Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Posts Tagged ‘Systemverden’

Læger bruger for meget tid på dokumentation…

tirsdag, december 13th, 2011

Foreningen af yngre læger, rejser kritik af den skæve ressourcefordeling: » Læger: Meget tid går med dokumentation.

Jeg tror det er vejen frem – med en god kritik fra faggrupperne selv…

Patientkritikken over fejl og dårlig behandling – har ligesom ikke den samme konstruktive slagkraft, som den kritik der kommer internt fra faggrupperne selv…

» Statistik er ikke en behandlingsform…

Registreringskultur: Videndeling eller minoritetsdannelse?

tirsdag, august 30th, 2011

De større og større muligheder for at gemme og formidle viden digitalt, har givet bedre muligheder for både videndeling – men også minoritetsdannelse.

Hvorvidt, registreringer giver grundlag for enten videndeling eller minoritetsdannelse, afhænger af hvilken type viden og informationer, der bliver lagret i de centrale registre og informationsdatabaser. Og hvordan den viden og de informationer bliver anvendt.

Videndeling og erfaringsudveksling…

Fokus på lagring og formidling af faglig viden, og erfaringer med løsning af forskellige problemstillinger.

I sundhedssektoren kan det for eksempel være viden om forskellige behandlingsmuligheder og forskellige erfaringer med behandlingsresultater.

Den form for anvendelse af registreringsmulighederne øger mulighederne for at trække på viden og erfaring med flere løsningsmuligheder – i forhold til konkrete og aktuelle problemstillinger.

Personregistrering og minoritetsdannelse…

Fokus på registrering af personer, og hvad der kendetegner mennesker i systemernes forskellige registreringskategorier.

Vi bliver alle sammen registreret i de forskellige systemers registre. Vores helbred, økonomi, sociale status, uddannelse, bopæl – vi bliver skrevet op og ind i systemernes verdener på mange måder.

En positiv anvendelse af personregistreringerne giver mulighed for at målrette og lette en hurtig service ved kontakten mellem borger og systemverden.

En negativ anvendelse af personregistreringerne giver mulighed for at inddele mennesker i forskellige kategorier, hvor der er stor forskel på mulighederne og tilbuddene fra systemernes verdener. Herved opstår der minoritetsdannelse og forskelsbehandling.

Den form for anvendelse af registreringsmulighederne øger mulighederne for enten en god og effektiv service – eller minoritetsdannelse og forskelsbehandling.

Videndeling eller minoritetsdannelse?

Med den teknologi vi i dag kender, er muligheden for at registre og lagre viden meget stor.

Det kræver etik og omtanke at bruge disse muligheder – så anvendelsen bliver centret om enten videndeling eller minoritetsdannelse.

Hvilke former for personregistreringer er nødvendige?

Hvem er personregistreringerne relevante for, og hvem skal have adgang til dem?

Hvor er registrering af faglig viden og erfaringer med løsningsmuligheder – mere relevant end personregistreringer?

Demokrati?

søndag, august 28th, 2011

Hvor demokratisk er et demokrati, der bliver mere og mere uigennemskueligt for mange almindelige borgere?

Demokrati handler ikke kun om valghandlinger. Det handler også om muligheden for indsigt i de demokratiske processer.

Den amerikanske forsker Robert A. Dahl, der mener at demokrati i sin rene form er en utopi – har opstillet 5 retningsliner til at måle graden af demokratiet:

  1. Effektiv deltagelse – Borgerne skal have tilstrækkelige og lige muligheder for at danne deres mening og fremsætte denne i det offentlige forum, herunder muligheden for at bringe et emne på bane.
  2. Lige beslutningsdeltagelse – Hver borger må være forvisset om, at vedkomnes bedømmelse af en sag vil blive anset at være lige så meget værd og veje lige så tungt som enhver anden borgers.
  3. Informationstilgængelighed – Borgere må sikres lige muligheder for at skaffe sig indsigt og sikre sig, at en given beslutning vil være den bedst mulige under hensyn til deres egeninteresse.
  4. Kontrol af agendaet – Befolkningen må have mulighed for at beslutte hvilke politiske emner, der skal bringes på dagsordenen og ud til beslutning.
  5. Medregnethed – Forholdene må være lige for alle borgere i samfundet. Enhver har en sikret “borgerret” til deltagelse i den politiske proces.

Ifølge disse retningslinier er 1 det mest demokratiske – og 5 det mindst demokratiske – her er der i stedet tale om polyarki.

Mit bud er, at det danske niveau for demokrati – ligger helt nede på 4.

De menneskelige omkostninger ved ”regnearkssamfundet”…

tirsdag, juni 7th, 2011

Brønderslevsagen er endnu et eksempel på de menneskelige omkostninger, der er ved at indrette samfundet som et regneark, hvor mennesker bliver usynlige og forsvinder som sager i en rotation mellem skriveborde i systemjunglen.

Tøndersagen og sagen om stadiondrabet i Aalborg – er eksempler på akkurat den samme problemstilling.

Så kan det jo altid diskuteres hvilket “skrivebord”, der burde ha’ reageret på de “røde advarselslamper”.

Men jeg tror ikke, vi får “aflivet” den her form for sager, før mennesker bliver synlige som mennesker – i stedet for at blive reduceret til “sager”, der roterer rundt mellem en masse skriveborde…

Efterlønsdebatten bør handle om arbejdsmiljø

onsdag, januar 12th, 2011

Bølgerne går højt i efterlønsdebatten. Er det rimeligt at samfundet skal betale i dyre domme, for at sunde og raske mennesker skal have en forlænget 3. alder udenfor arbejdsmarkedet? Nej, det kan der jo være noget om. For det er en dyr ordning for samfundet.

Men der er en gruppe mennesker i samfundet, som reelt har meget nedslidende jobs – og er mere ”brugte”, når de runder de 60 end andre. Og i de tilfælde er det meget reelt, at der kan ske en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Så har vi førtidspension. Det er en anden mulighed. Men kender man en lille smule til systemverdenen, så er det meget bureaukratisk og næsten umuligt at få en førtidspension. Det betyder årelange arbejdsprøvninger, hvor alle funktionsrester skal evalueres, for at se om der skulle være en lille rest af arbejdsevne nogle få timer om ugen, som mennesker så kan udleve i nogle kunstfærdige ordninger, der også koster samfundet mange penge at administrere.

Måske er det på tide at se på arbejdsmiljøerne indenfor de brancheområder, hvor tidlig nedslidning er et problem. For det optimale må jo være, at mennesker er i stand til at holde til et langt arbejdsliv, uanset hvilket job de har.

Gode arbejdsmiljøer, hvor de nedslidende faktorer reduceres, vil fjerne behovet for både efterløn og førtidspension.