Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Posts Tagged ‘religion’

Giver guddommeliggørelsen af Jesus – kristendommen problemer med nutidsaktualiteten?

tirsdag, november 1st, 2011

Der er mange elementer i kristendommen, der kan give anledning til diskussion, når det gælder problemer med nutidsaktualiteten. Et af dem er Jesus – og hans rolle i den kristne tro.

Har han eksisteret? Og i givet fald – er beretningerne om hans guddommelige evner virkelige? Eller er han en fiktion? Biblen er jo skrevet på en tid, der var meget forskellig fra vores. Og beretninger og overleveringer af oplevelser er foregået med en anden viden – og på en anden måde, end den vi kender i dag.

Tolkningen af Jesus – og hans rolle i den kristne tro – er meget central for opfattelsen af kristendommen.

Var Jesus et menneske – eller var han en guddommelig skikkelse?

Det giver en afgørende forskel i bibeltolkningen og dermed kernebudskabet i kristendommen.

  1. Var Jesus et menneske – kan beretningen om hans liv tolkes som en menneskelig lærevej.
  2. Var Jesus en guddommelig skikkelse – kan beretningen om han liv tolkes til menneskets håb om “udefrakommende” / guddommelig mirakuløs frelse fra det jordiske menneskeliv.

Som jeg ser det, giver det to væsensforskellige kernebudskaber: Lærevej eller håb om frelse. Men dermed også to forskellige fokuseringer: Det nærværende og vedkommende menneskeliv – eller drømmen om det fraværende himmelske paradis…

» Var Jesus et menneske?

Har biblens livsforståelse mistet sin betydning?

onsdag, september 21st, 2011

Nej – det har den ikke. Men livsforståelsen mangler at blive gentolket, så den bliver tidløs – og fri af den verdslige sociale kontekst, som den blev skrevet under.

Jeg blev inspireret af Claes’ indlæg: Manden er kvindens hoved. For hvordan kan det have noget med nutiden at gøre, når kønnene er blevet så ligestillet, som de er – og der er langt flere kvinder end mænd, der tager en videregående uddannelse?

Ja – det må jo handle at tolke det centrale i budskabet, under hensyn til den verdslige sociale kontekst hvor det blev skrevet.

Så jeg satte mig for, at lege lidt med spørgsmålet: Kan sætningen: Manden er kvindens hoved – tolkes – så den har nutidig gyldighed, som livsforståelse?

Er manden kvindens hoved?

Et centralt spørgsmål er: Hvad er et hoved?

I vores intellektuelt fokuserede samtid, er der en tendens til at sætte lighedstegn mellem hoved – og de intellektuelle, boglige og matematisk logiske evner.

Men sådan så verden jo ikke ud, da biblen blev skrevet.

Så det vil måske være mere reelt at tolke ordet hoved – som sanser. Sansen til at se, høre, smage, lugte, erfare og erkende – for at orientere sig i verden.

Ved den tolkning af hoved, bliver spørgsmålet om hvorvidt manden er kvindens hoved – ikke til et spørgsmål om kønsfordelingen på universiteterne – men til et spørgsmål om at være opmærksom og orientere sig i verden.

En anden central dimension til tolkningen er de kristne kerneværdier: At alle mennesker er født med ligeværdig eksistensberettigelse; og mennesket bør tilstræbe at hjælpe og passe godt på både sig selv og andre mennesker. Så grundlæggende eksisterer der i de kristne kerneværdier ikke hierarkier eller magtkampe mellem mennesker – kun forskelligheder – og medmenneskelig hjælp, omsorg og opbakning.

Ser vi sammenhængende på definitionen af ordet hoved og de kristne kerneværdier, så kunne en tolkningsmulighed for eksempel være: At manden er forpligtiget til at beskytte kvinden, ved at bruge sit hoveds sanser til at orientere sig i verden.

Den tolkning ville være tidløs – og fri af den verdslige sociale kontekst.

Har biblens livsforståelse mistet sin betydning?

Nej – det synes jeg ikke.

Men den mangler en gentolkning – der gør livsforståelsen tidløs og fri af de til enhver tid skiftene verdslige sociale vilkår og normer. Så den centrale livsforståelse i højere grad kommer til at fremstå, som en åndelig livsforståelse med et andet værdimæssigt “sprog” – end det verdslige.

Og så bliver spørgsmålet: Hvem kan, bør, vil – og har lyst til at lave den gentolkning? Bliver det de eksisterende kristne religiøse sammenhænge? Eller bliver det på et tidspunkt nogle helt andre, med et helt andet ståsted – der “tager” biblen og gentolker den – så der opstår en ny form for religiøs bevægelse – med rod i en tolkning af biblens livsforståelse?

Religion og kulturdannelse…

fredag, august 26th, 2011

Vi kommer ikke uden om at forholde os til religionernes ståsted i en foranderlig verden – og forholde os til på hvilken måde vi debatterer religionernes ståsted. Religion fylder rigtigt meget i debatter om kulturdannelse – og de forandringsprocesser der foregår både globalt og nationalt.

Personligt synes jeg, at det er meget uheldigt – når debatter om religionernes ståsteder i et mere globalt og tværkulturelt orienteret samfund bliver alt for centret om en stillingtagen til indholdet i de forskellige religioner. For så begynder debatterne at handle om andres menneskers tro – og en stillingtagen til sammenhængen mellem andres tro og deres religion. Og den form for debatter er som udgangspunkt irrationelle og absurde – fordi tro og den åndelige dimension jo netop ikke er en rationel beviselig størrelse.

Hvilken sammenhæng der er mellem den enkelte troendes tro og religion – kommer jo som udgangspunkt heller ikke samfundet ved. Det der kommer samfundet ved, er hvordan mennesker fungerer som samfundsborgere i et demokratisk samfund.

Så er der religionernes indbyrdes forhold til hinanden. Kan det lade sig gøre for troende, der har deres trosbillede forankret i en religion – at acceptere, at der findes troende, der har deres trosbillede forankret i en anden religion?

I et demokratisk samfund som det danske, er det jo som udgangspunkt et krav – at mennesker skal acceptere religions- og trosfrihed. Så det må mennesker, med forskellige religiøse baggrunde, finde en måde at få til at hænge sammen med deres trosbillede.

Folkekirkens svære ståsted

Med sin tilknytning til staten – og dermed en forpligtigelse til at være folkets religion – har folkekirken et meget svært ståsted.

Dels skal folkekirken, ligesom andre religiøse sammenhænge, finde et ståsted i et samfund, hvor der er religions- og trosfrihed – og forsøge at få det forenet med sine religiøse fortolkninger og rammer.

Og så er der jo også sket en generel kulturel forandring i samfundet. Så mange af hverdagsproblemerne for mennesker, der lever i vores samtid, ser meget anderledes ud – end de gjorde for 20-30 år siden. Den kulturelle forandring har folkekirken med sin tilknytning til staten, også en form for forpligtigelse til at integrere i de religiøse fortolkninger og rammer – hvis den skal bevare sin specielle status, som folkets religion.

Det giver tydeligvis meget store problemer – for folkekirkens beslutningstagere.

Troen – og de religiøse ”kanter”…

fredag, juli 1st, 2011

Tro er noget irrationelt. Et universelt trosbillede der på sin vis er en fiktion – undtagen for den der tror på det.

Det vil aldrig kunne lade sig gøre at bevise et trosbillede.

Det kan også være svært at vurdere forskellen på religiøsitet og tro.

For nogen er religiøse dogmer en del af det universelle trosbillede. For andre er det ikke. Men kernen i troen kan godt være den samme. Det har bare et andet billede, der er knyttet op på en anden beskrivende begrebsverden.

Kernen i troen kan også være en anden, og dermed er den uforenelig med de religiøse dogmer.

Religiøse “kanter”

Min grænse i forhold til det religiøse går ved guddommeliggørelsen af mennesker. Religiøse forestillinger der indebærer en religiøs tilbedelse af andre mennesker, virker på mig meget grænseoverskridende. Det guddommelige for sig – og mennesker for sig. Ellers krakelerer mit universelle trosbillede.

Jeg har også en anden dimension, der udelukker nogle religiøse forestillingsverdener. Tror jeg nok. Det er jeg ikke helt på det rene med. Har aldrig tænkt så meget over det. Det er grænsen mellem liv og død. De døde er døde – og de levende er til stede i det levendes liv. Det udelukker for mig ikke en kontakt mellem de levende og døde – så længe, det er det, det er. En kontakt mellem de levende og de døde – ikke et liv mellem de levende og de døde. For mig er den skelen af stor betydning. Livet er blandet de levende.

Det udelukker, tror jeg nok – det er her, jeg ikke er helt afklaret – at der kan eksistere sjælevandring og dermed troen på reinkarnation. I mit universelle billede svæver de døde ovenover os – og ser i øvrigt altid milde og venlige ud, sådan som jeg “ser” dem. Men døde kan jo ikke være til stede i det universelle billede, som nogen der svæver oven over os, hvis de er på sjælevandring, og bliver genfødt i et nyt liv?

Skal trosbilleder undskyldes, forklares og forsvares?

Nej. Hvorfor skulle de dog det?

For den der tror på det universelt guddommelige, er det ikke nødvendigt. For det guddommelige ser jo alligevel alt. Det er kun mennesker, der kræver forklaringer. Og hvem er mest ophøjet til at afkræve forklaringer på andre menneskers indre univers og universelle trosbilleder? Den der ikke selv har et indre univers og et universelt trosbillede?

Hvem har ikke det?

Der kan ligge noget meget personligt afklarende og positivt i at beskrive og udveksle opfattelser af de forskellige trosbilleder eller forestillingsverdener. Så længe det er det, det er.

Det bliver absurd, når det kommer til en form for bevisførelse og konkurrence om de rigtige og forkerte universelle trosbilleder. Det vil aldrig kunne lade sig gøre, at bevise det.

Tro er gjort af et andet stof end det materielle, og det rationelt målbare.

Troen tilhører en anden livsdimension.