Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Posts Tagged ‘Ligebehandling’

Tidligere ministre har retslig særstatus…

fredag, juli 8th, 2011

Den tidligere minister Karen Jespersen er blevet dømt i en injuriesag.

Sagen viser et interessant aspekt ved det retslige system: At tidligere ministre har en form for særstatus i forhold til domstolene. De har altid fri proces, uanset om de taber eller vinder en sag.

Det har den anden part derimod ikke. Heller ikke selvom de vinder sagen.

Ikke noget under at kampen om de politiske taburetter er så stor, at de politiske ideologier er til fals. Der er meget livslang fryns forbundet med en ministertaburet. 😉

Mainstream og ligebehandling…

søndag, september 19th, 2010

Mainstream konceptet er illusionen om, at kunne skabe et millimeterretfærdigt samfund med lige muligheder for alle uanset baggrund, køn, alder og personlige særpræg. Der ligger mange gode hensigter bag tankegangen, men den rummer også et behov for ensretning og en afstandstagen fra egenkulturer og forskellighed.

I de år jeg arbejdede med handicappolitik, var begrebet tilgængelighed centralt. Der var og er meget godt forbundet ved at nedbryde nogle af de barrierer, der gør samfundet utilgængeligt for mennesker med særlige forudsætninger. Det gælder de fysiske rammer – bebyggelser og udearealer – og det gælder kommunikation og informationer. Det er godt med kørestolsegnet byggeri og letforståelig informationsmateriale om centrale og vigtige emner. Men så stopper det også.

Mainstream konceptet er kun egnet til at arbejde med samfundets fysiske rammer og kommunikationsstrukturer. Kammer det over – sådan som det jo gør – så lander vi i noget, der er totalitære forsøg på ensretning på det private og personlige plan. Loven om tvungen madpakkeordninger i skoler og børnehaver (som efterfølgende fik et skud for boven og måtte revideres) er et godt eksempel på overdreven mainstream.

Der er behov for at sortere mellem det fælles og det forskellige. Sortere mellem det der er relevant for at vi kan fungere som samfundsborgere i det offentlige rum, og det der hører til privatsfæren og det civile rum.

Ved at praktisere mainstream på det private og personlige plan, gør man flere mennesker uret end ret. Vi får en reparationskultur, hvor flere og flere skal repareres for deres personlighed, baggrund og særpræg. I stedet for at acceptere og respektere forskellighederne – og lade det være positive ressourcer til samfundets bedste…

Tilgængelighed og ligebehandling

mandag, april 26th, 2010

Begrebet tilgængelighed er centralt til vurdering og forståelse af ligebehandling af handicappede borgere, med ikke handicappede borgere.

De år jeg beskæftigede mig med handicappolitik, var implementeringen af begrebet tilgængelighed centralt.

Et handicap er kun et handicap i den udstrækning, det giver nogle barrierer i forhold til omgivelserne. Jo mere der bliver gjort for at nedbryde de barrierer, og gøre for eksempel mulighederne for at tilegne sig informationer, hvis du er syns- eller hørehandicappet – jo mere tilgængeligt er samfundet over for en generel integration af syns- og hørehandicappede borgere.

Den samme problemstilling gælder andre minoriteter med særlige behov.

Den diskussion der altid vil være ved arbejdet med tilgængelighed er: Hvor tilgængeligt vil og kan samfundet være – har det nogle omkostninger på andre punkter, som vil blive opfattet som en begrænsning for andre. For eksempel det æstetiske udtryk ved layout der ikke er særlig læsevenligt, og arkitektur der ikke er særlig fremkommelig for gangbesværede.

Hvor besværligt skal det være at være handicappet? Hvilke begrænsninger skal den enkelte lære at opfatte som sit særpræg her i livet?

Illusionen om lighedssamfundet…

torsdag, august 13th, 2009

Danmark har som samfund meget svært ved at håndtere forandringer og forskellighed. Og mange af de problemstillinger vi oplever indenfor social-, sundheds-, pleje-, integrations- og minoritetsområderne, kræver netop en god evne til at takle forandringer og forskellighed.

Den største udfordring vi kommer til at stå overfor de kommende år, bliver at kunne tage åbne og konstruktive værdidiskussioner med en realistisk opfattelse af, at vi er et samfund af meget forskellige mennesker med forskellige behov og værdier – og det bliver vi nødt til at indrette os på.

Vi er født ulige og forskellige
De forskelligheder vi repræsenterer rækker langt ud over den ensidige fokusering på danskere med forskellig etnisk oprindelse – der nogen gange står som en stereotyp repræsentant for begrebet forskellighed. Vi har også et problem med at forholde os til social arv som en medfødt forskellighed, uden at problematisere denne forskellighed, fordi den stiller os forskelligt i forhold fremtidsmuligheder.

Mennesker er forskellige, bliver født forskellige – og vi vil aldrig komme til opleve en social retfærdighed, der er baseret på en lighedstankegang. Tværtimod – er lighedstankegangen med til at skabe social ulighed, fordi den definere nogle grupper som sociale problemer, der skal “repareres” med sociale tilbud.

Lighed handler om mulighederne for forskellighed
På et tidspunkt må vi gøre op med illusionen om, at lighed kun handler om ens muligheder – og lære at blive bedre til at opfatte lighed, som ens muligheder for at leve forskelligt. Så bestemte livsformer og værdier ikke i alt for høj grad problematiseres i forhold til andre.

En af de samfundsgrupper, det kan være meget lærerigt at tænke på – er gruppen af udviklingshæmmede. Der, selvom de her bliver beskrevet som gruppe, dækker over en meget blandet gruppe af forskellige mennesker. Noget af det bedste, der er sket for denne gruppe – er indførelsen af selvbestemmelsesretten – og et opgør med normaliseringsprojektet. Mange udviklingshæmmede vil hele livet have behov for at leve under beskyttede forhold – uanset hvor mange normaliserende metoder de udsættes for. Og med selvbestemmelsesretten kom der fokus på retten til at have et godt liv på egne præmisser.

Normalisering eller bedre vilkår for forskellighed
Netop tankegangen med at skabe bedre vilkår på egne præmisser, og droppe normaliseringsprojekterne, kan parallelt være lærerigt at overføre til mange andre sociale problemstillinger. Det er ikke den medfødte forskellighed der er problemet – det er forskellen på eksistensvilkårene for forskellige former for forskellighed.