Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Posts Tagged ‘Aktivering’

Pengemaskiner…

onsdag, november 10th, 2010

Noget af der præger tilbud for ledige er et gråzone marked for mere eller mindre tvivlsomme pengemaskiner – der øjner chancen for at malke nogle penge ud af de offentlige kasser.

En af dem jeg oplevede, da jeg i 90’erne havde brug for en håndsrækning til at få fagligt fodfæste ovenpå en hård medfart – var et IT kursussted, der var nystartet i nogle renoveringsmodne lokaler med hul i taget, og med ledige som eneste målgruppe.

Det var dengang IT for alvor begyndte at komme på banen – og der var stor efterspørgsel efter IT kurser til ledige. Jeg havde fået lavet en OK handleplan – der passede godt til min faglige baggrund. Der var ikke behov for det hele store – men nogle kurser der supplerede det jeg havde i forvejen: Et voksenpædagogisk grundkursus til formidlingsdelen, og et kursus i projektledelse under åben uddannelse til min projektbaggrund og profil – og derudover noget opkvalificering af mine IT færdigheder. Det var dengang man startede med PC kørekortet, som gav et grundlæggende kendskab til anvendelsen af de mest brugte standardprogrammer.

Nu handler meget aktivering jo mest af alt om, at kunne overvåge mennesker – så kommer indholdet i anden række. Så jeg skulle jo også overvåges – og for at få tingene til at hænge sammen, med et deltidskursus på åben uddannelse – så skulle jeg tilbringe resten af tiden på en åben datastue – hvor jeg så kunne tage PC kørekortet, selv arbejde videre med nogle af de programmer jeg fandt interessante, og ellers bruge resten af tiden på lektielæsning og mit kursus i projektledelse. Det var i og for sig fint nok – for jeg ejede ikke en krone og havde ikke egen PC’er eller råd til at købe en.

Åbne datastuer var meget fremme dengang. Og de solgte sig på, at kunne tilbyde differentieret undervisning indenfor en bred vifte af programmer – så man kunne arbejde mere eller mindre selvstændigt og gøre brug af nogle instruktører, når der var behov for det. Men det var nu langt fra virkeligheden.

Det her kursussted var slet ikke interesseret i at praktisere differentieret undervisning i en åben datastue. De ville hellere lave flere specielle kurser til hvert program – det var der flere penge i. De var heller ikke interesseret i at tilbyde deres kurser til dem, der var mest interesseret – men til dem, de vurderede var nemmest at undervise.

De havde deres egen socialrådgiver ansat. En klam fidus – der gik på ”strandhugst” blandt kursisterne, for at presse dem til at ændre deres handleplaner – og vælge deres kurser. De kurser de slog op, var typisk et par måneder med for eksempel E-handel, og en efterfølgende praktik af en måneds varighed i en eller anden virksomhed. Ikke nogen jobgaranti. Og heller ikke en uddannelse, der var særlig langt fremtidsperspektiv i. Det har eftertiden jo også vist. Mange af de kortere IT-uddannelser, der var rettet mod bestemte funktioner – var ikke særlig fremtidsorienteret. Det er kun programmører, der var og er efterspurgte.

Jeg var en af dem, der blev udset som et ”godt emne”. Men jeg havde jo en del uddannelse i forvejen – som jeg havde fået lavet en god handleplan, der støttede op om. Mens de kursister uden nogen form for uddannelse, som stod i kø for at få deres kurser – dem afviste de. Det synes jeg var under lavmålet.

Den måde de lagde pres på kursisterne foregik blandt andet ved, at deres socialrådgiver sad og hang over ’en, og forsøgte at fedte sig ind – med behagesygt ros til hvor klog, han syntes man virkede til at være – hvor godt han forstod ens liv – og mere i den kategori. Det var uudholdeligt. Det andet de gjorde, var at nægte at svare på faglige spørgsmål. Standard svaret på næsten alt blev: Det var de ikke akkrediteret til at svare på – men de havde nogle kurser, hvor man kunne få svar på det. Så deres åben datastue med IT-instruktører, der kunne hjælpe med lidt af hvert – var ikke reelt. Selvom det var det de solgte sig på overfor AF.

Til sidst fik jeg nok – og bad AF om at blive flyttet til et andet sted – hvor der var ”arbejdsro”.

Bagefter blev de ved med at sende ”reklamer” til mig. Dengang kunne alle ledige uden nogen som helst form for godkendelse af sagsbehandler, få alle de IT kurser af en passende længde (2-3 dage) som man ville have. Det fik man en god lille anvisning på fra dette IT-kursussted. En fin lille drejebog på hvordan man bare skulle gå ind på et AF center; hvilke blanketter der skulle bruges – og vupti – så havde man et kursus uden om sagsbehandlingen – og kursusstedet kunne sende end regning til AF.

Men så modtog jeg lige pludselig en ”gave”. Omkring et halvt år efter at jeg forladt kursusstedet, modtog jeg et kursusbevis med mit cpr-nummer og navn. Jeg havde åbenbart bestået et modul af PC-kørekortet – hos dem – et halvt år efter at jeg havde haft noget med stedet at gøre.

Det kursusbevis sendte jeg ind til AF – med en klage over at mit cpr-nummer blev misbrugt til at fabrikere falske kursusbeviser. Det måtte jo være AF’s ansvar, at de personlige oplysninger, som de videregav til eksterne aktører, ikke blev misbrugt.

Derefter skrev jeg til kursusstedet, at det undrede mig, at jeg kunne bestå et kursus hos dem, uden at være til stede – om det var normal praksis for dem, at misbruge tidligere kursisters cpr-numre. Det gik ikke ret lang tid, inden jeg fik brev tilbage – hvor man selvfølgelig beklagede fejlen, og gerne vil have kursusbeviset tilbage. Det var med fryd, at jeg kunne svare dem – at hvis de ville have det kursusbevis tilbage, så måtte de rette henvendelse til AF, for jeg havde sendt det ind til dem – det var jo nok dem, der havde betalt for det!

Derefter hørte jeg ikke mere fra det kursussted. Ikke flere reklamer for små kurser, som man kunne malke betalingen ud af de offentlige kasser for – uden nogen som helst godkendelse.

Det her var en rendyrket pengemaskine. Dem er der mange af i gråzonen af eksterne aktører. De har let spil – for systemet er hårdt presset til at finde tilbud – og det går ud over tilsynet og den kritiske sans, når man køber sig til eksterne ydelser.

Der var på det tidspunkt nogle ”skandaler” omkring netop IT kurser. Jeg kan huske en sag om et kursussted, der havde solgt undervisning i et længerevarende forløb (et halvt års tid) – men som ikke var godkendt til at undervise i emnet, og derfor ikke kunne tage kursisterne til eksamen i det. Dem der havde deltaget i undervisning på det sted, måtte efterfølgende tage kurset om et andet sted, for at kunne gå til eksamen.

Der er masser af penge i ledighed og aktivering – for ”pengemaskiner”. Der er behov for meget mere kritisk sans, når den offentlige systemverden køber eksterne ydelser…

Gode og dårlige processer ved ledighed…

mandag, august 30th, 2010

En af de forandringsprocesser mange kommer ud for på et tidspunkt i deres liv – er at miste deres job og tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Processen mellem to jobs kan blive en positiv proces med fokus på muligheder, eller en stressende proces med fokus på “overlevelse” – alt efter hvilken form for modspil der kommer fra omgivelserne.

Forskellen på de to processer kan illustreres ved at bruge omstillingsmodellen.

Den positive proces
Den positive proces er karakteriseret ved, at det modspil der kommer fra omgivelserne, er åbnet overfor arbejdsmarkedets mangfoldighed af muligheder, – og der er en opbakning til at finde de muligheder, der er mest i overensstemmelse med interesse, forudsætninger og behov for trivsel. Der er fokus på ideer, inspiration og konkret viden, om hvor der foregår hvad. I perioder med stor arbejdsløshed, er der fokus på mulighederne for at tilegne sig ny viden og erfaringer. Her er det den bevidste del af modellen: Individets evne til at vurdere, og træffe beslutninger – der styrer processen. Den individuelle selvstændighed får positiv opbakning.

Den negative proces
Den negative proces er karakteriseret ved modspil fra omgivelserne i form af kritik, krav, kontrol og regler.

Hvis den negative proces kommer til at overtage – så bliver ledighed en proces, hvor det handler om at overleve krav og kontrol, og dermed bliver den ledige “fanget” i systemet og mister udsynet til mulighederne i det arbejdsmarked, der ligger udenfor systemverden. Det centrale bliver reglerne og kontrollen – i stedet for fremtidsmulighederne på et varieret arbejdsmarked.

Hvis vi ser på modellen – så svarer det til, at de aktive faktorer er: Fortid; Indtryk; Det selvbeskyttende overlevelsesinstinkt; Udtryk; og Fremtid. Den selvstændige bevidste vurdering og stillingtagen bliver klemt i processen. Hvis andre går ind og overtager styringen, så sker der en klientgørelse – og individets selvstændighed bliver nedbrudt.

En vekselvirkning
I virkelighedens verden vil der som regel være en kombination af begge processer. Noget trækker ned ad mod den negative proces – og noget andet kan så give et personligt løft, der hindrer den totale nedbrydelse af individets selvstændighed og integritet.

En firkantet aktiveringspolitik – kan bremse lediges ”gå på mod”…

søndag, oktober 25th, 2009

(Indlæg på partipolitisk debatside for medlemmer den 25. oktober 2009)

Den lovgivning der eksisterer for ledige, er baseret på tre stereotype grundopfattelser: Den ene er en kriminaliserende mistillid til ledige; den anden er en arbejdsmarkedsopfattelse, der er begrænset til et stabilt arbejdsmarked, der består af faste stillinger med veldefinerede arbejdsfunktioner; den tredje er, at alle egner til alt, hvis bare de vil.

Den kriminaliserende mistillid
Den generelle kriminaliserende mistillid til ledige, er ligesom alt anden stereotyp opfattelse og lovgivning i det danske samfund – baseret på en lille marginal gruppe. Den lille gruppe der bevidst forsøger at udbytte systemet, er nok de eneste, der ikke bliver personlig ramt af at blive mødt med mistillid. Dem der bliver ramt af det, er de mange lovlydige og samvittighedsfulde mennesker, der er personlig berørt af at være ledige.

Det fleksible og omskiftelige arbejdsmarked
Det er efterhånden flere år siden, at arbejdsmarkedet har ændret sig fra at være stabilt og veldefineret. Det er i højere og højere grad præget af fleksibilitet og en evig foranderlighed. Det stiller højere og højere krav til selvstændighed og evnen til at være fleksibel.

For nogen ledige kan det at tænke lidt utraditionelt, være den bedste og mest stabile vej ud af ledighed på længere sigt. Arbejdsmarkedet består af meget andet end faste fuldtidsstillinger. Det består også af freelancere, konsulenter, projektmagere, freelance undervisning, deltidsjobs, vikariater, nichebetingede iværksættermuligheder, og meget andet.

Det er pokkers ærgerligt, at det bremser nogen ledige, at de kan risikere at komme i klemme i systemet, og miste deres indkomst – hvis de retter blikket mod andet end faste fuldtidsstillinger.

En systemverden, der i sine tilbud ikke har omstillet sig til det nuværende fleksible og omskiftelige arbejdsmarked, kan meget let komme til at fremstå som “en bremser” og modstander af selvstændighed og initiativrigdom hos de ledige. Hvilket står i stor kontrast til, at netop selvstændighed og initiativrigdom er noget af det, der er allervigtigst, for at agere i den foranderlige verden vi lever i.

Lige nu er markedet så ustabilt, at ingen ved, hvornår der igen kommer nogle åbninger på eksportmarkederne – som igen vil ændre på efterspørgslen på arbejdskraft.

Det kan blive forhastet ressourcespild – at bruge alt for mange ressourcer på aktiveringstiltag, der ikke tager højde for, at jobmarkedet skal have tid til at stabilisere sig – før der er nogen, der kan komme med realistiske bud på, hvor der er beskæftigelsesmuligheder på lidt længere sigt.

Hvad der er mest realistisk på længere sigt, er der ingen der ved. Det er og bliver et tros spørgsmål.

Alle egner sig ikke til alt
Vi lever i en tid, hvor meget her i livet bliver gjort til et spørgsmål om vilje. Men vi er ikke født ens. Og vi kan ikke alle gøre hvad som helst – selvom vi gerne ville.

I en ledighedssammenhæng hvor alle helst skal kunne alt – bliver der med denne viljestankegang – skabt enten en sygdom eller mistro til arbejdsvilje ud af, at alle mennesker har nogle menneskelige begrænsninger, i forhold til hvad de egner sig til.

Det er ikke alle, der har en fysisk statur og robusthed, der gør dem egnet til alle former for fysisk arbejde. Det er ikke alle, der har den udadvendte og pågående personlighed, der kræves for at blive en god sælger. Det er ikke alle, der har psyken til at arbejde med alle former for menneskelige problemstillinger. Det er ikke alle, der har den sociale og menneskelige forståelse, der kræves for at blive god til at arbejde med sociale problemstillinger. Det er ikke alle, der trives med at tilbringe deres arbejdsliv bag en PC. Det er ikke alle, der er fingernemme, og egner sig til alle former for håndværk. Sådan er det bare.

Alle mennesker har nogle personlige og faglige stærke sider – og alle har nogle personlige og faglige svage sider. Det er det, der skal fokuseres på i aktiverings- og rådgivningsindsatsen for ledige.

En mere nuanceret og positiv holdning til ledige
Hvis den aktiveringsindsats, som samfundet bruger masser af ressourcer på – skal være en konstruktiv hjælp for ledige, til at komme godt videre på arbejdsmarkedet – så kræver det et opgør med nogle af de negative holdninger, der er til ledige og ledighed.

Det er ikke konstruktivt, når kontrol og sanktioner i alt for høj grad kommer til at dominere indsatsen overfor ledige. Det kommer til at overtage det, der burde være centralt: Saglig og konstruktiv rådgivning om de muligheder og begrænsninger der er; nogle gode tilbud om aktiviteter, hvor de ledige lærer noget nyt og arbejdsrelevant; og en kraftig opfordring til at bevare troen på sig selv, og holde humøret oppe.

En alt for overdreven kontrol og mistillid er generelt af det onde – og det smitter – så mistilliden også kommer til at fungere den anden vej på. Resultat er et mistroisk og kontrollerende system, som målgruppen ikke har særlig stor tillid til – og så mister systemet værdi, som konstruktiv sparringspartner. Det synes, jeg er meget uheldigt. Et godt samspil mellem borgere og systemverden er grundforudsætningen for et velfungerende demokratisk samfund.