Webdesign…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Posts Tagged ‘Frames’

iframes og KompoZer

torsdag, januar 27th, 2011

Har fundet en umiddelbart simpel løsning på navigationsproblemet, som er beskrevet i sidste indlæg.

Løsningen kan være iframes.

Dette understøttes af KompoZer.

Har lige testet det af – og det er utrolig enkelt at få til at fungere – netop med at skifte indholdet i en defineret ramme på siden.

Frames er nemt – bokse dejlige…

torsdag, januar 27th, 2011

Frames er et relativt nemt navigationsredskab. Men det har sine ulemper…

Fordelen- sådan som jeg oplever det – er at kunne bevare en hovedmenu, alt i mens jeg klikker rundt på både interne og eksterne sider…

Men der er noget layoutmæssigt flot ved bokse. Det giver nogle flotte sider. Jeg burde kunne lære at styre internt indhold på siden – så det kan give de samme muligheder, ved en synlig hovedmenu, mens indholdet i nogle bokse skifter. Jeg har prøvet det på et tidspunkt – men skal lige have det genopfrisket.

Jeg har lige lavet en forside til subdomænet …rundt om… . Det er jeg meget godt tilfreds med. Skal have lavet noget tilsvarende på den side – Fag og samfund.

Indtil videre må det blive en kombination af frames og bokse…

Fejl ved target i nogle frames

mandag, juli 12th, 2010
Af en eller anden grund – kommer jeg ud for, at target i nogle af mine framesæt ikke fungerer. Jeg kan simpelthen ikke finde fejlen.

Jeg oplever at linkene skal aktiveres i en bestemt rækkefølge for at få dem til at åbne i rammen.

Jeg har tjekket alt – hvad der kan tjekkes. Og jeg kan simpelthen ikke finde fejlen. Der er ikke noget i opbygningen, der er anderledes end ved mine andre rammer.

Men der må jo være noget der forstyrrer linkene?

Hvad kan forstyrre linkene – så de kun fungerer, når de åbnes i en bestemt rækkefølge?

CoffeeCup menuer og frames

onsdag, juni 23rd, 2010
CoffeeCup menuer giver mange visningsproblemer.
De er meget smarte – og lette at bruge – men…
Først havde vi problemet med DOC typerne i KompoZer – og nu er det frames.

Jeg har selv helt droppet at bruge CoffeeCup menuer – efter at jeg begyndte at bygge min side op i frames. Men jeg har prøvet at åbne en andens hjemmeside med en CoffeeCup menu i mit framesæt. Den ses ikke. Den er bare væk.

Så for jer der anvender CoffeeCup – vær obs på at menuen ikke ses – hvis siden åbnes i et framesæt.

Sider der bryder ud af framesættet

lørdag, juni 19th, 2010
En ting, der kan genere lidt ved at bruge frames – er fremmede sider, der bryder ud af framseættet.

Lige nu har one.com fået lavet deres side, så den bryder ud af andres framesæt.

Det irriterende er, at når en fremmede side bryder ud af framesættet – kan du ikke bruge piletasterne til at komme tilbage til den side, du kom fra. Du kommer i stedet tilbage til framesættes hovedside.

Ved link i en menu – kan det lade sig gøre, at få siderne til at åbne i nyt vindue.

Der hvor det kan genere – er ved link i tekst – for eksempel i et blogindlæg.

Så bruges de link, der er til one.com – i mine indlæg her på bloggen – ryger man helt ud af siden…

Surt…

Så det er et af problemerne ved at bruge framesæt…

Fordele ved frames

fredag, maj 7th, 2010
Jeg hører til dem, der er meget begejstret for at bruge frames. Det er et helt genialt navigationsredskab. Det giver nogle gode muligheder for at fastholde overblikket over hele sidens indhold – mens du bevæger dig rundt på undersiderne. Det, synes jeg, er rart.

Der er ulemper forbundet med at bruge frames. Den ene er søgemaskiner – og brugernes muligheder for at indeksere undersider i framesættet. Men hvor meget disse ulemper fylder, afhænger helt af indholdet og formålet med siderne.

Nogle af ulemperne kan man afhjælpe med nogle mere avancerede programmeringer – end dem jeg indtil videre har lært mig…

Overblikket ved at have et godt navigationsredskab – ophæver indtil videre ulemperne – til mit brug…

Frames og søgemaskiner

fredag, maj 7th, 2010
Et af de problemer der er med bygge sin side op med frames – er søgemaskiner.

Hvis alle sider er tilgængelige for søgning – vil Google finde de enkelte elementer, uden sin sammenhæng. Der findes måder, hvorpå siderne kan bindes sammen med script – og dermed ikke kan vises uden sammenhæng med resten af framesættet.

Jeg har gjort det, at jeg ikke har gjort mine sider tilgængelige for søgning – undtagen indexfilen – men den er indtil videre ikke blevet fundet ved søgninger.

Jeg prøver nu noget andet. Har lavet nogle sider, der er tilgængelige for søgning – med en kort beskrivelse af indholdet. Siderne skal kun bruges til søgemaskinerne – og indeholder koderne for viderestilling til framesættet.

Frames

mandag, marts 1st, 2010
Frames er et navigationsredskab til at styre hjemmesidens indhold med. Sidens felter bygges her op af flere selvstændige dokumenter.

Det har den fordel, at du for eksempel kan have en fast menu- eller titellinie øverst på siden, som er fast – mens resten af siden skifter indhold.

Der findes gode beskrivelser om anvendelse af frames på: echoecho.com, html.dk og keld.dk/webstudie.

Ulemper ved frames:
Der er selvfølgelig også nogle ulemper ved at bruge frames. En af dem er, at undersidernes adresser ikke vises i browserens menulinie. Det gør det svært at linke og lave bogmærker til sidens indhold. Det kan lade sige gøre at lave en form for indeksering – der kan vises. Jeg kan i skrivende stund ikke huske på hvilken side, jeg så hvordan man gør det. Jeg linker stedet på, når jeg finder det igen.

En anden ulempe er – at nogle gamle browsere ikke understøtter frames – så siden kan ikke ses. Ifølge Adobe Browserlab, hvor jeg tester mine sider – fungerer siderne ikke i Explorer. Men jeg bruger selv Explorer, og der fungerer det fint?

Frames kan også bygges op i Javascript. Det kan have nogle fordele ved visningen i nogle browsere. Det kan du læse om på html.dk