Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Posts Tagged ‘Tværkulturel’

Menneskesyn og kulturdannelse…

torsdag, august 25th, 2011

Menneskesynet spiller en stor rolle i kulturdannelse. Det kan være et svært begreb at sætte ord på, uden at det bliver meget intellektuelt og komplekst.

Men ikke desto mindre går det igen som en grundforudsætning i mange debatter om samfundsmæssige tiltag til løsning af sociale og kulturelle problemstillinger. Det sker ofte, uden at der bliver stillet spørgsmålstegn ved – om den grundforudsætning nu også er helt rigtig.

For at få det lidt ned på jorden, og se på begrebet menneskesyn på en lidt mere enkel og letforståelig måde – kan vi som udgangspunkt centrere det til at handle om spørgsmålet: Individ eller samfund?

Individ

Hvis man forudsætter, at menneskers personlighed og livsmuligheder er et rent produkt af arvelige og medfødte træk – så vil der komme et stort fokus på samfundsmæssige tiltag i form af fysiske, psykiske og sociale behandlingstilbud.

Det vil sige – årsagerne til problemer og problemløsning skal findes hos det enkelte individ.

Og så kan vi lande med: Det er din egen skyld.

Her er menneskesynet: At mennesker er ret ens – og med de rette behandlingstilbud, kan det lade sig gøre at afhjælpe personlige mangler hos de enkeltindivider, der falder uden for samfundets sociale rammer.

Samfund

Hvis man forudsætter, at menneskers personlighed og livsmuligheder er et rent produkt af samfundets kulturpåvirkninger – så vil der komme et stort fokus på samfundsmæssige tiltag i form af tilpasning af de sociale rammer.

Det vil sige – årsagerne til problemer og problemløsning skal findes i den måde vores samfund er indrettet.

Og så kan vi lande med: Det er samfundets skyld.

Her er menneskesynet: At mennesker er ret ens – og under ensartede sociale forhold, vil mennesker udvikle sig nogenlunde ens.

Periodevist er der mere eller mindre fokus på enten det ene eller andet: Individet eller samfundet?

Men de baserer sig begge på den grundantagelse – at mennesker er eller burde være – ret ens.

Men er mennesker det – og bør mennesker være det?

Skal det dialogbaserede og tværkulturelle kommunikationssamfund for alvor blive en realitet – så kræver det også en stillingtagen til det menneskesyn, der ligger til grund for sociale og kulturelle tiltag.

Kulturel identitet – og det tværkulturelle aspekt…

lørdag, august 13th, 2011

Kulturel og personlig identitet kan opfattes, opleves og tolkes på to grundlæggende forskellige måder.

Den, der hersker i vores kultur, er det vi kan kalde den rationelle og “faktuelle”. Den måde menneskers identitet bliver vurderet på, sker ofte i kraft af: Institutionelle tilhørsforhold, ideologier, religioner og status betingede kategoriseringer. Mennesker ER deres sociale status, deres religion, deres handicap, deres ideologi – osv. Det giver nogle meget overfladiske og stereotyp identitetsopfattelser, der sjældent er særlige reelle og passer på ret mange mennesker. Identitet kan på denne måde få karakter af en form for beskyttende “skjold” mod verden og andre mennesker. Det kommer let til at handle om at have nogle gode “faktuelle” identitetsprofiler, som man kan bruge til at profilere og slå en “ring” om sin person med.

Men det giver også mange dialog-, koordinerings- og debatproblemer.

Den anden identitetsopfattelse er personligt rodfæstet i form af en personlig etik og et tilsvarende menneskesyn. Det er som oftest mennesker, der på forskellig vis har oplevet nogle omskifteligheder i deres liv, der har krævet en menneskelig, etisk og personlig stillingtagen, der udvikler den form for personlig rodfæstet identitet. Den form for identitet har sin styrke ved en stor fleksibilitet på kryds og tværs af de mere rationelle og “faktuelle” identitetsopfattelser. Den kan også udvise stor personlig stabilitet og handlekraft i konfliktfyldte og kaotiske situationer, der kræver evnen til at træffe mange selvstændige beslutninger at agere i – netop fordi denne identitetsopfattelse ikke “læner” sig op ad de ydre rationelle og “faktuelle” faktorer, som en del af sin personlige identitet.

Til gengæld står den personligt rodfæstede identitet meget svagt, når det gælder profilering i en kultur, der har en meget stærk fokusering på rationelle og “faktuelle” identiteter – og kan af nogen blive opfattet som “identitetsløse”.

De to ovenstående måder at opfatte identitet på – er ydervarianter. De fleste mennesker vil befinde sig midt mellem, med en større eller mindre “hældning” mod en af ydervarianterne.

Det tværkulturelle aspekt

Identitet spiller en stor rolle i det tværkulturelle aspekt. Og det gælder både det globale, nationale og det mere lokale – der kan komme til udtryk ved for eksempel samarbejde på tværs af forskellige faggrupper.

Hvor mennesker “lægger” deres identitetsopfattelse, er meget individuelt, og der kommer ikke noget godt ud af at “rokke” ved det på det personlige og individuelle plan. Det personlige “frirum” bliver man som udgangspunkt nødt til at respektere.

Men ser vi på det tværkulturelle aspekt, så er den meget store fokusering på rationelle og “faktuelle” identiteter en barriere for dialog og koordinering. Det kommer i alt for høj grad til at handle om en koordinering af stereotype profiler, frem for en koordinering af “sameksistens” mellem mennesker.

Der er mest koordinerende perspektiv i de faktorer der karakteriserer den personligt rodfæstede identitetsopfattelse. Det vil sige etik og menneskesyn – fordi de faktorer går på kryds og tværs af de mere rationelle og “faktuelle” faktorer.

Jo mere dialogen og løsningen af tværkulturelle problematikker er centret om etik og menneskesyn, jo større er frihedsgraderne til de individuelle identiteter – og dermed får man fokus væk fra den identitetskamp, der præger de debatter og problemløsningsforsøg, der er centret om de stereotype, rationelle og “faktuelle” identitetsopfattelser.

Hvad er god integration?

tirsdag, juni 28th, 2011

Integration handler om at definere, beskrive og synliggøre de fælles “trafikregler”, der skaber civiliseret og fornuftig sameksistens mellem mennesker – på kryds og tværs af individuelle forskelle mennesker imellem.

Meget af det der foregår i offentlige debatter – og det, der har været stilen i mange integrationsindsatser gennem de senere år, har i mine øjne ikke været særlig konstruktiv. Der har været en tendens til at ville kollektivisere de personlige værdier. På den måde har store dele af integrationsdebatten været fokuseret på at finde frem til fælles personlige værdier – efter melodien: Hak en hæl og klip en tå – og så finder vi et fælles kompromis.

Det er selvfølgelig dødsdømt på forhånd. Der kommer ikke noget godt ud af kompromiser med de personlige værdier. Personlige værdier kan ikke gradbøjes – så bliver de lunkne og værdiløse.

Den tendens har – tror jeg – også været en medvirkende årsag til, at integrationsdebatten er blevet så hård. Det er blevet en kamp mellem rigtige og forkerte personlige værdier, frem for en konstruktiv diskussion om de fælles “trafikregler” på tværs af de personlige værdier.

Så handler integration jo også om andet og mere end muslimer og muslimske traditioner i modsætning til danske og kristne traditioner.

Det muslimske og religiøse aspekt fylder meget i integrationsdebatten. Det er næsten blevet synonym med begrebet integration. På den måde overser man en lang række andre minoriteter, der også har et integrationsproblem. Der er for eksempel sociale minoriteter, og mennesker der er defineret som en minoritet på grund af et handicap. Disse grupper og deres særlige behov er lige så vigtige i en integrationsdebat, der sigter mod at definere nogle fælles kollektive værdier for samfundet som helhed.

Små detaljerede debatter om personlige grundværdier fylder alt for meget i integrationsdebatter og -politikker.

Og – der er stor mangel på et helhedsorienteret fokus på: At få defineret, beskrevet og synliggjort de fælles “trafikregler”, der tilgodeser og sikrer de bedst mulige vilkår for bredden af forskellige befolkningsgrupper i Danmark…

Den universelle kerneværdi, der definerer det gode…

søndag, juni 5th, 2011

Den universelle kerneværdi, der går igen på kryds og tværs af religiøse forestillingsverdener, ideologier og andre ide’grundlag – og afgør om noget har positiv eller negativ orientering – eller bliver brugt som en sovepude til at retfærdiggøre sig selv og legaliserer negative forhold, er: Hvorvidt mennesker opfatter livet som en læreproces – med fokus på at blive bedre bidragydere til det fælles gode – eller ej.

Den kristne syndsforladelse

Den kristne syndsforladelse rummer både en positiv og en negativ tolkningsmulighed.

Ved negativ tolkning kan syndsforladelsens bruges til at legalisere alt – for pyt skidt – det får vi nok aflad for, så det gør ikke så meget.

Ved en positiv tolkning, handler syndsforladelse om, at mennesker kun er mennesker – og derfor fejlbarlige og alt andet end perfekte. Den tolkning rummer en tilgivelse af menneskers negative handlinger – men også en mulighed for at lære af det, blive klogere og gøre bedre. Kun ved at tilgive det fejlbarlige, giver man mennesker mulighed for at gøre bedre. I stedet for at fordømme mennesker på grund af deres menneskelige fejlbarlige begrænsning.

Karma og skyld

Det grundlæggende ved forestillingen om Karma – kan også tvistes til både noget destruktivt og noget konstruktivt.

Det kan bruges til at drive det selvforskyldte aspekt helt ud i noget eksistentielt absurd – hvor mennesker er selvforskyldt i alt i livet på grund af tidligere livs handlinger. Så de der er født med for eksempel et handicap, bliver set ned på som dårlige mennesker, der udlever en velfortjent straf. Og de der er født med godt helbred og gode sociale kår, kan så bruge karma tanken til at pudse deres glorie og se deres livs goder, som en optjent rettighed fra tidligere liv.

Kun ved at tolke karma lovene som en vedvarende læreproces, så alle uanset ståsteder, er undervejs i en læreproces mod det bedre – får den forestillingsverden en positiv orientering.

De astrologiske udviklingspotentialer

Da jeg for år tilbage lærte det astrologiske verdensbillede at kende, var der de samme valgmuligheder at orientere sig mod. Man kan vælge at se det astrologiske fødselshoroskop som en statisk beskrivelse af personligheden – og bruge den til at begrænse, undskylde og legalisere sine valg i livet – eller vælge at se det som et redskab, der viser nogle udviklingspotentialer og en udviklingsvej, der er rettet mod, at mennesket bliver bedre til at bruge sin personlighed for det gode.

Velintegrerede danske muslimer

Vi finder i Danmark mange troende muslimer, der er godt integreret i det danske samfund – og lever et liv, hvor de har formået at kombinere den muslimske tro med at være socialt aktive samfundsborgere i et samfund, der er præget at kristne grundværdier.

De troende muslimer, der har evnet at integrere sig socialt i det danske samfund – har også haft en god evne til at mestre læreprocessen med at orientere sig mod det fælles gode – i den danske kultur.

Alle kulturer og forestillingsverdner rummer muligheden for det gode

Uanset hvorhen vi vender vores blik, er der indenfor rammerne af enhver kultur og forestillingsverden – en potentiel mulighed for både det gode, det onde – og den stagnerende selvretfærdige ligegyldighed.

Vi behøver ikke kriges om de kulturelle rammer og forestillingsverdener – kun om hvorvidt de bliver orienteret mod den universelle kerneværdi, der definerer det gode.

Kun med fokus på det lærende element, mod det bedre og gode – får religiøse forestillingsverdener, ideologier og andre ide’grundlag det, vi kan kalde universel mening, perspektiv og fylde.

Smider man det lærende element væk, stagnerer verden i en tro, kamp, bedømmelse og fordømmelse af gode og onde mennesker og værdier.

Inspirationskilde: Claes’ indlæg: Karma – en indslæbt tanke?

Kan menneskerettigheder og demokrati repræsentere en tværkulturel sammenhængskraft?

fredag, juni 3rd, 2011

Hvis menneskerettigheder og demokrati skal kunne skabe tværkulturel sammenhængskraft, skal de i princippet være i stand til at repræsentere et alment / universelt menneskesyn, der går på tværs af kulturer, så det er noget, alle uanset identitet og centrale livsværdier er i stand til at “spejle” sig i – uden at det kommer til at fremstå som en modsætning til de universelle “sandheder”, der ellers knytter sig til de forskellige identiteter og centrale livsværdier: Sociale, religiøse, etniske, kønslige mm

Grundbetingelserne for det der kan skabe sammenhængskraft – må være en eller anden form for universel / almenmenneskelig værdi.

Det er det universelle element, der skaber sammenhængskraften.

Inspirationskilde: Karen M. Larsens indlæg: Hijra – en kompleks identitet og rolle (Bloggen er nedlagt januar 2013)