Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Posts Tagged ‘Egenkultur’

Hæmmer minoriteters egenkultur integrationsprocessen?

fredag, juni 17th, 2011

Synliggørelse af særlige gruppers særlige behov er til tider en nødvendighed for at fremme livsvilkårene for de pågældende grupper. Men det er samtidig med til at stigmatisere gruppen med et specielt “stempel” i forhold til den øvrige befolkning.

Et “stempel” – der kan have en negativ effekt på gruppens tilhørsforhold til resten af samfundet.

Egenkultur – et fristed for egne værdier

Det kræver altid et ekstra personligt overskud at være NY i en sammenhæng.

Det kræver også altid et ekstra personligt overskud at være ANDERLEDES end normen i en sammenhæng.

De fleste har oplevet at være NY i en sammenhæng – og ved – hvordan det er at skulle forholde sig til andre menneskers vaner og indgroede “selvfølgeligheder”.

Mange har oplevet at være ANDERLEDES i en situation og sammenhæng – og ved – hvordan det er at blive mødt med en blanding af nysgerrighed, undren og afstandstagen.

For nogen er det ikke kun en oplevelse i en kort periode af deres liv.

For nogen er det et generelt vilkår.

Behovet for en egenkultur virker derfor meget letforståeligt. Et fristed hvor normer, omgangform og “selvfølgelighederne” ligner ens egne.

Misforstået integrationsforståelse?

Er det stigmatiserende element ved minoriteters egenkultur mest af alt et udslag af en misforstået integrationsforståelse?

En integrationsforståelse der bunder i illusionen om, at ligeværdighed mellem mennesker handler om millimeterretfærdighed – og et pragmatisk kompromis af lige og ens personlige livsværdier?

En manglende evne til at sortere mellem de fælles kollektive grundværdier – og de individuelle personlige livsværdier?

Læs eventuelt indlæggene:

Danmarks muslimske minoritet bør organisere sig politisk, af Uzay Kertenkelesi

Mine indlæg:

Mainstream og ligebehandling

Ny medarbejder – Den gode start (På siden Pædagogik, projekt & planlægning…)

Livsformer (På siden Samfundet på tværs…)

Mainstream og ligebehandling…

søndag, september 19th, 2010

Mainstream konceptet er illusionen om, at kunne skabe et millimeterretfærdigt samfund med lige muligheder for alle uanset baggrund, køn, alder og personlige særpræg. Der ligger mange gode hensigter bag tankegangen, men den rummer også et behov for ensretning og en afstandstagen fra egenkulturer og forskellighed.

I de år jeg arbejdede med handicappolitik, var begrebet tilgængelighed centralt. Der var og er meget godt forbundet ved at nedbryde nogle af de barrierer, der gør samfundet utilgængeligt for mennesker med særlige forudsætninger. Det gælder de fysiske rammer – bebyggelser og udearealer – og det gælder kommunikation og informationer. Det er godt med kørestolsegnet byggeri og letforståelig informationsmateriale om centrale og vigtige emner. Men så stopper det også.

Mainstream konceptet er kun egnet til at arbejde med samfundets fysiske rammer og kommunikationsstrukturer. Kammer det over – sådan som det jo gør – så lander vi i noget, der er totalitære forsøg på ensretning på det private og personlige plan. Loven om tvungen madpakkeordninger i skoler og børnehaver (som efterfølgende fik et skud for boven og måtte revideres) er et godt eksempel på overdreven mainstream.

Der er behov for at sortere mellem det fælles og det forskellige. Sortere mellem det der er relevant for at vi kan fungere som samfundsborgere i det offentlige rum, og det der hører til privatsfæren og det civile rum.

Ved at praktisere mainstream på det private og personlige plan, gør man flere mennesker uret end ret. Vi får en reparationskultur, hvor flere og flere skal repareres for deres personlighed, baggrund og særpræg. I stedet for at acceptere og respektere forskellighederne – og lade det være positive ressourcer til samfundets bedste…