Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Posts Tagged ‘Demokrati’

Et fornyelsesvalg?

onsdag, september 14th, 2011

“Der kommer ikke økonomisk fornyelse fra den politiske verden, for vi må ikke undervurdere at den politiske verden er meget systembevarende”. Et udsagn fra en af de mange eksperter, der udtaler sig i forbindelse med valget. Dette blev sagt i forbindelse med Grækenlands økonomiske situation, og spørgsmålet om hvorfor EU bliver ved med at fylde penge i et økonomisk hul.

Derefter gav eksperten det råd til os danskere, at vi ikke skulle forvente noget revolutionerende fra den politiske verden i forbindelse med finanskrisen. Der skulle vi tage den med ro, se tiden an – og ellers prøve at klare os igennem, indtil der kommer bedre tider igen.

Han lød meget fornuftig denne ekspert. Det er der mange af dem, der gør.

Men går vi da slet ikke til valg, med muligheden for at stemme for noget forandring og fornyelse?

Jo da – men ikke når det gælder den finansielle krise, Danmark befinder sig i.

Fornyelsesvalg?

Vi kan stemme på nogle nye ansigter, hvis vi er kørt træt af at se de eksisterende sidde og køre selvsving i den samme rille med sig selv og hinanden.

Og det er der meget, der tyder på – at mange danskere vil gøre. Nogle nye ansigter – med en lidt anden stil. Margrethe Vestager, Johanne Schmidt-Nielsen og Anders Samuelsen – står alle til et godt valg. De har formået at profilere sig selv godt – som repræsentanter for noget fornyelse. Både personligt og politisk.

En protest mod blokpolitikken?

Hvis de tre ovenstående partiledere og deres partier får et godt valg – hvad meget tyder på, så bliver det en udfordring for blokpolitikken.

Så jo – der er da noget at stemme om. På nogle planer. Ikke de helt store linier, men på særinteressen i de politiske mærkesager – og nogle nye ansigter.

Det kan såmænd da gå hen og blive et helt interessant valg…

» Det meningsløse valg?

Det meningsløse valg?

mandag, september 12th, 2011

Så partilederduellen mellem Lars Løkke og Helle Thorning – søndag aften på DR1. Jeg havde ellers lovet mig selv, at skåne min i forvejen spinkle tiltro til den politiske verden – ved at springe det værste mediecirkus over. Men jeg tog duellen med – og kunne så blive bekræftet i, hvor stort et show det er.

Jeg havde en oplevelse af at overvære en teaterforestilling, hvor jeg havde læst manuskriptet i forvejen – og kunne følge med i, om de nu huskede alle replikkerne. Der er et eller andet forudsigeligt over den politiske spin-iscenesatte markedsføring. Der er nogle ting de skal sige og have med – for at “gøre det godt”.

En af dem, er det jeg kalder virkelighedsinteressen. De skal helst vise, at de kender den “virkelige” verden.

Og den kom da også med 😀

Det kan næsten blive et politisk spændingsmoment – hvad er “virkelighedshistorien”?

Den “naturlige” virkelighedsinteresse…

Lars klarede sig helt klart bedre end Helle.

Helles historie var næsten forudsigelig – og lidt “halvkedelig”. Hun havde været på besøg på en maskinfabrik, i bedste socialdemokratisk stil – for lige at slå et slag for den socialdemokratiske arbejderinteresse. Men forudsigelige eller ej – så havde hun den nødvendige virkelighedsinteresserede historie, som enhver politiker er nødt til at have – for at vise “øjenhøjde” med folket.

Lars derimod – udviste en kreativ overraskelse. Han havde været til ramadanmiddag hos en muslimsk familie – og hørt om deres syn på integration og integrationsproblemer. Det var et godt indspark til profilering af den menneskelig tolerante Lars, der går ind for religionsfrihed med stor lydhørhed og interesse for integrationsproblemerne, set med de “tilkomnes” øjne.

Både Lars og Helle klarede deres virkelighedsinteresserede historier – uden at begå en Villy.

(Villy Søvndals plejehjemsforvirring ved sidste valgs valgkamp – hvor han ikke havde helt styr på hvor mange plejehjem, han havde besøgt. Det gav lidt skår i virkelighedsinteressen. For hvor interesseret kan man være, hvis ikke man kan huske det, man er så brændende interesseret i? 😕 )

Så der kom de godt igennem – begge to.

Det er så selvfølgelig meningen, at vi som vælgere skal tro – at vi har nogle politiske kandidater, der har stor interesse for og god føling med folket og folkets problemer – for ikke at komme til at virke for virkelighedsfjerne.

Og gør vi så det? Ja – jeg gør ikke. Jeg opfatter det som ren stemmefiskeri og strategi. En del af cirkuset.

Politisk nostalgi…

Efter udsendelsen – blev jeg ramt af politisk nostalgi.

Kom til at tænke Gert Pedersen, Knud Jespersen, Uffe Ellemann, Kresten Poulsgaard – og flere andre af de gamle politiske personligheder.

Tiden før spin, medietræning og –strategi – blev en del af den politiske verden.

De var ikke så blankpolerede – politikerne. Sproget kunne både være ligefremt, politisk ukorrekt, tumpet, pinligt – og underholdende.

MEN – du var aldrig i tvivl om, hvad de mente – og stod for.

Det paradoksale ved alt det politisk raffinerede mediecirkus er, at de politiske meninger og ståsteder er blevet mere og mere utydelig.

Det meningsløse valg…

Jeg har døbt valget på torsdag – for det meningsløse valg.

Fordi jeg savner nogle tydelige meningsmarkeringer – og synlige ståsteder – hos de politiske kandidater.

Selvfølgelig er der forskel på holdningen til de aktuelle mærkesager, der bliver markeret på. Og derfra kan vi så hver især vælge efter det, vi finder bedst – af det.

Men hvad så om 1 år, 2 år og 3 år?

Med en global økonomisk kriseperiode – så kan der jo ske meget, der kan komme til at påvirke Danmark og levevilkårene i Danmark – i løbet af de næste 4 år.

Uden tydelige meningsmarkeringer og tydelige ståsteder hos de politiske kandidater – så er jeg ikke særlig sikker på, hvordan de vil prioritere og takle de uforudsigelige vilkår og problemer – der kommer. De virker så desperat fikseret på at få en pind i det eftertragtede Ting – at alt virker til at være til fals.

Det gør det her valg – til en blanding af noget underligt meningsløst – og svært…

Demokrati, ekspertvælde, valgkamp – og tro…

søndag, august 28th, 2011

Dette valgs helt store tema må vist være tro. Troen på de økonomiske eksperter, modeksperterne, mediemagerne – og politikerne.

Og hvad skal vi så tro?

For det er jo det, det kommer til at handle om, når valgkampe og politikker bliver svært gennemskuelige for mange almindelige vælgere. Hvad og hvem skal vi tro på?

Et spørgsmål om tro…

Det er en hel del nemmere at forholde sig til valgkampen, og det der foregår i den politiske verden, hvis man tænker på det som et trosspørgsmål i et trossamfund.

Det bliver alt sammen pakket godt og grundigt ind i skråsikre slagord, ekspertudsagn, fine skemaer og planer – så det virker meget gennemtænkt.

Men det skal man ikke lade sig narre af.

Der er ikke den store forskel på de politiske fløjes politikker. De er stort set ret enige og ens – på det grundlæggende.

Og der er heller ikke nogen af de politiske fløje, der er i stand til at hæve sig op over niveauet med mærkesagsmarkeringer – og i stedet præstere nogle mere helhedsorienterede politikker.

Hvor demokratisk er det danske demokrati?

Men hvor demokratisk er et demokrati, der bliver mere og mere uigennemskueligt for mange almindelige borgere?

Demokrati handler ikke kun om valghandlinger. Det handler også om muligheden for indsigt i de demokratiske processer.

Den amerikanske forsker Robert A. Dahl, der mener at demokrati i sin rene form er en utopi – har opstillet 5 retningsliner til at måle graden af demokratiet:

  1. Effektiv deltagelse – Borgerne skal have tilstrækkelige og lige muligheder for at danne deres mening og fremsætte denne i det offentlige forum, herunder muligheden for at bringe et emne på bane.
  2. Lige beslutningsdeltagelse – Hver borger må være forvisset om, at vedkomnes bedømmelse af en sag vil blive anset at være lige så meget værd og veje lige så tungt som enhver anden borgers.
  3. Informationstilgængelighed – Borgere må sikres lige muligheder for at skaffe sig indsigt og sikre sig, at en given beslutning vil være den bedst mulige under hensyn til deres egeninteresse.
  4. Kontrol af agendaet – Befolkningen må have mulighed for at beslutte hvilke politiske emner, der skal bringes på dagsordenen og ud til beslutning.
  5. Medregnethed – Forholdene må være lige for alle borgere i samfundet. Enhver har en sikret “borgerret” til deltagelse i den politiske proces.

Ifølge disse retningslinier er 1 det mest demokratiske – og 5 det mindst demokratiske – her er der i stedet tale om polyarki.

Mit bud er, at det danske niveau for demokrati – ligger helt nede på 4.

Demokrati?

søndag, august 28th, 2011

Hvor demokratisk er et demokrati, der bliver mere og mere uigennemskueligt for mange almindelige borgere?

Demokrati handler ikke kun om valghandlinger. Det handler også om muligheden for indsigt i de demokratiske processer.

Den amerikanske forsker Robert A. Dahl, der mener at demokrati i sin rene form er en utopi – har opstillet 5 retningsliner til at måle graden af demokratiet:

  1. Effektiv deltagelse – Borgerne skal have tilstrækkelige og lige muligheder for at danne deres mening og fremsætte denne i det offentlige forum, herunder muligheden for at bringe et emne på bane.
  2. Lige beslutningsdeltagelse – Hver borger må være forvisset om, at vedkomnes bedømmelse af en sag vil blive anset at være lige så meget værd og veje lige så tungt som enhver anden borgers.
  3. Informationstilgængelighed – Borgere må sikres lige muligheder for at skaffe sig indsigt og sikre sig, at en given beslutning vil være den bedst mulige under hensyn til deres egeninteresse.
  4. Kontrol af agendaet – Befolkningen må have mulighed for at beslutte hvilke politiske emner, der skal bringes på dagsordenen og ud til beslutning.
  5. Medregnethed – Forholdene må være lige for alle borgere i samfundet. Enhver har en sikret “borgerret” til deltagelse i den politiske proces.

Ifølge disse retningslinier er 1 det mest demokratiske – og 5 det mindst demokratiske – her er der i stedet tale om polyarki.

Mit bud er, at det danske niveau for demokrati – ligger helt nede på 4.

Den gode dialog og kulturdannelse…

fredag, august 26th, 2011

Det er en god beskrivelse af de fælles opgaver og problemstillinger, der sikrer den gode dialog.

Udveksling af viden og informationer.

Forsøget på at etablerer det dialogbaserede kommunikationssamfund – er – synes jeg – indtil videre strandet noget på, at der har været et stort fokus på formidling af viden. Så vi har fået et meget videns-tungt samfund – hvor dialogen om problemstillinger kan blive meget hæmmet af de større og større krav til specialiseret viden, der efterhånden kræves af den almindelige samfundsborger. Det er næsten kammet over i de alvidendes samfund.

Det går igen – både i de samfundspolitiske debatter – men også i hverdagen i kontakten mellem borgere og den etablerede systemverden.

Men der er jo grænser for, hvor meget viden hver enkelt kan rende rundt med. Og konsekvensen af det store fokus på formidling af specialiseret viden, er, at flere og flere bliver hægtet af i de samfundspolitiske debatter – og flere og flere får problemer med at forholde sig til det samfund og det samfundssystem, som alle på forskellig vis er afhængige af at spille sammen med.

Der kan også opstå en form for beslutnings- og handlingslammelse – med alt den viden.

Der opstår ofte videns-debatter om, hvilken viden der er mest viden og substans i. Som det kræver en ret stor viden, at være i stand til at forholde sig til.

Det kan jo være helt fint at vide en helt masse om mange ting – men hvad skal alt den viden bruges til?

Det er ikke viden, der er mangel på i samfundet. Det er heller ikke information om viden, der mangler. Tværtimod. Det er meget nemt at drukne i informationsjunglen af viden og meninger om viden – om alt og ingenting.

Dialog og sammenhængskraft

Dialog og sammenhængskraft.

Det er en god beskrivelse af de fælles opgaver og problemstillinger, der sikrer den gode dialog. Det er også det, der sikrer sammenhængskraften: Dialogen om de fælles opgaver og problemstillinger.

Så det er udfordringen med at få defineret og beskrevet de fælles opgaver og problemstillinger, der på sigt kan etablere sammenhængskraften og det dialogbaserede element i vores meget videns-tunge kommunikationssamfund.

Udfordringen er i særdeleshed påkrævet indenfor de samfundsområder, hvor det handler om mennesker i ressourcesvage situationer – så som social-, sundheds- og handicapområderne. Hvor overskuddet til den helt store informationssøgning efter den væsentlige viden – og en stillingtagen til en juridisk afhandling om rettigheder – kan være noget begrænset

Tidligere ministre har retslig særstatus…

fredag, juli 8th, 2011

Den tidligere minister Karen Jespersen er blevet dømt i en injuriesag.

Sagen viser et interessant aspekt ved det retslige system: At tidligere ministre har en form for særstatus i forhold til domstolene. De har altid fri proces, uanset om de taber eller vinder en sag.

Det har den anden part derimod ikke. Heller ikke selvom de vinder sagen.

Ikke noget under at kampen om de politiske taburetter er så stor, at de politiske ideologier er til fals. Der er meget livslang fryns forbundet med en ministertaburet. 😉

Hvad er god integration?

tirsdag, juni 28th, 2011

Integration handler om at definere, beskrive og synliggøre de fælles “trafikregler”, der skaber civiliseret og fornuftig sameksistens mellem mennesker – på kryds og tværs af individuelle forskelle mennesker imellem.

Meget af det der foregår i offentlige debatter – og det, der har været stilen i mange integrationsindsatser gennem de senere år, har i mine øjne ikke været særlig konstruktiv. Der har været en tendens til at ville kollektivisere de personlige værdier. På den måde har store dele af integrationsdebatten været fokuseret på at finde frem til fælles personlige værdier – efter melodien: Hak en hæl og klip en tå – og så finder vi et fælles kompromis.

Det er selvfølgelig dødsdømt på forhånd. Der kommer ikke noget godt ud af kompromiser med de personlige værdier. Personlige værdier kan ikke gradbøjes – så bliver de lunkne og værdiløse.

Den tendens har – tror jeg – også været en medvirkende årsag til, at integrationsdebatten er blevet så hård. Det er blevet en kamp mellem rigtige og forkerte personlige værdier, frem for en konstruktiv diskussion om de fælles “trafikregler” på tværs af de personlige værdier.

Så handler integration jo også om andet og mere end muslimer og muslimske traditioner i modsætning til danske og kristne traditioner.

Det muslimske og religiøse aspekt fylder meget i integrationsdebatten. Det er næsten blevet synonym med begrebet integration. På den måde overser man en lang række andre minoriteter, der også har et integrationsproblem. Der er for eksempel sociale minoriteter, og mennesker der er defineret som en minoritet på grund af et handicap. Disse grupper og deres særlige behov er lige så vigtige i en integrationsdebat, der sigter mod at definere nogle fælles kollektive værdier for samfundet som helhed.

Små detaljerede debatter om personlige grundværdier fylder alt for meget i integrationsdebatter og -politikker.

Og – der er stor mangel på et helhedsorienteret fokus på: At få defineret, beskrevet og synliggjort de fælles “trafikregler”, der tilgodeser og sikrer de bedst mulige vilkår for bredden af forskellige befolkningsgrupper i Danmark…

Blogkultur – og kampen om ordet…

torsdag, juni 16th, 2011

Der skrives og blogges som aldrig før. Ordene flyder på nettet. Med udviklingen indenfor den digitale kommunikation, har mange fået en “stemme” i verden.

Eller har de?

Mange “stemmer” drukner i mængden af “stemmer”. Blogkulturen kan let få karakter af: Kampen om ordet…

Det er de ressourcestærke og velformuleredes paradis. De der i forvejen har svært ved at komme til orde, har ikke fået det lettere med de digitale muligheder.

Er det godt for demokratiet?

Det har brudt de etablerede mediernes monopol, så flere synspunkter finder vej til “dagens lys”. Men det er nødvendigvis ikke de repræsentative synspunkter, der florerer på nettet.

Det kan blive en sovepude for demokratiet, hvis den digitale mulighed bliver opfattet som en mulighed for alle. Så hægtes mange af i de offentlige debatter, og afstanden mellem de ressourcestærke meningsaktører og den øvrige befolkning kan blive meget stor.

En tendens der er meget udpræget indenfor den politiske verden, hvor den hurtige enkeltsagspolitik har overtaget de mere langsigtede perspektiver.

Det har medført en stigende afstandstagen til “spillet” i den politiske verden, der virker fjern fra mange menneskers hverdagsliv og opfattelse af, hvad der er relevante problemstillinger.

Læs eventuelt indlæggene:

Tid til eftertanke… (På Kultur- og livsvinkler)

Digitalt demokrati?

Digital videndeling

Kan menneskerettigheder og demokrati repræsentere en tværkulturel sammenhængskraft?

fredag, juni 3rd, 2011

Hvis menneskerettigheder og demokrati skal kunne skabe tværkulturel sammenhængskraft, skal de i princippet være i stand til at repræsentere et alment / universelt menneskesyn, der går på tværs af kulturer, så det er noget, alle uanset identitet og centrale livsværdier er i stand til at “spejle” sig i – uden at det kommer til at fremstå som en modsætning til de universelle “sandheder”, der ellers knytter sig til de forskellige identiteter og centrale livsværdier: Sociale, religiøse, etniske, kønslige mm

Grundbetingelserne for det der kan skabe sammenhængskraft – må være en eller anden form for universel / almenmenneskelig værdi.

Det er det universelle element, der skaber sammenhængskraften.

Inspirationskilde: Karen M. Larsens indlæg: Hijra – en kompleks identitet og rolle (Bloggen er nedlagt januar 2013)

Demokrati og ytringer…

mandag, april 18th, 2011

Vi lever i et demokratisk samfund – og en del af demokratiets væsen – er at vi kan ytre vores holdninger…

I udvekslingen af holdninger og erfaringer, bliver vi klogere på både os selv, hinanden – og det samfund vi lever i.

Gennem videndeling og meningsudveksling – bruger vi demokratiet  aktivt – mens den repræsentative ret til at afgive stemme ved valg – kun giver en begrænset indflydelse.

De fleste beslutninger træffes og udvikles gennem offentlige debatter i medierne.

Folkestemninger kan flytte mere i aktuelle sager – end et folketingsvalg.

Læs indlæggene: Så fik hun nok, Dårlig presseetik skader demokratiet og De umoralske hjemmehjælpere har stemplet branchen

Illustration fra siden “Sjov for alle