdag, januar 12th, 2011

Bølgerne går højt i efterlønsdebatten. Er det rimeligt at samfundet skal betale i dyre domme, for at sunde og raske mennesker skal have en forlænget 3. alder udenfor arbejdsmarkedet? Nej, det kan der jo være noget om. For det er en dyr ordning for samfundet.

Men der er en gruppe mennesker i samfundet, som reelt har meget nedslidende jobs – og er mere ”brugte”, når de runder de 60 end andre. Og i de tilfælde er det meget reelt, at der kan ske en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Så har vi førtidspension. Det er en anden mulighed. Men kender man en lille smule til systemverdenen, så er det meget bureaukratisk og næsten umuligt at få en førtidspension. Det betyder årelange arbejdsprøvninger, hvor alle funktionsrester skal evalueres, for at se om der skulle være en lille rest af arbejdsevne nogle få timer om ugen, som mennesker så kan udleve i nogle kunstfærdige ordninger, der også koster samfundet mange penge at administrere.

Måske er det på tide at se på arbejdsmiljøerne indenfor de brancheområder, hvor tidlig nedslidning er et problem. For det optimale må jo være, at mennesker er i stand til at holde til et langt arbejdsliv, uanset hvilket job de har.

Gode arbejdsmiljøer, hvor de nedslidende faktorer reduceres, vil fjerne behovet for både efterløn og førtidspension.

Mainstream og ligebehandling…

søndag, september 19th, 2010

Mainstream konceptet er illusionen om, at kunne skabe et millimeterretfærdigt samfund med lige muligheder for alle uanset baggrund, køn, alder og personlige særpræg. Der ligger mange gode hensigter bag tankegangen, men den rummer også et behov for ensretning og en afstandstagen fra egenkulturer og forskellighed.

I de år jeg arbejdede med handicappolitik, var begrebet tilgængelighed centralt. Der var og er meget godt forbundet ved at nedbryde nogle af de barrierer, der gør samfundet utilgængeligt for mennesker med særlige forudsætninger. Det gælder de fysiske rammer – bebyggelser og udearealer – og det gælder kommunikation og informationer. Det er godt med kørestolsegnet byggeri og letforståelig informationsmateriale om centrale og vigtige emner. Men så stopper det også.

Mainstream konceptet er kun egnet til at arbejde med samfundets fysiske rammer og kommunikationsstrukturer. Kammer det over – sådan som det jo gør – så lander vi i noget, der er totalitære forsøg på ensretning på det private og personlige plan. Loven om tvungen madpakkeordninger i skoler og børnehaver (som efterfølgende fik et skud for boven og måtte revideres) er et godt eksempel på overdreven mainstream.

Der er behov for at sortere mellem det fælles og det forskellige. Sortere mellem det der er relevant for at vi kan fungere som samfundsborgere i det offentlige rum, og det der hører til privatsfæren og det civile rum.

Ved at praktisere mainstream på det private og personlige plan, gør man flere mennesker uret end ret. Vi får en reparationskultur, hvor flere og flere skal repareres for deres personlighed, baggrund og særpræg. I stedet for at acceptere og respektere forskellighederne – og lade det være positive ressourcer til samfundets bedste…

Tilgængelighed

fredag, juli 16th, 2010

Jeg har for efterhånden mange år siden arbejdet med informationstilgængelighed for handicappede.

Mange grundvilkår har ændret sig siden dengang – blandt andet med den øgede digitalisering af informationer. Det har nogle teknologiske fordele for nogle grupper – men også nogle ulemper.

Læs pjecen på Center for Ligebehandling af Handiacppedes hjemmeside

Læs om til tilgængelighed på Nettet på Nota’s hjemmeside

Tilgængelighed og ligebehandling

mandag, april 26th, 2010

Begrebet tilgængelighed er centralt til vurdering og forståelse af ligebehandling af handicappede borgere, med ikke handicappede borgere.

De år jeg beskæftigede mig med handicappolitik, var implementeringen af begrebet tilgængelighed centralt.

Et handicap er kun et handicap i den udstrækning, det giver nogle barrierer i forhold til omgivelserne. Jo mere der bliver gjort for at nedbryde de barrierer, og gøre for eksempel mulighederne for at tilegne sig informationer, hvis du er syns- eller hørehandicappet – jo mere tilgængeligt er samfundet over for en generel integration af syns- og hørehandicappede borgere.

Den samme problemstilling gælder andre minoriteter med særlige behov.

Den diskussion der altid vil være ved arbejdet med tilgængelighed er: Hvor tilgængeligt vil og kan samfundet være – har det nogle omkostninger på andre punkter, som vil blive opfattet som en begrænsning for andre. For eksempel det æstetiske udtryk ved layout der ikke er særlig læsevenligt, og arkitektur der ikke er særlig fremkommelig for gangbesværede.

Hvor besværligt skal det være at være handicappet? Hvilke begrænsninger skal den enkelte lære at opfatte som sit særpræg her i livet?