Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Archive for the ‘…pointen’ Category

Menneskets forskellige erkendelsesdimensioner – og den sundhedsskadelige effekt ved anvendelsen af mentalt kontrollerende transformationskoncepter

tirsdag, april 28th, 2015

Mentalt kontrollerende transformationskoncepter er blevet utrolige populære, og de vinder indpas indenfor stort set alle samfundsområder. Men den ensidige fokusering på mentalt kontrollerede processer som udviklings- og forandringskoncept har nogle sundhedsskadelige virkninger.

I en vis grad bliver mennesker, der over længere tid udsættes for mentalt kontrollerende koncepter, udsat for en eller anden grad af hjernevask. Men det mentalt kontrollerende element i sig selv, har nødvendigvis ikke en langvarig effekt på menneskers generelle velbefindende. Det mentalt kontrollerende forsvinder af sig selv, når mennesker “hiver stikket ud”, og vender den mentalt kontrollerende sammenhæng ryggen.

Så den del af det der kan give sundhedsskadelige langtidspåvirkninger er ikke selve det mentale koncept, selvom det også ret tit og ofte er det, der efterfølgende fokuseres på, hvilket kan gøre det endnu svære for mennesker at komme fri af påvirkningerne fra mentalt kontrollerende transformationskoncepter.

Det, der kan have langtidsvirkende effekt, er det ubevidste følelsesmæssige adfærds- og reaktionsmønster, som mennesker bliver “programmeret” med, når de bliver udsat for de mentalt kontrollerende transformationskoncepter.

» Dysfunktionelle mønstre

» Stockholm-syndromet

Menneskets forskellige erkendelsesdimensioner
Som mennesker har vi flere måder, hvorpå vi erkender og bearbejder indtryk og oplevelser. Den mentale erkendelsesdimension er kun en del af det.

Det meste af den følelsesmæssige erkendelse foregår i underbevidstheden.

Dels når vi sover. “Det hjælper at få sovet på det”, er et af de generelle “råd”, mennesker nogen gange gør brug af, når de skal vurdere noget eller tage stilling til noget. Drømme er en måde at bearbejde indtryk og oplevelser på. Og den bearbejdning følger en helt anden logik end den bevidste og “vågne” logik. De fleste har oplevet, hvordan drømme nogle gange kan være fuldkommen syrede og absurde. Hvordan handlinger, der foregår vidt forskellige steder på vidt forskellige tidspunkter, kan blive blandet sammen i drømme. Det er underbevidstheden, der drager følelsesmæssige paralleller mellem forskellige oplever. Og den “film”, der bliver spillet i drømme, går utrolig hurtig i sammenligning med den “film”, som den vågne bevidsthed er i stand til at spille.

Men underbevidstheden bearbejder også indtryk og oplevelser, når vi laver noget, hvor vi lukker alt andet ude og er dybt koncentreret, om det vi laver. Så noget af den følelsesmæssige bearbejdning kan også foregå som en integreret del af forskellige former for aktiviteter. Det er selvfølgelig vigtigt at man vælger nogle positive og livsbekræftende aktiviteter, så det er noget man kan have med sig videre i livet, som noget godt og positivt :)

På følgende sider kan du se nogle eksempler på fysik konkrete og virkelighedsnære aktiviteter, der stimulerer underbevidsthedens positive følelsesmæssige bearbejdning af ydre indtryk og oplevelser.

» Webdesign

» Streger

» Hobby og fritid

Men det er jo bare mine eksempler. Andre mennesker har andre måder på det.

Det, der betyder noget, er, at det er individuelle oplevelsesmæssige positive aktiviteter, der giver underbevidstheden “arbejdsro”. Hvad den ikke har, når mennesker bliver udsat for mentalt kontrollerende erkendelseskoncepter, der blokerer og invaliderer den menneskeligt sunde følelsesmæssige erkendelsesbearbejdning.

» Oplevelsernes historik og det unikke sproglige univers

» Personlige læreprocesser er kontekstbestemt

» Fodfæste, integritet og gensidig realistisk erkendelse af de individuelle ståsteder

» Hvad er menneskelig realisme? (Historikken beskytter integriteten)

For det er det, der sker ved anvendelsen af mentalt kontrollerende transformationskoncepter. Der underkender man eksistensen af den menneskelige oplevelsesdimension, der ikke kan defineres og formelsættes i relation til forenklede mentale koncepter, og som man kan bruge til at skabe en fælles mental psykotisk tilstand. Og når man gør brug af de metoder, så underkender og invaliderer man samtidig det individuelle følelsesregister, som mennesker kun til en vis grad er i stand til at beskytte, ved at køre med i det fælles psykotiske spind. For det er den eneste sproglige dimension, mennesker kan udtrykke sig selv på – i relation den givne sammenhæng og de mennesker, der repræsenterer den sammenhæng.

Kognitive læreforløb indenfor det specialpædagogiske felt
Det er parallelt det samme, der foregår, når man arbejder med kognitive læringsforløb indenfor det specialpædagogiske felt. Her forsøger man at tilrettelægge passende sociale aktiviteter, hvor de sociale færdigheder kan udvikles konstruktivt. Og på den måde “adfærdsprogrammerer” man menneskers sociale færdigheder i relation til en given social kontekst. Og den form for “adfærdsprogrammering” kan jo både bruges – og misbruges, hvis ikke den sociale etik på det menneskelige plan er baseret på respekt for den individuelle personlige integritet.

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

» Relationskunst på “formel”

» Dysfunktionelle mønstre

» Stockholm-syndromet

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007

Konkrete eksempler på mentale transformationskoncepter
I det følgende kan du se nogle konkrete eksempler på mentalt kontrollerende transformationskoncepter, og den måde de bliver brugt.

» Scientology, Kristeligt Dagblad

» Dokumania: Scientologys religiøse fængsel, dokumentarfilm om Scientology af Alex Gibney

» Bag om Scientology, Clements møde med Alex Gibney, manden bag dokumentarfilmen “Going clear”

» Positiv psykologi og signaturstyrker

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet, af Kirsten Marie Bovbjerg

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management (2008)

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi (2008)

» SELVETs realisering, ARBEJDSMILJØ – og psykisk arbejdsmiljø (2006 – 2007 Pensionat Kamager)

» Mentale transformationskoncepter, social etik og personlige grænser: Landmark Forum og Landmark kurser (1996-97)

Mental frihed vil løse problemet
Hvad mennesker frivilligt vil udsætte sig selv for i deres personlige og private liv – ja det er jo en privat sag. Men den tvangsmæssige anvendelse indenfor store dele af det danske samfund og i særdeleshed den offentlige sektor i form af ledelseskoncepter, behandlingsprogrammer og koncepter for personlig udvikling, er noget mennesker kan have svært ved at sige fra overfor.

Ifølge den generelle globale etik i form af de humanitære menneskerettigheder, så må menneskers individuelle frihed til at tænke og tro, som de har lyst til, ikke krænkes. Det er en overskridelse af de basale humanitære menneskerettigheder.

Men så længe man officielt i det danske samfund blåstempler og støtter mentale transformationskoncepter, der i realiteten overskrider menneskers mentale frihed ved at kalde det psykologi, personlig udvikling eller ledelse – så er der ingen etiske grænser for, hvilke adfærdspsykologiske forsøg og eksperimeter, der kan få lov til at forgå.

Og så lander problemstillingen i stedet som et spørgsmål om, i hvilken udstrækning noget kan defineres som religion, psykologi eller ledelsesmetoder. Og den form for intellektuelle kontroverser og behov for at legitimere adfærdspsykologiske forsøg og eksperimenter, er mere eller mindre umulige at hamle op med. Det mest enkle og effektive ville være, at man fra centralt hold grunddefinerede de humanitære menneskerettigheder, så det, der bliver defineret som tros- og religionsfrihed, i stedet bliver defineret som mental og åndelig frihed. For så er man ude over problemet med mentalt kontrollerende transformationskoncepter, som noget mennesker kan blive tvunget til at blive udsat for – i generel forstand.

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

» Dysfunktionelle mønstre

» Stockholm-syndromet

» Personlig chikane og psykisk vold i ledighedssystemet (2009 – 2014)

» Adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb som behandling af mennesker med diabetes 1 (1989 – 2015)

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

torsdag, april 16th, 2015

Hvad er kultursociologisk ligestillingsetik?
Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991.

I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.

Venlig hilsen

Ulla Thorup Nielsen

April 2015

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Viden eller tro?

tirsdag, april 14th, 2015

Samfundsreligiøse debatter har det med at blive en noget “hændervridende” oplevelse.

For hvad med troen?

Det tætteste, jeg selv er i stand til at definere det lidt besynderlige værdiskred, er forskellene på de “horisonter”, der gør sig gældende for delvis den åndelige og religiøse “verden” – og delvis den verdslige og samfundsmæssige “verden” – hvor der er tale om dels en universel og dels en global / jordisk “horisont”.

Det religiøse og åndelige lader sig ikke definere i den verdslige og samfundsmæssige kontekst, uden samtidig at miste den universelle “horisont” – ligesom det verdslige og samfundsmæssige heller ikke lader sig definere i en religiøs og åndelig kontekst uden samtid at miste den globale / jordiske “horisont”.

I den verdslige og samfundsmæssige kontekst, hvor det jo blandt andet handler om at indrette samfundet med lovgivninger, der sikrer fred sameksistens mellem forskellige borgere, så er det mest et spørgsmål om at definere det nødvendige og realistiske “råderum” for det religiøse og åndelige.

Men det lader sig jo kun gøre, at tage den form for diskussioner og debatter, hvis der er en fælles erkendelse og opfattelse af forskellene på det religiøse / åndelige og det verdslige / samfundsmæssige.

Der er forskel på viden og tro. Og der er ting, det ikke er menneskelig muligt at have og opnå viden om.

Det kan mennesker ikke vide noget om!

Det er noget, de tror!

» Så bekend dog jeres tro!, af Ricardt Riis

» Mai Mercados kommercialisering og politisering af kristendomsforståelsen, af Mogens S. Mogensen

» Tro er ikke en intellektuel disciplin!

» TROSVINKLER (196* – 201*)

» Kultursociologisk ligestilling & Videnskabsetik

Den individuelle integritet
Nu er det ikke helt ligegyldigt, hvordan man i det generelle samfund definerer forholdet mellem det åndelige / religiøse og det verdslige / samfundsmæssige. For det har også betydning for det menneskesyn, der bliver praktiseret.

Hvor meget kan det lade sig gøre at bevidstgøre og rationalisere på det individuelle menneskelige plan, uden samtidig at overskride grænserne og råderummet for den individuelle integritet?

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

» Relationskunst på “formel”

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

» Kultursociologi & Etisk Ligestilling (1991 – 2015)

» Personlig ledelse & Sundhedsprofiler

Tro er ikke en intellektuel disciplin!

onsdag, april 8th, 2015

Intellektuelle discipliner er verdslige “sprog”.

Det er ord i kombination med en æstetisk oplevelse af lyd, dufte og billeder – der skaber rummet for spirituelle oplevelser af åndelig og trosmæssig karakter.

Men det er nok meget forskelligt hvilken vægtning mellem ord, lyd, dufte og billeder, der giver oplevelsen af eksistentiel meningsgivende “fylde” – hos den enkelte.

Vi er jo skruet forskelligt sammen som mennesker – af både sind, intellekt og skind.

» TROSVINKLER

» 3-DIMENSIONEL HELHED

Sundhedsprofiler – Videnskabsetik og behandlingstilbud

onsdag, april 8th, 2015

Sundhedsprofiler – Videnskabsetik og behandlingstilbud

Videnskabsetik

Det videnskabelige kan godt være lidt af en kompleks verden – hvor både de eksakte videnskaber (de naturvidenskabelige), de erfaringsbaserede videnskaber (pseudovidenskaberne: Pædagogik, psykologi, sociologi, samfundsfag mm) – og den pseudovidenskabelige håndtering / anvendelse af både de eksakte og de erfaringsbaserede videnskaber.

» Videnskab, pseudovidenskab – og pseudovidenskabelig anvendelse af det videnskabelige

» Sundhedsprofiler (1989 – 201*): Om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder

Naturvidenskabelig felt

Pseudovidenskabelig felt og adfærdspsykologi

Det naturvidenskabelige felt er karakteriseret ved, at det kan eftervises eksakt – så det uanset tid og sted – altid vil give det samme resultat.

Naturvidenskaberne er globale. Der eksisterer kun en naturvidenskabelig sandhed i verden.

Så der eksisterer kun en naturvidenskabelig biologisk, fysiologisk, anatomisk, astronomisk mm forklaring på de ting, der sker i verden.

Hele det pseudovidenskabelige område (det humanistiske og samfundsfaglige) – bygger på mange antagelser – der ikke er videnskabelig eksakte. Her er der tale om teoretiske perspektiver / synsvinkler – der kan sige noget om noget indenfor en given social kontekst i en afgrænset tidsperiode – på baggrund af de forudsætninger, der er opstillet for perspektivet / den teoretiske synsvinkel.

“Løsrevne” sandheder indenfor de pseudovidenskabelige områder, kan godt blive noget diffuse og intetsigende. Her er det som ofte mere interessant og relevant at diskutere antagelserne / forudsætningerne for perspektiverne / synsvinklerne – end konklusionerne /resultaterne.

» Diagnoser og tankesystemer

» Stereotype identiteter og mangesidede personligheder

» Sindssygdom og psykologi, af Michel Foucault

I bogen beskriver Foucault, hvordan man ved at isolere dem, der afviger fra samfundets sociale normer og orden, kan gøre dem til objekter for en psykologi, der hævder at kurere dem fra en “galskab”, der er defineret af fastlåste kulturelle forestillinger om menneskelig normalitet.

Videnskabsetik og praksis indenfor det naturvidenskabelige felt

Videnskabsetik og praksis indenfor det pseudovidenskabelige felt

Indenfor det naturvidenskabelige felt, eksisterer der kun to muligheder: Enten ved man – eller også ved man ikke.

Man bør altid være meget, meget kritisk overfor alt det, der sker i det pseudovidenskabelige felt: Pædagogik, psykologi og psykiatri mm, da det er erfaringsbaserede videnskaber, der er baseret på adfærdsstudier, indenfor en given social kontekst i en afgrænset tidsperiode.

Hvad er årsag? Og hvad er virkning?

» Humanistisk psykologi

» Adfærdspsykologi / Behaviorisme

» Socialpsykologi

VED

VED IKKE

LOVGIVNING

Det er den eksisterende naturvidenskabelige viden, der bliver brugt indenfor naturvidenskabelig praksis.

Så den naturvidenskabelig praksis er begrænset af den eksisterende naturvidenskabelige viden – blandt andet når det gælder diagnosticering og behandling af sygdomme.

Der er stadig mange ting man ikke ved noget om, indenfor de naturvidenskabelige områder. Så der er også til stadig brug for at forske, for at finde ud af noget mere.

Indenfor det naturvidenskabelige felt, er det lovligt at lave sundhedsfaglige forsøg og forskning, under forudsætning af at det sker med patientens / klientens informerede samtykke.

De ting, man ikke ved, og som der laves forsøg og forskning med, kaldes hypoteser.

Det er ulovligt, kriminelt og strafbart at praktisere adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb som behandlingsmetode i det danske sundhedsvæsen.

Det samme gør sig gældende indenfor de sociale områder.

» Kultursociologi & Etisk Ligestilling (1991 – 2015)

Diagnoser og helbredsundersøgelser

Forsøg

Professionel anvendelse af pseudovidenskaberne

Det er den eksisterende naturvidenskabelige viden, der bliver brugt til at diagnosticere sygdomme, og foretage undersøgelser til generelle vurderinger af menneskers helbredstilstand.

Så evnen til at diagnosticere er begrænset af den nuværende viden.

Man bliver hele tiden klogere og klogere, og dermed også bedre og bedre til at diagnosticere og helbrede sygdomme.

Med jævne mellemrum udvikles der nye behandlingsformer i form af medicin og udstyr, som der kan være behov for at afprøve på x antal mennesker, før det bliver godkendt til generel anvendelse.

Det er lovligt at praktisere denne form for forsøg under forudsætning af at det sker med patientens / klientens informerede samtykke.

Eksempel: Forhøjet stofskifte.

Den medicin, der bruges til at stabilisere forhøjet stofskifte, kan i nogle tilfælde slå forekomsten af de antistoffer, der generer det forhøjede stofskifte, helt ned. Så mennesker kan blive helt helbredt for sygdommen.

Den viden kunne eventuelt bruges til at lave forsøg med, i hvilken udstrækning en bedre anvendelse af medicinen (dosering) kan helbrede nogle flere?

» Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte er ikke kronisk

Pseudovidenskaberne er teoretiske “filtre”, som man kan analysere og se en problemstilling gennem.

Videnskaberne kan bruges til at se nogle generelle mønstre i hvordan ydre vilkår og sociale miljøer påvirker menneskers adfærd og personlige trivsel.

Som terapeutiske og pædagogiske redskaber kan de pseudovidenskabelige metoder bruges til at fastholde objektiviteten overfor patienten / klienten – så man fra professionel side sorterer egen personlige subjektivitet fra i vurderingen af patientens / klientens adfærd og reaktioner på givne oplevelser.

» Hvad er et teoretisk perspektiv?

Behandling

Forskning

Uprofessionel, uetisk og ulovlig anvendelse af pseudovidenskaberne

Naturvidenskabelig behandling er den behandling, der tager udgangspunkt i den eksisterende naturvidenskabelige viden.

 

Eksempel: Diabetes 1.

Man har i mange år vidst (mindst 1989), at mennesker får diabetes 1, fordi immunsystemet har nedbrudt de insulinproducerende celler. Man har også i mange år vidst (mindst 1989), at det er den kulhydratholdige del af kosten, der påvirker kroppens blodsukkerniveau.

Så man har i mange år vidst (mindst 1989), at den behandling, der passer til den naturvidenskabelig viden om diabetes 1, er, at den tilførte insulinmængde i form af injektioner skal doseres, så den passer sammen med kulhydratindholdet i kosten.

» Folder: Diabetes 1 – Enkel beskrivelse

Der er stadig mange ting man ikke ved noget om, indenfor de naturvidenskabelige områder. Så der er også til stadig brug for at forske, for at finde ud af noget mere.

Indenfor det naturvidenskabelige felt, er det lovligt at tage prøver og indhente informationer til forskning, under forudsætning af at det sker med patientens / klientens informerede samtykke.

 

Eksempel: Diabetes 1.

Man ved stadig ikke hvorfor kroppens immunsystem begynder at danne antistoffer mod de insulinproducerende celler, så mennesker får diabetes 1. Så det er et område, hvor der er brug for forskning, hvis sygdommen skal kunne forebygges og / eller helbredes.

En anden mulighed er målrettet forskning, til udvikling af en vaccine eller medicin, der kan blokere de antistoffer, der nedbryder de insulinproducerende celler i kroppen.

 

Eksempel: Forhøjet stofskifte.

Den medicin, der bruges til at stabilisere forhøjet stofskifte, kan i nogle tilfælde slå forekomsten af de antistoffer, der generer det forhøjede stofskifte, helt ned. Så mennesker kan blive helt helbredt for sygdommen.

Den viden kunne eventuelt bruges til at få en bedre naturvidenskabelig forståelse for, hvilken biologisk mekanisme, der generer sygdommen?

» Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte er ikke kronisk

Hvis pseudovidenskaberne bliver brugt til at definere kollektive sandheder omkring forskellige befolkningsgruppers personligheder (Følelser, tanker og medfødte evner), er der tale om en uprofessionel, uetisk og ulovlig anvendelse af videnskaberne, der er med til at skabe kollektive stigmatiseringer af forskellige gruppers adfærdsmønstre og følelsesregister – herunder seksualitet.

Mennesker der misbruger deres job indenfor de sociale og sundhedsfaglige områder til at praktisere adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb på deres patienter / klienter, har det, der kaldes et dysfunktionelt adfærdsmønster overfor deres patienter / klienter.

Mennesker, der bliver udsat for adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb i klientgjorte ståsteder, kan tage menneskelig skade af overgrebene, og udvikle et modsvarende selvbeskyttende dysfunktionelt adfærdsmønster, der har minder om det, der kaldes Stockholm-syndromet. Et adfærdsmønster de kan have svært ved at komme fri af igen, da de mennesker, der begår overgrebene, har officiel status af “hvide engle”, som gør det, de gør, for at hjælpe og redde andres liv.

» Dysfunktionel

» Stockholm-syndromet

» Personlig chikane og psykisk vold i ledighedssystemet 2009 – 2014

» Specialpædagogikken i et etisk perspektiv

» Sundhedsprofil: God regulering af diabetes 2 uden vægttab

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1

» Sundhedsskadelig forsøgspraksis giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser

» Adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb som behandling af mennesker med diabetes 1 (1989 – 2015)

» Kultursociolog & Etisk Ligestilling (1991 – 2015)

Mental, religiøs, åndelig og spirituel frihed skaber effektive mennesker

søndag, juni 8th, 2014

Der er god virksomhedsøkonomi i at satse på mental, religiøs, åndelig og spirituel frihed til de ansatte.

Det kunne det danske samfund tjene mange penge på – at tage ved lære af :)

» Religionsfrihed bidrager til positiv økonomisk udvikling, af Mogens S. Mogensen

» Læringsrum og arbejdsvilkår

» Refleksion-i-handling

» Arbejdspolitisk nyorientering

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner

» Dig og mig – og vi to – hvem er klogest på hvad og hvem?

» Hvem er VIGTIGST i verden?

» Den “slags” mennesker – i “skæve” miljøer

» Den universelle kerneværdi, der definerer det gode

» Den menneskelige “dødsspiral”

» Sundhedsprofil: God regulering af diabetes 2 uden vægttab

» KOMPETENCE CV

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Den menneskelige ”dødsspiral”

onsdag, juni 4th, 2014

Hele det danske samfund er på vej ned i et “sort hul” – af menneskelig underskudshungrende mennesker, der har brug for at “blive fyldt op med menneskelig energi” – som kronisk sultne gøgeunger. Der er mange, der har brug for meget – og ingen, der har noget menneskeligt overskud at give af. Det er en menneskelig destruktiv “dødsspiral”.

Man må aldrig underkende betydningen af den irrationelle livsdimension – der kan kaldes “kemi”, “magi” – eller måske spiritualitet. (Kært barn har mange navne :) )

Det er i den dimension – at alt liv, levende og bevægeligt har sit “udspring”.

Jo mere man “skræller”, rationaliserer, “formelsætter” og forsøger at kontrollere den menneskelige “kemi”, “magi” – eller spiritualitet – jo mere vil man dræne livsoverskuddet ud af menneskene. Og så har vi “dødsspiralen”. For alt “smitter”. Både positiv (overskud) energi og negativ (underskud) energi.

Og den økonomiske gevinst? Der er ingen økonomisk gevinst. Medmindre mennesker bliver så belastede, at de dør unge. Ellers er der ikke noget sparet ved at smadre mennesker til invalide, så de kan køre rundt i revaliderings- og ledighedscirkusset resten af deres liv. Men det giver selvfølgelig noget livsindhold og beskæftigelse til de bureaukrater, der synes, det er interessant at praktisere primitive og forsøgsdyriske eksperimenter med menneskers liv og helbred?

Troende?

Om jeg er troende?

Ikke i den rationelle, logiske og intellektuelt definerbare form, som mennesker “normalt” kalder tro.

Men jeg har altid haft et godt sammentømret ego – en menneskelig realistisk opfattelse af den menneskelige begrænsning (kaldet sund fornuft) – og en stor accept af det irrationelle livsmoment.

Jeg kan gribe den logiske beskrivelse af det åndelige og spirituelle i “luften” – vende og dreje den – og lægge den til side – for så at tage en anden – og vende og dreje den – og lægge den til side – på et abstraktionsniveau der virker “syret” på mange andre mennesker – uden at det “forstyrrer” – hverken min livsnære menneskelige realisme og “jordforbindelse” – eller mit eget “mentale univers”. For jeg bruger ikke selv de logiske og rationelle “mønstre” og “formler” – (som jeg ellers er ret god til at beskrive :) ) – til noget som helst overhovedet. Kun i kommunikationen i forhold til andre. Jeg har en høj IQ, og så må man aldrig bruge logiske og rationelle “mønstre” og “formler” som “mentale krykker” til at “fastholde virkeligheden”. Kun som kommunikationsredskaber :)

Så troende? Nej – nok snarer spirituel :)

Vil jeg tro? :)

» Det åndelige og spirituelle formsprog

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi

» Mentale transformationskoncepter, social etik og personlige grænser

» Den universelle kerneværdi, der definerer det gode

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner

» KOMPETENCE CV

YouTube-forhåndsvisningsbillede

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Stereotype identiteter og mangesidede personligheder

mandag, marts 10th, 2014

“Melodien” i den måde man i et samfund konstruerer diagnoser og sociale minoritetskarakteristikker er ret enkel.

Og det er den samme “melodi” uanset hvilken form for normafvigelse, der er tale om: Mental, fysisk, åndelig eller social status og livsstil.

Konstruktion af diagnoser og sociale minoritetskarakteristikker
Diagnoser og minoritetskarakteristikker bliver konstrueret ved, at en gruppe mennesker bliver enige om, at der er noget sært og underligt ved nogle af de andre. Så sætter de sig ned og laver en liste over alle de ting, de har observeret og synes, der er afvigende ved de andre. Når listen er færdig, laver de et sammenkog til en definition på en personlighedstype. Derefter sætter de sig ned og tænker over, hvad de kan gøre ved dem og udsætte dem for, de der andre – så de kan blive lige så “normale” som dem selv.

Men der mangler ligesom nogen i den konstruktion – og det er de mennesker, som diagnoserne og minoritetskarakteristikkerne skulle handle om.

Når mennesker efterfølgende skal forsøge at blive “helbredt” eller “normalintegreret” – bliver det ikke med udgangspunkt i dem selv som mennesker. Diagnoserne og minoritetskarakteristikkerne handler slet ikke om de mennesker, der får klistret diagnoserne og minoritetskarakteristikkerne på sig. Diagnoserne og minoritetskarakteristikkerne er et spejl af, hvordan de mennesker, der har konstrueret og fundet på diagnoserne og minoritetskarakteristikkerne, tolker og opfatter andre menneskers udtryk og adfærd.

Så “helbredelsen” og “normalintegrationen” kommer i virkeligheden til at handle om, i hvilken udstrækning det for den enkelte kan lade sig gøre at afmystificere, de forudfattede fortolkninger, opfattelser og fordomme, som de har fået klistret på sig i form af at skulle være repræsentant for en konstrueret stereotyp personlighed – med nogle tilhørende stereotype “personlighedsforstyrrelser”.

Men hvor sidder “sygdommen”?

Hos dem der har konstrueret diagnoserne og minoritetskarakteristikkerne – eller dem, der er objekt for dem?

Et samfund baseret på fantasifulde diagnosekonstruktioner og minoritetskarakteristikker
Når man så begynder at bygge hele den sociale samfundsmodel på en systembaseret registrering af individets “tilhørsforhold” til de mange forskellige diagnosekonstruktioner og minoritetskarakteristikker, bliver det for alvor absurd. For så bliver den enkeltes muligheder for “helbredelse” og “normalintegration” koblet op på, i hvilken udstrækning det kan lade sig gøre at revolutionere hele samfundsmodellen af diagnosekonstruktioner og minoritetskarakteristikker.

Så får vi fænomenet – de fremmedgjorte samfundsborgere, der bliver påduttet en ydre stereotyp identitet, der slet ikke handler om dem. De stereotype identiteter er andre menneskers opfindelse.

» En fælles trosdimension er central for det tværreligiøse kulturmøde

» Vidnesbyrd og fredelig sameksistens – kristen-muslimske relationer i Afrika, af Mogens S. Mogensen

» Sundhedsprofil: God regulering af diabetes 2 uden vægttab

» Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte er ikke kronisk

» Tvivlsom diagnosticering af ADHD

» Regnet blandt tosser, af Anne Marie Eriksen

» “Normal-tosset”, af mig

» Sindssygdom og psykologi, af Michel Foucault

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi

» Fra tilskuer til deltager – Om kommunikation og samhandling med udviklingshæmmede

» Kvindeliv – Om etniske minoritetskvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres integration

» Sådan informerer du alle! – en vejledning i at informere handicappede

» Skoler lever ikke op til adgangskrav

En fælles trosdimension er central for det tværreligiøse kulturmøde

mandag, marts 10th, 2014

Det er grundlæggende vigtigt, at mennesker på tværs af religiøse og kulturelle forskelle kan “mødes så langt”, at det er den samme Gud / guddommelige univers, de tror på eksistensen af. Det er det, der afgør, hvorvidt mennesker tror, at det er den samme planet i universet, vi befinder os på.

Men det er ikke de forskellige religiøse tilhørsforhold, der er afgørende for, hvorvidt mennesker er i stand til at mødes på tværs af religiøse og kulturelle forskelle. Der handler det mere om den fortolkede orientering.

Det er opfattelsen af det universelle / kosmiske “baggrundsbillede”, der skaber det rummelige spirituelle fællesskab – indenfor eller på tværs af religiøse “billeder” / dogmer / “forståelsesrammer”.

En kristen, der tror på den altfavnende universelle godhed, vil have mere til fælles med en, der bekender sig til tanken om reinkarnation med det samme universelle “baggrundsbillede” i form af en altfavnende universel godhed – end med en kristen, der har en fordømmende og straffende Gud som universel “baggrundsbillede”.

Så den rummelige og tværkulturelle sammenhængskraft på tværs af kulturbaggrunde og religiøse forestillingsverdner – er baseret på opfattelsen af det universelle / kosmiske “baggrundsbillede” – og ikke paralleller mellem kerneværdierne i de forskellige religiøse forestillingsverdener…

Det er den fælles “troshorisont”, der skaber den rummelige spiritualitet: Socialt fællesskab og ligeværd; Belønning og afstraffelse; Hierarki og status; eller?

Og hvis man skulle forsøge at sætte en mere konstruktiv dagsorden for de tværreligiøse debatter og diskussioner, så bør den i højere grad være centreret omkring det vi kan kalde “troshorisonter” eller universelle / kosmiske “baggrundsbilleder”. For det er der, de reelle forskelle og ligheder mellem mennesker på tværs af religiøse og kulturelle baggrunde viser sig.

Der findes ekstreme elementer og fredelige fortolkere indenfor alle religioner og kulturer. Og de ville såmænd nok være lige så ekstreme eller fredsommelige – uanset hvilken religiøs og kulturel baggrund de havde som afsæt for deres sociale virke i verden.

» Hvilken forskel gør det, om kristne og muslimer tilbeder den samme Gud?, af Mogens S. Mogensen

» Gud eller Guder?

» Trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet

» TROSVINKLER

Verden i ”småstykker”…

mandag, december 16th, 2013

Der er ingen af os, der er i stand til at undersøge hele verden til bunds, ned i mindste detalje. Selvom det da kunne være meget interessant. Men det er der ikke tid til. Verden er alt for nuanceret.

Vi får alle sammen nogle “småstykker” af verden, som vi kan have som vores undersøgelsesområde.

Vores individuelle undersøgelsesområder fylder ikke ret meget i den store målestok. Kun nogle små prikker i det store hele.

Mit undersøgelsesområde i verden kom til at handle om sprog, kommunikation, samarbejds- og organisationsformer.

Andre har andre undersøgelsesområder, som de går og tænker over.

Nogle gange er vi heldige, og ramler ind i nogen, hvis undersøgelsesområder supplerer og ligner vores egne, så vi kan udveksle erfaringer og samarbejde om at lave nogle interessante og gode ting i verden.

» KOMPETENCE CV, for én med undersøgelsesområdet: Sprog, kommunikation, samarbejds- og organisationsformer.