Er vold en acceptabel nødvendighed – indenfor nogen jobområder?

I det engelske retssystem kan mennesker, der har arbejdet med voksne udviklingshæmmede i mere end 2 år indenfor institutionsverden, ikke blive nævninge. Så havde de fået set og oplevet for meget til at kunne vurdere, hvad der var voldsomt, set med normalsamfundets øjne. Det fortalte en af de mange vikarkollegaer, jeg havde. Det var i den periode, jeg arbejdede som nattevagt. Jeg kan ikke længere huske, hvad han hed – denne vikar. Der var så mange, der cirklede ud og ind af på disse bosteder, for en mere eller mindre kort periode. Men han var nyuddannet psykolog. Det kunne han nu ikke bruge til så meget, i arbejdet med voksne udviklingshæmmede, der nogle gange kunne blive voldsomme. Han holdt ikke så længe.

Noget af det, der forgik, var ret voldsomt. Jeg havde en kollega, der brækkede armen, fordi en beboer havde smækket en dør i på hendes arm. En anden kollega blev overrumplet, og blev rykket så kraftigt i håret af en beboer, at der røg hele totter af hendes hår.

Og det her sker jo mange steder.

Jeg så på et tidspunkt i nyhederne en historie om en sygeplejerske, der havde arbejdet på en psykiatrisk afdeling på et hospital i 20 år, der var blevet overfaldet af en patient. Hun stoppede efter det overfald. Men det, der fremgik af den historie var, at man havde sparet på personaleressourcerne, så de havde før altid været to, der gik sammen, når de var på arbejde. Nu gik de alene. Og det øgede jo risikoen for vold og overfald på personalet meget kraftigt.

Der var på et tidspunkt et andet eksempel fremme i nyhederne fra et bosted for mennesker med en voldsom adfærd, hvor en mandlig pædagog var blevet slået ned. Der var problemstillingen den samme. Der var i effektiviseringens navn blev skåret i personaleressourcerne – og medarbejderne stod mere alene, når de var på arbejde. Og dermed var risikoen for overfald og vold mod de ansatte også blevet meget større.

Jeg kan desværre ikke huske, hvor de her ting foregik. Men de historier må jo ligge et eller andet sted i nyhedsarkiverne.

Selvfølgelig skal vi spare – indenfor det offentlige. Men det med at ville spare ved at ansatte nogle flere i administrationen, der kan sidde og lave mere og mere detaljerede tidsstyringsplaner for de mennesker, der arbejder i den praktiske del af “verden” – som så får skåret i deres ressourcer, er jo en forskruet måde at spare på. For så øger man administrationen, og lægger besparelsen der, hvor arbejdet skal udføres i praksis. Der er grænser for, hvor meget man kan effektivisere i praksis, uden at det går ud over både kvaliteten i jobbet / serviceydelsen – og arbejdsmiljøet. Den med at ansætte flere og flere “høvdinge” og reducere antallet af “indianere” – som så skal effektivisere deres hverdag mere og mere – med en større og større risiko for vold og overfald indenfor de risikobetonede specialområder – er jo et udtryk for, at man ikke regner de ansatte indenfor de arbejdsområder særlig højt.

På den her måde, har man jo ikke gjort noget for at forebygge vold og overfald mod ansatte, der arbejder indenfor de mere risikobetonede jobområder. Tværtimod. Så er risikoen blevet større.

Set ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, vil man opnå den samme besparelse på de offentlige budgetter ved at spare på antallet af “høvdinge” og enten bibeholde eller øge antallet af “indianere”. For de mennesker, der beskæftiger sig med administration, befinder sig som ofte i nogle lidt højere lønklasser, end dem der arbejder i praksis.

Tendensen med at ville spare på de offentlige udgifter, ved at bruge flere og flere ressourcer på administrative procedurer til effektivisering af den praktiske del, går igen indenfor stort set alle områder af den offentlige sektor: Hjemmeplejen, hospitaler, folkeskoler, socialkontorerne – hele raden rundt…

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management…

» Vold og dårligt arbejdsmiljø på bosteder for udviklingshæmmede – blev “syltet” i årevis…

Dette indlæg blev udgivet i Arbejdsmiljø. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *