Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Posts Tagged ‘kristendom’

Giver guddommeliggørelsen af Jesus – kristendommen problemer med nutidsaktualiteten?

tirsdag, november 1st, 2011

Der er mange elementer i kristendommen, der kan give anledning til diskussion, når det gælder problemer med nutidsaktualiteten. Et af dem er Jesus – og hans rolle i den kristne tro.

Har han eksisteret? Og i givet fald – er beretningerne om hans guddommelige evner virkelige? Eller er han en fiktion? Biblen er jo skrevet på en tid, der var meget forskellig fra vores. Og beretninger og overleveringer af oplevelser er foregået med en anden viden – og på en anden måde, end den vi kender i dag.

Tolkningen af Jesus – og hans rolle i den kristne tro – er meget central for opfattelsen af kristendommen.

Var Jesus et menneske – eller var han en guddommelig skikkelse?

Det giver en afgørende forskel i bibeltolkningen og dermed kernebudskabet i kristendommen.

  1. Var Jesus et menneske – kan beretningen om hans liv tolkes som en menneskelig lærevej.
  2. Var Jesus en guddommelig skikkelse – kan beretningen om han liv tolkes til menneskets håb om “udefrakommende” / guddommelig mirakuløs frelse fra det jordiske menneskeliv.

Som jeg ser det, giver det to væsensforskellige kernebudskaber: Lærevej eller håb om frelse. Men dermed også to forskellige fokuseringer: Det nærværende og vedkommende menneskeliv – eller drømmen om det fraværende himmelske paradis…

» Var Jesus et menneske?

Har biblens livsforståelse mistet sin betydning?

onsdag, september 21st, 2011

Nej – det har den ikke. Men livsforståelsen mangler at blive gentolket, så den bliver tidløs – og fri af den verdslige sociale kontekst, som den blev skrevet under.

Jeg blev inspireret af Claes’ indlæg: Manden er kvindens hoved. For hvordan kan det have noget med nutiden at gøre, når kønnene er blevet så ligestillet, som de er – og der er langt flere kvinder end mænd, der tager en videregående uddannelse?

Ja – det må jo handle at tolke det centrale i budskabet, under hensyn til den verdslige sociale kontekst hvor det blev skrevet.

Så jeg satte mig for, at lege lidt med spørgsmålet: Kan sætningen: Manden er kvindens hoved – tolkes – så den har nutidig gyldighed, som livsforståelse?

Er manden kvindens hoved?

Et centralt spørgsmål er: Hvad er et hoved?

I vores intellektuelt fokuserede samtid, er der en tendens til at sætte lighedstegn mellem hoved – og de intellektuelle, boglige og matematisk logiske evner.

Men sådan så verden jo ikke ud, da biblen blev skrevet.

Så det vil måske være mere reelt at tolke ordet hoved – som sanser. Sansen til at se, høre, smage, lugte, erfare og erkende – for at orientere sig i verden.

Ved den tolkning af hoved, bliver spørgsmålet om hvorvidt manden er kvindens hoved – ikke til et spørgsmål om kønsfordelingen på universiteterne – men til et spørgsmål om at være opmærksom og orientere sig i verden.

En anden central dimension til tolkningen er de kristne kerneværdier: At alle mennesker er født med ligeværdig eksistensberettigelse; og mennesket bør tilstræbe at hjælpe og passe godt på både sig selv og andre mennesker. Så grundlæggende eksisterer der i de kristne kerneværdier ikke hierarkier eller magtkampe mellem mennesker – kun forskelligheder – og medmenneskelig hjælp, omsorg og opbakning.

Ser vi sammenhængende på definitionen af ordet hoved og de kristne kerneværdier, så kunne en tolkningsmulighed for eksempel være: At manden er forpligtiget til at beskytte kvinden, ved at bruge sit hoveds sanser til at orientere sig i verden.

Den tolkning ville være tidløs – og fri af den verdslige sociale kontekst.

Har biblens livsforståelse mistet sin betydning?

Nej – det synes jeg ikke.

Men den mangler en gentolkning – der gør livsforståelsen tidløs og fri af de til enhver tid skiftene verdslige sociale vilkår og normer. Så den centrale livsforståelse i højere grad kommer til at fremstå, som en åndelig livsforståelse med et andet værdimæssigt “sprog” – end det verdslige.

Og så bliver spørgsmålet: Hvem kan, bør, vil – og har lyst til at lave den gentolkning? Bliver det de eksisterende kristne religiøse sammenhænge? Eller bliver det på et tidspunkt nogle helt andre, med et helt andet ståsted – der “tager” biblen og gentolker den – så der opstår en ny form for religiøs bevægelse – med rod i en tolkning af biblens livsforståelse?

Var Jesus et menneske?

fredag, juni 10th, 2011

Det er åbenbart et spørgsmål, der kan skille kristne i flere fortolkede retninger. Hvorfor er det vigtigt?

Sådan som jeg tolker de indlæg og kommentarer, der har været om spørgsmålet – så er det centrale i problemstillingen:

  1. Var Jesus et menneske, der var tæt forbundet til Gud i kraft af sin åndelighed (Helligånden)?
  2. Eller var Jesus en personificeret Guddom, der var et med Gud og Helligånden?

Som jeg ser det, så giver det også to forskellige tolkninger af biblens budskab:

  1. En beretning om et menneske, der levede det gode liv i kraft af sin tro og åndelige tilknytning til det Guddommelige.
  2. Eller en beretning om et guddommeligt væsen, der har eksisteret på jorden – som mennesker kan leve i håbet om, vil vende tilbage og frelse mennesker fra alt det kaos der eksisterer i verden.

Det er forskellen på det lærende budskab og det frelsende budskab.

Er de uforenelige?

Findes der “rigtige” og “forkerte” kristne?

Det virker meget kompliceret at skulle have et trosbillede til at hænge sammen med 117 forskellige bibelske fortolkningsmuligheder.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg kan prise mig lykkelig for, at jeg har mit trosbillede funderet i noget så simpelt og banalt som troen på det gode. Troen på at det gode ligger latent gemt i alt. Og det har aldrig været et intellektuelt valg. Sådan er det bare :) Det har til gengæld været noget af en intellektuel udfordring at lære at forholde mig til, at mennesker kan være så krigeriske og destruktive, som mennesker nu engang har en dårlig vane med at være, uden samtidig at miste troen på det latent gode. For mig handler det om at acceptere det krigeriske og destruktive som en del af verdensbilledet, uden samtidig at acceptere det som noget acceptabelt, godt og positivt. “Kun” som noget meget menneskeligt :)

Folkekirken kvæler det spirituelle ved at dyrke det institutionelle…

mandag, juni 6th, 2011

Folkekirkens dilemma er, at den i alt for høj grad fremstår som en traditionsbunden kulturinstitution, frem for at være en repræsentant for åndelige / spirituelle værdier.

Den institutionelle faktor fylder meget

Da jeg sidste år første gang lagde vejen forbi eftertanke.dk – for at begynde at blogge her, ramlede jeg ind midt i en periode, hvor der foregik en meget hård debat omkring homoseksuelle vielser i folkekirken. En debat hvor forskellige debattører ikke gik af vejen for at dømme og fordømme hinandens værd som kristne – og mere eller mindre dømme nogen til evig fortabelse i skærsilden og helvede.

Tilsvarende kan nogle kampvalg til menighedsråd og bispeembeder få karakter af lidt den samme krigeriske facon.

Den måde at debattere og kriges på, er meget verdslig – og ligger langt fra de kristne grundværdier, der tværtimod handler om fred og næstekærlighed. Og det kan ikke undgås, at det påvirker opfattelsen af folkekirkens evne til at repræsentere det åndelige – når folkekirkens repræsentanter kriges med hinanden på stort set samme præmisser, som vi kan se i den politiske verden.

Folkekirkens indblanding i politiske sager, har også været et emne, der har været til diskussion. Hvor går grænsen for, hvad præster kan tillade sig at bruge prædikestolen og kirken til, uden dermed at blive meget partipolitiske og tage verdsligt stilling til etiske spørgsmål? Der er stor forskel på en etisk og en verdslig stillingtagen til de ting, der foregår i verden.

De her forhold er med til at undergrave folkekirken som repræsentant for åndelige værdier.

For hvordan kan mennesker, der kriges så verdsligt “normalt” være i stand til at repræsentere noget, der ligefrem skulle kunne give andre mennesker et åndeligt løft ud over den verdslige “normale” “krigszone”?

Flere verdslige værdier i folkekirken er ikke vejen frem

Flere verdslige værdier i folkekirken, tror jeg ikke på, er vejen frem. Det handler ikke om at spille noget rockmusik til gudstjenesterne for at tiltrække de unge. Eller på anden vis kopiere de verdslige tilbud, for at skaffe større interesse for det kristne budskab. Det vil bare pakke det åndelige / spirituelle endnu mere ind i verdslig indpakning.

Folkekirken er i forvejen meget verdslig, og samfundet er fyldt med verdslige kulturarrangementer.

Til gengæld er der en stor mangel på det åndelige og spirituelle, som også er grunden til, at nogle mennesker tiltrækkes at nye trosretninger, der er langt bedre til at sætte det spirituelle og åndelige i centrum. Mennesker generelt er meget åbne overfor det åndelige.

De kristne kerneværdier

Jeg tror, at folkekirken ville vinde meget ved at “glemme” eller nedtone både det institutionelle – men også det rituelle – og i stedet bruge energien på at tænke over, hvad der er de kristne kerneværdier – og få dem sat i centrum.

Det handler om at repræsentere noget, der kan give mennesker et positivt og håbefuldt løft ud over den verdslige tyngde, der er i verden. Et løft, der skaber glæde, livsmod – og virkeløst. Et åndeligt og spirituelt løft…