Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Posts Tagged ‘Foucault’

Disciplinering som sundhedspolitisk behandlingsstrategi…

mandag, juli 4th, 2011

Det selvstyrende og selvrealiserende koncept der præger det samfundskulturelle menneskesyn, har også sat sit præg på opfattelsen af sundhed og behandlingsformer. Det er specielt udpræget indenfor sygdomsområder, der vedrører kost, ernæring og livsstil.

Det kan have nogle uheldige konsekvenser for sundhedstilstanden, eftersom det selvdisciplinerende koncept i overdreven grad er en selvkontrollerende stressfaktor, der er sundhedsskadelig.

Det rummer også nogle faktorer, der er urealistiske. Nogle faktorer der fordrer, at mennesket er i stand til at kontrollere sig til sundhed og livsforlængelse.

Meget behandling og sundhed er netop baseret på nogle andre præmisser end selvkontrol.

Sundhed handler om viden, livsaccept og tryghed ved livet…

Læs eventuelt:

» Livet bliver svært, når man skal være enten Gud eller død for at være “normal”…

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi

» Selvets realisering

Sprog og ord med indbyggede holdninger…

onsdag, juni 8th, 2011

Kristeligt Dagblad har et nyt tema, med overskriften: Sprog og etik. Et relevant og aktuelt emne at rette fokus mod, med tanke på i hvilken udstrækning seriøse debatter amputeres af sprogbrugen.

Inden for kommunikationsverden er brugen af værdiladede ord et aktivt redskab til at markere synspunkter på. Alle retorik-, journalist- og kommunikationsstuderende, får nogle redskaber til at skrive, så det “brænder igennem”. Hele debat- og medieverden er fyldt med farverige og værdiladede ord.

Vores begrebsverden er også fyldt med værdiladede ord og begreber. Ord der giver associationer til noget forskelligt, selvom de bruges om det samme: “Etnisk” eller “race” – “kraftig” eller “fed” – “hjemmepleje” eller “hjemmehjælp”. Ord der bliver brugt til at præcisere, uddybe og beskrive tanker, oplevelser og synsvinkler.

Men er brugen af værdiladede ord og begreber forstyrrende for offentlige debatter? Hæmmer det den gode dialog?

Den argumentationstekniske synsvinkel

Der er tre grundlæggende appelformer indenfor argumentationsteknikken: Logos, patos og etos, der knytter sig henholdsvis til: logikken, autoriteten (tillid), og følelser (stemninger).

Værdiladede ord og sprogbrug har primært appel til følelserne. Det skal bevæge, røre og appellere til menneskers følelser – og skabe stemninger. Bliver brugen af det værdiladede kraftigt eksponeret i forhold til de logiske og saglige elementer i debatter, får vi en debatkultur, der er præget af oppiskede stemninger.

Det er det vi oplever, når for eksempel en dårlig sag i hjemmeplejen, kan rejse en folkestemning mod samtlige ansatte i hjemmeplejen. Det er et eksempel på, hvor let der kan opstå hurtige generaliseringer og kategoriseringer, når mennesker bliver følelsesmæssigt påvirket, af de informationer de får – enten som eksempler, ord eller billeder. De gode og dårlige eksempler kommer til at overskygge debatterne, på bekostning af et mere dybdegående kendskab til vilkårene indenfor de pågældende områder – i et bredere perspektiv. Så får vi “stemningsdebatter”, frem for afklarende og perspektiverende debatter.

Se en god oversigt over argumenters opbygning og virkemidler: Logik og argumentationsteknik

Ord definerer og kategoriserer

“Psykisk sårbar” eller “psykisk syg”? Det er ikke ligegyldigt hvilken formulering, vi vælger. Det er valget mellem at opfatte forskelle på menneskers psykiske “robusthed” i forhold til den samfundskultur, der er fremherskende og påvirker mennesker – som enten en forskel på personligheder, eller noget sygt, og dermed unormalt.

Der ligger en indbygget stigmatisering i ordet: Psykisk syg.

Den franske filosof og professor i “tankesystemernes historie” Michel Foucault, var i sit arbejde meget centret omkring definitionens magt. Der ligger en stor værdiladning i ordrernes betydning. De definerer, kategoriserer og rangerer mennesker i et hierarkisk system.

Vores definitioner og begreber er kulturbestemte, og bliver i vid udstrækning brugt af mangel på bedre. Det er den begrebs- og sproglige verden, vi vokser op med. Det er de begreber og ord, vi kender og forstår betydningen af.

Set i dette udviklingsperspektiv, ligger der mange udfordringer i at omdefinere begreberne og de værdiladede ord, når der skal skabes større lighed, tolerance og accept af forskellige gruppers forskelligheder.

Misforstået kommunikation

Ligger vi den samme betydning i ordene? Skal alt nødvendigvis være politisk korrekt, for ikke at vække anstød? Og kommer vi til at mangle sproglige nuancer, hvis vi fjerner det værdiladede element fra vores sprogbrug?

Vi vil aldrig kunne helgardere os mod misforstået kommunikation. Og brugen af værdiladede ord og begreber, kan også være en genvej til at udtrykke noget, der ellers ikke vil kunne udtrykkes på andre måder.

Og ord alene gør det heller ikke. Et politisk og etisk korrekt sprogbrug ændrer ikke verden og menneskers holdninger, og kan også bruges som en pæn indpakning, der låser for kritik fra mennesker, der har en anden sproglig referenceramme end den politiske og etisk korrekte. Dermed kan det politiske og etiske korrekte sprogbrug være lige så hæmmende for den gode dialog som det værdiladede…

Sproget styrer vores selvforståelse…

lørdag, maj 7th, 2011

Vi er slaver af vores egen kultur – for det er med dens sprog og begreber, vi definerer os selv i forhold til os selv og omgivelserne. I Foucaults teoretiske verden – er mennesket et tomt hylster – uden noget menneskeligt universelt medfødt, der karakteriserer det som menneske. Det bliver kun det, det er, i kraft af samspillet med sin samtid. Som med alle teoretikere, skal han selvfølgelig tages med et “gran salt”.

Men det giver en god forståelse for kulturdannelse – og hvordan en kultur kan stagnere i sin egen selvforståelse.

Vi reproducerer os selv som kultur. Når vi oplever uret – gør vi op med uretten, ved at definere os selv som modstandere af uretten. Men er ikke frie af uretten – bare i opposition til den. Minoriteter bliver også fastholdt som minoritet, af dem der kæmper for deres rettigheder. De er stadig en minoritet. Det kræver “sproglig” nytænkning at frigøre mennesker fra de negative elementer ved kulturen. Men “sproglig” nytænkning, der er alt for fremmede for samtidskulturen, vil altid møde stor modstand – og virke uforståelig… Det er den helt store udfordring – for dem der gerne vil forandringer. At sige noget nyt – der er så nyt, at det er fri af det eksisterende – uden at være så nyt, at det virker ude af kontakt med det eksisterende – og derfor kun møder modstand…

Systemverden…

onsdag, november 10th, 2010

Systemverden består af de livsområder, hvor det formelle liv og den materielle reproduktion foregår.

Det er de økonomiske systemer og arbejdspladser. Og de offentlige systemer: Uddannelsesinstitutioner, dagplejen og lægen.

Systemverden bliver en større og større del af hverdagslivet – og det betyder mere og mere for den enkeltes liv, at være i godt samspil med de normer og krav, der defineres af systemverden.

Behovet for normtilpasning – er knyttet til vores identitet som samfundsborger – og frygten for at blive marginaliseret. Foucault har beskrevet de tilpasningsmekanismer, der kommer til udtryk ved disciplinering og selvdisciplinering.

Vores samtidskultur bærer stort præg af disse disciplinerende tilpasningsmekanismer, der går i spænd med selvrealisering.

I systemverden er vi er alle vores egen lykkes smed – det handler bare om at effektivisere os selv – og udvikle os selv – til bedre og mere effektive mennesker – og gode samfundsborgere.