Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Demokrati og demokratiudvikling i internationalt perspektiv

oktober 24th, 2016

Det er altid interessant, når de forskellige lande skal vælge nye ledere. Det er det ud fra flere synsvinkler.

Jeg har ikke haft tid og mulighed for at følge den aktuelle valgkamp mellem Trump og Clinton i USA, så den vil jeg ikke gå detaljeret ind i. Men her blot se på det overordnede perspektiv ved valg af ledere og den generelle demokratiudvikling i landet / staten.

Internationalt perspektiv
Den del der selvfølgelig er meget relevant, når der vælges ledere i de forskellige stater / lande, er, at den valgte leder efterfølgende kommer til at skulle indgå i det internationale diplomatiske samarbejde omkring forhandling og løsning af de fælles internationale og globale problemstillinger. Og i en verden, der er blevet mere og mere globaliseret, så er kravet til internationalt diplomati også blevet større og større.

En alt for kantet og usmidig personlighed som leder af et land / stat, kan blive problematisk for det internationale samarbejde og diplomati.

Lobbyist kulturer
Så er der en gråzone af lobbyisme, som det kræver, at man kender de aktuelle forhold meget godt, for at få et nogenlunde realistisk indblik i.

Lobbyist kulturer i mange vestlige kapitalistiske demokratier består af indflydelsesrige og pengestærke virksomheder / organisationer. De udgør en parallel magtfaktor til det officielt valgte demokratiske styre, og kan på en mere eller mindre direkte måde “købe sig til” en hel del af de politiske beslutninger, der bliver truffet af det demokratisk valgte styre.

Hvordan det billede forholder sig i USA?

Det, der selvfølgelig er relevant ved demokratisk valg af ledere / statsoverhoveder, er i hvilken udstrækning, de er i stand til at gennemføre nogle politikker, der går imod nogle af de mest indflydelsesrige lobbyister? Eller om de er “låst” på hænder og fødder?

Indenrigspolitisk perspektiv, sociale vilkår og interne konflikter
I USA er der meget stor social ulighed. Der er mange meget fattige mennesker i USA. Og USA har også store problemer med organiseret kriminalitet.

En af de måder, man kan forebygge kriminalitet og sociale konflikter, er ved at sikre nogle gode sociale vilkår, så den sociale ulighed og fattigdomsproblemerne minimeres.

På nogle punkter er USA meget tilbage i udvikling, når det gælder social lighed. Sundhedsvæsnet er en regulær katastrofe. Medicinprinserne er så høje, at selvom fattige mennesker måske godt kan få lægehjælp, så vil de ikke efterfølgende have råd til at købe medicinen, hvis det, de fejler, kræver en eller anden form for medicinsk behandling.

Så den synsvinkel, der også kan være relevant at stille skarpt på, er hvilke sociale politikker, der er på programmet, når der skal vælges statsoverhoveder / ledere. Og dermed i hvilken udstrækning, der kommer noget forebyggende på banen, der kan dæmme op for blandt andet racisme og organiseret kriminalitet. Nogle problematikker, der ellers vil kunne brede sig som ringe i vandet, og på sigt også få stor indflydelse på politikkerne i internationalt perspektiv.

USA – et velfungerende demokrati?
USA tilhører jo rent officielt et af de vestlige demokratier. Men man kan fuldt ud berettiget sætte spørgsmålstegn ved, hvor velfungerende, USAs demokrati er, og i hvilken udstrækning samfundet er styret af pengestærke lobbyister og organiseret kriminalitet?

Hvor meget fylder de fattige Amerikaner i de politiske debatter og ved valghandlinger? Bliver alle borgere registreret i forbindelse med valg? Også de fattige? Der har man, i alt fald tidligere, haft store problemer i USA. Om det billede har ændret sig?

Evaluering af demokratier
Robert A. Dahl, der har beskæftiget sig med demokratier og demokratiers udvikling, har blandt andet opstillet nogle enkle retningsliner, som fint kan bruges til en evaluering af, hvor velfungerende et demokrati fungerer. Og til at identificere eventuelle problemområder.

Påvirkningsmuligheder
“En anden side af problemstillingen er hos Dahl de ulige måder, den for en person eller magtgruppe tilstedeværende magt kan tages i anvendelse (Dahl bruger udtrykket “influence terms”, påvirkningsmuligheder) for, at “A” kan få “B” til at gøre noget bestemt. Denne kan gradueres efter de midler, der tages i brug:

Rational Persuasion, hvor man ved at sige sandheden og forklare en person grunden til, at man henstiller denne at handle på en given måde.

Manipulative persuasion, hvor man ved at lyve eller fortie sandheden forsøger at forføre en person til en given handling.

Inducement, hvor man ved stok eller gulerod (læs: bestikkelse) forsøger at påvirke personen til en given handling.

Power, magtudøvelse i form afpresning fx ved tab af arbejde/indkomstgrundlag, i værste fald fængsling.

Coercion, hvor man tvinger en person til en handling.

Physical force, hvor man ved vold og tortur (eller truslen herom) påvirker personen.

Denne skala kan i princippet anvendes på enhver magtgruppe, fra den siddende regering og nedefter. Jo længere ned at skalaen, den faktiske magtudøvelse finder sin form, desto fjernere fra demokratiets ideal befinder man sig.”

Graden af demokrati
“I bogen Democracy and Its Critics fra 1989 gør Dahl sig til talsmand for, at demokrati i et moderne samfund er en utopi, et uopnåeligt mål: intet moderne samfund kan være helt demokratisk. I stedet opstilles 5 retningslinjer for hvorledes, man vil kunne “måle” graden af demokrati:

  1. Effektiv deltagelse – Borgerne skal have tilstrækkelige og lige muligheder for at danne deres mening og fremsætte denne i det offentlige forum, herunder muligheden for at bringe et emne på bane.
  2. Lige beslutningsdeltagelse – Hver borger må være forvisset om, at vedkomnes bedømmelse af en sag vil blive anset at være lige så meget værd og veje lige så tungt som enhver anden borgers.
  3. Informationstilgængelighed – Borgere må sikres lige muligheder for at skaffe sig indsigt og sikre sig, at en given beslutning vil være den bedst mulige under hensyn til deres egeninteresse.
  4. Kontrol af agendaet – Befolkningen må have mulighed for at beslutte hvilke politiske emner, der skal bringes på dagsordenen og ud til beslutning.
  5. Medregnethed – Forholdene må være lige for alle borgere i samfundet. Enhver har en sikret “borgerret” til deltagelse i den politiske proces.”

Læs mere: » Robert A. Dahl

Flere synsvinkler
» EU og demokratiet?

» Demokrati og demokratiudvikling

Demokrati og demokratiudvikling

oktober 23rd, 2016

Jeg hører til dem, der opfatter demokrati som den bedste statslige styreform. I sin grundidé. Men der findes jo mere eller mindre velfungerende demokratier.

Demokrati er ikke en statisk organisationsform. Det skal hele tiden vedligeholdes og videreudvikles.

Demokratiets største fjende er korruption og bureaukrati. Men det gælder jo alle styreformer. Og på det punkt adskiller demokrati sig ikke fra andre styreformer.

Evaluering af demokratier
Robert A. Dahl, der har beskæftiget sig med demokratier og demokratiers udvikling, har blandt andet opstillet nogle enkle retningsliner, som fint kan bruges til en evaluering af, hvor velfungerende et demokrati fungerer. Og til at identificere eventuelle problemområder.

Påvirkningsmuligheder
“En anden side af problemstillingen er hos Dahl de ulige måder, den for en person eller magtgruppe tilstedeværende magt kan tages i anvendelse (Dahl bruger udtrykket “influence terms”, påvirkningsmuligheder) for, at “A” kan få “B” til at gøre noget bestemt. Denne kan gradueres efter de midler, der tages i brug:

Rational Persuasion, hvor man ved at sige sandheden og forklare en person grunden til, at man henstiller denne at handle på en given måde.

Manipulative persuasion, hvor man ved at lyve eller fortie sandheden forsøger at forføre en person til en given handling.

Inducement, hvor man ved stok eller gulerod (læs: bestikkelse) forsøger at påvirke personen til en given handling.

Power, magtudøvelse i form afpresning fx ved tab af arbejde/indkomstgrundlag, i værste fald fængsling.

Coercion, hvor man tvinger en person til en handling.

Physical force, hvor man ved vold og tortur (eller truslen herom) påvirker personen.

Denne skala kan i princippet anvendes på enhver magtgruppe, fra den siddende regering og nedefter. Jo længere ned at skalaen, den faktiske magtudøvelse finder sin form, desto fjernere fra demokratiets ideal befinder man sig.”

Graden af demokrati
“I bogen Democracy and Its Critics fra 1989 gør Dahl sig til talsmand for, at demokrati i et moderne samfund er en utopi, et uopnåeligt mål: intet moderne samfund kan være helt demokratisk. I stedet opstilles 5 retningslinjer for hvorledes, man vil kunne “måle” graden af demokrati:

  1. Effektiv deltagelse – Borgerne skal have tilstrækkelige og lige muligheder for at danne deres mening og fremsætte denne i det offentlige forum, herunder muligheden for at bringe et emne på bane.
  2. Lige beslutningsdeltagelse – Hver borger må være forvisset om, at vedkomnes bedømmelse af en sag vil blive anset at være lige så meget værd og veje lige så tungt som enhver anden borgers.
  3. Informationstilgængelighed – Borgere må sikres lige muligheder for at skaffe sig indsigt og sikre sig, at en given beslutning vil være den bedst mulige under hensyn til deres egeninteresse.
  4. Kontrol af agendaet – Befolkningen må have mulighed for at beslutte hvilke politiske emner, der skal bringes på dagsordenen og ud til beslutning.
  5. Medregnethed – Forholdene må være lige for alle borgere i samfundet. Enhver har en sikret “borgerret” til deltagelse i den politiske proces.”

Læs mere: » Robert A. Dahl

Flere synsvinkler
» EU og demokratiet? (2016)

» Samfundspolitisk styring og regulering (2012)

» Flere indlæg om demokrati

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management (2008)

» Habermas: Kolonialisering af livsverden

» Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik (1991)

Volden i ledighedssystemet går hårdt ud over tidligere voldsofre

august 18th, 2016

Vi har alle en medfødt personlighed. Den handler ikke om, hvor vi er født, hvilke uddannelser, hvilken viden og hvilke oplevelser, vi får i livet.

Vi starter alle et sted. Vores familie. Det er den første sociale sammenhæng, hvor vi gør vores erfaringer. Over tid får vi alle flere forskellige erfaringer fra forskellige oplevelser i forskellige sammenhænge.

Men det har ikke noget med vores medfødte personlighed at gøre. Vores medfødte personlig er en unik sammensætning af bevidsthed / mental kapacitet, fysisk / biologisk størrelse og temperament / sindelag. Og den konstellation er individuel og unik hos den enkelte – og udgør det integrerede hele, der er vores medfødte personlighed. Og den integrerede helhed, der udgør vores medfødte personlighed – lader sig ikke beskrive i rationelle og logiske termer. Hvis man forsøger at rationaliserer den integrerede helhed, der udgør den medfødte personlighed – så invaliderer man personligheden – og “flosser” integriteten og den menneskelige helstøbning.

Og derfra så trives vi bedre under nogle forudsætninger og vilkår – end andre. Fungerer bedre i nogle sociale sammenhænge og sammen med nogle mennesker – end andre. Nogle mennesker og sammenhænge, hvor det der er vores individuelle personlige helstøbninger modsvarer og passer godt sammen.

» Personlige livsoplevelser, integritet – og hjernes lagerstyring

Derudover er det en meget god idé, hvis man over tid vælger en uddannelse og aktiviteter – og supplere med kurser og praktiske færdigheder, der passer til den medfødte personlighed. Sådan som jeg blandt andet har gjort (I parentes skal det bemærkes, at jeg selv har sparet sammen og betalt de fleste af mine kurser og efteruddannelse.)

Det gælder specielt os, der kulturelt set har normafvigende personligheder. For mit vedkommende en høj IQ / bevidsthedsniveau / abstraktionsniveau. Det er ikke kulturelt normalt i et samfund som det danske, at kvinder som mig har den form for bevidsthed som en del af den medfødte personlighed.

Det at vælge uddannelse, aktiviteter – kurser og efteruddannelse der passer til / støtter op om den medfødte personlighed, kan være en god måde at stabiliserer og beskytte integriteten – i en til tider omskiftelig og fragmenteret verden.

» Livshistorik – CV

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

Første ekstremoplevelse – selvmordet (1987 – 1997)

Sommeren 1987 væltede der et regulært helvede ind i mit liv. I første omgang havde jeg ingen grund til at være alarmeret. Det var en af studiekammeraterne, hvis bror havde taget sit eget liv. Men det havde jo som sådan intet med mig og mit liv at gøre. Og jeg kendte ham jo ikke.

Men i løbet af kort tid, så kørte det ud i noget, der var direkte sindssygt.

Læs mere: » Når andres problemer bliver dit problem

Jeg krattede selvfølgelig rundt for at få noget hjælp og opbakning, til at forholde mig til det her. For det var mere, end jeg var i stand til at klare. Det fik jeg selvfølgelig ikke noget ud af. Det gjorde og gør jeg aldrig. Det var den sædvanlige pestrand af en blanding af: Mennesker der fik “stikordet” til at komme til at vælte deres selvmordtanker i hovedet på mig (som om et problem ikke var nok?), dem der syntes det var et “interessant problem” (at jeg stod midt i det, og at det for mig var virkelighed – så langt var der selvfølgelig ingen, der tænkte), dem der syntes det handlede om at få mig til at “indse”, at jeg bare skulle lære at “forstå tingene godt nok” (så ville jeg selvfølgelig udvikle evnen til at være en gudinde, der kunne genoplive de døde? Og min forståelse fejlede jo ingenting!). Mit første forsøg på at få noget psykologhjælp, der kunne hjælpe mig med at takle det her, glippede også. Det var en nyuddannet, der sad og læste op af grundbog i psykologi for begyndere, og som i stedet for at forsøge at afklare, hvad der var sket, begyndte at rette på det, jeg tænkte. Hende var jeg nødt til at opgive.

Så i en alder af midt 20 var mit liv forvandlet til et regulært personligt helvede, og uanset hvad jeg greb i, så var der ikke hjælp og opbakning at finde.

Det sled på mig. Og det fik selvfølgelig konsekvenser på en række områder. Jeg foretog blandt andet et retningsskifte på min uddannelse, jeg fik helt fast i min oprindelige specialisering indenfor offentlig planlægning. Og det gik også hårdt ud over helbredet. Jeg begyndte at degenerer lige så stille og roligt. Det var der heller ingen, der bemærkede. Så det problem stod jeg også alene med. Det var lidt et kapløb med tinden, for der var et eller andet grundlæggende alvorligt galt.

Jeg fik i december 1989 selv den idé, at nogle af symptomerne kunne være diabetes 1. Jeg ringede og fik en tid hos min læge, og bad om at blive tjekket for diabetes 1. Det var det. Og derfra gik det hurtigt med indlæggelse (14. december 1989) – og afgiftning af en alvorlig diabetisk syreforgiftning. På det tidspunkt var det så alvorligt fremskreden, at det var et spørgsmål om timer eller døgn, inden jeg var gået i coma og var død af forgiftningen.

For mig var det her ikke ok. Omgivelserne reagerede ikke ved at tage noget alvorligt overhovedet.

Jeg genoptog studiet på min oprindelige specialisering indenfor offentlig planlægning, og forsøgte for anden gang at finde en dygtig psykolog, der kunne bakke mig op i at takle, det der var sket.

Denne gang var jeg mere heldig. Jette, hed hun, den psykolog jeg fandt frem til i mit andet forsøg på at få noget professionel hjælp. Hun hjalp mig med at få vendt “verdensbilledet” rigtigt.

Det var hende, der lærte mig at forstå faldgruberne ved at have en høj IQ / bevidsthedsniveau / abstraktionsniveau. Ikke at der var noget i vejen med mig, og min måde at reagere på. Men den forståelse jeg havde for andre og de ting, der skete – kunne jeg bare ikke forvente den anden vej på.

Så jeg lærte som sådan ikke noget nyt af Jette. Hun gjorde mig bare bevidst om, hvordan min måde at opfatte verden på afveg fra andre menneskers, og hvilken betydning det havde for mine relationer til andre. Ellers skulle jeg bare forsætte med at “holde fast i mig selv” – og reagere og gøre som jeg hele tiden havde gjort. Men jeg var også nødt til at lære at afvikle de “uheldige relationer” – for de var ikke sunde for mig. Det havde hun ikke noget facit på. Men hun lærte mig noget om, hvad jeg var nødt til at lære at fokusere på. Ellers måtte jeg tage det i den rækkefølge, det kom. Og så håbe på det held – at jeg over tid, mødte på nogle mennesker, der tog mig og mit liv alvorligt.

Uddybende beskrivelser omkring denne problemstilling kan se på nedenstående link:

» Kultursociologi – Etisk ligestilling & Socialpsykologi (1987 – 2015)

Trosvinkler
Meget af det, der forgik, kom til at handle om tro. Så det var også i den periode, jeg fik et bevidst afklaret forhold til mit eget forhold til tro og spiritualitet.

Min morfar og mormor. Dem var jeg meget tæt knyttet til i barne- og ungdomsårene (Så længe de levede). De var begge meget religiøse. Det har jeg aldrig selv været, ikke i religiøs / dogmatisk forstand. Men jeg lærte at have et forhold til det åndelige / religiøse / spirituelle – og have mennesker tæt på, der var meget religiøse, som en del af livet allerede fra barn af. Og det har da uden tvivl, også givet mig en form for personlig ballast, så jeg ikke selv mister jordforbindelsen – i relation til det religiøse, åndelige og spirituelle – uden at jeg samtidig har brug for at tage personligt afstand fra mennesker, der er meget religiøst dogmatisk troende? Sådan var deres liv (Mine bedsteforældre). Det er altid svært at sætter rationel formel, dato og klokkeslæt på de ting, vi lærer at acceptere som en del af “verdensbilledet” – fra barn af.

» Den tværreligiøse “formel”

» Den etiske grænse mellem det jordiske og den mentale / åndelige (2015)

» TROSVINKLER (1963 – 201*)

Job & Opgaver i perioden
Læs eventuelt mere HER: » Fag & Samfund

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

Et livshelvede – Et dysfunktionelt behandlingsområde (1989 – 2016)
Den seriøse behandlingsmæssige del af det at leve med diabetes 1 er relativ simpel og let at lære. Man skal dog selv finde ud af det og give sig selv den praktiske oplæring. For ellers får du den ikke. Det er ikke noget der foregår i sundhedsvæsnet.

Men du kommer i praksis til at stå uden lægehjælp. For alt det der foregår i sundhedsvæsnet og indenfor det diabetiske behandlingsområde er et stort psykologisk forstyrret eksperiment, hvor diabetikere kommer til at fungere som cementblokke for psykiatrisk forstyrret opførsel. Og ikke andet. Det giver blandt andet det problem, at du ikke kan få lægehjælp i forbindelse med anden sygdom ligesom alle andre mennesker.

Det er først omkring 2010, man så småt, på forsøgsbasis, vil introducere den behandlingsrelevante / naturvidenskabelige behandling på diabetesområdet i det danske sundhedsvæsen.

Jeg gjorde det forsøg, at jeg skrev alt det jeg kunne omkring det, jeg indtil da havde oplevet, og så finde en ny praktiserende læge – og få flyttet alt min behandling til et nyt sted, og dermed få en frisk start. Det lykkedes ikke. Jeg ramlede ind i en forstyrret person, der vrøvlede og talte babysprog og ville i kontakt med min sjæl. Så hun virkede da fuldstændig sindsforstyrret.

Jeg har ikke rigtigt haft kræfter og overskud til flere overlevelsesforsøg, med at skulle lede rundt efter en læge, det kan lade sig gøre at kommunikere med på civiliseret vis. Så siden 2012 har jeg stået uden lægehjælp. Det gør så ikke den store forskel, for det har jeg jo gjort i praksis igennem efterhånden mange år. Forskellen er så bare, at jeg er blevet aflastet fra at skulle fungere som forsøgsdyr for et krater af adfærdsforstyrrede mennesker.

Det er selvfølgelig ikke optimalt at stå uden lægehjælp. Men det er så åbenbart bare vilkårene. Og det kan jeg jo ikke gøre hverken fra eller til overfor.

På nedenstående link kan du læse lidt om, hvordan mennesker med diabetes 1 bliver behandlet, og hvad jeg er blevet udsat for i det danske sundhedsvæsen.

» En læge der taler babysprog og vil i kontakt med min sjæl?

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1

» Dansk diabetesbehandling er ikke centret om grundforståelsen for, hvad sygdommen handler om (2011)

» Fjeren og de syv Høns – En uheldig behandlingsstrategi for insulinkrævende diabetikere (1999)

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

» Livet med diabetes 1 – af Ulla Thorup Nielsen

SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)
…om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder…

Siden omhandler problemstillinger, der ligger til grund for sygdomsopfattelser og dertilhørende behandlinger.

Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt.

Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater.

Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om.

Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

Anden ekstrem oplevelse – En voldelig kollega (1996 – 2001)
I mit andet job som nyuddannet (Hjælpemiddelinstituttet Høje Tåstrup HMI), blev jeg terroriseret til en hospitalsindlæggelse af en voldelig kollega.

Hvordan man som ledelse i ramme alvor kunne få sig selv til at ansætte en kvindelig medarbejder, med den luskede bagtanke at hun skulle bruges til at fungere som cementklods, for personlig afreagering for en voldelig medarbejder, som de selv var bange for? Det var en syg form for menneskelig ondskab.

Jeg kæmpede for mit liv, og gjorde hvad jeg kunne for at holde fast i de arbejdsopgaver, jeg var ansat til at løse. Men det lykkedes ikke for mig.

Det her foregik fuldstændig åbenlyst. Hvorfor der ikke var nogen, der greb ind og satte en stopper for det?

Det smadrede mit liv fuldstændig og helt og aldeles. Det tog cirka fire år at få ryddet i bund i alt, hvad jeg kendte, der havde været en del af mit liv, da det her skete. Der var ingen, der tog mig og mit liv alvorligt og bakkede mig op. Og mennesker, der ikke tager mig og mit liv alvorligt, hører ikke hjemme i mit liv.

Endnu en voldsom periode i mit liv. Som det dog lykkedes mig at få afrundet og vendt ryggen til. Så jeg kunne finde en anden måde at komme videre med mit liv.

I forbindelse med denne oplevelse fik jeg lavet mit livstestamente, hvor jeg har frabedt mig livsforlængende behandling i tilfælde af at jeg mister evnen til at tage stilling til mig selv (Eller det vil sige, når jeg mister kræfterne til at overleve mennesker, der ikke mener, at jeg ejer evnen til at tage stilling til mig selv). Og i mit tilfælde er det relativt nemt. Det er bare at tage insulinen fra mig, så vil jeg på et tidspunkt dø af en diabetisk syreforgiftning. Så en fordel er der da ved at have diabetes 1.

Det er efterhånden længe siden, det skete. Lidt om det, sådan i overskrifter, kan læses i nedenstående link.

» Jeg blev OFFER for en PSYKISK SYG kollega – og der var ingen, der tog mig alvorligt

Job & Opgaver i perioden
Læs eventuelt mere HER: » Fag & Samfund

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

En stabil periode – Det specialpædagogiske arbejdsområde (2002 – 2007)

Fra 2002 til 2007 havde jeg en nogenlunde stabil periode, hvor jeg arbejdede indenfor det specialpædagogiske område.

Arbejdsmiljøet indenfor området var ret hårdt belastet, men det var og er alt det, jeg har haft med at gøre.

På et tidspunkt “væltede” hele området, og der gik hul på en byld med offentlige eksponeringer af skandalesager. Der, hvor jeg på det tidspunkt var ansat, Pensionat Kamager, gik arbejdstilsynet ind. Det var dog først en månedstid efter, at jeg havde sagt op.

Men en for mig nogenlunde stabil periode, hvor jeg fik tjent nogle penge, afdraget min studiegæld – og fik noget stabilitet og orden ind i mit liv.

Det er efterhånden længe side, jeg forlod det specialpædagogiske arbejdsområde. På nedenstående link kan du læse om vilkårene og de centrale problematikker, som jeg oplevede i den periode, jeg var beskæftiget indenfor dette område.

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne (2002 – 2007)

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management (2008)

Job & Opgaver i perioden
Læs eventuelt mere HER: » Fag & Samfund

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

Tredje ekstremoplevelse – Volden i ledighedssystemet (2009 – 2016)
Ledighedssystemet blev så min tredje og sidste ekstremoplevelse. Det kan ikke lade sig gøre at overleve mere på den måde.

I første omgang forsøgte jeg at beskytte mig selv mod at blive personlig skrællet i det system, der jo ikke handler om job og beskæftigelse overhovedet. Ikke det jeg har oplevet. Det er bare mennesker, der har brug for at “normalreparere” dig fra deres egne personlige fordomme overfor dig. Og ikke andet. Og fordomme har der altid været mange af – overfor mig.

» Anden aktør i ledighedssystemet 2009 – 2010

Jeg havde noget opsparing til at stå, dem brugte jeg på at stå uden for systemet og bruge tiden på at læge mig selv op i webdesign, digitale netværk – og ellers blev jeg på det tidspunkt aktiv blogger på nogle af avisernes blogsider – indenfor det tværkulturelle felt – og det sundhedsfaglige felt, der jo er ret bredt.

Jeg brugte også tiden på at lave nogle erhvervsrettede opgaveprofiler, så jeg havde noget at gå videre med i livet.

» Dialog & Opgave (fokus på videndeling, opgaver og konkrete muligheder)

» PRAKSIS-design (værksted for praktisk opgaveløsning, struktur og samarbejde)

» UD-trykkeriet (værksted for sprog og udtryksformer)

For mig var det vigtigt, at jeg havde et opgaverettet fokus, i forhold til job og beskæftigelse. Det var den måde, at jeg, der har en høj IQ / bevidsthedsniveau / abstraktionsniveau, havde lært at beskytte min integritet. De der amatørpsykologiske eksperimenter de dyrker i ledighedsområdet, hvor mennesker skal finde og udleve deres meningsgivende identitet – det var ikke noget for mig.

Men trods det, at jeg var velforberedt – så hjalp det mig ikke.

Det første, der skete i november 2012, da jeg var nødt til at melde mig ledig i systemet igen – var, at jeg blev udsat for en voldelig jobcentermedarbejder.

Og den voldsspiral har så fortsat indtil nu. På et tidspunkt mistede jeg helt grebet i mit eget ståsted og udgangspunkt – og ryger ud i den “varmluftige” overlevelsesbane. Og det har været et kapløb med tiden, at skulle prøve at få noget menneskelig realistisk fodfæste igen.

» Københavns kommunes jobcenter 2012 – 2014

» Forsøgsdyr – Incita Valby 2016

Jeg har måttet køre mig selv fri af systemet den ene gang efter den anden, og stå uden indkomst – for at se om det kunne lade sig gøre at få stoppet voldsprocessen – og få greb i mit eget faglige udgangspunkt.

Samtidig har jeg måttet kæmpe for at rodfæste slagene ved at skrive. Det er blevet ret omfattende. Men tjener så mest som eksempler.

Jeg har også været nødt til at genetablere så meget af min livshistorik som muligt – for at “holde sammen på mig selv”. Det er også blevet meget omfattende.

» Livshistorik – CV

Men det er jo den måde, man bliver nødt til at beskytte sig selv mod at blive smadret til menneskelig invalid, hvis der er nogen, der flænser dig ud i tovene. Ja – jeg kendte jo turen fra tidligere. Men det gjorde det nu ikke nemmere. Og den mirakuløse menneskelige forandring / transformation, som de åbenbart håbede på, ville skabe et nyt og bedre menneske ud af mig – er også udeblevet. Det eneste, der er sket, er, at det har smadret min økonomi helt og aldeles – i flere omgange. Og det har slidt godt og grundigt på mig – rent menneskelig og helbredsmæssigt.

Hele forløbet fra november 2012 og indtil nu er en voldsspiral – og der skal bare sættes en stopper for det. Der er ikke noget positivt at sige til og om det, der er foregået i den periode.

Og det, jeg skal bruge til at køre fri af voldsprocessen – er det grundfaglige – mine opgaveprofiler – og min genetablerede livshistorik – i kraft af et noget omfattende CV. Men det er det, der modsvarer det spin, jeg blev flosset ud i – og så må det være sådan, det er.

Ellers er der ikke noget positivt at sige om denne 4 års periode. Der er aldrig noget positivt at sige om vold eller belastende perioder i livet. Dem er vi bedst tjent foruden.

Opgaver og idéudkast i perioden
Læs eventuelt mere HER: » Fag & Samfund

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

Komplekse udredninger
En af de fordele, der kan være ved at have en høj IQ / bevidsthedsniveau / abstraktionsniveau, er, at man kan forholde sig til en høj grad af kompleksitet – og dermed er i stand til at lave nogle udredninger, der giver en noget mere nuanceret og bredspektret beskrivelse af de problemstillinger, der gør sig gældende indenfor et felt.

» Komplekse udredninger

Kompleks udredning: Eksempel 1: UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællesprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens lagerstyring

» UDVIKLINSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring.

I hvilken udstrækning, der ud over selve den overordnede udredning, er noget mere konkret opgavemæssigt at gå videre med for mig?

Det vil kræve noget afgræsning på et mere konkret plan i relation til nogle af de eksisterende aktører indenfor feltet.

Kompleks udredning: Eksempel 2: Implementering af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion

» Implementering af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

I hvilken udstrækning, der ud over selve den overordnede udredning, er noget mere konkret opgavemæssigt at gå videre med for mig?

Det vil kræve noget afgræsning på et mere konkret plan i relation til nogle af de eksisterende aktører indenfor feltet.

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Livshistorik / CV, normafvigende personligheder og erhvervsrettede opgaveprofiler

Det er en meget god idé, hvis man over tid vælger en uddannelse og aktiviteter – og supplerer med kurser og praktiske færdigheder, der passer til den medfødte personlighed. Sådan som jeg blandt andet har gjort (I parentes skal det bemærkes, at jeg selv har sparet sammen og betalt de fleste af mine kurser og efteruddannelse.)

Det gælder specielt os, der kulturelt set har normafvigende personligheder. For mit vedkommende en høj IQ / bevidsthedsniveau / abstraktionsniveau. Det er ikke kulturelt normalt i et samfund som det danske, at kvinder som mig har den form for bevidsthed som en del af den medfødte personlighed.

Det at vælge uddannelse, aktiviteter – kurser og efteruddannelse der passer til / støtter op om den medfødte personlighed, kan være en god måde at stabiliserer og beskytte integriteten – i en til tider omskiftelig og fragmenteret verden. På den måde får man en metodisk struktureret måde at afgrænse, bearbejde og strukturere de forskellige indtryk. Specielt dem man får i ustabile sammenhænge, der ellers vil invalidere integriteten.

Erhvervsrettede opgaveprofiler
Jeg har lavet nogle erhvervsrettede opgaveprofiler, med udgangspunkt i nogle af mine fagligt metodiske grundkompetencer, der for mig giver en god afgrænset sammenhæng mellem faglige metoder og erfaring.

» Dialog & Opgave (fokus på videndeling, opgaver og konkrete muligheder)

» PRAKSIS-design (værksted for praktisk opgaveløsning, struktur og samarbejde)

» UD-trykkeriet (værksted for sprog og udtryksformer)

Nu er det et stykke tid siden, jeg har haft mulighed for at arbejde med de udkast, så der skal muligvis redigeres noget i det.

Livshistorik / CV

» Livshistorik – CV

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)
…om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder…

Siden omhandler problemstillinger, der ligger til grund for sygdomsopfattelser og dertilhørende behandlinger.

Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt.

Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater.

Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om.

Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.

(Sundhedsprofiler bygger videre på nogle af indlæggene fra en blog, der startede på Kristeligt Dagblads blogside: eftertanke.dk, der blev nedlagt januar 2013. Der kan forekomme en del døde link i de overførte indlæg fra den oprindelige blog.)

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

juni 19th, 2016

Den måde, man bliver nødt til at arbejde med implementeringen af trosfrihed, er ved at arbejde hen imod en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

Statsdannelsen bør være det fælles rum for alle, uanset det individuelle personlige forhold til tro og spiritualitet. Og det rum bør være funderet i en fælles etik med retningslinier, der beskytter den individuelle integritet.

Det kulturelle aspekt i forhold til religiøs tolkning bør være et arbejde, der forgår internt i de forskellige religiøse samfund. Og det gør det også allerede i vid udstrækning i af form af det, der i bred forstand kan kaldes religionskritik. Det centrale i det er, at man internt i de religiøse samfund undervejs tolker de religiøse lærevej, så de finder mening og sammenhæng med de aktuelle livsvilkår. Man kunne eventuelt overveje at støtte de forskellige religiøse samfund noget mere i udviklingen af dette arbejde?

Og så er det også vigtigt at bemærke, at feltet for trosfrihed ikke kun handler om de store verdensreligioner. Det er i bred forstand feltet for mental, spirituel og åndelig frihed, der dækker langt bredere. For det er generelt set feltet for mental sundhed. Og dermed også feltet for mental / psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom. Så det at arbejde frem mod individuel trosfrihed er også en nødvendig del af arbejdet for at forebygge forekomsten af psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom, som vi i de senere år har oplevet en kraftig stigning af i det danske samfund.

En uheldig sammenblanding af politik og religion (2016)
“Er det vejen frem – med begrænsninger i ytringsfriheden for afgrænsede grupper af befolkningen?

Det, jeg synes virker bekymrende, er, at der er tale om forskellige grader af ytringsfrihed alt efter befolkningsgruppe. Ytringsfrihed og eventuelle begrænsninger i ytringsfriheden bør altid være knyttet op på problemstillinger og emner – og være alment gældende. Ellers får vi åbnet op for en ladeport. Hvem bliver den næste befolkningsgruppe, der får speciel begrænsning i deres ytringsfrihed?”

“Bertel Haarder, skal du som kirkeminister blande dig i andre menneskers dåb? Er det ikke op til dem selv at afgøre, om de vil have en kristen dåb?

“Jo, det er det i den grad. Jeg taler kun om tidspunktet. En person, der ikke får asyl, kan få problemer, hvis han vender hjem efter at have været konverteret. Jeg tænker også på, at ingen er interesseret i, at et ønske om dåb fremsættes for at fremme en asylsag. Men jeg er fuldstændig med på, at det i sidste ende er personen selv og præsten, som bestemmer.””

Læs mere: » En uheldig sammenblanding af politik og religion (2016)

UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring (2016)
“Når man taler om tværfaglig koordinering, så forgår det ofte på en rationel og strukturel måde i for af ansvars- og opgavefordeling. Men det er ikke den form for koordinering, der er behov for indenfor det brede felt for psykisk overbelastning og ustabilitet. Det, der er behov for, er en grundfaglig koordinering, så at man indenfor for alle områder forholder sig til problemstillingerne ud fra det samme grundlæggende faglige paradigme.

Forståelsen for hjernens udvikling og lagerstyring er den eneste af disse faglige områder, der tilhører det naturvidenskabelige område, og dermed også er i stand til at have status af at være kontekstfri i sin tilgang og forståelse af udviklingen af og beskyttelse af den individuelle integritet og personlighed. De øvrige faglige områder, tilhører de pseudovidenskabelige områder, og er dermed kultur og kontekst bestemte, og kan ikke danne grundlag for en generel faglig koordinering uden at blive “varmluftige”.

Så den grundforståelse, der bør ligge til grund for koordineringen på tværs af de forskellige områder, er forståelsen for, at hjernen er en muskel, der udvikles og påvirkes i sammenspillet med stimuli fra omgivelserne. Men også en muskel der rummer essensen af vores livserfaring, som vi kan trække på, når vi skal vurdere de ting, der foregår omkring os – og derudfra reagere konstruktivt – til beskyttelse af vores egen stabilitet og integritet. Og i tilfælde af psykisk overbelastning og ustabilitet, bør man så vidt muligt undgå at begynde at symptombehandle, sådan som det ret tit og ofte sker. Men i stedet forholde sig til, hvad der i hvert enkelt tilfælde skal til, for at stabilisere overbelastningen / ustabiliteten.”

Læs mere: » UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring (2016)

Det 3-dimensionelle samfund (1985 – 2008)
Habermas 2008
“Samtidig bør troende kunne udtrykke deres religiøse sandhed med en argumentation, der også har en sekulær gyldighed, mener han. Sker det ikke, vil det udmønte sig i en kulturkamp, hvor ekstremer i form af radikale multikulturalister og militante sekularister vil bekæmpe hinanden, siger Habermas. Han er dog ikke pessimist til trods for en skærpet tone mellem fronterne oven på terrorangrebet på World Trade Center i 2001, mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh og Muhammed-krisen.

Det sekulære og det religiøse skal gennem en læreproces, hvor vi anerkender et fælles medborgerskab og en kulturel forskellighed. Muslimske immigranter bør integreres sammen med deres religion og ikke ved at fravælge den. Desuden skal det blive klart for de sekulære dele af samfundet, at religion har nogle ressourcer, som kan være givtige for samfundet som helhed. For eksempel i moralsk forstand, hvis de oversættes og sættes ind i en sekulær sammenhæng, sagde han til slut foran et til randen fyldt auditorium i Århus.”

Læs mere » Habermas: Vi skal tolerere det vi afviser

Habermas 1985
“Teoretisk opererer han med en tredimensionel verdensopfattelse, som udover den ydre verden (kontrollen over naturen) består af en social verden og en indre verden. Den sociale verdens sfære er moral/etik, og menneskets indre verden er æstetik.”

Disse to andre dimensioner ville i en udvikling lig den ydre verdens, indebære en moralsk/etisk udvikling som “erstatning” for religionernes forfald, samt en terapeutisk kritik til udvikling af forståelsen af individet. En manglende udvikling af den sociale sfære og menneskets indre sfære, kan i følge Habermas resultere i at:

“Herved nærmer man sig en “endimensional” tilværelse, mens der var mulighed for et nuanceret liv i alle tre dimensioner. Denne tendens kan ses som en tiltagende kolonialisering af dagligdagen fra både markedsøkonomiens og velfærdsstatens side. Stadig flere livsområder søges organiseret efter økonomiske kriterier og underlagt bureaukratisk regulering. Men herved anvender man styringsinstrumenter som penge og politisk magt til at løse opgaver, som ikke kan løses krisefrit ved sådanne midler. Både penge og magt er skabt til at løse problemer i den materielle reproduktion, men bliver i stigende grad også anvendt til at påvirke den symbolske reproduktion, hvilket de ikke er velegnede til. Konsekvensen bliver, at samfundsmedlemmerne føler sig tingslig- og fremmedgjorte.””

Læs mere og se konkrete eksempler fra hverdagspraksis indenfor handicapområdet: » HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner (2011)

SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)
…om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder…

Siden omhandler problemstillinger, der ligger til grund for sygdomsopfattelser og dertilhørende behandlinger.

Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt.

Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater.

Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om.

Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.

(Sundhedsprofiler bygger videre på nogle af indlæggene fra en blog, der startede på Kristeligt Dagblads blogside: eftertanke.dk, der blev nedlagt januar 2013. Der kan forekomme en del døde link i de overførte indlæg fra den oprindelige blog.)

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

TROSVINKLER (196* – 201*)
…om trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet…

Trosvinkler er et forsøg på at visualisere og beskrive nogle måder, hvorpå man kan forholde sig til det abstrakte univers som tro, åndelighed og spiritualitet er.

(Trosvinkler bygger videre på nogle af indlæggene fra en blog, der startede på Kristeligt Dagblads blogside: eftertanke.dk, der blev nedlagt januar 2013. Der kan forekomme en del døde link i de overførte indlæg fra den oprindelige blog.)

» TROSVINKLER (196* – 201*)

En uheldig sammenblanding af politik og religion.

juni 18th, 2016

Er det vejen frem – med begrænsninger i ytringsfriheden for afgrænsede grupper af befolkningen?

Det, jeg synes virker bekymrende, er, at der er tale om forskellige grader af ytringsfrihed alt efter befolkningsgruppe. Ytringsfrihed og eventuelle begrænsninger i ytringsfriheden bør altid være knyttet op på problemstillinger og emner – og være alment gældende. Ellers får vi åbnet op for en ladeport. Hvem bliver den næste befolkningsgruppe, der får speciel begrænsning i deres ytringsfrihed?

“Liberal Alliance forlod forhandlingerne kort før aftalen faldt på plads, da partiet mener, at det er et skråplan at kriminalisere ytringer frem for handlinger.

Heller ikke Enhedslisten bryder sig om kriminaliseringen, som ifølge politisk ordfører Pernille Skipper i værste fald er direkte skadelig.

»Forbud er ikke den rigtige vej, hvis man skal bekæmpe ekstremistiske og fundamentalistiske holdninger, for holdninger forsvinder ikke, fordi man forbyder dem. I stedet risikerer man, at de bliver mere spændende og tiltrækkende, fordi de er forbudt. Med andre ord risikerer partierne bag den her aftale at gå stik imod det gode forebyggende arbejde som både politi, efterretningstjenester, socialarbejdere og lærere laver hver eneste dag,« udtaler Skipper i en skriftlig kommentar.”

» Flertal kriminaliserer visse ytringer fra præster og imamer, 31. maj 2016

Birthe Rønn Hornbæk er en af de få politikere, vi har haft i Danmark, der har “etisk fornemmelse”. Trist at hun var dum nok til i sin tid at sige ja til en ministerpost, og fik mundkurv på for at fungere som syndebuk i en dum sag i forholdet til EU.

“Er vi virkelig så svagt et folk, at vi føler, at vi er nødt til at skride til antidemokratiske midler for at opretholde demokratiet?

Er vi virkelig parat til i den grad at indskrænke friheden for flertallet, fordi vi fejlagtig tror, at vi derved kan udrydde ekstreme holdninger hos de få?

Stikker det alligevel ikke dybere, det danske frisind, end at vi er parat til at opgive det og lade frygten regere?

Friheden ofres – i frihedens hellige navn.

Hensigten helliger midlet.”

» Friheden ofres i frihedens navn, Birthe Rønn Hornbæk, 21. maj 2016

De problemstillinger, der knytter sig til behandling af asylsager, er så komplekse, både kulturelt og politisk – både på det nationale, Europæiske og globale plan, at det er mere eller mindre umuligt for de fleste mennesker, at få et nogenlunde realistisk overblik over og indblik i, hvad der er op og ned på “verdensorden”.

Og det er ikke min opfattelse, at der i den danske folkekirke skulle være et generelt bevidst ønske om at optage og døbe mennesker, der udelukkende ønsker at blive døbt og konvertere til kristendom for at fremme deres asylsag.

Ikke bevidst.

Tværtimod. I 2004 lavede man internt i den danske folkekirke en generel vejledning (Se vejledning: HER) til præsterne i den danske folkekirke om at være særligt opmærksomme på netop denne problemstilling.

Og det vil heller ikke være i overensstemmelse med god kristen tro, at udnytte en social svær situation til at presse mennesker til at blive døbt og konvertere til kristendom.

Så jeg tror mest af alt, at den polemik, der har været og er omkring asylsøgers konvertering til kristendom, handler om: At så længe der ikke er nogle mere tydelige og klare retningslinier for konverteringsspørgsmålet ved behandlingen af asylsager, så kan der meget let opstå en masse menneskelig forvirring, rygter og misforståelser om stort set hvad som helst.

Og det må jo være det politiske system, der har det overordnede ansvar for, at der ikke opstår inter-religiøse stridigheder og tvister omkring asylsøgers religiøse tilhørsforhold. Og så længe, der kan opstå tvivl og tvister om de intentioner, der kan lægge til grund for asylsøgeres ønske om at konvertere til kristendom – så må vi jo bare konstatere, at det politiske system åbenbart ikke er gode nok til at takle den problemstilling.

» Specielle retningslinjer for asylansøgere der ønsker at konvertere inden deres asylsag er færdigbehandlet?

“Bertel Haarder, skal du som kirkeminister blande dig i andre menneskers dåb? Er det ikke op til dem selv at afgøre, om de vil have en kristen dåb?

“Jo, det er det i den grad. Jeg taler kun om tidspunktet. En person, der ikke får asyl, kan få problemer, hvis han vender hjem efter at have været konverteret. Jeg tænker også på, at ingen er interesseret i, at et ønske om dåb fremsættes for at fremme en asylsag. Men jeg er fuldstændig med på, at det i sidste ende er personen selv og præsten, som bestemmer.””

“”Biskopperne har støttet en vejledning om dåb af muslimske asylansøgere fra 2004, som giver udtryk for den opfattelse, at kirken også skal dele evangeliet med asylansøgere om end med en særlig varsomhed over for deres sårbare situation. Denne praksis er begrundet teologisk og principielt, og den bør politiske hensyn ikke kunne ændre,” siger Niels Nymann Eriksen.#

» Bertel Haarder: Asylansøgere bør vente med dåb, 5. april 2016

Specielle retningslinjer for asylansøgere der ønsker at konvertere, inden deres asylsag er færdigbehandlet?

juni 18th, 2016

Specielle retningslinjer for asylansøgere der ønsker at konvertere, mens deres asylsag ikke er færdigbehandlet?

Der er og har været en del diskussion om asylsøgere, der konvertere til kristendom, medens deres sag endnu ikke er færdigbehandlet.

En del af kritikken har gået på, at der skulle være præster i den danske folkekirke, der bevidst forsøger at udnytte flygtningenes sårbare situation, til at presse dem til at konvertere.

Det er umiddelbart ikke min vurdering, at man i folkekirken skulle ønske at optage og døbe mennesker, der udelukkende ønsker at blive døbt og konvertere til kristendom for at fremme deres asylsag. Tværtimod. I 2004 forsøgte man netop at imødegå dette, ved at lave en generel vejledning (Se vejledning: HER) til præsterne i den danske folkekirke om at være særligt opmærksomme på netop denne problemstilling.

Det er min opfattelse, hvilket også er i tråd med de humanitære menneskerettigheder, at mennesker selvfølgelig har deres frie ret til at vælge det religiøse tilhørsforhold, som den enkelte finder personligt passende for den enkelte. Og hermed har den enkelte selvfølgelig og sin personlige frihed til at konvertere til en anden religion, hvis der er et personligt ønske om det. Men der ligger selvfølgelig også det forbehold, at mennesker ikke bør føle sig pressede til at konvertere i et forsøg på at blive accepteret og derved opnå nogle sociale fordele.

Nu kan det altid være svært at vurdere hvilke bevæggrunde mennesker kan have for at konvertere til en anden religion. Når det gælder muslimer, der ønsker at konvertere til kristendom, kan det både bunde i et reelt trosmæssigt ønske – og det kan også bunde i en illusion om, at det fremmer deres asylsag.

Der er nogle muslimer, der i deres personlige trosforhold tillægger Jesus figuren stor betydning som en form for mytisk healer. Det er blandt andet meget udbred hos nogle muslimer i Iran. De muslimer, der i deres personlige trosforhold tillægger dette stor betydning, kan meget vel have en følelse af trosmæssigt fællesskab med de kristne, der i deres personlige trosmæssige forhold tillægger Jesus figuren en tilsvarende betydning som et symbol på menneskelig adfærd, der fremmer sundhed og healing. Jeg skriver fuldt ud bevidst nogle muslimer og nogle kristne. For det er meget individuelt, og handler primært om den enkeltes personlige trosforhold. Det er ikke alle muslimer, og det er heller ikke alle kristne, der har Jesus figuren som en healende figur, som det centrale for den individuelle personlige tro.

Når det handler om at vurdere asylsøgers bevæggrunde for at konvertere til kristendom, så er der ikke noget til hindrer for, at begge forhold kan forekomme: Både de der konverterer i illusionen om, at det fremmer deres asylsag, og de der konverterer af trosmæssige årsager.

For mig at se, er der kun en konstruktiv måde at takle den problemstilling på, og det er at sikre, at asylsøgere får et reelt billede af, hvilke forhold der har betydning i vurderingen af asylsager. Og det må jo være de mennesker og instanser, der beskæftiger sig med asylpolitik og behandling af asylsager, der har til opgave at sikre, at asylsøgere får den form for information, når de komme til Danmark som asylsøgere? Så at asylsøger allerede ved ankomsten til Danmark bliver informeret om, hvilke forhold der vil blive taget med i vurderingen af asylsagerne (Sprogkrav, krav om arbejdsmarkedstilknytning osv.) – og herunder også en seriøs information om, at en eventuel konvertering til Kristendom ikke er et forhold der påvirker vurderingen, og dermed fremmer mulighederne for at opnå asyl. Så de, der vælger at konvertere til kristendom mens deres asylsag ikke er færdigbehandlet, gør det på et oplyst grundlag.

Adfærdspsykologiske forsøg og eksperimenter skaber trivselsproblemer

juni 17th, 2016

Adfærdspsykologisk forsøg og eksperimenter i ledighedssystemet skaber helbreds- og trivselsproblemer.

Incita 2016
Samlebåndsfabrikken
Det jeg var blevet præsenteret for, da aftalen om dette forløb blev indgået på Jobcentret, var, at der var tale om, at man kunne få et forløb, hvor det var de samme mennesker, som man løbende kunne lave noget seriøst opfølgende på noget målretning af jobprofiler.

Men det var bare ikke sådan det fungerede hos Incita. Det havde karakter af en menneskelig samlebåndfabrik, hvor det netop ikke var de sammen mennesker man talte med, i en form for et løbende evaluerende forløb, hvor man kunne få samlet op på løse ender, og få noget mere konstruktiv samling og målretning på det fremadrettede.”

Et psykiatrisk hospital i form af stresshåndteringsteknikker
Det her er et helt kapitel for sig. Det var for at sig det mildt lettere traumatisk at blive udsat for det stresshåndtering, der foregik der.

Det meste havde karakter af undervisning, hvor man bare fik væltet en hel masse ideer og metoder i hovedet. Igen det samme som i resten af det, der foregik hos Incita. Intet som helst individuelt og personligt. Intet.

Det hele havde karakter af foredrag – i kombination med en rundkreds fortælling, hvor hver enkelt kunne fortælle hvor dårligt den enkelte havde. Og så var der nogle praktiske øvelser i selvhypnose, så man kunne lære at håndtere stress påvirkninger i form af sensitivitet overfor hvordan andre havde det.

Så det øvelsen i det her gik ud på, det var så – at man for at skulle kunne holde ud til at sidde i en rundkreds af mennesker, der havde det ad helvede til, så kunne lære en teknik til selvhypnose, hvor man kunne lære at hallucinere, at man i “virkeligheden” ikke sad i en rundkreds af mennesker, der havde det ad helvede til i et lokale hos Incita – men at man i “virkeligheden” – befandt sig en dejlig have, på en sommerdag – hvor der var fuldt med et dejligt flor af duftende blomster.

Jeg fik det helt vildt dårligt med det. Så jeg koblede bare af på det. Det var et par stykker, der brød grædende sammen. Og så var der også enkelt, der troede på Gud i stedet for. Og som Råbte Oh Gud giv mig styrke til at komme gennem denne dag.

Det var noget, hvis mennesker ikke i forvejen havde det lidt svært med sig selv – så kunne det da ikke undgås at få. Jeg syntes, det virkede skingrende skørt.

Et af foredragende handlede om det psykiatriske diagnosesystem. Og det i sig selv var selvfølgelig interessant. Men et eller andet sted, hvor relevant var det – i denne sammenhæng? Men det psykiatriske diagnosesystem, der bliver brugt i Europa og nogle Asiatiske lande – er baseret på et hierarkisk standardiseringsprincip, hvor man i modsætning til det, der gælder for netop det psykiatriske område, der er pseudovidenskabeligt – og hvor 5 diagnoser netop ikke kan stå alene, fordi de er kultur- og kontekstbestemte – har lavet en fikseret standardisering sammen med de naturvidenskabelige somatiske sygdomme. Hvilket der ikke er videnskabelig dækning for. Så der er ikke videnskabelig dækning for det Europæiske standardiseringssystem, der bliver brugt på det psykiatriske felt.

Ja – så ved vi det. Men hvor relevant er det. Medmindre man selvfølgelig kunne gøre det til et idealistisk korstog at forsøge at ændre det – for efterfølgende at ændre på stresshåndtering for ledige – og på den måde måske redde sit eget liv?”

» Adfærdspsykologiske forsøg og eksperimenter skaber trivselsproblemer – Incita 2016

Andre eksempler fra ledighedssystemet
“Samtidig har jeg oplevet masser af mennesker, som i årevis har været på kontanthjælp og som har svært ved at komme videre. Enten fordi de ikke magter det, eller fordi de ikke får den hjælp, som er nødvendig – og det har i høj grad været i en kombination af begge.

Her er nogle få eksempler:

  1. “Den krigstraumatiserede serber, der i sit hjemland blev fanget af militser og tvunget til at slå folk ihjel. En mand, der ikke turde have noget skarpere end en smørekniv i sit hjem, fordi han var bange for, hvad der kunne ske med ham eller andre.”…
  2. “Kvinden, også fra Serbien, med kroniske smerter i ryg og nakke, en arm der mest hænger. Hun kommer i afklaring i en SFO, og hun stråler af glæder, det er det hun elsker – at arbejde med børn. Hendes mand hjælper hende med at “snyde”, han kører hende frem og tilbage hver dag. “Snyder” for at vi skal se, at hun kan arbejde, og for at vi skal hjælpe hende til det.”…
  3. “Manden fra kolonihavehuset. Nedslidt af hårdt arbejde og problemer med alkohol. I afklaringen er han ædru og pligtopfyldende ud over alt, hvad nogen arbejdsgiver kan forvente. Men han ved også, at han svigter en dag, når sindet driller og alkoholen forstyrrer.”…
  4. “Den unge mand med tourettes og ADHD, hvor livet bare driller og bliver uoverskueligt. Han fik hjælpen, der bragte ham videre, han fik den nødvendige indsats.”…

Læs mere her: » Jan Bjerre – Kontanthjælp

Flere eksempler:

» Når regelret sagsbehandling bliver virkelighedsforstyrret og absurd

Menneskesynets universalitet som grundlag for evaluering af pædagogiske metoder, organisationsformer og andre tankesystemers anvendelse (2012)
“Universalitet er på mange måder en diffus størrelse, som det kan være svær at definere direkte. Men ikke desto mindre er den et ganske godt redskab til evaluering af forskellige pædagogiske metoder, organisationsformer og tankesystemers anvendelse på det menneskelige plan. Hvor man med udgangspunkt i det menneskelig universelle ganske enkelt kan stille det spørgsmål: Er det i bund og grund ikke menneskelig naturstridigt?”

» Menneskesynets universalitet som grundlag for evaluering af pædagogiske metoder, organisationsformer og andre tankesystemers anvendelse (2012)

Videnskabsetik (2012)
“Det er ikke alt anvendelse af de eksakte videnskaber (naturvidenskaberne) – der er naturvidenskabelig. En del af det, der foregår i anvendelsesfasen, er pseudovidenskabelig – for anvendelsen vil ikke kunne eftervises eksakt – og give det samme resultat uanset tid og sted…

Hele det pseudovidenskabelige område (det humanistiske) – bygger på mange antagelser – der ikke er videnskabelig eksakte. Så sandhedsværdien af pseudovidenskabelige konklusioner vil altid være afhængig af tid og sted.

Det er for eksempel en pseudovidenskabelig sandhed, at diabetikere ikke kan tåle at spise sukker. Hvis blodsukkeret er lavt, bør diabetikeren spise noget sukkerholdigt for at undgå et insulinchok. Så den sandhed afhænger af de faktorer der påvirker blodsukkerniveauet – og er dermed ikke eksakt og uafhængig af tid og sted.

En pseudovidenskabelig teoretisk referenceramme definerer et afgrænset “filter” / synsvinkel. Fordelene ved at bruge disse “filtre” er, at de rummer en systematisk måde at vurdere på, og dermed kan de bidrage til at se nogle tendenser, mønstre og sammenhænge. Men “løsrevne” pseudovidenskabelige sandheder bliver ofte diffuse, misvisende eller intetsigende.

Der er som ofte altid noget om noget – men under hvilke vilkår og forudsætninger?”

» Videnskab, pseudovidenskab – og uvidenskabelige pseudosandheder

“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring (2016)
“Når man taler om tværfaglig koordinering, så forgår det ofte på en rationel og strukturel måde i for af ansvars- og opgavefordeling. Men det er ikke den form for koordinering, der er behov for indenfor det brede felt for psykisk overbelastning og ustabilitet. Det, der er behov for, er en grundfaglig koordinering, så at man indenfor for alle områder forholder sig til problemstillingerne ud fra det samme grundlæggende faglige paradigme.

Forståelsen for hjernens udvikling og lagerstyring er den eneste af disse faglige områder, der tilhører det naturvidenskabelige område, og dermed også er i stand til at have status af at være kontekstfri i sin tilgang og forståelse af udviklingen af og beskyttelse af den individuelle integritet og personlighed. De øvrige faglige områder, tilhører de pseudovidenskabelige områder, og er dermed kultur og kontekst bestemte, og kan ikke danne grundlag for en generel faglig koordinering uden at blive “varmluftige”.

Så den grundforståelse, der bør ligge til grund for koordineringen på tværs af de forskellige områder, er forståelsen for, at hjernen er en muskel, der udvikles og påvirkes i sammenspillet med stimuli fra omgivelserne. Men også en muskel der rummer essensen af vores livserfaring, som vi kan trække på, når vi skal vurdere de ting, der foregår omkring os – og derudfra reagere konstruktivt – til beskyttelse af vores egen stabilitet og integritet. Og i tilfælde af psykisk overbelastning og ustabilitet, bør man så vidt muligt undgå at begynde at symptombehandle, sådan som det ret tit og ofte sker. Men i stedet forholde sig til, hvad der i hvert enkelt tilfælde skal til, for at stabilisere overbelastningen / ustabiliteten.”

» UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring (2016)

HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner (2011)
Mennesker er langt mere nuancerede og farverige end delt lader sig gøre at beskrive i rationelle termer.

“En fysisk (materiel), en social (samfund) – og en åndelig (personlighed, JEG, sjæl, Selv, indre forestillingsverden).

Hvis fokus i alt for høj udstrækning bliver centret om en eller 2 af dimensionerne – og de andre bliver klemte eller glemte, opstår der trivselsproblemer.

Vi ser det i den foranderlige stresskultur, hvor flere og flere i perioder oplever trivselsproblemer, når der ikke er god overensstemmelse mellem det fysiske, sociale og åndelige liv…”

  • Når mennesker bliver reduceret til en diagnose
  • Det tredimensionelle samfund
  • Der er mest liv i det tredimensionelle

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner (2011)

SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)
…om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder…

Siden omhandler problemstillinger, der ligger til grund for sygdomsopfattelser og dertilhørende behandlinger.

Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt.

Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater.

Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om.

Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.

(Sundhedsprofiler bygger videre på nogle af indlæggene fra en blog, der startede på Kristeligt Dagblads blogside: eftertanke.dk, der blev nedlagt januar 2013. Der kan forekomme en del døde link i de overførte indlæg fra den oprindelige blog.)

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

Menneskesynet universalitet til evaluering af pædagogiske metoder, organisationsformer og andre tankesystemer

juni 17th, 2016

“Universalitet er på mange måder en diffus størrelse, som det kan være svær at definere direkte. Men ikke desto mindre er den et ganske godt redskab til evaluering af forskellige pædagogiske metoder, organisationsformer og tankesystemers anvendelse på det menneskelige plan. Hvor man med udgangspunkt i det menneskelig universelle ganske enkelt kan stille det spørgsmål: Er det i bund og grund ikke menneskelig naturstridigt?

Herunder et par eksempler til illustration.”

  • Politisk besluttede sundhedsfaglige diagnoser
  • Pædagogiske metoder
  • Tankesystemer

“Menneskelig universalitet som grundlag for evalueringer…

Som ovenstående eksempler beskriver, så kan man et langt stykke hen ad vejen fortage mange fornuftige evalueringer og vurderinger af, i hvilken udstrækning noget er menneskelig realistisk eller ej, ene og alene med udgangspunkt i det menneskelig universelle…

Og alt det, der kræver, at andre mennesker skal være i besiddelse af overnaturlige evner, være uden individuel fysisk stoflig substans, være uden selvstændig objektiv evne til at vurdere og opfatte omgivelserne – og hvad man ellers møder på – ja det gør man nok klogt i at forholde sig meget kritisk overfor…”

Læs mere:

» Menneskesynets universalitet som grundlag for evaluering af pædagogiske metoder, organisationsformer og andre tankesystemers anvendelse (2012)

UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring

juni 14th, 2016

Når man taler om tværfaglig koordinering, så forgår det ofte på en rationel og strukturel måde i for af ansvars- og opgavefordeling. Men det er ikke den form for koordinering, der er behov for indenfor det brede felt for psykisk overbelastning og ustabilitet. Det, der er behov for, er en grundfaglig koordinering, så at man indenfor for alle områder forholder sig til problemstillingerne ud fra det samme grundlæggende faglige paradigme.

Forståelsen for hjernens udvikling og lagerstyring er den eneste af disse faglige områder, der tilhører det naturvidenskabelige område, og dermed også er i stand til at have status af at være kontekstfri i sin tilgang og forståelse af udviklingen af og beskyttelse af den individuelle integritet og personlighed. De øvrige faglige områder, tilhører de pseudovidenskabelige områder, og er dermed kultur og kontekst bestemte, og kan ikke danne grundlag for en generel faglig koordinering uden at blive “varmluftige”.

Så den grundforståelse, der bør ligge til grund for koordineringen på tværs af de forskellige områder, er forståelsen for, at hjernen er en muskel, der udvikles og påvirkes i sammenspillet med stimuli fra omgivelserne. Men også en muskel der rummer essensen af vores livserfaring, som vi kan trække på, når vi skal vurdere de ting, der foregår omkring os – og derudfra reagere konstruktivt – til beskyttelse af vores egen stabilitet og integritet. Og i tilfælde af psykisk overbelastning og ustabilitet, bør man så vidt muligt undgå at begynde at symptombehandle, sådan som det ret tit og ofte sker. Men i stedet forholde sig til, hvad der i hvert enkelt tilfælde skal til, for at stabilisere overbelastningen / ustabiliteten.

Videnskabsetik (2012)
“Det er ikke alt anvendelse af de eksakte videnskaber (naturvidenskaberne) – der er naturvidenskabelig. En del af det, der foregår i anvendelsesfasen, er pseudovidenskabelig – for anvendelsen vil ikke kunne eftervises eksakt – og give det samme resultat uanset tid og sted…

Hele det pseudovidenskabelige område (det humanistiske) – bygger på mange antagelser – der ikke er videnskabelig eksakte. Så sandhedsværdien af pseudovidenskabelige konklusioner vil altid være afhængig af tid og sted.

Det er for eksempel en pseudovidenskabelig sandhed, at diabetikere ikke kan tåle at spise sukker. Hvis blodsukkeret er lavt, bør diabetikeren spise noget sukkerholdigt for at undgå et insulinchok. Så den sandhed afhænger af de faktorer der påvirker blodsukkerniveauet – og er dermed ikke eksakt og uafhængig af tid og sted.

En pseudovidenskabelig teoretisk referenceramme definerer et afgrænset “filter” / synsvinkel. Fordelene ved at bruge disse “filtre” er, at de rummer en systematisk måde at vurdere på, og dermed kan de bidrage til at se nogle tendenser, mønstre og sammenhænge. Men “løsrevne” pseudovidenskabelige sandheder bliver ofte diffuse, misvisende eller intetsigende.

Der er som ofte altid noget om noget – men under hvilke vilkår og forudsætninger?”

» Videnskab, pseudovidenskab – og uvidenskabelige pseudosandheder

“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Det socialpsykiatriske område (2016)
Det, der ligger til grund for de voldsomt belastede miljøer indenfor det socialpsykiatriske område, er en kompleksitet af menneskelige problemstillinger, på et niveau der er de menneskelige umuliges opgave for de ansatte.

Der er flere lag i problemstillingerne, der kræver særskilt opmærksomhed, for at finde løsninger på.

Det ene problem er selvfølgelig de skrabede normeringer, der er præget af stopurspolitik. Så de ansatte lever under et konstant tidspres for at lave de opgaver, der er på programmet på den afsatte tid. Det indebærer selvfølgelig et risikomoment, hvor der ikke skal meget til for at overskuddet til at opretholde den opmærksomhed, der er nødvendig for mennesker, der arbejder med voldsomme og ustabile mennesker. Det er en umiddelbar synlig problemstilling, der også nemt kan rettes op på, med en øget normering, der nedsætter tidspresset på de ansatte.

En anden problemstilling er mennesker med psykiske problemer i kombination med alvorlige behandlingskrævende misbrugsproblemer. Den gruppe mennesker bør der findes en særskilt løsning for, så de ikke belaster miljøerne for de mennesker, der udelukkende har en psykisk problemstilling, som de har brug for aflastning og hjælp til at få afklaret og stabiliseret under nogle beskyttede rammer. Mennesker, der af forskellige grunde, har nogle psykiske problemstillinger, som de har brug for aflastning til, får det jo ikke bedre af, at komme til at bo sammen med mennesker, der har alvorlige misbrugsproblemer. Der er da ikke er mange andre, der kan holde ud til at leve og bo sammen med mennesker, der har alvorlige misbrugsproblemer, uden at opfatte det som en belastning? Men løsningen på den problemstilling kan måske være lidt svære at finde en løsning på? For det vil kræve en noget mere samarbejde og koordinering i den generelle visitation til de socialpsykiatriske tilbud. Og på det punkt er systemernes verdner jo altid meget bureaukratiske, langsommelige og usmidige.

Så er der en tredje problemstilling, der heller ikke umiddelbart findes en let løsning på. Det er modsætningsforholdet mellem den måde man tænker “helbredelse” og “normalisering” af psykisk lidelser i den psykiatriske verden og den socialpsykiatriske verden. De arbejder ud fra to vidt forskellige menneskesyn.

Som de fleste, der ved bare en lille smule om psykiske lidelser, ved, så er det ret tit og ofte en konkret situation eller oplevelse, der generer / “kickstarter” den psykiske ustabile tilstand. Men i den psykiatriske verden er man ret tit og ofte ensidigt fokuseret på at “reparere” problemet som unormale menneskelige reaktioner hos den, der reagere ved at være menneskelig påvirket af et eller andet, der er sket i en eller anden konkret sammenhæng og situation. Det vil sige, at man symptombehandler de menneskelige reaktioner på konkrete oplevelser i konkrete situationer i konkrete sammenhænge. Og på den måde “normaliserer” man den kulturelle / sociale sammenhæng, hvor den konkrete oplevelse og situation, der generede / “kickstartede” den psykiske ustabile tilstand – og stigmatiserer den, der bliver personlig påvirket af det, der er sket. Det vil sige, at meget af det, der foregår i den psykiatriske verden, er en stigmatisering af menneskelige reaktioner på konkrete livssituationer, der så “normaliseres” / “behandles” ved at “dæmpe” reaktionerne – ret tit og ofte med medicin. Så det er en symptombehandling af menneskelige reaktioner på det, der er sket i en bestemt social kontekst.

Det vil sige, at mennesker reelt ikke bliver “behandlet” til et “normalt” liv, der hjælper dem videre i forhold til den problemstilling, der skabte den ustabile tilstand – i det psykiatriske system. Der dæmper man bare reaktionerne. Den efterfølgende “behandling” / stabilisering / socialisering, der skal bringe mennesker videre i livet, ligger så udelukkende i det socialpsykiatriske system. Men de mennesker, der er beskæftiget indenfor den socialpsykiatriske verden, har nødvendigvis ikke den fornødne viden og indsigt, der sætter dem i stand til at forholde sig til den oprindelige problemstilling, der genererede den psykiske ustabile tilstand, der så efterfølgende er blevet symptombehandlet i det psykiatriske system. Og hvis ikke mennesker på et eller andet tidspunkt får de ydre sociale input og muligheder, der stabiliserer den oprindelige problemstilling – så bliver de aldrig “helbredte” og kommer fri af den psykiske ustabile tilstand, der blev “kickstartet” af en konkret oplevelse i en konkret situation. Det, der “helbreder” mennesker, er individuelt “passende” sociale aktiviteter og gensidigt menneskelige ligeværdige sociale relationer i de sociale sammenhænge mennesker indgår i.

Så en hel del af det, der generer de voldsomt belastede miljøer indenfor det socialpsykiatriske område, kan ikke løses internt indenfor det socialpsykiatriske område. Det kræver forandringer i nogle af de sammenhænge, som det socialpsykiatriske område er samarbejdsmæssigt koblet sammen med. Og den forandring, der er alvorligt påkrævet, er en forandring internt i det psykiatriske system. Så det menneskesyn, der ligger til grund for behandlingen i det psykiatriske system, ligger mere på linie med det, der foregår i den socialpsykiatriske verden. Så overgangen mellem de to verdner bliver mere flydende, fordi de så i højere grad “taler samme sprog”.

» Sikkerhedsregler på bosted blev brudt, og en kvinde mistede livet (2016)

» Endnu en ansat knivoverfaldet på bosted (2016)

» Anna om sit bosted: “Havde det bedre som hjemløs” (2016)

Det psykiatriske område (2016)
Den normale praksis indenfor den psykiatrisk felt er at symptombehandle den psykiske ustabilitet som et problem, der “sidder fast på” det enkelte individ. Men dermed stabiliserer man den psykiske ustabilitet til et liv i det psykiatriske system, som er den sociale kontekst “behandlingen” finder sted. Men ikke til et liv udenfor det psykiatriske system, hvor der eksisterer en helt anden social kontekst.

Der er dog et konkret eksempel på, hvordan man ved at tænke stabilisering af psykisk ustabilitet som et spørgsmål om afgrænsning og prioritering af ydre påvirkninger og aktiviteter kan helbred skizofreni:

» Skizofrenien forsvandt da han begyndte at løbe

Adfærdspsykologiske forsøg og eksperimenter indenfor det sociale område (2016)
Ifølge dansk lovgivning skal alt den behandling mennesker tilbydes i det danske sundhedsvæsen være naturvidenskabelig dokumenteret. Hvis ikke den behandling, mennesker tilbydes i det danske sundhedsvæsen, er naturvidenskabelig dokumenteret, så kaldes det adfærdspsykologiske forsøg med mennesker. Og det er ulovligt, kriminelt og strafbart at praktisere adfærdspsykologiske forsøg med mennesker i det danske sundhedsvæsen. Hvis man derudover legaliserer adfærdspsykologiske forsøg ved at påberåbe sig videnskabelig dækning for det, så er der tale om videnskabelig fusk og svindel. Hvilket også er strafbart.

Hvorvidt den samme videnskabelige etik gør sig gældende indenfor andre områder af den offentlige sektor?

I hvilken udstrækning man i det danske samfund har en speciel lovgivning, der legaliserer adfærdspsykologiske forsøg med mennesker baseret på sociale og personlige fordomme indenfor de sociale områder? Det er mit kendskab til jura ikke godt nok til at vurdere. Men det ændrer ikke noget ved, at der er tale om adfærdspsykologiske forsøg og eksperimenter med mennesker baseret på sociale og personlige fordomme. Jura eller ej.

» Dårlig etik? Kommuner køber kurser i sygdomssvindel (2016)

I form af hvilken “faglighed”, Lars Søndergård underviser kommunale ansatte i sygdomssvindel, står hen i det uvisse. For det er ikke som psykiater. Indenfor dette felt er han færdig.

» Styrelse griber ind: Lars Søndergård færdig som psykiater (2016)

Det virker lidt besynderligt, hvorfor lægekonsulenter, der allerede én gang har vist sig at være på kant med den lægefaglige etik, ikke bliver stoppet? For det er jo ikke i kraft af deres faglighed, at de forsætter deres praksis? Kun deres personlige fordomme og meninger om mennesker.

» Byrådet vil til bunds i Manniche-gate (2014)

Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet (2015)
“Alt det, vi oplever livet igennem, bliver lageret i hukommelsen. Men hjernens hukommelsessystem er en kompleks og finmasket størrelse, der bliver individuelt opbygget i de første år af vores levetid. Og det tjener blandt andet det formål, at vi bliver i stand til at navigere konstruktivt og effektivt i livet, med udgangspunkt i de erfaringer vi får lagret i hukommelsen livet igennem. Så når man dyrker hukommelsestab som et must i mentale transformationskoncepter, så smadrer man blandt andet menneskers evne til at reagere konstruktivt i fremtidige situationer, herunder at beskytte egne personlige grænser.

Vi er kun i stand til at reagere og agere konstruktivt med udgangspunkt i det indbyggede hukommelsessystem, som vi hver især har fået opbygget med en lang række forskellige oplevelser livet igennem. Og med mindre man brug for at praktisere en eller anden form for sekterisk bevidsthedsstyrende tankekontrol for at nedbryde menneskers personlige grænser og få dem til at agere som små grænseløse forsøgsdyr og robotter, så burde det jo heller ikke være noget problem?”

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet

» Vi er vores hjerner (Kristeligt Dagblad)

Diagnoser og tankesystemer (2014)
“Et samfund baseret på udlevelse af fantasifulde rollespil, diagnosekonstruktioner og minoritetskarakteristikker

Når vi bygger hele den sociale samfundsmodel på en systembaseret registrering af individets “tilhørsforhold” til de mange forskellige roller, diagnosekonstruktioner og minoritetskarakteristikker, bliver det for alvor absurd. For så bliver den enkeltes muligheder for helstøbte liv, “helbredelse” og “normalintegration” koblet op på, i hvilken udstrækning det kan lade sig gøre at revolutionere hele samfundsmodellen af roller, diagnosekonstruktioner og minoritetskarakteristikker.

Så får vi fænomenet – de fremmedgjorte samfundsborgere, der bliver påduttet en ydre stereotyp identitet, der slet ikke handler om dem. De stereotype identiteter er andre menneskers opfindelse.”

» Diagnoser og tankesystemer

Stereotype identiteter og mangesidede personligheder (2014)
“”Melodien” i den måde man i et samfund konstruerer diagnoser og sociale minoritetskarakteristikker er ret enkel.

Og det er den samme “melodi” uanset hvilken form for normafvigelse, der er tale om: Mental, fysisk, åndelig eller social status og livsstil.

Konstruktion af diagnoser og sociale minoritetskarakteristikker
Diagnoser og minoritetskarakteristikker bliver konstrueret ved, at en gruppe mennesker bliver enige om, at der er noget sært og underligt ved nogle af de andre. Så sætter de sig ned og laver en liste over alle de ting, de har observeret og synes, der er afvigende ved de andre. Når listen er færdig, laver de et sammenkog til en definition på en personlighedstype. Derefter sætter de sig ned og tænker over, hvad de kan gøre ved dem og udsætte dem for, de der andre – så de kan blive lige så “normale” som dem selv.

Men der mangler ligesom nogen i den konstruktion – og det er de mennesker, som diagnoserne og minoritetskarakteristikkerne skulle handle om.”

» Stereotype identiteter og mangesidede personligheder

Organisationsudvikling og sammenhængskraft: Dialog & Dagsorden (1994 – 2013)
For at skabe dialog kræves der en fælles dagsorden, som dialogen kan være centreret omkring.

En dagsorden kan være mange ting. Det kan være den form for dagsorden, som de fleste kender fra møder. Men det kan også være et begreb, som for eksempel begrebet tilgængelighed. Det kan være en overordnet rammestyring, som for eksempel servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og selvbestemmelse. Det kan være en struktur for videndeling, som alle kan relatere sig til. Og det kan være biologiske / konstanter til vurdering af spørgsmål om liv, død og menneskelig trivsel.”

Eksempler:

  • Biologi / Naturvidenskab: Liv, død og trivsel
  • Struktur: Koordinering af opgave- og videndeling
  • Rammestyring: serviceloven
  • Begreb: Tilgængelighed

» Organisationsudvikling og sammenhængskraft: Dialog & Dagsorden (2013)

Hjernens udvikling hos for tidligt fødte børn (2010 – 2012)
Et af de områder, hvor man er meget langt fremme i forståelsen for sammenspillet mellem ydre stimuli og hjernens udvikling, er området for tidligt fødte børn.

Hos børn, der er født for tidligt, er hjernen ikke fuldt udviklet. Men man har god erfaring med, hvordan man i kraft af ydre stimuli kan træne del af hjernen, der er fuldt udviklet, til at overtage nogle af de funktioner, som den beskadigede del af hjernen varetager hos børn, der er født med en fuldt ud færdigudviklet hjerne.

Selve træningen står forældrene for. Forældre til for tidligt fødte børn bliver indlagt sammen med barnet, og de står for den praktiske træning. Træningen består af en kombination af fysisk kontakt med forældrene, hvor barnet med jævne mellemrum bliver taget ud af kuvøsen, og lagt på brystet hos en af forældrene, og dermed får den basale fysiske menneskelig kontakt. Herudover suppleres der med konkrete øvelser i form af løft til at udvikle balanceevnen, lyde, billeder mm.

På den måde stimuleres den del af hjernen der er intakt, til at udvikle en struktur der sætter den i stand til at overtage funktionerne fra den del af hjernen, der er defekt ved fødslen. Det, der er væsentligt at bemærke ved denne træning, er, at der tale om en kombination af følelsesmæssige stimuli (Den tætte fysiske kontakt med forældrene) og fysiske øvelser.

» Videnscenter for Tidligt Fødte Børn

Området for genoptræning af senhjerneskadede (2009)
Hvordan man hos senhjerneskadede i kraft af fysisk træning kan træne den intakte del af hjernen til at overtage nogle af funktionerne hos den del af hjernen, der er beskadiget, er Anne Meiniche et godt eksempel på.

“Anne Meiniches både rørende og barske beretning om at komme ud for det, der ellers kun sker for de andre: En invaliderende trafikulykke, efterfølgende 28 timer på operationsbordet og 5 uger i koma. Om at finde tilbage til livet som 65% invalid, om kampen for at holde sammen på familien (mand og fire små piger!). Og om et dansk sundhedssystem, der udretter mirakler, men også er skandaløst mangelfuldt. Anne Meiniche (f. 1965) beretter om den trafikulykke, hvor hun kvæstes livsfarligt og hendes seksårige datter brækker ryggen. Om tiden derefter – om sygehusvæsenets og det offentlige systems rolle, genoptræningen og det enorme pres på familien.”

» To kaffe og en staveplade, Anne Meiniche (2009)

Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management (2008)
“Social- og sundhedsområderne: Hospitaler, hjemmepleje og døgninstitutioner – har i de senere år gennemgået en organisatorisk omstilling til moderne ledelsesformer. /l. 15., s.1/

I efteråret 2007, blev der sat fokus på botilbud for voksne udviklingshæmmede – og en række eksempler på svigt og overgreb, blev eksponeret i nyhedsmedierne. Der var blandt andet eksempler på et omfattende brug af magtanvendelse overfor beboerne, lemfældig brug af medicin, og mangel på lovpligtige indberetninger om den faglige praksis på bostederne. /k1, k2, k3 og k4/

Problemformulering
Opgavens formål er at belyse sammenhænge mellem: Moderne management som ledelsesform indenfor social- og sundhedsområderne; og dannelse af en faglig praksis, der som ovenstående eksempel, får karakter af svigt overfor målgruppen.

Social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber, er det empiriske genstandsfelt for opgavens teoretiske perspektiver på dannelse af faglig praksis. Praksisfællesskaberne beskrives på baggrund af forskningslitteraturs analyser og resultater.

Da det er opgavens formål, at belyse sammenhænge mellem ledelsesform og faglig praksis, vil der blive inddraget flere forskellige teoretiske perspektiver, som på forskellig vis ville kunne bidrage til at belyse disse sammenhænge. Da det kan være problematisk at sammenblande flere forskellige teoretiske perspektiver i samme analyse, pga. forskelle i de teoretiske begrebers definitionsgrundlag, holdes analyserne med de forskellige perspektiver adskilte, og kun konklusionerne sammenfattes.”

“3. Sammenfatning og perspektivering
Det har været opgavens sigte at belyse sammenhænge mellem moderne management indenfor social og sundhedsområderne – og dannelse af en faglig praksis, der får karakter af svigt overfor målgruppen.

Lederens valg af rolle, har stor betydning for fællesskabets dynamik. En leder der orienterer sig mod de elitære netværker, påvirker medarbejdernes og brugergruppernes ståsteder i fællesskaberne, så deres muligheder for at opnå fuldt medlemskab af fællesskabet bliver meget begrænsede. Det kan indebære, at det bliver svære for medarbejderne og brugergrupperne, at synliggøre behov der ikke ses og opfattes ud fra lederens og det politiske systems perspektiv, og dermed får svære ved at argumentere for nødvendigheden for ressourceanvendelse til behov der er medarbejderdefinerede og brugerdefinerede. Det kan indebære, at der opstår svigt, fordi individuelle problemstillinger der ligger ud over definitionerne i de standardiserede serviceydelser bliver overset og ignoreret – og dermed ikke indgår i vurderingen af hvilke ressourcer til serviceydelser, der er behov for at tildele den enkelte bruger.

Kontraktstyringsprincippet, har betydning for hvilken form for erfaringsdannelse der kommer til at præge den faglige praksis. Jo mere serviceydelserne bliver standardiseret og fastlagt i rutiner og tidsplaner gennem kontraktstyring, jo mindre bliver råderummet og incitamentet til at professionsmedarbejderen, udvikler og lære at anvende viden-i-handling og refleksion-i- handling. To former for erfaringsdannelse, der netop sigter mod situationsbetinget problemløsning af uforudsete variable, som arbejdet med mennesker netop er meget præget af. Ud fra dette perspektiv kan der opstå svigt, gennem professionsmedarbejderens manglende evne til at praktiserer refleksion-i-handling, når hverdagen møder på ustabile og uforudsigelige behov fra brugergruppen.

Incitamentet for at medarbejderen udvikler evnen til at praktisere refleksion-i-handling svækkes af det formelle lovpligtige krav om at medarbejderen praktiserer standardiserede serviceydelser.
En anden problematik er målgruppen og medarbejdernes placering i praksisfællesskaberne. Deres mulighed for at opnå fuldt medlemskab er begrænsede, pga. af den formelle styring af arbejdets tilrettelæggelse og ressourceforbrug. Det giver et dilemma – at muligheden for fuldt medlemskab er begrænsede til formelle aftaler – og der samtidig er krav til selvstyring. En selvstyring, der fordrer høj grad af selvdisciplin og behovsundertrykkelse ved situationsbetingede behov – der ikke er omfattet af de formelle kontrakter omkring serviceydelser. Så der ligger ikke en juridisk forpligtigelse til at modsvare de situationsbetingede behov – som der heller ikke er en formel ressourcefordeling til at praktisere.

En mere uddybende analyse af problemstillingen kunne være relevant, med mere konkrete empiriske analyser af, hvordan ressourceforbruget planlægges og hvilken fleksibilitet, der gives råderum for, til at prioritere situationsbetingede behov – for både medarbejdere og målgruppen.

Det kunne for eksempel gøres med udgangspunkt i udformningen af hvordan kontrakter med brugerne udformes, og hvilke muligheder der er for at indarbejde nogle variable. Men også en analyse af, om kontrakten udformning er realistisk i forhold til de konkrete problemer, der er potentiel mulighed for, ville kunne opstå i hverdagen. Her henvises til eksemplet i bilagsmaterialet. /bilag 1, 2, 3/ . Hvor det for eksempel kunne være relevant at belyse hvilke værdier og normer der ligger til grund for om de faktorer der indgår i funktionsbeskrivelsen, og om de normer og værdier harmonerer med brugergruppens behov, ønsker og værdier. Ligesom det kunne være relevant at lave en empirisk analyse af, hvordan disse handleplans dokumenter indgår i den politiske administrations sagsbehandling.

Afslutningsvis vil jeg evaluere opgaven ud fra en arbejdsmetodisk synsvinkel. Valget af empiri baseret på forskningslitteraturs analyser og konklusioner – har givet muligheden for at beskrive problemstillingen i et mere overordnet og generelt perspektiv. Den efterfølgende belysning med forskellige teoretiske perspektiver får dermed den samme generelle og overordnede karakter. Den arbejdsmetodiske tilgang har været god til at identificere nogle mulige problematikker, der er relevante for opgavens problemstilling.

Som det fremgår af afsnit 2, så viser denne opgave også at nogle teoretiske perspektiver er mere velegnede til at belyse empiri, der er baseret på forskningslitteraturs analyser og konklusioner end andre. Dermed kan opgavens analyser også bruges som udgangspunkt til vurdering af hvilken form for empiri, det kunne være relevant at inddrage til videre belysning af problemstillingen, ved at tage udgangspunkt i hvilke teoretiske perspektiver, det kunne være interessant at bruge som analytisk perspektiv – som for eksempel intersektionalitet.

Som tidligere professionsmedarbejder indenfor social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber, har opgavens problemstilling direkte relevans for mine egne praksis erfaringer. Den subjektivitet jeg har med fra min praksiserfaring, har for mig haft den motiverende fordel, at jeg har haft let ved at identificere sammenhænge mellem de teoretiske perspektiver og den praksis jeg kender.

Ulempen ved at arbejde med en problemstilling jeg kender fra praksis, har været, at det gør det svært at fastholde objektiviteten ved anvendelsen af de analytiske perspektiver. Den problematik har influeret meget på arbejdsprocessen med opgaven, der som arbejdsmetodisk erfaring har været lærerig.”

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management (2008)

Specialpædagogik for voksne udviklingshæmmede (2002 – 2007)
Den pædagogiske problemstilling, der var central i den periode, jeg var beskæftiget indenfor området, var implementeringen af en større forståelse for udviklingen af sprog, hos mennesker der havde forskellige former for medfødte handicaps.

En af dem der var eksponent for at fremme en større forståelse for den sproglige udvikling hos mennesker med medfødte handicaps, var den norske psykolog Per Lorentzen. I den periode jeg var beskæftiget indenfor området, var Per Lorentzen tilknyttet gruppen af specialkonsulenter, der fungerede som eksterne sparringspartner, som ansatte indenfor det specialpædagogiske område kunne trække på, i den udstrækning der var behov for det.

Jeg deltog på nogle temadage med Per Lorentzen i maj 2006. Temadagene var fællearrangement for nogle af bostederne i Københavns kommune.

» Fra tilskuer til deltager – Samspil og kommunikation med voksne udviklingshæmmede, Per Lorentzen

» Fra tilskuer til deltager, Mine noter fra temadage med Per Lorentzen, maj 2006

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv, Min erfaringsbeskrivelse fra perioden indenfor det specialpædagogiske område.

Begrebet tilgængelighed (1994 – 1995)
Hos Center for Ligebehandling af Handicappede arbejdede jeg med dokumentation, definition og implementering af begrebet tilgængelighed.

Min tilgang og mit ståsted i forhold til de centralpolitiske sammenhænge var noget utraditionel. Dels var der arbejdsformen. De gamle ministerielle sammenhænge var præget af en indgroet sagsbehandlerkultur. Der sad hver medarbejder på hvert sit kontor og passede sine egne sager. Den mere åbne og samarbejdsorienterede projektarbejdsform, som jeg kom med, var ret ny for den verden.”

“Den største succes var dog, at de dokumenterende projekter, der kom ud af det, blev startskuddet til, at begrebet tilgængelighed blev et nyt omdrejningspunkt for den måde man fremadrettet arbejdede med handicappolitiske kravspecifikationer på. Det gjorde det lettere for de forskellige handicapgrupper at stille konkrete krav til både byggeri og informationsmateriale. Et af de konkrete resultater blev også en offentlig bevilling til, at man på Hjælpemiddelinstituttet oprettede et center for tilgængelighed, der skulle arbejde mere fagspecifikt videre med begrebet i relation til byggeri.”

» Begrebet tilgængelighed (1994 – 1995)

Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik (1991)
1.5. Problemkonkretisering
Dette projekts sigte, er med udgangspunkt i de eksisterende forhold for ældregruppen, at pege på hvilke mulige strategier og planer, der bør satses på, hvis man ønsker en omstilling af det offentliges rolle, som tager sigte mod en større demokratisering og mulighed for forskellighed i livsform/livsværdi for den enkelte.

Aalborg kommune er valgt som lokalitet til vurdering af “planlæggerrollen” . Dette er gjort af hensyn til fordelene ved egen lokaltilknytning, samt at Socialforvaltningen pr. 01.01.1991 omlagde strukturen på ældreområdet. Det skønnede jeg ville give nogle muligheder for at få indblik i hvilke tanker og overvejelser, der er gjort mht. relationen mellem brugeren og det offentlige.

Problemformulering
I hvilken form/grad kan det i Aalborg kommune lade sig gøre at realisere en langsigtet planlægning af ældres boforhold, som tager hensyn til folks forskelligheder set med livsformsteoriens øjne, samt giver folk mulighed for selv at tage stilling til og vælge blandt de bomuligheder der reelt er, eller kan realiseres.

Arbejdsmetode
Da projektet sigter mod perspektiver, fordrer det et overblik over faktorerne ved planlægning af boforhold for ældre, samt en bevidsthed om hvilke generelle tendenser og udviklingstræk, der er i samfundet. Arbejdsgangen har da været, at danne nogle teser og mulige løsninger gennem artikellæsning, overværelse af brugermøder, pjecer, planer mm. Herefter har jeg gennem interview med personer indenfor Aalborg Kommune, som dækker den faglige viden omkr. planlægningen af boforhold for ældre i kommunen, suppleret mit kildemateriale, samt diskuteret mulige løsningsforslag.”

Kap 5: Konklusion
Jeg vil sammenfattende opfatte det svære i at håndtere en helhedsorienteret projekttilgang, som indeholder aspekter fra den fysiske, sociale og indre verden, som et udtryk for, at denne sammenhæng er svær at finde i de eksisterende samfundsstrukturer.

De aspekter omkring ældre, ældres boforhold, som jeg har været i berøring med, gennem dette projektforløb, har givet mig et indtryk af, i hvor høj grad alt er præget af rationalisering, – penge og politisk magt. Noget der giver sig udslag i manglende evne til at give plads til de individuelle forskelligheder.

Dog er der muligheder for små skridt, også indenfor den overordnede planlægning i kommunerne, trods de klemte vilkår, som de er i økonomisk og lovmæssigt. De faktorer, som jeg har fundet væsentlige er informationssiden, og en fremtidig rolle som konsulenter og rådgivere, frem for udbydere og totalløsninger. Det er de små skridt, som planlæggeren med mit ideologiske sigte kan tage.”

» Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik (1991)

SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)
…om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder…

Siden omhandler problemstillinger, der ligger til grund for sygdomsopfattelser og dertilhørende behandlinger.

Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt.

Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater.

Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om.

Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.

(Sundhedsprofiler bygger videre på nogle af indlæggene fra en blog, der startede på Kristeligt Dagblads blogside: eftertanke.dk, der blev nedlagt januar 2013. Der kan forekomme en del døde link i de overførte indlæg fra den oprindelige blog.)

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

Personlige livsoplevelser, integritet – og hjernens lagerstyring (1987 – 2016)
“Hjernen er en muskel, der udvikles og påvirkes i sammenspillet med stimuli fra omgivelserne. Men også en muskel der rummer essensen af vores livserfaing, som vi kan trække på, når vi skal vurdere de ting, der foregår omkring os – og derudfra reagere konstruktivt – til beskyttelse af vores egen stabilitet og integritet. Og i tilfælde af psykisk overbelastning og ustabilitet, bør man så vidt muligt undgå at begynde at symptombehandle. Men i stedet forholde sig til, hvad der i hvert enkelt tilfælde skal til, for at stabilisere overbelastningen / ustabiliteten.”

» Personlige livsoplevelser, integritet – og hjernens lagerstyring

TROSVINKLER (196* – 201*)
…om trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet…

Trosvinkler er et forsøg på at visualisere og beskrive nogle måder, hvorpå man kan forholde sig til det abstrakte univers som tro, åndelighed og spiritualitet er.

(Trosvinkler bygger videre på nogle af indlæggene fra en blog, der startede på Kristeligt Dagblads blogside: eftertanke.dk, der blev nedlagt januar 2013. Der kan forekomme en del døde link i de overførte indlæg fra den oprindelige blog.)

» TROSVINKLER (196* – 201*)

EU og demokratiet?

april 8th, 2016

Jeg har i eftermiddag været til en interessant konference inde på Christiansborg: Europa og forpligtigelserne i FN’s flygtningekonvention – i et historisk og aktuelt perspektiv.

Min egen personlige kritik, af den måde man har håndteret flygtningesituationen i Europa. Er og har hele tiden været, at flygtningene er blevet gidsler i et politisk magtspil.

Programmet var repræsenteret med forskellige synsvinkler. Den oplægsholder, jeg selv syntes var mest informativ interessant, var Niels Bertil Rasmussen, Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark.

For den information, der jo drukner i personlig mudderkastning i offentligheden, er, at EU’s fordelingsnøgle til at håndtere flygtninge i EU ikke har fungeret. På “tegnebrættet” så skulle EU have en fælles registrering og en fælles fordeling af flygtningene blandt de forskellige lande. Ikke kun som antal, men også ud fra hvilke lande de måske ville fungere og trives bedst i. Sammen med økonomisk og administrativ hjælp fra EU, så det ikke betød noget rent økonomisk og administrativ, hvilke lande der tog få eller flere flygtninge. Men den fordelingsnøgle har bare ikke fungeret i praksis. Fordi EU er en bureaukratisk kolos på lerfødder. Reaktionshastigheden er simpelthen for langsom. Og i stedet så opstår der denne her politiske mudderkastningssituation. Men kritikken burde reelt rettes mod den dårlige koordinering internt i EU.

Man kan på sin vis sige, at netop håndteringen af flygtningesituationen i EU, har vist hvor ineffektivt og bureaukratisk en institution EU er. Det er jo også den kritik, mange har, i forhold til andre områder, men når det gælder flygtningeområdet, så har det bare været meget mere tydeligt.

Så koordineringen internt i EU har bare ikke fungeret.

Og så kan man jo derfra stille det spørgsmål, som der jo også er flere og flere, der gør: Er EU så ikke bare et “dødt led” i kæden? Var det ikke bedre, at den generelle koordinering lå i en anden sammenhæng og et andet regi? Et regi, der var bedre til at forestå en mere konstruktiv fordeling og koordinering af flygtninge til de forskellige lande, så man undgik, at flygtninge bliver kastebold, i et politisk magtspil?

Der var også en række andre forhold, der blev beskrevet og gav et godt sammenhængene overblik over en række centrale problemstillinger i Europæisk perspektiv. Men for mig, er netop spørgsmålet om den politiske “gidseltagning” af flygtningene i et magtspil, meget centralt. Det burde man kunne takle med noget bedre og konstruktiv koordinering.

Så det vi oplever nu i forlængelse af flygtningesituationen, hvor der jo er opstået en ret massiv politisk krise, der næsten virker mere eller mindre håbløs at for stoppet op overfor, bør man i stedet rette som en kritik af dårlig koordinering. Det vil være en noget mere civiliseret og konstruktiv vej at gå. Synes jeg :)

Den generelle debat, det kunne være meget nyttigt og konstruktivt at tage på nuværende tidspunkt, ville netop en være debat om EU’s rolle som koordinator på flygtningeområdet. I stedet for alt den politiske “mudderkastning”. Sådan noget kommer der sjældent noget konstruktivt og godt ud af. (Undtagen for de levebrødspolitikere, der kan bruge det til at score nogle stemmer til næste valg, så de kan få nogle ekstra pensionstillæg til deres “gamle dage” :) )

» Demokrati?

» Samfundspolitisk styring og regulering