Kommunikation & IT…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Archive for the ‘Kultur’ Category

Udviklingsområde på tværs af kulturen: Helbredshistorik

fredag, marts 10th, 2017

“I et sundhedsvæsen, hvor samarbejdsrelationerne fungerer meget dårligt, kan det være nødvendigt at lave sin egen sammenhængende helbredshistorik, for at fastholde et seriøst fokus på eget liv og helbred i relation til sundhedsvæsnet.

Specielt hvis man har en kronisk sygdom, som der er mange fordomme overfor. Sådan som det for eksempel er tilfældet med diabetes 1.”

Læs mere: » Helbredshistorik

Åbenhed og forråelse?

lørdag, juli 25th, 2015

Der ligger mange muligheder i det åbne samfund. Muligheder for åbne ytringer for alle.

Men er det den vej, det er gået?

Det virker nogen gange tværtimod som om, at det åbne samfund har skabt en forråelse i det åbne rum?

Det kræver en høj grad af personlig etik, at håndtere åbenhed. Og det er som om at etikken “halter bagud”?

På det individuelle plan, kan åbenhed være en god ting. I det, det indebærer en stor selvaccept at være i stand til at stå inde for sig selv.

Men åbenhed indebærer ikke nødvendigvis en øget tolerance, ud fra devisen: Hvis bare andre forstår, så vil de tolerere?

» Den der lever skjult, lever godt (2010)

» Har det åbne samfund forstærket tabuiseringen? (2012)

» “Bladdød” og “blogdød”… (2013)

» Er der nogen, der hører efter? (2014)

» Den livslange undskyldning (2015)

» Relationskunst på “formel”

» Kaospilotens ABC

Ord og begreber er reducerede udsnit at virkeligheden…

tirsdag, december 18th, 2012

» Fra tilskuer til deltager – Om kommunikation og samhandling med udviklingshæmmede…

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner…

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management…

FUP eller FAKTA?

søndag, oktober 21st, 2012

Der bliver brugt meget tid på debat om hvorvidt nyheder i medierne er FUP eller FAKTA.

Nyhedsmediernes hang til det dramatiske og sensationelle giver mange gange et forvredet billede af nyheder og problemstillinger. Det går ud over en seriøs debat om nyhederne og problemstillingernes indhold, der hurtigt overtages af en afklarende debat om nyheden og problemstillingens sandhedsværdi.

Et konkret eksempel fra den seneste tid er historien om pigen Carina, der ifølge nyhedsmedierne fejlagtigt var blevet erklæret hjernedød af lægerne forud for en organdonation. Den oplysning var FUP. Hun var ikke blevet erklæret hjernedød. Lægerne havde skønnet, at hun måske var det, men hun havde ikke fået en erklæring på, at hun var det. En væsentlig forskel. Så i den historie er der ikke tale om, at der er nogen, der ved en fejl er blevet erklæret hjernedød.

Netop den form for nyhedsdramatik er med til at skabe en masse unødvendig informationsforvirring, bekymring og frygt blandt borgerne. For er der noget om det?

Der er som oftest altid noget om noget. Men ikke altid i den form og udstrækning, det bliver lanceret – som om.

Nyhedsmedierne konkurrerer meget skarpt om at være de førende med de bedste nyheder. Og medieverdens definition på de bedste nyheder er de mest dramatiske og sensationelle. Det kan give en selvforstærkende effekt, hvor det handler om at lancere alt som dramatik og sensationer – ud fra filosofien om, at det handler om at “overdøve” og overgå de andre.

Men er det i vores interesse som borgere? Tjener nyhedsmedierne vores interesse?

Nej. Som borgere er vi bedst tjent med seriøs og saglig nyhedsinformation. Den overdramatiserede nyhedsinformation, der er på kanten af FAKTA, er konfliktskabende og skaber en masse unødvendige bekymringer, tvivl og mistro. Det stjæler også billedet fra de mere seriøse og saglige informationer og debatter. Det kan vi godt undvære.

Jeg kommer til at tænke på historien om Peter og ulven. Hvor mange gange kan vi tåle at høre: At ulven kommer, når det er FUP – uden at miste evnen til at reagere, hvis det en dag bliver FAKTA? Vi kommer til at mangle ord og sans for alvoren, når der bliver drevet rovdrift på alvoren, med FUP betonet dramatik og sensationslyst.

» Hjernedød, af Ricardt Riis

» Dårlig presseetik skader demokratiet…

Personlig åbenhed – er en læreproces…

torsdag, april 12th, 2012

Der er altid meget nyt at lære – i en foranderlig verden…

Og i det mere og mere digitaliserede kommunikationssamfund – er en af udfordringerne: Hvordan forholder vi os til personlig åbenhed i det digitale “rum”?

Der dukker med jævne mellemrum sager op fra Face-book – hvor åbenheden er gået for vidt. Jeg husker en sag fra en kommune (Jeg kan desværre ikke længere huske hvilken), hvor en gruppe borgere havde oprettet en hadegruppe mod en kommunalpolitiker, som de havde set sig vrede på. Det var til sidst gået helt over gevind, så det var kammet over i personlige trusler mod politikeren. Sagen blev politianmeldt – og borgerne fik en sag på halsen. Bagefter hed det sig, at det var svært at styre åbenheden i disse digitale netværker. Mennesker glemte ligesom sig selv – og blev revet med af stemningen.

Det havde jeg lidt svært ved helt at forstå. Der er vel grænser for, hvor meget man kan lade sig rive med af?

Men der er nok noget om det.

Det at kommunikere på det digitale netværk er stadig forholdsvist nyt. Udviklingen er gået utrolig hurtigt på dette felt. Og det “rum” skal nok have sin “prøvetid” ligesom så meget andet.

Mennesker skal have tid til at vænne sig til det – og prøve grænserne af i det. Lære at forholde sig til den åbne – personlige åbenhed – både sin egen og andres.

Vender vi blikket mod den politiske verden – der som ofte altid er meget lærerig at studere, når det gælder medier og åbenhed – så kan vi se mange eksempler på, hvordan hver sætning, formulering, ansigtsudtryk og stump tøj i beklædningen bliver dybdeanalyseret, vendt og drejet på alle leder og kanter. Vi kan også se hvor hæmmende, det nogen gange kan være for nogle mere seriøse og dybdegående debatter (» Når ekkoet bliver højere end lyden…).

Men det er efterhånden også noget, flere og flere kører træt af og begynder at vende sig imod.

Grundlæggende er personlig åbenhed noget positivt. Både demokratisk – men også menneskeligt, når det gælder de mere personlige emner.

Åbenheden kan give meget godt – men det er en læreproces – ligesom så meget andet…

En læreproces, der er svær at komme udenom…

For sådan er den tid – og den verden – vi lever i…

Sprog og ord med indbyggede holdninger…

onsdag, juni 8th, 2011

Kristeligt Dagblad har et nyt tema, med overskriften: Sprog og etik. Et relevant og aktuelt emne at rette fokus mod, med tanke på i hvilken udstrækning seriøse debatter amputeres af sprogbrugen.

Inden for kommunikationsverden er brugen af værdiladede ord et aktivt redskab til at markere synspunkter på. Alle retorik-, journalist- og kommunikationsstuderende, får nogle redskaber til at skrive, så det “brænder igennem”. Hele debat- og medieverden er fyldt med farverige og værdiladede ord.

Vores begrebsverden er også fyldt med værdiladede ord og begreber. Ord der giver associationer til noget forskelligt, selvom de bruges om det samme: “Etnisk” eller “race” – “kraftig” eller “fed” – “hjemmepleje” eller “hjemmehjælp”. Ord der bliver brugt til at præcisere, uddybe og beskrive tanker, oplevelser og synsvinkler.

Men er brugen af værdiladede ord og begreber forstyrrende for offentlige debatter? Hæmmer det den gode dialog?

Den argumentationstekniske synsvinkel

Der er tre grundlæggende appelformer indenfor argumentationsteknikken: Logos, patos og etos, der knytter sig henholdsvis til: logikken, autoriteten (tillid), og følelser (stemninger).

Værdiladede ord og sprogbrug har primært appel til følelserne. Det skal bevæge, røre og appellere til menneskers følelser – og skabe stemninger. Bliver brugen af det værdiladede kraftigt eksponeret i forhold til de logiske og saglige elementer i debatter, får vi en debatkultur, der er præget af oppiskede stemninger.

Det er det vi oplever, når for eksempel en dårlig sag i hjemmeplejen, kan rejse en folkestemning mod samtlige ansatte i hjemmeplejen. Det er et eksempel på, hvor let der kan opstå hurtige generaliseringer og kategoriseringer, når mennesker bliver følelsesmæssigt påvirket, af de informationer de får – enten som eksempler, ord eller billeder. De gode og dårlige eksempler kommer til at overskygge debatterne, på bekostning af et mere dybdegående kendskab til vilkårene indenfor de pågældende områder – i et bredere perspektiv. Så får vi “stemningsdebatter”, frem for afklarende og perspektiverende debatter.

Se en god oversigt over argumenters opbygning og virkemidler: Logik og argumentationsteknik

Ord definerer og kategoriserer

“Psykisk sårbar” eller “psykisk syg”? Det er ikke ligegyldigt hvilken formulering, vi vælger. Det er valget mellem at opfatte forskelle på menneskers psykiske “robusthed” i forhold til den samfundskultur, der er fremherskende og påvirker mennesker – som enten en forskel på personligheder, eller noget sygt, og dermed unormalt.

Der ligger en indbygget stigmatisering i ordet: Psykisk syg.

Den franske filosof og professor i “tankesystemernes historie” Michel Foucault, var i sit arbejde meget centret omkring definitionens magt. Der ligger en stor værdiladning i ordrernes betydning. De definerer, kategoriserer og rangerer mennesker i et hierarkisk system.

Vores definitioner og begreber er kulturbestemte, og bliver i vid udstrækning brugt af mangel på bedre. Det er den begrebs- og sproglige verden, vi vokser op med. Det er de begreber og ord, vi kender og forstår betydningen af.

Set i dette udviklingsperspektiv, ligger der mange udfordringer i at omdefinere begreberne og de værdiladede ord, når der skal skabes større lighed, tolerance og accept af forskellige gruppers forskelligheder.

Misforstået kommunikation

Ligger vi den samme betydning i ordene? Skal alt nødvendigvis være politisk korrekt, for ikke at vække anstød? Og kommer vi til at mangle sproglige nuancer, hvis vi fjerner det værdiladede element fra vores sprogbrug?

Vi vil aldrig kunne helgardere os mod misforstået kommunikation. Og brugen af værdiladede ord og begreber, kan også være en genvej til at udtrykke noget, der ellers ikke vil kunne udtrykkes på andre måder.

Og ord alene gør det heller ikke. Et politisk og etisk korrekt sprogbrug ændrer ikke verden og menneskers holdninger, og kan også bruges som en pæn indpakning, der låser for kritik fra mennesker, der har en anden sproglig referenceramme end den politiske og etisk korrekte. Dermed kan det politiske og etiske korrekte sprogbrug være lige så hæmmende for den gode dialog som det værdiladede…

Sproget styrer vores selvforståelse…

lørdag, maj 7th, 2011

Vi er slaver af vores egen kultur – for det er med dens sprog og begreber, vi definerer os selv i forhold til os selv og omgivelserne.

I Foucaults teoretiske verden – er mennesket et tomt hylster – uden noget menneskeligt universelt medfødt, der karakteriserer det som menneske. Det bliver kun det, det er, i kraft af samspillet med sin samtid.

Som med alle teoretikere, skal han selvfølgelig tages med et ”gran salt”.

Men det giver en god forståelse for kulturdannelse – og hvordan en kultur kan stagnere i sin egen selvforståelse.

Vi reproducerer os selv som kultur. Når vi oplever uret – gør vi op med uretten, ved at definere os selv som modstandere af uretten. Men er ikke frie af uretten – bare i opposition til den.

Minoriteter bliver også fastholdt som minoritet, af dem der kæmper for deres rettigheder. De er stadig en minoritet.

Det kræver ”sproglig” nytænkning at frigøre mennesker fra de negative elementer ved kulturen.

Men ”sproglig” nytænkning, der er alt for fremmede for samtidskulturen, vil altid møde stor modstand – og virke uforståelig…

Det er den helt store udfordring – for dem der gerne vil forandringer. At sige noget nyt – der er så nyt, at det er fri af det eksisterende – uden at være så nyt, at det virker ude af kontakt med det eksisterende – og derfor kun møder modstand…

Den der lever skjult – lever godt…

tirsdag, november 2nd, 2010

Med udviklingen indenfor digital kommunikation, netværker og registrering – er der kommet nogle fantastisk gode demokratiske muligheder for videndeling, meningsudveksling og netværksdannelse på kryds og tværs af formelle strukturer. Men der er også kommet nogle dilemmaer mellem den private sfæres behov for anonymitet og brugen af den offentlige sfæres eksponering.

Hvor anonym og privat er brugen af digital kommunikation? I princippet er alt hvad, der lægges ud på digitale netværker offentligt tilgængelige. Ikke for alle – men intet er så sikkert, at det ikke kan hakkes af nogen – hvis det er interessant nok. På vores egne hjemmesider og blogs – kan vi selv vælge grænsen mellem det private og det offentlige – ved at tænke os om.

De sociale digitale netværker har vist sig at være en verden af frihed med slagside. Det giver godt råderum for blandt andet pædofile, at kunne blande sig på chatsider for børn. Der er også eksempler på mobning og chikane på Facebook og YouTube – hvor eksponeringen er stor.

Offentlige systemers registreringer – kan bruges til meget – både positivt og negativt. For noget tid siden var der debat om, hvorvidt der skulle laves en central registrering af mennesker med udviklingshæmning. Registreringer kan både bruges til at stemple og sætte mennesker i bås – men kan også bruges til at opnå viden, der er til fordel for de registrerede.

Vi kan ikke helt fremtidssikre os mod negativ anvendelse af offentlige registreringer. Datatilsynet fører løbende kontrol med datasikkerheden og anvendelse af registrerede persondata. Men der sker fejl, ”smuttere” og misbrug – så oplysninger, der er beskyttede, bliver offentlig tilgængelige. En politisk beslutning, kan også ændre på anvendelsesmulighederne af persondata.

Overskriften på anvendelsen af det fagre nye kommunikationssamfund bliver let – pas på – alt kan bruges imod dig. Men det er der ikke noget nyt i. Det har det altid kunnet. Det nye består i de eksponeringsmuligheder, der er ved det digitale kommunikationssamfund. En lille ”dumhed” kan hurtigt blive stor – fordi den bliver spredt hurtigt og bredt – og sætter sig spor i den digitale verden, og kan spores tilbage til afsenderen.

Vores grænser mellem det private og det offentlige bliver kraftig udfordret med det digitale kommunikationssamfunds muligheder og faldgruber. Meget er uden for rækkevidden af vores muligheder for kontrol. Men vi kan lære at tænke os om…