Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Posts Tagged ‘Medier’

Udstilling af døde og lemlæstede – Dokumentar eller dødsporno?

søndag, oktober 30th, 2011

På YouTube kan man se videoklip med » Gaddafis lemlæstede lig. På mig virker det voldsomt og markabert.

Da prinsesse Diana forulykkede i sin bil, blev der også bragt billeder af hende i kvæstet tilstand i nogle nyhedsmedier.

På et tidspunkt så jeg i en nyhedsudsendelse, at nysgerrige mennesker er et stigende problem for falckreddere og politi på ulykkessteder. I udsendelsen blev der vist, hvordan der blev brugt afskærmninger for at beskytte døde og tilskadekommende fra kameraer og nysgerrige blikke.

Dokumentar eller dødsporno?

Hvor går grænsen mellem, hvornår noget er dokumentar og virkelighedsinteresse – og hvornår kammer det over og bliver udstillende beskuelse i en form for spændingsunderholdning?

Der er selvfølgelig de etiske hensyn at vise for de døde, de kvæstede – og deres pårørende. Det hensyn vejer, synes jeg – tungt.

Men er det nødvendigt for dokumentarens skyld, at vi ser disse nærgående billeder af døde og kvæstede? Bliver krig mere ægte og bedre beskrevet, når vi ser billeder af lig?

Og er det sundt?

Er det sundt?

Er det sundt for os, at få død og lemlæstelse serveret i en eksponeret nyhedsudgave?

Der har gennem tiden været meget kritik af, at børn og unge ser voldsfilm. Det giver dem et forkrampet og uvirkeligt forhold til vold og død. Hvad med virkelighedens død og vold?

Er det sundt at se videoklip af Gadaffis lig, der bliver vist frem som et trofæ?

Påvirker det synet på vold og død i en negativ retning?

Det meningsløse valg?

mandag, september 12th, 2011

Så partilederduellen mellem Lars Løkke og Helle Thorning – søndag aften på DR1. Jeg havde ellers lovet mig selv, at skåne min i forvejen spinkle tiltro til den politiske verden – ved at springe det værste mediecirkus over. Men jeg tog duellen med – og kunne så blive bekræftet i, hvor stort et show det er.

Jeg havde en oplevelse af at overvære en teaterforestilling, hvor jeg havde læst manuskriptet i forvejen – og kunne følge med i, om de nu huskede alle replikkerne. Der er et eller andet forudsigeligt over den politiske spin-iscenesatte markedsføring. Der er nogle ting de skal sige og have med – for at “gøre det godt”.

En af dem, er det jeg kalder virkelighedsinteressen. De skal helst vise, at de kender den “virkelige” verden.

Og den kom da også med 😀

Det kan næsten blive et politisk spændingsmoment – hvad er “virkelighedshistorien”?

Den “naturlige” virkelighedsinteresse…

Lars klarede sig helt klart bedre end Helle.

Helles historie var næsten forudsigelig – og lidt “halvkedelig”. Hun havde været på besøg på en maskinfabrik, i bedste socialdemokratisk stil – for lige at slå et slag for den socialdemokratiske arbejderinteresse. Men forudsigelige eller ej – så havde hun den nødvendige virkelighedsinteresserede historie, som enhver politiker er nødt til at have – for at vise “øjenhøjde” med folket.

Lars derimod – udviste en kreativ overraskelse. Han havde været til ramadanmiddag hos en muslimsk familie – og hørt om deres syn på integration og integrationsproblemer. Det var et godt indspark til profilering af den menneskelig tolerante Lars, der går ind for religionsfrihed med stor lydhørhed og interesse for integrationsproblemerne, set med de “tilkomnes” øjne.

Både Lars og Helle klarede deres virkelighedsinteresserede historier – uden at begå en Villy.

(Villy Søvndals plejehjemsforvirring ved sidste valgs valgkamp – hvor han ikke havde helt styr på hvor mange plejehjem, han havde besøgt. Det gav lidt skår i virkelighedsinteressen. For hvor interesseret kan man være, hvis ikke man kan huske det, man er så brændende interesseret i? 😕 )

Så der kom de godt igennem – begge to.

Det er så selvfølgelig meningen, at vi som vælgere skal tro – at vi har nogle politiske kandidater, der har stor interesse for og god føling med folket og folkets problemer – for ikke at komme til at virke for virkelighedsfjerne.

Og gør vi så det? Ja – jeg gør ikke. Jeg opfatter det som ren stemmefiskeri og strategi. En del af cirkuset.

Politisk nostalgi…

Efter udsendelsen – blev jeg ramt af politisk nostalgi.

Kom til at tænke Gert Pedersen, Knud Jespersen, Uffe Ellemann, Kresten Poulsgaard – og flere andre af de gamle politiske personligheder.

Tiden før spin, medietræning og –strategi – blev en del af den politiske verden.

De var ikke så blankpolerede – politikerne. Sproget kunne både være ligefremt, politisk ukorrekt, tumpet, pinligt – og underholdende.

MEN – du var aldrig i tvivl om, hvad de mente – og stod for.

Det paradoksale ved alt det politisk raffinerede mediecirkus er, at de politiske meninger og ståsteder er blevet mere og mere utydelig.

Det meningsløse valg…

Jeg har døbt valget på torsdag – for det meningsløse valg.

Fordi jeg savner nogle tydelige meningsmarkeringer – og synlige ståsteder – hos de politiske kandidater.

Selvfølgelig er der forskel på holdningen til de aktuelle mærkesager, der bliver markeret på. Og derfra kan vi så hver især vælge efter det, vi finder bedst – af det.

Men hvad så om 1 år, 2 år og 3 år?

Med en global økonomisk kriseperiode – så kan der jo ske meget, der kan komme til at påvirke Danmark og levevilkårene i Danmark – i løbet af de næste 4 år.

Uden tydelige meningsmarkeringer og tydelige ståsteder hos de politiske kandidater – så er jeg ikke særlig sikker på, hvordan de vil prioritere og takle de uforudsigelige vilkår og problemer – der kommer. De virker så desperat fikseret på at få en pind i det eftertragtede Ting – at alt virker til at være til fals.

Det gør det her valg – til en blanding af noget underligt meningsløst – og svært…

Demokrati og ytringer…

mandag, april 18th, 2011

Vi lever i et demokratisk samfund – og en del af demokratiets væsen – er at vi kan ytre vores holdninger…

I udvekslingen af holdninger og erfaringer, bliver vi klogere på både os selv, hinanden – og det samfund vi lever i.

Gennem videndeling og meningsudveksling – bruger vi demokratiet  aktivt – mens den repræsentative ret til at afgive stemme ved valg – kun giver en begrænset indflydelse.

De fleste beslutninger træffes og udvikles gennem offentlige debatter i medierne.

Folkestemninger kan flytte mere i aktuelle sager – end et folketingsvalg.

Læs indlæggene: Så fik hun nok, Dårlig presseetik skader demokratiet og De umoralske hjemmehjælpere har stemplet branchen

Illustration fra siden “Sjov for alle

Så fik hun nok…

fredag, januar 14th, 2011

Så fik hun nok – Lene Espersen.

Hun trækker sig som partiformand. Det blev meddelt på et pressemøde i aftes.

Sikkert en klog beslutning. Alt den negative opmærksomhed, der har været om hendes person, må både ha’ været en stor personlig belastning – og har absolut ikke gavnet det konservative parti.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på mediernes rolle. For hun har i den grad stået for skud – mere end som så mange andre ministre.

Er det vejen frem i dansk politik? At medierne kan styre hvilke politikere, der skal kunne “overleve” på toppen i politik?

Det kan jo også blive så “hedt” på toppen – at det kun er mennesker af en helt bestemt hårdhudet støbning, der bryder sig om at beskæftige sig med politik. Og er det ønskværdigt ?

Dårlig presseetik skader demokratiet…

tirsdag, december 21st, 2010

Hvad skal vi med personlige udleveringer af vores politikere? DR’s video med en stresset Bertel Haarder der mister tålmodigheden, kunne vi godt undvære.

Den politiske scene er i forvejen præget af en grumset midtersøgende masse – uden tydelige ideologiske markeringer og ”hovsa”-agtige mærkesagsmarkeringer. Når det bliver ”peppet” op med en journalistisk fascination af personsager og personlige udleveringer af vores politikere – bliver det svært for os samfundsborgere, at finde den saglige substans i de politiske debatter.

Sommerens Helle og Lene sager – var da hændervridende ligegyldige for de samfundsopgaver, der er relevante for os som samfundsborger: Krisetid, et ustabilt arbejdsmarked, en ”udsultet” folkeskole, og svære kår for samfundets mest udsatte grupper.

Og nu en video med Bertel Haarder – der mest af alt er dårlig presseetik.

Vi kan dårligt undvære god dybdegravende journalistik, der kan skabe opmærksomhed omkring oversete og forsømte forhold i vores samfund. Det har mange gange rusket godt op i mange relevante sager og problemstillinger.

Men spar os dog for at spilde tid og ressourcer på at forplumre de politiske debatter med tåbelige personsager og personlige udleveringer.

De umoralske hjemmehjælpere stempler branchen…

onsdag, juli 7th, 2010

De seneste dages afsløringer om systematisk snyd med hjemmehjælpen i Håndværkerhaven i København – har rystet mange. Jeg fatter ikke, at noget sådan kan få lov til at udvikle sig så groft – som det er tilfældet.

Det er altid ærgerligt når moralen krakelerer – og det går hårdt ud nogle af samfundets svage grupper. Men det kan også få en negativ konsekvens for de hjemmehjælpere, der har moralen i orden – for konsekvensen af afsløringerne er en mistro til branchen.

De ansatte indenfor omsorgsområdet har i forvejen svære vilkår – og et negativt fokus, skabt af tvivl om hvorvidt de ansatte passer deres arbejde eller bare slapper den, vil gøre det svære i fremtidige diskussioner om arbejdsvilkår.

Der er meget debat og kritik af velfærdsydelserne i Danmark – når det gælder samfundets svageste. Og mange diskussioner går på, hvorvidt området får tildelt nok ressourcer – eller om de tildelte ressourcer ikke bliver brugt godt nok. I Håndværkerhaven bliver ressourcerne ikke brugt godt nok. Om det er en enlig svale eller en tendens – vil fremover komme til at præge den politiske dagsorden.

Det er meget kortsigtet og indskrænket at lave de numre, som de ansatte i Håndværkerhaven laver – for det kan let komme til at gå utrolig hårdt ud over kollegaerne i branchen som helhed.

Medieopmærksomhed er med til at skabe generelle billeder og fordomme, og det er ikke rimeligt overfor de mange, der knokler og passer deres arbejde…

Hvor må det være irriterende at arbejde indenfor et område, hvor der er dårlige sager.