Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Posts Tagged ‘Politik’

Et fornyelsesvalg?

onsdag, september 14th, 2011

“Der kommer ikke økonomisk fornyelse fra den politiske verden, for vi må ikke undervurdere at den politiske verden er meget systembevarende”. Et udsagn fra en af de mange eksperter, der udtaler sig i forbindelse med valget. Dette blev sagt i forbindelse med Grækenlands økonomiske situation, og spørgsmålet om hvorfor EU bliver ved med at fylde penge i et økonomisk hul.

Derefter gav eksperten det råd til os danskere, at vi ikke skulle forvente noget revolutionerende fra den politiske verden i forbindelse med finanskrisen. Der skulle vi tage den med ro, se tiden an – og ellers prøve at klare os igennem, indtil der kommer bedre tider igen.

Han lød meget fornuftig denne ekspert. Det er der mange af dem, der gør.

Men går vi da slet ikke til valg, med muligheden for at stemme for noget forandring og fornyelse?

Jo da – men ikke når det gælder den finansielle krise, Danmark befinder sig i.

Fornyelsesvalg?

Vi kan stemme på nogle nye ansigter, hvis vi er kørt træt af at se de eksisterende sidde og køre selvsving i den samme rille med sig selv og hinanden.

Og det er der meget, der tyder på – at mange danskere vil gøre. Nogle nye ansigter – med en lidt anden stil. Margrethe Vestager, Johanne Schmidt-Nielsen og Anders Samuelsen – står alle til et godt valg. De har formået at profilere sig selv godt – som repræsentanter for noget fornyelse. Både personligt og politisk.

En protest mod blokpolitikken?

Hvis de tre ovenstående partiledere og deres partier får et godt valg – hvad meget tyder på, så bliver det en udfordring for blokpolitikken.

Så jo – der er da noget at stemme om. På nogle planer. Ikke de helt store linier, men på særinteressen i de politiske mærkesager – og nogle nye ansigter.

Det kan såmænd da gå hen og blive et helt interessant valg…

» Det meningsløse valg?

Det meningsløse valg?

mandag, september 12th, 2011

Så partilederduellen mellem Lars Løkke og Helle Thorning – søndag aften på DR1. Jeg havde ellers lovet mig selv, at skåne min i forvejen spinkle tiltro til den politiske verden – ved at springe det værste mediecirkus over. Men jeg tog duellen med – og kunne så blive bekræftet i, hvor stort et show det er.

Jeg havde en oplevelse af at overvære en teaterforestilling, hvor jeg havde læst manuskriptet i forvejen – og kunne følge med i, om de nu huskede alle replikkerne. Der er et eller andet forudsigeligt over den politiske spin-iscenesatte markedsføring. Der er nogle ting de skal sige og have med – for at “gøre det godt”.

En af dem, er det jeg kalder virkelighedsinteressen. De skal helst vise, at de kender den “virkelige” verden.

Og den kom da også med 😀

Det kan næsten blive et politisk spændingsmoment – hvad er “virkelighedshistorien”?

Den “naturlige” virkelighedsinteresse…

Lars klarede sig helt klart bedre end Helle.

Helles historie var næsten forudsigelig – og lidt “halvkedelig”. Hun havde været på besøg på en maskinfabrik, i bedste socialdemokratisk stil – for lige at slå et slag for den socialdemokratiske arbejderinteresse. Men forudsigelige eller ej – så havde hun den nødvendige virkelighedsinteresserede historie, som enhver politiker er nødt til at have – for at vise “øjenhøjde” med folket.

Lars derimod – udviste en kreativ overraskelse. Han havde været til ramadanmiddag hos en muslimsk familie – og hørt om deres syn på integration og integrationsproblemer. Det var et godt indspark til profilering af den menneskelig tolerante Lars, der går ind for religionsfrihed med stor lydhørhed og interesse for integrationsproblemerne, set med de “tilkomnes” øjne.

Både Lars og Helle klarede deres virkelighedsinteresserede historier – uden at begå en Villy.

(Villy Søvndals plejehjemsforvirring ved sidste valgs valgkamp – hvor han ikke havde helt styr på hvor mange plejehjem, han havde besøgt. Det gav lidt skår i virkelighedsinteressen. For hvor interesseret kan man være, hvis ikke man kan huske det, man er så brændende interesseret i? 😕 )

Så der kom de godt igennem – begge to.

Det er så selvfølgelig meningen, at vi som vælgere skal tro – at vi har nogle politiske kandidater, der har stor interesse for og god føling med folket og folkets problemer – for ikke at komme til at virke for virkelighedsfjerne.

Og gør vi så det? Ja – jeg gør ikke. Jeg opfatter det som ren stemmefiskeri og strategi. En del af cirkuset.

Politisk nostalgi…

Efter udsendelsen – blev jeg ramt af politisk nostalgi.

Kom til at tænke Gert Pedersen, Knud Jespersen, Uffe Ellemann, Kresten Poulsgaard – og flere andre af de gamle politiske personligheder.

Tiden før spin, medietræning og –strategi – blev en del af den politiske verden.

De var ikke så blankpolerede – politikerne. Sproget kunne både være ligefremt, politisk ukorrekt, tumpet, pinligt – og underholdende.

MEN – du var aldrig i tvivl om, hvad de mente – og stod for.

Det paradoksale ved alt det politisk raffinerede mediecirkus er, at de politiske meninger og ståsteder er blevet mere og mere utydelig.

Det meningsløse valg…

Jeg har døbt valget på torsdag – for det meningsløse valg.

Fordi jeg savner nogle tydelige meningsmarkeringer – og synlige ståsteder – hos de politiske kandidater.

Selvfølgelig er der forskel på holdningen til de aktuelle mærkesager, der bliver markeret på. Og derfra kan vi så hver især vælge efter det, vi finder bedst – af det.

Men hvad så om 1 år, 2 år og 3 år?

Med en global økonomisk kriseperiode – så kan der jo ske meget, der kan komme til at påvirke Danmark og levevilkårene i Danmark – i løbet af de næste 4 år.

Uden tydelige meningsmarkeringer og tydelige ståsteder hos de politiske kandidater – så er jeg ikke særlig sikker på, hvordan de vil prioritere og takle de uforudsigelige vilkår og problemer – der kommer. De virker så desperat fikseret på at få en pind i det eftertragtede Ting – at alt virker til at være til fals.

Det gør det her valg – til en blanding af noget underligt meningsløst – og svært…

Så fik hun nok…

fredag, januar 14th, 2011

Så fik hun nok – Lene Espersen.

Hun trækker sig som partiformand. Det blev meddelt på et pressemøde i aftes.

Sikkert en klog beslutning. Alt den negative opmærksomhed, der har været om hendes person, må både ha’ været en stor personlig belastning – og har absolut ikke gavnet det konservative parti.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på mediernes rolle. For hun har i den grad stået for skud – mere end som så mange andre ministre.

Er det vejen frem i dansk politik? At medierne kan styre hvilke politikere, der skal kunne “overleve” på toppen i politik?

Det kan jo også blive så “hedt” på toppen – at det kun er mennesker af en helt bestemt hårdhudet støbning, der bryder sig om at beskæftige sig med politik. Og er det ønskværdigt ?