SELV-realiseringskonceptet – er et personligt tilpasningskoncept…

Det er lidt forkert at kalde selvrealiseringskoncepterne for personligt udviklende koncepter. For der er ikke tale om at styrke den enkelte i at udvikle en højere grad af personlig selvstændighed. Tværtimod. Selvrealiseringskoncepterne er rettet mod personlig tilpasning til omgivelserne, så mennesket i højere og højere grad bliver substansløst, og kun eksisterer i kraft af sin præstation og tilknytning til omgivelserne.

Den måde, man i de selvrealiserende koncepter praktiserer personlig udvikling, foregår ved, at man meget ensidigt definerer det enkelte individ gennem ydre præstation. Men man baserer også tankegangen på, at alt, hvad det enkelte menneske indeholder, skal realiseres i kraft af ydre præstationer. Den maksimale ydre præstation i rationel forstand, bliver defineret som kollektiv målsætning for menneskets udvikling og stræben i livet.

På den måde bliver mennesket meget afhængig af omgivelserne, og omgivelsernes vurdering af de ydre præstationer. En afhængighed der skaber uselvstændige mennesker, med et stort behov for anerkendelse gennem præstation.

Trods det, at selvrealiseringskoncepterne har nyreligiøs afstamning, så hærger de som en pest indenfor stort set alle samfundsområder. Mennesker kan dårlig nok skifte arbejdsopgave, skifte job, blive syge, miste deres job, blive ældre, blive skilt, finde en kæreste, ændre kostvaner, købe nyt tøj, gøre hovedrent, gå en tur – uden at blive konfronteret med at skulle tage stilling til, hvad det betyder for udviklingen af deres indre jeg.

Det er et langt stykke hen af vejen helt ude af proportioner, at dyrke selvrealisering som en integreret del af stort set alt.

Selvfølgelig forandrer vi os som mennesker. Vi lærer af vores erfaringer, bliver ældre – og lidt klogere på livet, end da vi var yngre. Det er ligesom en del af livet, og har altid været det. Forskellen, når det gælder selvrealiseringskoncepterne, er bare – at man gør selvrealiseringen til det centrale for alt det, der foregår. Så fokus bliver centreret om det selvrealiserende element – og de ting, der sker og foregår i livet, bliver mere genstande og arenaer, hvor selvrealiseringen kan næres og udspille – sig SELV…

» Krystalkuglen: Ansatte uden lyst til at gennemgå mentale udviklingsforløb af religiøse dimensioner bliver taberne på fremtidens arbejdsmarked, forudsiger ph.d. i etnologi Kirsten Marie Bovbjerg

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet…

» Disciplinering – En moderen magtteknologi…

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management…

Dette indlæg blev udgivet i Struktur og trivsel. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *