Rådgiversamfund?

Det er som om, samfundet har udviklet sig til et rådgiversamfund, hvor flere og flere lever af at rådgive andre om overlevelse i samfundet. Og færre og færre lever af at løse konkrete samfundsproblemer.

Personlig rådgivning om overlevelse i samfundet, er der masser af. Men det er så som så med henvendelsessteder, når der er behov for noget konkret.

Det er en lidt besynderlig tendens, og virker på nogle måder – handlingslammet.

Måske fordi der reelt ikke er nogen, der er i stand til at løse nogle af de problemer, der er i samtidens samfund?

Noget er sikkert en afstikker af hele selvrealiseringsbølgen, og det selvforskyldte aspekt. Så kommer det i højere grad til at handle om rådgivning til den personlige overlevelse, frem for løsning af samfundsproblemer.

Men det giver et samfund, hvor den stærke overlever. De der ikke har succes, har så nok bare ikke fået den rigtige rådgivning – og ved for lidt om, hvordan verden er skruet sammen. Det er konstruktionen i det selvforskyldte og stigmatiserende. Der er et eller andet i vejen med dem – de, der ikke har succes i livet. De er for dumme – og uvidende.

Men personlig rådgivning løser jo ikke finanskrisen. Personlig rådgivning giver heller ikke mennesker evigt liv – og løser problemerne i sundhedssektoren.

Vilkår ændres og løses ikke ved hjælp af personlig rådgivning. Der skal ligesom noget andet og mere til.

Det er for letkøbt, at tørre alt af på – personlig rådgivning.

Det giver en god konkurrencementalitet, og et stort pres på den enkelte – når alle problemer skal finde sin løsning ved forbedring af den enkeltes viden og overlevelsesstrategi. Intet under, at stress er blevet en folkesygdom. Som der så også findes rådgivningsstrategier til at overleve. 🙄

Det er en destruktiv skrue uden ende…

Dette indlæg blev udgivet i Kultur og normer. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *