Struktur, stabilitet – og personlig omstilling…

En god struktur og organisering giver stor personlig aflastning…

En dårlig struktur og organisering kræver stor personlig tilpasning…

Der opstår problemer, når de sociale koordinerende strukturer ikke er særlig tydelige og lette at forstå. De kan være meget omskiftelige, komplekse, indgroet eller indforstået.

Det, der vil give stabilitet, er en forenkling og synliggørelse af de sociale strukturer – så de bliver enklere og lettere at se og forstå…

Hvis man derimod forsøger at opnå stabilitet ved at rette fokus mod enten strukturændringer – eller den personlige omstillingsevne hos det enkelte individ, så opnår man det meget uheldige, at de personlige omstillingsprocesser komme til at fungere som kompensation for manglen på stabile og synlige koordinerende sociale strukturer.

Så kommer der et ekstremt og urealistisk stort pres på den personlige selvudviklende proces – som ville være ligegyldig, hvis de nødvendige sociale koordinerende strukturer var stabile, enkle, synlige og lette at forstå…

Vi får det mønster, at individet skal tilpasse sig en diffus og ustabil struktur – i stedet for det omvendte: At individet kan opnå personlig stabilitet og aflastning ved at bruge og spille sammen med en stabil social koordinerende struktur…

Det giver alvorlige trivsels-, koordinerings- og samarbejdsproblemer, når den personlige omstillingsevne kommer til at betyde så meget for den sociale stabilitet, at den er en nødvendighed for de sociale struktureres funktionalitet…

» Personlig omstillingsevne

» Strukturforelskelse – og varm luft

Dette indlæg blev udgivet i Struktur og trivsel. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *