Kommunikation & IT…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Posts Tagged ‘Argumentationsteknik’

Sprog og ord med indbyggede holdninger…

onsdag, juni 8th, 2011

Kristeligt Dagblad har et nyt tema, med overskriften: Sprog og etik. Et relevant og aktuelt emne at rette fokus mod, med tanke på i hvilken udstrækning seriøse debatter amputeres af sprogbrugen.

Inden for kommunikationsverden er brugen af værdiladede ord et aktivt redskab til at markere synspunkter på. Alle retorik-, journalist- og kommunikationsstuderende, får nogle redskaber til at skrive, så det “brænder igennem”. Hele debat- og medieverden er fyldt med farverige og værdiladede ord.

Vores begrebsverden er også fyldt med værdiladede ord og begreber. Ord der giver associationer til noget forskelligt, selvom de bruges om det samme: “Etnisk” eller “race” – “kraftig” eller “fed” – “hjemmepleje” eller “hjemmehjælp”. Ord der bliver brugt til at præcisere, uddybe og beskrive tanker, oplevelser og synsvinkler.

Men er brugen af værdiladede ord og begreber forstyrrende for offentlige debatter? Hæmmer det den gode dialog?

Den argumentationstekniske synsvinkel

Der er tre grundlæggende appelformer indenfor argumentationsteknikken: Logos, patos og etos, der knytter sig henholdsvis til: logikken, autoriteten (tillid), og følelser (stemninger).

Værdiladede ord og sprogbrug har primært appel til følelserne. Det skal bevæge, røre og appellere til menneskers følelser – og skabe stemninger. Bliver brugen af det værdiladede kraftigt eksponeret i forhold til de logiske og saglige elementer i debatter, får vi en debatkultur, der er præget af oppiskede stemninger.

Det er det vi oplever, når for eksempel en dårlig sag i hjemmeplejen, kan rejse en folkestemning mod samtlige ansatte i hjemmeplejen. Det er et eksempel på, hvor let der kan opstå hurtige generaliseringer og kategoriseringer, når mennesker bliver følelsesmæssigt påvirket, af de informationer de får – enten som eksempler, ord eller billeder. De gode og dårlige eksempler kommer til at overskygge debatterne, på bekostning af et mere dybdegående kendskab til vilkårene indenfor de pågældende områder – i et bredere perspektiv. Så får vi “stemningsdebatter”, frem for afklarende og perspektiverende debatter.

Se en god oversigt over argumenters opbygning og virkemidler: Logik og argumentationsteknik

Ord definerer og kategoriserer

“Psykisk sårbar” eller “psykisk syg”? Det er ikke ligegyldigt hvilken formulering, vi vælger. Det er valget mellem at opfatte forskelle på menneskers psykiske “robusthed” i forhold til den samfundskultur, der er fremherskende og påvirker mennesker – som enten en forskel på personligheder, eller noget sygt, og dermed unormalt.

Der ligger en indbygget stigmatisering i ordet: Psykisk syg.

Den franske filosof og professor i “tankesystemernes historie” Michel Foucault, var i sit arbejde meget centret omkring definitionens magt. Der ligger en stor værdiladning i ordrernes betydning. De definerer, kategoriserer og rangerer mennesker i et hierarkisk system.

Vores definitioner og begreber er kulturbestemte, og bliver i vid udstrækning brugt af mangel på bedre. Det er den begrebs- og sproglige verden, vi vokser op med. Det er de begreber og ord, vi kender og forstår betydningen af.

Set i dette udviklingsperspektiv, ligger der mange udfordringer i at omdefinere begreberne og de værdiladede ord, når der skal skabes større lighed, tolerance og accept af forskellige gruppers forskelligheder.

Misforstået kommunikation

Ligger vi den samme betydning i ordene? Skal alt nødvendigvis være politisk korrekt, for ikke at vække anstød? Og kommer vi til at mangle sproglige nuancer, hvis vi fjerner det værdiladede element fra vores sprogbrug?

Vi vil aldrig kunne helgardere os mod misforstået kommunikation. Og brugen af værdiladede ord og begreber, kan også være en genvej til at udtrykke noget, der ellers ikke vil kunne udtrykkes på andre måder.

Og ord alene gør det heller ikke. Et politisk og etisk korrekt sprogbrug ændrer ikke verden og menneskers holdninger, og kan også bruges som en pæn indpakning, der låser for kritik fra mennesker, der har en anden sproglig referenceramme end den politiske og etisk korrekte. Dermed kan det politiske og etiske korrekte sprogbrug være lige så hæmmende for den gode dialog som det værdiladede…

Argumentationsteknik: Bliv aktiv i debatten!

mandag, maj 17th, 2010

(Individuel skriftlig eksamensopgave, Retorik, kommunikation og formidling, Århus Universitet, 1994)

Bliv aktiv i debatten!

Det er ofte svært at gennemskue, hvad andre mener. Især hvis de bruger mange svære ord. Måske siger de noget virkeligt klogt. Måske er det bare svære ord uden mening.

Nogen giver op på forhånd, hvis det virker lidt indviklet. Og så er det jo let at være manden med de mange, lange, svære ord. Han får ret uden modstand.

Sådan splitter du andres argumenter op.
Argumentation er noget du kan lære. Vi starter med nogle enkle regler, som er lette at huske.

Det er godt at kunne bruge følgende tre “kendeord”: Derfor, fordi og eftersom. Med dem kan du lære at se, hvad der er påstand, belæg og hjemmel i en “modstanders” argumenter.

Først kommer en forklaring på kendeord, påstand, belæg og hjemmel. I næste afsnit er det eksempler på, hvordan du bruger dem.

Det første kendeord er derfor.
Det kan du sætte foran det, den anden påstår. Det vil sige, det hun vil overbevise dig om, eller have dig til at give hende ret i. Det kalder vi påstanden.

En påstand kan være: Derfor er Kit verdensfjern.

Det andet kendeord er fordi.
Det kan du sætte foran det, den anden begrunder påstanden med. Det kalder vi belægget.

Belægget for vores påstand kan være: Fordi hun tror på astrologi.

Det tredje kendeord er eftersom.
Det kan du sætte foran den grundtanke eller det livssyn, der forbinder påstanden og belægget. Vi kalder det hjemlen.

Hjemlen er lidt speciel, fordi man ofte ikke siger den direkte.

På hjemlen er det let at se, hvad du helt præcist er enig eller uenig i.

Den hjemmel, der forbinder vores påstand og belæg, er: Eftersom folk der tror på astrologi er verdensfjerne.

Eksempler på argumenter
Her er et par eksempler på argumenter, der er splittet op.

Hjemmel: Folk, der tager på kanotur i Amazonas, er barske.
Belæg: Martin har været på kanotur i Amazonas.
Påstand: Martin er en barsk gut.

Hjemmel: Det koster mange penge at bringe ventelisterne ned.
Belæg: Der er lange ventelister på operationer.
Påstand: Vi må have flere penge til hospitalerne.

Hjemmel: Den, der ikke har noget at miste, er farlig.
Belæg: Fattige mennesker har ikke noget at miste.
Påstand: Fattige mennesker er farlig

Er du enig? I hvad? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Sådan bliver du bedre!
Du bliver god til at argumentere, når du argumenterer.

Start i det små. Tænk over det i hverdagen. Hvordan beslutter I: Hvem der skal tage opvasken? Hvornår der skal slukkes for fjernsynet? Hvad I skal lave i sommerferien?

Brug kendeordene: eftersom – fordi – derfor !

Argumentationsteknik

fredag, december 11th, 2009

Vi argumenterer i mange sammenhænge. Argumentationsteknik var en del af pensum, da jeg læste Retorik, kommunikation og formidling.

Hvordan bliver der argumenteret? Med appel til følelser? Sagligt? Autoritært? Logisk? Usammenhængende? Og hvordan kan der modargumenteres?

Det kan være meget anvendeligt at tolke og vurdere argumentationen i for eksempel politiske artikler. Det kan også være meget anvendeligt at lære at bygge en argumentation op selv – for eksempel til en eksamensopgave, ved diskussioner om opgaveløsning mm.

Goder sider om argumentationsteknik
Jeg har fundet følgende gode links, hvor argumentationsteknik og argumentmodeller beskrives:

Toulmins model. Modellen giver et godt overblik over elementerne i en argumentation.

Logik og argumentationsteori – forelæsningsnoter RUC. En god gennemgang af hvad argumenter består af.

Kombinationsmuligheder i et argument – mit eget skema. Et overblik over argumenttyper.

Argumentation – beskrivelse på Wikipedia

Grundlæggende argumentationsteknik – artikel på newz.dk.

Argumentationsteknik og retorik – en forberedelse til projektopgaven af Kim Horsevad. En god gennemgang af, hvordan argumenter bygges op.

Til videre studie kan jeg anbefale bogen Praktisk argumentation