Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Posts Tagged ‘Tro’

Demokrati, ekspertvælde, valgkamp – og tro…

søndag, august 28th, 2011

Dette valgs helt store tema må vist være tro. Troen på de økonomiske eksperter, modeksperterne, mediemagerne – og politikerne.

Og hvad skal vi så tro?

For det er jo det, det kommer til at handle om, når valgkampe og politikker bliver svært gennemskuelige for mange almindelige vælgere. Hvad og hvem skal vi tro på?

Et spørgsmål om tro…

Det er en hel del nemmere at forholde sig til valgkampen, og det der foregår i den politiske verden, hvis man tænker på det som et trosspørgsmål i et trossamfund.

Det bliver alt sammen pakket godt og grundigt ind i skråsikre slagord, ekspertudsagn, fine skemaer og planer – så det virker meget gennemtænkt.

Men det skal man ikke lade sig narre af.

Der er ikke den store forskel på de politiske fløjes politikker. De er stort set ret enige og ens – på det grundlæggende.

Og der er heller ikke nogen af de politiske fløje, der er i stand til at hæve sig op over niveauet med mærkesagsmarkeringer – og i stedet præstere nogle mere helhedsorienterede politikker.

Hvor demokratisk er det danske demokrati?

Men hvor demokratisk er et demokrati, der bliver mere og mere uigennemskueligt for mange almindelige borgere?

Demokrati handler ikke kun om valghandlinger. Det handler også om muligheden for indsigt i de demokratiske processer.

Den amerikanske forsker Robert A. Dahl, der mener at demokrati i sin rene form er en utopi – har opstillet 5 retningsliner til at måle graden af demokratiet:

  1. Effektiv deltagelse – Borgerne skal have tilstrækkelige og lige muligheder for at danne deres mening og fremsætte denne i det offentlige forum, herunder muligheden for at bringe et emne på bane.
  2. Lige beslutningsdeltagelse – Hver borger må være forvisset om, at vedkomnes bedømmelse af en sag vil blive anset at være lige så meget værd og veje lige så tungt som enhver anden borgers.
  3. Informationstilgængelighed – Borgere må sikres lige muligheder for at skaffe sig indsigt og sikre sig, at en given beslutning vil være den bedst mulige under hensyn til deres egeninteresse.
  4. Kontrol af agendaet – Befolkningen må have mulighed for at beslutte hvilke politiske emner, der skal bringes på dagsordenen og ud til beslutning.
  5. Medregnethed – Forholdene må være lige for alle borgere i samfundet. Enhver har en sikret “borgerret” til deltagelse i den politiske proces.

Ifølge disse retningslinier er 1 det mest demokratiske – og 5 det mindst demokratiske – her er der i stedet tale om polyarki.

Mit bud er, at det danske niveau for demokrati – ligger helt nede på 4.

Hvad er retfærdighed?

tirsdag, august 23rd, 2011

Retfærdighed kan opfattes og forstås forskelligt. Her vil jeg forsøge at sætte ord på to former for retfærdighedssans.

Den ene er den – som vi kan kalde et fornuftsmæssigt ræsonnement.

Her er det logikken og de rationelle værdier, der styrer retfærdigheden. Skal det være øje for øje, eller er der en logisk gevinst ved at bilægge fortidens uret for at komme videre? I det rationelle perspektiv kan accept af uret og opgivelse af ønsket om retfærdighed, måske give plads til noget der kan indeholde en form for ret – der kan bygge bro over uretten. Det er det, vi kan kalde en “forhandlet” retfærdighed.

Den anden form for retfærdighed er den, der er knyttet til et dybtfølt ønske om, hvordan verden burde være. Det handler mere om retten til et “verdensbillede”, end retfærdighed i rationel forstand.

Denne form for retfærdighedssans er ikke til forhandling på samme måde som den rationelle retfærdighed – da det kommer til at handle om at gå på kompromis med ønsket om, hvordan verden burde være. Denne retfærdighedssans kan knytte sig til håb og tro, og være drivkraft for at skabe forandringer. En opgivelse af denne form for mere personligt meningsgivende retfærdighedssans – kan også indebære en opgivelse af håb og tro på muligheden for det, der opleves som det gode og positive.

Det var et bud på to forskellige måder, at opfatte retfærdighed på…

Inspireret af:

» Retfærdighed og sjælens længsel, af Claes

Kærlighed, medicin og mirakler…

lørdag, august 6th, 2011

Det er efterhånden mange år siden jeg læste Bernie S. Siegels bog: “Kærlighed, medicin og mirakler – En Kirurgs erfaringer. Jeg læste den i forlængelse af, at jeg havde fået konstateret diabetes 1, og havde brug for lidt opbakning til at bevare mit positive livssyn, som modvægt til alt det negative jeg mødte i sundhedsvæsnet. Det var min storebror, der dengang anbefalede bogen til mig.

Bogen findes nu på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, på listen over Bøger om kræft og alternativ behandling.

Kræftens Bekæmpelse er en af de patientforeninger, der har været mest aktive, når det gælder om at fremme forståelsen for et holistisk syn på helbredelse. De har dermed også været aktive, når det gælder om at undersøge de muligheder, der findes på det alternative marked. Så indenfor kræftområdet er man langt fremme, når det gælder forståelsen for sammenhængen mellem livsviljen og troens betydning for et godt behandlingsresultat.

Det, det grundlæggende handler om, kan illustreres ved følgende eksempel:

To kræftpatienter med nogenlunde samme sygdomsbillede får den samme medicinske behandling.

Patient 1 bliver behandlet af læger, der tror på muligheden for helbredelse, selvom chancerne ikke er særlig store. Så attituden er: Der er ikke særlige store chancer, men muligheden er der – og du kan være en af dem, der bliver helbredt.

Patient 2 bliver behandlet af læger, der ikke tror på muligheden for helbredelse, selvom der er en lille chance. Så attituden er: Det står i reglerne, at vi skal tilbyde dig behandlingsmuligheden, selvom det er spildt. Det er bedre, om du accepterer det uomgængelige, og takker nej til mere behandling og bruger din sidste tid på at sige farvel.

Patient 1 vil have langt større chancer for helbredelse end patient 2, selvom de får den samme medicinske behandling. Ene og alene fordi behandlingen foregår under positive, livsbekræftende og optimistiske rammer.

De her ting, har man efterhånden en del erfaring med indenfor kræftområdet.

På sigt, kan man så håbe, at det livs- og menneskesyn smitter af på nogle af de andre behandlingsområder.

Livsglæde og optimisme har en positiv indflydelse på helbred og helbredelse.

Den spirituelle dimension – og troens betydning…

tirsdag, juli 5th, 2011

Den spirituelle dimension og tro – er en del af vores irrationelle univers. Og vi er nogen, for hvem det er en selvfølgelig del af vores liv. Vi kan ikke forestille os vores eksistens uden.

Kan det lade sig gøre at sætte ord på det? Og kan det alligevel ikke alt sammen forklares med nogen indre hjerneprocesser? En form for indre bedrag – der i virkeligheden kun handler om os selv.

Jo – måske?

Men det ændrer ikke noget ved betydningen af det. Det vil alligevel være noget eksistentielt vigtigt. Kald det Gud, kreativitet, visualisering, abstraktionsevne, livsglød, empati – kald det, det du vil. Det er stadig livgivende og eksistentielt vigtigt for et menneske, at have en irrationel livsdimension.

Tror du, der venter noget godt rundt om næste hjørne?

Det er ikke alt her i livet, der findes rationelle svar på. Tror du på alle de rationelle informationer, du får – ja – så kan livet nogen gange se lidt dystert og håbløst ud. Men – tror du, der venter noget godt – ja så kommer der ofte også noget godt. Ikke lige det du havde planlagt – eller forventede. Som oftest tværtimod. Det gode og positive har det med at dukke op helt andre steder, end der hvor du søgte og forventede at finde det.

Troen på det gode rundt om næste hjørne – den er irrationel. Du har ikke altid noget at have den i. Nogen gange tværtimod.

Og selvom du ikke finder det gode og positive rundt om næste hjørne i rationel forstand – ja så kan troen på det, give livet et løft og en dimension, så det alligevel ikke opleves så tungt og dystert. For der findes noget godt og positivt – et eller andet sted. Og det andet sted, bliver så i stedet i dig selv. Du bliver selv det gode og positive – der venter rundt om næste hjørne.

Er det så karma, Gud, naivitet – eller spirituel energi og kemisk tiltrækning på baggrund af personlig udstråling?

Ja – nogen vil kalde det et – nogen, noget andet.

Men det handler alt sammen om tro.

Troen – og de religiøse ”kanter”…

fredag, juli 1st, 2011

Tro er noget irrationelt. Et universelt trosbillede der på sin vis er en fiktion – undtagen for den der tror på det.

Det vil aldrig kunne lade sig gøre at bevise et trosbillede.

Det kan også være svært at vurdere forskellen på religiøsitet og tro.

For nogen er religiøse dogmer en del af det universelle trosbillede. For andre er det ikke. Men kernen i troen kan godt være den samme. Det har bare et andet billede, der er knyttet op på en anden beskrivende begrebsverden.

Kernen i troen kan også være en anden, og dermed er den uforenelig med de religiøse dogmer.

Religiøse “kanter”

Min grænse i forhold til det religiøse går ved guddommeliggørelsen af mennesker. Religiøse forestillinger der indebærer en religiøs tilbedelse af andre mennesker, virker på mig meget grænseoverskridende. Det guddommelige for sig – og mennesker for sig. Ellers krakelerer mit universelle trosbillede.

Jeg har også en anden dimension, der udelukker nogle religiøse forestillingsverdener. Tror jeg nok. Det er jeg ikke helt på det rene med. Har aldrig tænkt så meget over det. Det er grænsen mellem liv og død. De døde er døde – og de levende er til stede i det levendes liv. Det udelukker for mig ikke en kontakt mellem de levende og døde – så længe, det er det, det er. En kontakt mellem de levende og de døde – ikke et liv mellem de levende og de døde. For mig er den skelen af stor betydning. Livet er blandet de levende.

Det udelukker, tror jeg nok – det er her, jeg ikke er helt afklaret – at der kan eksistere sjælevandring og dermed troen på reinkarnation. I mit universelle billede svæver de døde ovenover os – og ser i øvrigt altid milde og venlige ud, sådan som jeg “ser” dem. Men døde kan jo ikke være til stede i det universelle billede, som nogen der svæver oven over os, hvis de er på sjælevandring, og bliver genfødt i et nyt liv?

Skal trosbilleder undskyldes, forklares og forsvares?

Nej. Hvorfor skulle de dog det?

For den der tror på det universelt guddommelige, er det ikke nødvendigt. For det guddommelige ser jo alligevel alt. Det er kun mennesker, der kræver forklaringer. Og hvem er mest ophøjet til at afkræve forklaringer på andre menneskers indre univers og universelle trosbilleder? Den der ikke selv har et indre univers og et universelt trosbillede?

Hvem har ikke det?

Der kan ligge noget meget personligt afklarende og positivt i at beskrive og udveksle opfattelser af de forskellige trosbilleder eller forestillingsverdener. Så længe det er det, det er.

Det bliver absurd, når det kommer til en form for bevisførelse og konkurrence om de rigtige og forkerte universelle trosbilleder. Det vil aldrig kunne lade sig gøre, at bevise det.

Tro er gjort af et andet stof end det materielle, og det rationelt målbare.

Troen tilhører en anden livsdimension.

Var Jesus et menneske?

fredag, juni 10th, 2011

Det er åbenbart et spørgsmål, der kan skille kristne i flere fortolkede retninger. Hvorfor er det vigtigt?

Sådan som jeg tolker de indlæg og kommentarer, der har været om spørgsmålet – så er det centrale i problemstillingen:

  1. Var Jesus et menneske, der var tæt forbundet til Gud i kraft af sin åndelighed (Helligånden)?
  2. Eller var Jesus en personificeret Guddom, der var et med Gud og Helligånden?

Som jeg ser det, så giver det også to forskellige tolkninger af biblens budskab:

  1. En beretning om et menneske, der levede det gode liv i kraft af sin tro og åndelige tilknytning til det Guddommelige.
  2. Eller en beretning om et guddommeligt væsen, der har eksisteret på jorden – som mennesker kan leve i håbet om, vil vende tilbage og frelse mennesker fra alt det kaos der eksisterer i verden.

Det er forskellen på det lærende budskab og det frelsende budskab.

Er de uforenelige?

Findes der “rigtige” og “forkerte” kristne?

Det virker meget kompliceret at skulle have et trosbillede til at hænge sammen med 117 forskellige bibelske fortolkningsmuligheder.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg kan prise mig lykkelig for, at jeg har mit trosbillede funderet i noget så simpelt og banalt som troen på det gode. Troen på at det gode ligger latent gemt i alt. Og det har aldrig været et intellektuelt valg. Sådan er det bare :) Det har til gengæld været noget af en intellektuel udfordring at lære at forholde mig til, at mennesker kan være så krigeriske og destruktive, som mennesker nu engang har en dårlig vane med at være, uden samtidig at miste troen på det latent gode. For mig handler det om at acceptere det krigeriske og destruktive som en del af verdensbilledet, uden samtidig at acceptere det som noget acceptabelt, godt og positivt. “Kun” som noget meget menneskeligt :)