Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Posts Tagged ‘Identitet’

Kulturel identitet – og det tværkulturelle aspekt…

lørdag, august 13th, 2011

Kulturel og personlig identitet kan opfattes, opleves og tolkes på to grundlæggende forskellige måder.

Den, der hersker i vores kultur, er det vi kan kalde den rationelle og “faktuelle”. Den måde menneskers identitet bliver vurderet på, sker ofte i kraft af: Institutionelle tilhørsforhold, ideologier, religioner og status betingede kategoriseringer. Mennesker ER deres sociale status, deres religion, deres handicap, deres ideologi – osv. Det giver nogle meget overfladiske og stereotyp identitetsopfattelser, der sjældent er særlige reelle og passer på ret mange mennesker. Identitet kan på denne måde få karakter af en form for beskyttende “skjold” mod verden og andre mennesker. Det kommer let til at handle om at have nogle gode “faktuelle” identitetsprofiler, som man kan bruge til at profilere og slå en “ring” om sin person med.

Men det giver også mange dialog-, koordinerings- og debatproblemer.

Den anden identitetsopfattelse er personligt rodfæstet i form af en personlig etik og et tilsvarende menneskesyn. Det er som oftest mennesker, der på forskellig vis har oplevet nogle omskifteligheder i deres liv, der har krævet en menneskelig, etisk og personlig stillingtagen, der udvikler den form for personlig rodfæstet identitet. Den form for identitet har sin styrke ved en stor fleksibilitet på kryds og tværs af de mere rationelle og “faktuelle” identitetsopfattelser. Den kan også udvise stor personlig stabilitet og handlekraft i konfliktfyldte og kaotiske situationer, der kræver evnen til at træffe mange selvstændige beslutninger at agere i – netop fordi denne identitetsopfattelse ikke “læner” sig op ad de ydre rationelle og “faktuelle” faktorer, som en del af sin personlige identitet.

Til gengæld står den personligt rodfæstede identitet meget svagt, når det gælder profilering i en kultur, der har en meget stærk fokusering på rationelle og “faktuelle” identiteter – og kan af nogen blive opfattet som “identitetsløse”.

De to ovenstående måder at opfatte identitet på – er ydervarianter. De fleste mennesker vil befinde sig midt mellem, med en større eller mindre “hældning” mod en af ydervarianterne.

Det tværkulturelle aspekt

Identitet spiller en stor rolle i det tværkulturelle aspekt. Og det gælder både det globale, nationale og det mere lokale – der kan komme til udtryk ved for eksempel samarbejde på tværs af forskellige faggrupper.

Hvor mennesker “lægger” deres identitetsopfattelse, er meget individuelt, og der kommer ikke noget godt ud af at “rokke” ved det på det personlige og individuelle plan. Det personlige “frirum” bliver man som udgangspunkt nødt til at respektere.

Men ser vi på det tværkulturelle aspekt, så er den meget store fokusering på rationelle og “faktuelle” identiteter en barriere for dialog og koordinering. Det kommer i alt for høj grad til at handle om en koordinering af stereotype profiler, frem for en koordinering af “sameksistens” mellem mennesker.

Der er mest koordinerende perspektiv i de faktorer der karakteriserer den personligt rodfæstede identitetsopfattelse. Det vil sige etik og menneskesyn – fordi de faktorer går på kryds og tværs af de mere rationelle og “faktuelle” faktorer.

Jo mere dialogen og løsningen af tværkulturelle problematikker er centret om etik og menneskesyn, jo større er frihedsgraderne til de individuelle identiteter – og dermed får man fokus væk fra den identitetskamp, der præger de debatter og problemløsningsforsøg, der er centret om de stereotype, rationelle og “faktuelle” identitetsopfattelser.

Sproget styrer vores selvforståelse…

lørdag, maj 7th, 2011

Vi er slaver af vores egen kultur – for det er med dens sprog og begreber, vi definerer os selv i forhold til os selv og omgivelserne. I Foucaults teoretiske verden – er mennesket et tomt hylster – uden noget menneskeligt universelt medfødt, der karakteriserer det som menneske. Det bliver kun det, det er, i kraft af samspillet med sin samtid. Som med alle teoretikere, skal han selvfølgelig tages med et “gran salt”.

Men det giver en god forståelse for kulturdannelse – og hvordan en kultur kan stagnere i sin egen selvforståelse.

Vi reproducerer os selv som kultur. Når vi oplever uret – gør vi op med uretten, ved at definere os selv som modstandere af uretten. Men er ikke frie af uretten – bare i opposition til den. Minoriteter bliver også fastholdt som minoritet, af dem der kæmper for deres rettigheder. De er stadig en minoritet. Det kræver “sproglig” nytænkning at frigøre mennesker fra de negative elementer ved kulturen. Men “sproglig” nytænkning, der er alt for fremmede for samtidskulturen, vil altid møde stor modstand – og virke uforståelig… Det er den helt store udfordring – for dem der gerne vil forandringer. At sige noget nyt – der er så nyt, at det er fri af det eksisterende – uden at være så nyt, at det virker ude af kontakt med det eksisterende – og derfor kun møder modstand…

Fremmedgørelse i positivt perspektiv

søndag, maj 9th, 2010

Fremmedgørelse er et negativt ladet ord. En beskrivelse af det socialt utilpassede menneske, der ikke er integreret i samtidskulturens normer.

Men er det nødvendigvis så negativt, at have lidt afstand til de eksisterende normer?

I artiklen: “Retten til fremmedgørelse” af Center for Vild Analyse – sættes fremmedgørelse i perspektiv.

Den karriereorienterede holdning, der præger arbejdslivet – sætter mange under et pres – så den lykke der skulle være forbundet med at jage lykken i karrieren – ganske fordamper. I dette perspektiv er en vis fremmedgjort afstand til de værdier, der præger det overstressede karrieremenneske – af det gode.

Fremmedgjort kan opfattes på flere planer. En reel udstødelse af det eksisterende samfund, uden mulighed for selv at integrere sig på de præmisser der hersker. Men det kan også opfattes som en afstandstagen til de samfundsværdier – der ikke opleves som positive og gode for livskvaliteten.

Forskellen på de to planer er – at det ene plan er for de ressourcesvage – og det andet for de ressourcestærke.

Det er nemmere at sætte sig udover de herskende værdier – hvis du har muligheden for selv at vælge dem fra. Den fremmedgjorthed, der fremkommer ved et valg – vil ikke opleves som fremmedgjorthed – i den oprindelige betydning. Det vil være et spørgsmål om prioritering.

Reel fremmedgjorthed indeholder ikke de samme prioriterings- og valgmuligheder. En stigmatisering og marginalisering er en stigmatisering og marginalisering. Så der vil være oplevelsen til forskel.