Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Posts Tagged ‘Normalitet’

Hvad vil det reelt sige, at være mentalt afvigende/syg?

mandag, december 12th, 2011

Fænomenet Breivik giver anledning til mange refleksioner – er han psykisk syg? Som det ser ud nu – får han måske diagnosen skizofren/paranoid, og psykotisk i gerningsøjeblikket. Måske.

Men selvom Breivik får en diagnose på at være mentalt afvigende/ syg – så efterlader det stadig et spørgsmål: Arv eller miljø?

Der er det med det mentalt afvigende/syge – at det nødvendigvis ikke bryder frem. Mange mennesker er latent disponeret for at udvikle en psykisk sygdom – i en eller anden variant. Men det bryder kun frem under særlige omstændigheder. Hvis der sker noget. Og den psykiske sårbarhed kan så være mere eller mindre udtalt. Hos nogen skal der mere til end hos andre – før de bliver mentalt/psykisk påvirket. Vi kan se det hos mennesker, der har været i krig. Mennesker, der ellers er specielt trænet – der når et punkt, hvor de får for meget.

De fleste mennesker kan køres ud over den psykiske “normale”/stabile kant – der er bare forskel på, hvad der skal til.

Hvis vi vender blikket mod den danske Peter Lundin – der myrdede sin samlever og hendes to børn. Så blev han ved en mentalundersøgelse erklæret mentalt “normal”/rask.

Kriteriet for at blive erklæret mentalt “normal”/rask – handler om, hvorvidt mennesker er deres handlinger rationelt bevidste, når de begår dem.

Men hvordan kan det nogensinde blive et udslag af “normalitet”, at myrde og partere ligene af sin samlever og hendes to børn?

Det giver et billede af det mentalt “normale”/raske – som noget, der kan adskille sig fra det menneskeligt “normale” – set med medmenneskelige øjne.

Vender vi blikket mod “normalsamfundet” – så er det blevet mere og mere “normalt”, at være mentalt/psykisk usund. Hele stresskulturen, er en psykisk usund tilstand. Og i den psykisk usunde tilstand, vil der være flere og flere, der lever med risikoen for at kører længere og længere ud mod den kant, hvor der begynder at blive tale om en decideret psykisk/mentalt afvigende/syg tilstand.

Der er kommet et nyt begreb på banen: Psykisk sårbar. En diagnose man hæfter på mennesker, der ikke kan takle den fragmenterede og hurtigkørende stresskultur, lige så godt som andre.

Men er det at være mentalt/psykisk “normal”/rask – et spørgsmål om at være hårdkogt og menneskelig upåvirkelig?

Jo mere hårdkogt og menneskelig upåvirkelig – jo mere mentalt sund og “normal”?

Tvangsbehandling på det psykiatriske område…

mandag, december 21st, 2009

(Indlæg på partipolitisk debatside for medlemmer den 21. december 2009)

Tak for en lang række interessante og oplysende indlæg om tvangsbehandling overfor mennesker med psykiske lidelser.

Tvang er under alle omstændigheder et problem. Jeg er 100 % modstander af enhver form for tvang i behandlingssammenhæng.

Vi er frie mennesker – og netop valgfrihed mht. behandling både indenfor det somatiske og det psykiatriske område er central. Indenfor de fleste “sygdomsområder” er der flere behandlingsmuligheder – og de muligheder bør det være op til den enkelte selv at vælge imellem.

Der skal mere fokus på saglig oplysning, om de behandlingsmuligheder der findes. Tvang findes i mange former. Dårlig rådgivning i kombination med pres om bestemte behandlingstilbud – opfatter jeg også som en form for “tvang” – overfor mennesker i sårbare situationer. Der var for et års tid siden en sag i medierne omkring behandling af lungehindekræft (efter asbest) – hvor patienterne var blevet misinformeret til at vælge en forsøgsmedicin, uden at det fremgik, at der var andre muligheder.

Jeg har arbejdet med voksne udviklingshæmmede, som er en gruppe mennesker, der i den grad har været udsat for behandlingstvang i normaliseringens navn. Først i 1998 kom der med serviceloven en bestemmelse om selvbestemmelse, der til en vis grad sætter stopper for det. Det er en sårbar gruppe, der ikke mentalt og verbalt er i stand til at argumentere for sig selv – og hvor netop andres opfattelse af det normaliserende og gode styrer, hvad de udsættes for. Den historie der knytter sig til denne gruppe i form af: Det hvide snit, eksperimenter med stærk medicin, magtanvendelse osv. – er god at have i baghovedet, når talen kommer på tvang i behandling.

Tvang giver nogle frihedsgrader, der kan kamme over i hvad som helst.

I nogle tilfælde kan mangel på medicinering være et problem i form for destruktiv adfærd, enten for den psykiske syge selv, eller omgivelserne. Men der findes jo juridiske muligheder for tvangsbehandling i særlige tilfælde. Det er fint, at det ikke er let at umyndiggøre mennesker – og udsætte dem for tvang. Det skal kun være i særlige tilfælde.