Kommunikation & IT…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Posts Tagged ‘Retorik’

Sprog og ord med indbyggede holdninger…

onsdag, juni 8th, 2011

Kristeligt Dagblad har et nyt tema, med overskriften: Sprog og etik. Et relevant og aktuelt emne at rette fokus mod, med tanke på i hvilken udstrækning seriøse debatter amputeres af sprogbrugen.

Inden for kommunikationsverden er brugen af værdiladede ord et aktivt redskab til at markere synspunkter på. Alle retorik-, journalist- og kommunikationsstuderende, får nogle redskaber til at skrive, så det “brænder igennem”. Hele debat- og medieverden er fyldt med farverige og værdiladede ord.

Vores begrebsverden er også fyldt med værdiladede ord og begreber. Ord der giver associationer til noget forskelligt, selvom de bruges om det samme: “Etnisk” eller “race” – “kraftig” eller “fed” – “hjemmepleje” eller “hjemmehjælp”. Ord der bliver brugt til at præcisere, uddybe og beskrive tanker, oplevelser og synsvinkler.

Men er brugen af værdiladede ord og begreber forstyrrende for offentlige debatter? Hæmmer det den gode dialog?

Den argumentationstekniske synsvinkel

Der er tre grundlæggende appelformer indenfor argumentationsteknikken: Logos, patos og etos, der knytter sig henholdsvis til: logikken, autoriteten (tillid), og følelser (stemninger).

Værdiladede ord og sprogbrug har primært appel til følelserne. Det skal bevæge, røre og appellere til menneskers følelser – og skabe stemninger. Bliver brugen af det værdiladede kraftigt eksponeret i forhold til de logiske og saglige elementer i debatter, får vi en debatkultur, der er præget af oppiskede stemninger.

Det er det vi oplever, når for eksempel en dårlig sag i hjemmeplejen, kan rejse en folkestemning mod samtlige ansatte i hjemmeplejen. Det er et eksempel på, hvor let der kan opstå hurtige generaliseringer og kategoriseringer, når mennesker bliver følelsesmæssigt påvirket, af de informationer de får – enten som eksempler, ord eller billeder. De gode og dårlige eksempler kommer til at overskygge debatterne, på bekostning af et mere dybdegående kendskab til vilkårene indenfor de pågældende områder – i et bredere perspektiv. Så får vi “stemningsdebatter”, frem for afklarende og perspektiverende debatter.

Se en god oversigt over argumenters opbygning og virkemidler: Logik og argumentationsteknik

Ord definerer og kategoriserer

“Psykisk sårbar” eller “psykisk syg”? Det er ikke ligegyldigt hvilken formulering, vi vælger. Det er valget mellem at opfatte forskelle på menneskers psykiske “robusthed” i forhold til den samfundskultur, der er fremherskende og påvirker mennesker – som enten en forskel på personligheder, eller noget sygt, og dermed unormalt.

Der ligger en indbygget stigmatisering i ordet: Psykisk syg.

Den franske filosof og professor i “tankesystemernes historie” Michel Foucault, var i sit arbejde meget centret omkring definitionens magt. Der ligger en stor værdiladning i ordrernes betydning. De definerer, kategoriserer og rangerer mennesker i et hierarkisk system.

Vores definitioner og begreber er kulturbestemte, og bliver i vid udstrækning brugt af mangel på bedre. Det er den begrebs- og sproglige verden, vi vokser op med. Det er de begreber og ord, vi kender og forstår betydningen af.

Set i dette udviklingsperspektiv, ligger der mange udfordringer i at omdefinere begreberne og de værdiladede ord, når der skal skabes større lighed, tolerance og accept af forskellige gruppers forskelligheder.

Misforstået kommunikation

Ligger vi den samme betydning i ordene? Skal alt nødvendigvis være politisk korrekt, for ikke at vække anstød? Og kommer vi til at mangle sproglige nuancer, hvis vi fjerner det værdiladede element fra vores sprogbrug?

Vi vil aldrig kunne helgardere os mod misforstået kommunikation. Og brugen af værdiladede ord og begreber, kan også være en genvej til at udtrykke noget, der ellers ikke vil kunne udtrykkes på andre måder.

Og ord alene gør det heller ikke. Et politisk og etisk korrekt sprogbrug ændrer ikke verden og menneskers holdninger, og kan også bruges som en pæn indpakning, der låser for kritik fra mennesker, der har en anden sproglig referenceramme end den politiske og etisk korrekte. Dermed kan det politiske og etiske korrekte sprogbrug være lige så hæmmende for den gode dialog som det værdiladede…

De magiske 3

torsdag, juli 29th, 2010

Tre er et godt antal, når det gælder opremsninger.

Tro, håb og kærlighed

Frihed, lighed og broderskab

Kæft, trit og retning

Der er en melodisk rytme i antallet tre – som gør det let at huske.

Godt at tænke på – når det handler om at vælge overskrifter, understrege pointer – eller…

25 spørgsmål – en moderne retorik til planlægning af kommunikation

tirsdag, juli 13th, 2010

Jan Kragh Jacobsen beskriver i bogen: 25 spørgsmål – en moderne retorik til planlægning af kommunikation, en fremgangsmåde til planlægning af kommunikation. Han har fokus på sammenhængen mellem produkt og kommunikation.

Pointen med at gennemgå de 25 spørgsmål er, at man får tænkt over alle væsentlige elementer i planlægningen af kommunikation.

De 25 spørgsmål kan du læse herunder – i bogen er der uddybende forklaringer til hver spørgsmål.

  1. Hvem er målgruppen?
  2. Hvad er budskabet?
  3. Hvad er mediet?
  4. Hvilken effekt skal produktet have hos målgruppen?
  5. Hvad er formålet med effekten hos målgruppen?
  6. Hvem er afsender?
  7. Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?
  8. Hvad er formålet med effekten hos afsenderen?
  9. Hvordan påvirkes målgruppen ellers med lignede budskaber?
  10. Er produktet lavet før?
  11. Hvor, hvornår og hvordan skal målgruppen opleve produktet?
  12. Hvordan skal produktet distribueres?
  13. Hvilke genrer skal bruges?
  14. Hvilke fortællemåder skal bruges?
  15. Hvilke færdigheder skal producenten have?
  16. Hvilken viden skal producenten have?
  17. Hvor meget skal der tages med?
  18. Hvilket apparatur er nødvendigt?
  19. Hvad må produktet koste?
  20. Hvilke juridiske problemer kan opstå?
  21. Hvilke etiske problemer kan opstå?
  22. Hvad skal produktet hedde?
  23. Hvordan ser tidsplanen ud?
  24. Hvordan laver man nemmest produktet?
  25. Hvordan skal produktet afprøves?

Tankegangen er, at alle punkter gennemgås flere gange – så der hele tiden sker en præcisering.

I princippet er fremgangsmåden anvendelig på alle former for produkter. Det der vil veksle er hvor meget hvert spørgsmål fylder – alt efter opgave.

Case eksempel – Artikel

Her er metoden brugt på forarbejdet til en artikel om forholdene på bosteder for udviklingshæmmede. (Uddrag af opgave på kursus i praktisk kommunikation på Niels Brock 2009)

Budskab

  • Hovedbudskab: En stereotyp og unuanceret holdning til problemstillingerne på botilbud for udviklingshæmmede – vil være et tilbageslag for målgruppens selvbestemmelse og det udviklende pædagogiske arbejde.

Målgruppe
(Hvem – hvilken effekt skal produktet have hos målgruppen – hvad er formålet med effekten hos målgruppen – hvordan påvirkes målgruppen ellers med lignende budskaber)

Målgruppe: Beslutningstagere og aktører der har interesse for vilkårene på botilbud for udviklingshæmmede. Denne målgruppe skal kunne se sig selv i min beskrivelse. En god case beskrivelse, skal være genkendelig for dem der er part i casen.

Den målgruppe består af:

  1. Udviklingshæmmedes pårørende og interesseorganisationerEffekt: Større viden om de pædagogiske grundholdninger der giver anledning til konflikter og samarbejdsproblemer på botilbuddene – og giver stor forskel på faglig praksis på de forskellige botilbud.Formålet med effekten: At give målgruppen muligheden for at kunne stille nogle mere direkte krav til, hvilke pædagogiske metoder der skal bruges på botilbuddene.
  2. Medarbejderne på botilbuddene og i netværkerne omkring dem: Social- og sundhedsassistenter, pædagoger, psykiatere, Neurologer, læger, medhjælpere og pædagogiske medarbejdere med forskellige baggrunde – og disse medarbejdergruppers interesseorganisationer.Effekt: En større bevidsthed om nødvendigheden af at synliggøre de pædagogiske metoder, for at sikre den professionelle objektivitet i arbejdet – og nødvendigheden af at profilere fagligheden og argumentere fagligt for bedre vilkår.Formålet med effekten: Påvirke til en større åbenhed overfor supervision, tværfagligt samarbejde – og større åbenhed overfor diskussion af valg af pædagogiske metoder.
  3. Ledelsen, der består af: Den politiske ledelse, den faglige ledelse, personaleledelse og tillidsrepræsentanter.Effekt: Større bevidsthed om at krav til medarbejderne om standardiserede og effektive rutiner i arbejdet med udviklingshæmmede, modarbejder de faglige krav om selvbestemmelse og implementering af pædagogiske metoder til erstatning for medicinering og magtanvendelse.Formål med effekten: Større opbakning til medarbejderne – større fokus på arbejdsmiljø.

For målgruppe 2 og 3 gælder – at reaktionen på kritiske budskaber om forholdene på botilbud for udviklingshæmmede – er at gå i forsvarsposition. Der er ingen der bryder sig om, at være ansvarlig for det der foregår.

Afsender
(Hvem – hvilken effekt skal produktet have hos afsender – hvad er formålet med effekten hos afsender)

Jeg er selv afsender af produktet.

Den ønskede effekt er synliggørelse, forståelse og anerkendelse af den faglighed og de personlige kompetencer, der bruges i arbejdet med udviklingshæmmede.

Status og troværdighed
Som afsender af et budskab, er der to faktorer der afgør hvordan budskabet vil blive tolket. Det ene er afsenders troværdighed – og det andet er afsenders status.

Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede – er lavstatus arbejde indenfor et lavstatus arbejdsområde. Praksis erfaring giver stor troværdighed, som vidne til praksis. Men mennesker med lavstatus arbejde har lav status ved vurderinger, analyser og konklusioner.

Akademiske uddannelser giver høj status ved vurderinger, analyser og konklusioner. Men lav troværdighed når det gælder viden om hvad der sker i praksis.

Jeg skal som afsender af budskabet i denne opgave bruge en kombination af min praksiserfaring og de dele af min uddannelsesbaggrund der er relevante for problemstillingen.

Produkt
(Er produktet lavet før – hvilke genere skal bruges – hvilke fortællemåder skal bruges – hvad skal produktet hedde – hvordan laver man nemmest produktet – hvordan skal produktet afprøves)

Jeg har valgt produktet skal være en artikel. Formålet med produktet, er at beskrive nogle problemstillinger på en nuanceret og sammenhængende måde. Det kan bedst lade sige gøre ved en skriftlig fremstilling.

Den letteste måde at lave produktet på, er at jeg selv laver det.

Produktet skal have en titel, der henviser til det absurde i en letkøbt og stereotyp opfattelse af faglig praksis indenfor områder man ikke kender.

Der er skrevet masser af artikler, og konkurrencen om at få en artikel udgivet i dagspresse og relevante fagblade, er meget stor. Så vinklen skal være ny og utraditionel, for at kunne komme i betragtning. Det nye og utraditionelle ved dette produkt, skal være at synliggøre sammenhængen mellem pædagogisk praksis, arbejdsmiljø og organisationsformen indenfor offentlig omsorgsarbejde. Og det skal gøres gennem illustrative eksempler.

Produktet skal afprøves ved at få nogle, der ikke har grundig kendskab til problemstillingerne for udviklingshæmmede til at læse artiklen – og få feed back på – hvilken forståelse for det miljø og den kultur der er på området, de får ud af at læse min artikel.

Medie / kanal
(Hvad er mediet – hvordan skal produktet distribueres)

Her har jeg en prioriteret rækkefølge – men mulighederne er jo mange. Det handler om at få solgt et produkt.

Nummer et vil selvfølgelig være, hvis jeg også kunne få penge for det. Men det primære formål med produktet er at markedsføre mit budskab – og udgifterne til produktet er så minimale, at jeg ikke har behov for at tjene på det.

Der hvor produktet vil have størst effekt, vil være at blive udgivet som kronik i et af de landsdækkende dagblade.

Meget handler om timing, når det gælder om at få bragt artikler i dagbladene. Lige nu er der for dagbladene hård konkurrence for at overleve – så alt hvad der kan være med til at profilere dagbladene med andet og mere end det nyhedsaktuelle, som bliver bragt i andre medier end det skrevne – har interesse.

Problemstillingen er stadig aktuel. Der foregår internt i miljøerne et ”oprydningsarbejde” i kølvandet på den mediestorm der har været. Og der popper også stadig eksempler på dårlige forhold op i medierne. På det sidste mest indenfor ældreområdet – der er præget af den samme form for problemer, som præger bostederne for udviklingshæmmede.

Hvis det ikke lykkedes mig at få artiklen i nogle af de landsdækkende dagblade – så er der også forskellige faglige organisationers blade og evt. hjemmesider, hvor det kunne være relevant for mig at få artiklen bragt.

Og endelig findes der på internettet et udtal af debatsider – hvor det er mere eller mindre frit, at lægge artikler og indlæg ind. Jeg er for eksempel medlem af et politisk parti – hvor jeg vil kunne lægge artiklen ind som et debatoplæg.

Og udover det så findes der også en helt masse andre muligheder som jeg ikke kender til, men som jeg kan gøre et stykke arbejde for at finde ud af. Så jeg skal nok få produktet udgivet i en eller anden sammenhæng – og eventuelt også flere sammenhænge.

Producent
(Hvilke færdigheder skal producenten have – hvilken viden skal producenten have – hvor meget skal der tages med – hvilket apparatur er nødvendigt – hvad må produktet koste)

Producenten skal være god til at skrive så det virker vedkommende og interessant.

Producenten skal vide noget om de interessekonflikter og vilkår der er på botilbuddene for udviklingshæmmede – og vide noget om baggrunden for den kultur der er på området. Producenten skal også have kendskab til de arbejdsmetoder og arbejdsvilkår, der er på det pædagogiske arbejdsområde.

Apparatur: En PC’er

Økonomi: Ikke ret mange udgifter, udover min egen tid. Jeg skal kunne lave produktet uden at have behov for at tjene på det, for at kunne dække udgifterne til produktionen.

Jura og etik
(Hvilke juridiske problemer kan opstå – hvilke etiske problemer kan opstå)

Der er tavshedspligt forbundet med arbejde på bosteder for udviklingshæmmede. Det betyder at de eksempler på daglig praksis, der bruges i artiklen, skal skrives i en anonymiseret form, så det ikke indeholder personfølsomme oplysninger om den udviklingshæmmede, eller den udviklingshæmmedes pårørende.

Ved beskrivelse af problemstillinger der handler om andre menneskers liv og problemer – er det altid en etisk balance, at kunne gøre det uden at udlevere sårbare sider af mennesker, som de ikke har det godt med at få udleveret.

Det er også en etisk balance at kunne beskrive problemstillingerne uden at blive så bedrevidende på andres vegne, at det komme til at fremstå respektløst overfor den målgruppe det handler om – specielt når en del af budskabet handler om at fremme selvbestemmelsen for målgruppen.

Den viden jeg har om vilkårene på botilbud for udviklingshæmmede, har jeg gennem min praksiserfaring. Så meget af den viden jeg har fået, har jeg kun fået fordi jeg havde det ståsted jeg havde. Det giver nogle etiske overvejelser om hvordan, hvor meget og hvad – jeg bruger, af den viden jeg har.

Tidsplan
(Hvor, hvornår og hvordan skal målgruppen opleve produktet – hvordan ser tidsplanen ud)

Der er som sådan ikke nogen endelig deadline på produktet, eller krav om et bestemt tidspunkt for udgivelsen.

Men jo længere tid der går inden produktet er færdigt, jo svære bliver det at sælge det. Det handler om at bruge muligheden for at få budskabet ud, inden det bliver uinteressant at høre mere om det. De fleste problemstillinger når et mætningspunkt, hvor det ikke længere kan vække interesse at høre og læse mere om det. Eller også har andre været hurtigere ude med deres synsvinkler, som de har vundet gehør for – og så bliver det svære at ”udkonkurrere” dem og få mit synspunkt på banen.

Skriv så det fænger – sproglige og argumentationstekniske virkemidler
Jeg har brugt opponeringen fra min medkursister, der ikke havde nogen som helst kendskab mit case-område, til at få afklaret hvilke virkemidler der kan gøre problemstillingerne vedkommende, forståelig og interessant for udenforstående.

Dette jeg kunne bruge den opponering til var:

  1. Afklaring af hvad jeg skulle fokusere i min beskrivelse, som andre med andre joberfaringer ville kunne genkende sig selv i. Det der var fællesnævneren var arbejdsmiljø problemstillingerne. Der var ikke den store forskel på de elementer der var i arbejdmiljøet i mit caseområde, og det andre kan genkende fra deres egne arbejdspladser.  Dvs. hårdt arbejdspres, stress, pres fra kollegaer, konflikter – at mennesker der er stressede og bliver udsat for hårdt pres, får mindre overskud, bliver mindre tolerante, får en ”kortere lunte” og får en mindre forståelses- og tålmodighedstærskel.
  2. Jeg havde i min oprindelige tilgang været meget fokuseret på, at jeg for at virke troværdig og fornuftig / ”klog”, og blive taget alvorligt – skulle være så objektiv analytisk som muligt. Men i den feed back jeg fik fra min medkursister, fik jeg at vide – at jeg virkede meget mere forståelig, jo mere jeg lod min egen personlighed skinne igennem.Da jeg først havde fået den vendt – gik det op for mig, at det faktisk var meget lettere for mig at argumentere for min synsvinkel, når jeg gav mig selv lov til at have et personligt ståsted.Eksempel: ”Da der i efteråret 2007 for alvor blev sat fokus på forholdene på botilbud for udviklingshæmmede blev jeg både lettet og forundret. Dejligt at der endelig skete noget. Utrolig så stort postyr og forargelse det gav anledning.”

    På den måde har jeg med nogle meget korte sætninger fået fortalt, at medarbejderne i praksis i mange år har kæmpet for at få ændret på forholdene, uden at blive alvorligt – og efterhånden vænnet sig til – at sådan var det åbenbart bare.

Skrivestil – genre
Strukturen i artiklen skal bygges op over nyhedstrekanten. Så titel, manchet og underoverskrifter giver et hurtigt overblik over hvad det handler om.

Men artiklen er også er øjenvidneberetning. Det virkemiddel jeg bruger til at fremstille det – er at jeg meget tydeligt beskriver mit ståsted som ”øjenvidne”. F.eks. Jeg oplevede, jeg kender til, jeg blev forundret osv.

Argumentmodel
Der findes forskellige former for argumentationstekniske virkemidler, til brug ved argumentation for og imod synspunkter.

I denne problemstilling, opfatter jeg de synspunkter der er fremkommet i medierne som udokumenterede postulater.

Der er to måder, jeg kan forholde mig til postulater.

  • Den ene ville være at sætte spørgsmålstegn ved afsenders troværdighed og grundlag for at komme med postulaterne: Hvordan kan du påstå det, hvad bygger du den påstand på – osv. Men den form argumentationsteknik er bedst egnet til debatter, der foregår i direkte dialogform – hvor afsender er nødt til at argumentere og svare på spørgsmålene, for at postulaterne kan fremstå som troværdige.
  • Her vil jeg gøre brug af en anden argumentationsform. Jeg gendriver postulater ved at komme med modpostulater, som jeg så argumenterer for gennem eksempler der understøtter mine postulater.

Den grundlæggende argumentmodel – som jeg bruger til at bygge artiklen op med er:

  • Postulaterne i medierne er ikke rigtige – fordi jeg fra mit kendskab til området ved, at problemstillingerne hænger sammen på en anden måde – og den måde beskriver jeg ved konkrete eksempler.

Det var et eksempel på anvendelse af de 25 spørgsmål – til at komme omkring de væsentligste overvejelser ved at markedsføre en synsvinkel.

Fordelen ved at bruge en systematisk gennemgang som ”tjekliste” er, at du får vendt problemstillingen fra så mange forskellige vinkler – at du bliver bedre afgrænset – og mere tydelig og præcis i din fremstilling.