Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Posts Tagged ‘Habermas’

Livsverden…

onsdag, november 10th, 2010

Livsverden består af de livsområder, hvor det uformelle liv foregår. Det er vores private liv – og private relationer til andre. Jeg ser livsverden som den “frie” del af verden. Den del af verden der er rigest på menneskelige nuancer, kreativitet, kunst, og upoleret liv… De frivillige organisationer og netværker spiller en stor rolle til bevarelse af livsverden og civilsamfundet – og fremstår mange gange som et alternativ til systemverdens rolle.

Men livsverden og civilsamfundet er heller ikke en homogen verden. Her mødes forskellige livsværdier og kulturforskelle i hverdagens “kampe” for at leve side om side – og sammen. Livsformsteorien er en måde at prøve at forstå de basale værdiforskelle i indstillingen til frihed, arbejde og netværker – der kan danne grundlag for mange nabostridigheder og lokale ghettodannelser. Sådan som vores samfund er skruet sammen, er det svært at trække en skarp grænse mellem system- og livsverden. Flere og flere livsområder kommer i berøring med systemverden, efterhånden som de traditionelle netværks- og familiemønstre ændrer sig. Pasning af børn, ældre og syge – er i højere og højere grad blevet en systemopgave. Den problemstilling har Habermas beskæftiget sig med. Han beskriver i sit arbejde de uheldige konsekvenser, der kan være af det, han kalder en kolonialisering af livsverden.

Et totalitært system skaber problemer for livskvaliteten…

søndag, oktober 17th, 2010

Den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas giver med sin beskrivelse af problemstillingerne ved systemverdens kolonialisering af livsverden – et meget godt billede af de trivselsproblemer, der præger vores samfund.

Habermas: Kolonialisering af livsverden

habermas-teori0001

Figur. 1.1.: Det moderne samfunds to-deling.

Den materielle og den symbolske reproduktions områder kaldes hhv. systemverden og livsverden.

Når systemverden overtager flere og flere af livsverdens funktioner – opstår der en kolonialisering af livsverden.

habermas-teori0002

Figur 1.2.: Kolonialisering af livsverden.

Ifølge Habermas forstyrres den symbolske reproduktion ved denne kolonialisering, og krisetendenser af kulturel-, social- og psykologisk karakter, opstår.

Kort fortalt går Habermas’ kritik af velfærdsstaten på, at man ensidigt har benyttet de udviklingsmuligheder, der ligger i de moderne kulturformer, til at fremme en teknologisk udvikling.

Teoretisk opererer han med en tredimensionel verdensopfattelse, som udover den ydre verden (kontrollen over naturen) består af en social verden og en indre verden. Den sociale verdens sfære er moral/etik, og menneskets indre verden er æstetik.

Disse to andre dimensioner ville i en udvikling lig den ydre verdens, indebære en moralsk/etisk udvikling som “erstatning” for religionernes forfald, samt en terapeutisk kritik til udvikling af forståelsen af individet. En manglende udvikling af den sociale sfære og menneskets indre sfære, kan i følge Habermas resultere i at:

“Herved nærmer man sig en “endimensional” tilværelse, mens der var mulighed for et nuanceret liv i alle tre dimensioner. Denne tendens kan ses som en tiltagende kolonialisering af dagligdagen fra både markedsøkonomiens og velfærdsstatens side. Stadig flere livsområder søges organiseret efter økonomiske kriterier og underlagt bureaukratisk regulering. Men herved anvender man styringsinstrumenter som penge og politisk magt til at løse opgaver, som ikke kan løses krisefrit ved sådanne midler. Både penge og magt er skabt til at løse problemer i den materielle reproduktion, men bliver i stigende grad også anvendt til at påvirke den symbolske reproduktion, hvilket de ikke er velegnede til. Konsekvensen bliver, at samfundsmedlemmerne føler sig tingslig- og fremmedgjorte.”

Som “løsning” på denne problematik, peger Habermas på en øget demokratisering.

“De mod-institutioner, som må opbygges for at begrænse det økonomiske og politiske systems egendynamik, skal kombinere de tre basale momenter i den menneskelige eksistens, og det må politisk ske ved stadige forsøg på at udvide demokratiet og ikke ved totalitære forsøg på at frelse menneskeheden.”

Kilde: Thomas Gregersen i Grus nr. 16, 1985.

(Afsnit fra mit eksamensprojekt: “Ældreplanlægning i Aalborg Kommune – om menneskesyn og boligpolitik” – Aalborg Universitet 1991)

| Jürgen Habermas |