Hvordan spiller et holistisk menneskesyn sammen med en fragmenteret samfundsstruktur?

Er et holistisk menneskesyn uforeneligt med en fragmenteret samfundsstruktur?

Der er ikke nogen tvivl om, at den fragmenterede opgavefordeling, der blandt andet er meget udpræget indenfor den offentlige sektor – har en negativ effekt på forståelsen for helheder i den enkelte borgers liv. Men det sker vel kun, på grund af en manglende accept af, at den holistiske dimension / helhed, som den enkelte ansatte ikke er i stand til at være vidende om – og forholde sig til – eksisterer. At man netop ikke har overblikket – og derfor må se sig selv som et fragment i en større helhed, i det man møder…

Men det kræver en bevidsthed om, hvilket ståsted man har som fragmenteret element – i relation til helheden. Det er formodentlig der, det kører skævt?

Ellers skulle man netop synes, at en fragmenteret samfundsstruktur vil være en evig erindring om, at man netop kun er en delfaktor i de menneskers liv, som man møder?

Kontrol og detaljeret viden og kendskab til den enkelte borger, er i dette perspektiv en absurd konstruktion…

» Et holistisk verdensbillede – og menneskesyn…

» Helhed og overblik – i en fragmenteret verden…

Dette indlæg blev udgivet i Etik og grænser. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *