Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Archive for the ‘System’ Category

Læger der er til alvorlig fare for patienternes liv og helbred

fredag, marts 17th, 2017

Det kom til at tage 7 år, at få foretaget en fuldstændig banal overflytning fra det diabetiske behandlingsområde (På daværende tidspunkt specifikt Bispebjerg) til en praktiserende læge. Det første forsøg i 2012, var en regulær katastrofe – og den katastrofe har været ved at koste mig livet og mit som udgangspunkt gode helbred.

Jeg har på nuværende tidspunkt haft det held, at jeg har fået en overflytning til en anden læge, der lykkeligvis har en lægefaglig seriøs tilgang og holdning til mig som patient.

Jeg er ifølge de første helbredstjek hos den nye læge, sluppet fra det her ret katastrofale forløb, uden at have fået helbredsmæssige varige men at det.

Min evne til at regulere min diabetes og passe godt på mig selv, reddede så mit liv og helbred, trods de ret alvorlige og kritiske omstændigheder, det kom til at foregå under.

Men det er da hasard med mit liv og helbred på et plan, der må siges at være uforsvarligt.

Relevant lægefaglig dokumentation
Hvad der lå til grund for, at den læge jeg i 2012 bad om at hjælpe mig med en hurtig overflytning væk fra det diabetiske behandling område (På dette tidspunkt specifikt Bispebjerg hospital), inden de helbredsmæssige alvorlige ting jeg havde været udsat for der, risikerede at koste mig livet, svigtede sit ansvar som læge og ikke tog mig og mit liv alvorligt? Ja – det ved jeg ikke.

For det skyldtes ikke mangel på lægefaglige informationer.

For den pågældende læge fik fuld adgang til min journal på Bispebjerg hospital. Og fik dermed adgang til de lægefaglige informationer, der fremgår af de diabetes vandrejournaler, som jeg selv som patient fik et papirprint af. Jeg har gemt nogle af de sidste vandrejournaler fra perioden på Bispebjerg.

Og de lægefaglige informationer, man kan læse ud af de diabetes vandrejournaler, er blandt andet: At jeg har haft diabetes 1 siden 1989, at jeg har et godt helbred (mine helbredsresultater ved blodprøver ligger alle sammen indenfor det acceptable normalområde). Og det fremgår også at jeg selv regulerer insulinen løbende med udgangspunkt i de blodsukkermålinger, jeg tager.

Så alene de lægefaglige informationer var fuldt ud tilstrækkelig til at lave en hurtig overflytning. Hvis der er tale om en ukompliceret patient med et godt helbred, som mig, så er der ikke behov for flere informationer.

Men trods det, at den pågældende læge fik adgang til de lægefaglige informationer, der var nødvendige for at lave en hurtig overflytning væk fra det diabetiske behandlingsområde (på det tidspunkt specifikt Bispebjerg), inden det kostede mig livet, så svigtede hun sit ansvar som læge, ved ikke at tage mig og mit liv alvorligt og bragte mit liv og helbred i alvorlig fare, da jeg efterfølgende kom til at stå uden læge i 5 år (af gavn), mens jeg krattede rundt for, at få noget opbakning og hjælp til at få et skiftet til en anden læge, der var noget mere lægefaglig seriøs i sin tilgang til mig som patient. En læge, der gad tage mit liv og helbred alvorligt. En læge, der var lægefaglig seriøs i sin tilgang til mig som patient.

» Læs eventuelt mere HER: Helbredshistorik (2017)

Indberetningspligt?
Hvorvidt læger i det danske sundhedsvæsen har indberetningspligt, når de får lægefaglig dokumentation på, at der foregår ting indenfor et behandlingsområde (Diabetes 1 – og her specifikt Bispebjerg og Amager hospitaler)? Ja – det ved jeg så ikke.

Men den læge, som jeg i 2012 bad om at hjælpe mig væk fra det diabetiske behandlingsområde (På dette tidspunkt specifikt Bispebjerg) fik som tidligere nævnt fuld adgang til min journal på Bispebjerg. Og hun fik dermed også adgang til lægefaglig dokumentation på, at de ting der foregik indenfor det diabetiske behandlingsområde (Her specifikt blandt andet Amager og Bispebjerg hospitaler), var så katastrofale, at det risikerede at slå patienterne ihjel.

Jeg havde på dette tidspunkt ingen interesse i at køre noget sag på de ting, jeg havde været udsat for indenfor det diabetiske behandlingsområde. Dels var det meste af det formodentlig forældet set i et sagsperspektiv? Og dels så får man som patient intet ud af at køre sager overfor sundhedsvæsnet. Og hvis man, som jeg, har været i stand til at passe så godt på mig selv og mit helbred, at jeg var sluppet fra de voldsomme oplevelser uden at have fået helbredsmæssige mén af det, så handler det mest om bare at komme fri af det – og videre med livet. Der er andre, der slipper mindre godt fra at blive udsat for det behandlingsmæssige katastrofale sjusk, der er foregået indenfor det diabetiske behandlingsområde. Nogen der er blevet alvorligt invalideret af det. Og så er der jo også nogen, der mister livet.

I hvilken udstrækning læger der får lægefaglig dokumentation på, at der foregår ting indenfor sundhedsvæsnet, der er så katastrofale, at det risikerer at slå patienterne ihjel – har en form for indberetningspligt eller ej? Og dermed prøve at sætte en stopper for det, inden det slår nogen ihjel. Ja – det ved jeg så ikke.

Men den læge som jeg i 2012 bad om en overflytning væk fra det diabetiske behandlingsområde, fik som tidligere nævnt fuld adgang til min journal på Bispebjerg, og dermed også adgang til lægefaglig dokumentation på, at de ting der foregik, var så katastrofale, at det risikerede at lå patienterne ihjel.

Og hvad hun så ville bruge den lægefaglige dokumentation til, måtte jo så være op til hende?

» Læs eventuelt mere HER: Helbredshistorik (2017)

En læge, der taler babysprog og vil i kontakt med min sjæl? (2012)
Min nye læge var ikke en udpræget succes. Hun talte babysprog og ville i kontakt med min sjæl.

Jeg var da stået helt af. Det er noget rigtigt skidt. Jeg er bare så død træt at alle de mærkelige adfærdsforstyrrede mennesker. Hvorfor kan de ikke bare opføre sig “normalt”.

Er verden bare generelt så “tosset”?

Men lægen – ja. Jeg havde i telefonen fortalt, at jeg havde været overbelastet – og skulle væk fra Bispebjerg hospital – for de rodede godt og grundigt rundt med min behandling. Og så måtte jeg jo satse på at hende her den nye tog mig alvorligt – og ikke fulgte op på “aben”.

Det gjorde hun så – fulgte op på aben. Det er næsten ikke til at bære.

Men hun begyndte at fedte rundt i – om jeg var “færdig” med institutionsområdet som arbejdsområde? Jeg hældte den igennem. Jeg fortalte at jeg havde været nødt til at melde mig ud af samfundet og stod uden indkomst – for at blive aflastet fra mere amatørpsykologisk pladder. Så sad hun og hoppede i stolen: Så du er bare sej – du klarer dig selv. Jeg sagde til hende, at det jo altså ikke var for underholdningens skyld.

Ja der var en helt masse andet også. Noget med at diabetes jo også kunne påvirke psyken. Så hun fedtede godt og grundigt rundt i det hele. Begyndte på – at det jo også var positivt, at jeg havde kunnet leve så mange år med diabetes uden senkomplikationer. Jeg var stået helt af. Hvis det var det eneste jeg fik ud af livet – så ville jeg hellere have været død. Hvorfor helvede kan de ikke holde næsen fra mit liv? Jeg skal nok selv bestemme hvad jeg oplever som positivt. De tænker kun på den selv i det lede system. Jeg er ikke andet end deres lille forsøgsdyrsagtige sygdom. Og jeg hader det. Det er en pest, som de har travlt med at invalidere diabetikere.

Dagen efter min første tid – skulle jeg så have taget nogle blodprøver – og møde fastende. Og da jeg mødte op – sad hun der i receptionen – og begyndte at tale babysprog: Nåh din lille stakkel – og du er fastende. Så skulle jeg lige reduceres til idiot. Jeg svarede – at det jo nok ikke var det, der kom til at slå mig ihjel. Tåbelige menneske. Jeg kunne næsten ikke holde det ud. Jeg fik taget mine blodprøver – uden videre besvær og fnidder. Og så var det ellers ud af døren. Men for pokker, hvor det da gjorde ondt. Så jeg måtte erkende, at jeg havde fået en ny besættende læge, der har lidt problemer med normal voksenkontakt.

Jeg var oppe og få svar på mine prøver ugen efter. Det så alt sammen fint ud – bortset fra noget vitaminmangel. D-vitamin. Så jeg skulle spise nogle tabletter af det. Vi aftalte at jeg skulle komme igen en måned senere. Det er efterhånden 2 måneder siden. Jeg har slet ikke kunnet orke, at skulle gennem mere med den mur af et menneske.

Så begyndte hun også på, at D-vitaminmangel også kunne give depressioner. Det er muligt at det kan give lidt ekstra. Men så hun tog mig slet ikke alvorligt.

Grunden til mine depressioner – er at jeg har været udsat for vold, overbelastning og stress i nogle job – og gentagelsesfejl og rod med min behandling på diabetes ambulatoriet! Og jeg har ikke på noget som helst tidspunkt fået nogen som helst form for opbakning, hjælp og aflastning til at takle de problemer. For der har aldrig været nogen, der har taget mig og mit liv alvorligt – undtagen mig selv.

Men så måtte jeg jo skrive noget mere detaljeret om, hvad det er jeg har været udsat for i mit liv – for at få det banket ud i neon.

Men det er ærligt talt deprimerende, at skulle kæmpe så hårdt for at blive taget alvorligt, af dem der påstår, at de skulle være til for mig. De har jo været ved at slå mig ihjel. Og jeg tilgiver aldrig, de mange ødelagte år af mit liv.

Jeg har aldrig mødt nogen, der ville mig det godt…

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med det…

Jeg kan jo ikke tvinge nogen til at ville mig det godt…

Oprindeligt indlæg fra 2012: » En læge, der taler babysprog og vil i kontakt med min sjæl? (2012)

Andre sider
» Helbredshistorik (2017)

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik (2015)

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1 (2014)

» På Færøerne ville jeg være en “menneskelig normal diabetiker (2012)

» Sundhedsskadelig forsøgspraksis på diabetesområdet giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser (2012)

» Dansk diabetesbehandling er ikke centreret om grundforståelsen for, hvad sygdommen handler om (2011)

» Livet bliver svært, når man skal være enten Gud eller død for at være “normal” (2011)

» Du bliver syg af det sygeliggjorte (2011)

» Flere opgaver og projekter

» Hjemmeside: Livet med diabetes 1

God sagsbehandling handler ikke om regelret retfærdighed!

lørdag, juli 25th, 2015

Retssikkerhed er, forenklet set, når der er sammenhæng mellem den ret og pligt, som borgeren kan læse i loven, og den ret og pligt, som borgeren rent faktisk oplever udøvet af de offentlige myndigheder. Retssikkerhed er, når den, der har magten, og den, magten bliver udøvet overfor, har et forudsigeligt og reguleret forhold. Retssikkerhed er altså konstaterbart, nemlig når systemet virker. Man kan tale om materiel retssikkerhed, som handler om indholdet i en afgørelse – selve bevillingen eller afslaget på bevilling af en ydelse – og man kan tale om processuel retssikkerhed, som handler om spillereglerne for, hvordan afgørelsen skal træffes.

Et system, hvor der er klare og forståelige bevillingsregler (…), hvor der er klare og forståelige regler om, hvordan sager skal behandles, og hvor myndigheden faktisk efterlever spillereglerne og oftest træffer korrekte afgørelser, har en høj grad af retssikkerhed. Modstykket til retssikkerhed er, når afgørelser opleves uden sammenhæng med den relevante lov, den person, afgørelsen er rettet imod, eller det formål, der er med afgørelsen, eller hvor afgørelsen træffes på en måde, hvor borgeren ikke har været inddraget og er blevet hørt på en måde, så det også opleves retfærdigt.

Retfærdighed er ikke at  ret, men at blive behandlet og at færdes ret. Fravær af retssikkerhed vil medføre afgørelser, der synes uretfærdige. Hvorvidt lovgivningen i sig selv udtrykker en retfærdig tilgang til de personer, der berøres af loven, er ikke en del af … [begrebet om retssikkerhed, red.]” (fra bogens side 107).

Læs mere: » Retssikkerheden er under pres i mødte med den offentlige forvaltning (Avisen.dk)

Yderst interessant. Den med “grænsesøgende” sagsbehandling er nok ret typisk for de fleste (Nu omhandler denne artikel handicapområdet) møder med systemernes verden. Og det der gør disse sager svære – er manglen på “lydhørhed” i mødet mellem borger og system.

» Sammenspillet mellem menneskelig etik og lovgivning (2015)

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

» Handleplaner og pædagogik (2012)

» Bureaukrati eller medmenneskelighed? (2011)

Patientsikkerhed og procedurefejl…

søndag, december 2nd, 2012

I systemernes verden dækker begrebet procedurefejl over en blandet omgang forskellige fejlskøn, forglemmelser, udeladelser, smuttere, sjusk og vurderingsfejl, der i sig selv nødvendigvis ikke er katastrofale, men de kan få store konsekvenser, hvis ikke de bliver opdaget og rettet i tide.

Når procedurefejl får alvorlige konsekvenser, og der efterfølgende bliver foretaget en udredning, så handler det om at fordele skyld og ansvar i forhold til den pågældende procedurefejl. Og det, der bliver vurderet, er hvorvidt fejlen er forståelig, og hvem der eventuelt burde have været opmærksom på den. Så det er en udredning af skyld og ansvar.

Udredninger af procedurefejl indebærer i sig selv ikke noget forebyggende. Kun hvis det efterfølgende medfører nogle ændringer i den måde praksis foregår på – eventuelt i form af skærpet tilsyn, en anden ressourcefordeling, ændret samarbejdsstruktur eller ændret lovgivning på et område.

Jeg fik et chok, da jeg fik at vide, at min kusine og hendes mands datter på 2 år var død efter en operation på Rigshospitalet. Det kom fuldstændig bag på mig.

Jeg havde besøgt min kusine, hendes mand og deres datter et par måneder før operationen. I den anledning havde vi selvfølgelig talt en del om den forestående operation, og blandt andet hvad der var af risikomomenter ved den. Der er altid en risiko ved en hvilken som helst operation. Man kan dele operationer op i to risikokategorier: Akutoperationer og planlagte operationer. Der er altid størst risikofaktorer ved akutoperationer. Der skal man først finde ud af, hvad det handler om – og efterfølgende hvad der kan gøres ved det. Ved de planlagte operationer ved man i forvejen, hvad det handler om, og hvordan risikobilledet ser ud. Og det billede jeg fik af den operation, som min kusine og hendes mands datter skulle gennemgå, virkede alt meget lovende. Der var selvfølgelige nogle risikomomenter, men det var alt sammen noget, der kunne gøres noget ved, hvis bare det blev opdaget hurtigt efter. Så jeg var faktisk 100 % sikker på, at alt nok skulle gå godt. Min kusine og hendes mand hører til de ansvarsbevidste og selvstændige mennesker, der sætter sig godt ind i tingene – og hvis der var noget personalet overså, så skulle de nok fange det – og sørge for, at der blev fulgt konstruktivt op på det.

Så det kom som sagt fuldstændig bag på mig, da jeg fik at vide, at deres datter var død. Jeg havde slet ikke skænket det en tanke, at der også kunne være den risiko ved en operation, at der i den efterfølgende observation og overvågning efter operationen, kunne ske det, at man ikke fangede, at der var sket en alvorlig fejl.

En af de største risikofaktorer, hvis der skete fejl ved denne operation, var, at der kunne danne sig væskeansamlinger i hjernen, som kunne give et forhøjet tryk på hjernen. Men den risiko kendte man jo, og var faktisk noget af det vigtigst at observere og holde øje med efter operationen. For hvis det skete, var det vigtigt, at den fejl blev opdaget og rettet så hurtigt som muligt. Så ville der ikke ske alvorlige skader ved det.

Men hun blev i første omgang åbenbart ikke undersøgt godt nok. For min kusine og hendes mand fik at vide, at alt var gået fint, så de kunne godt slappe af og gå ind sove. Men alt var så absolut ikke i orden. For der var faktisk sket en fejl ved operationen, der gjorde, at der samlede sig væske i hjernen, som dannede et stort tryk på hjernen. Og det første fejlskøn, var der efterfølgende ingen, der satte spørgsmålstegn ved, eller registrerede. Så hun kom til at ligge i mere end 10 timer med væskeansamlinger i hjernen og et deraf følgende stort og skadeligt tryk på hjernen. På et tidspunkt har hun så mistet bevidstheden, og kom til at ligge bevidstløs. Og det er først efter de mere 10 timer, at personalet registrerede, at der var noget galt, og de kunne ikke få liv i hende. De vækkede så min kusine og hendes mand, som heller ikke kunne få liv i deres datter. Skaderne var på det tidspunkt så alvorlige, at der ikke var noget at gøre. Nogle dage efter blev hun erklæret hjernedød.

Og det forløb på over 10 timer efter operationen, hvor der ikke var nogen af de ansatte, der registrerede, hvor alvorligt det stod til – er det, der efterfølgende kaldes en procedurefejl.

Sagen blev umiddelbart efter, at hun var erklæret død, anmeldt til politiet, af en anden af Rigshospitalets personalegrupper, der også havde været inde over i behandlingsforløbet.

Nu er det efterhånden en tre uger siden, og der har været begravelse. Men det er stadig svært helt at fatte, at noget af det mareridtsagtige værst tænkelige virkelig skete.

Hvis man skal gribe forebyggende ind overfor antallet af det, der kaldes procedurefejl i sundhedsvæsnet, så skal man ført danne sig et realistisk billede af, hvor omfattende problemet er.

Der er de alvorlige fejl, der medfører at mennesker mister livet. De bliver registreret som kriminalsager. Så er der de fejl, hvor man fra sundhedsvæsnets side bliver nødt til at gribe ind med en eller anden form for kompenserende modbehandling. Det kan være en omoperation eller en medicinsk stabilisering efter fejlmedicinering. De bliver også registreret.

Og så er der en lang række fejl, fejlskøn og smuttere, der aldrig bliver registreret nogen steder. Det er dem, som enten patienterne selv og / eller de pårørende “fanger” og sikrer, at de bliver “rettet” i tide.

Patienter og pårørende kan og gør mange gange meget for at fange de fejl og smuttere, der kan opstå. Hvad gør mennesker ikke for at beskytte deres eget liv og deres nærmeste. Men nogle ting er mennesker bare magtesløse overfor. Det kan ikke som patient og pårørende lade sig gøre at være på forkant med alle de procedurefejl, der kan opstå i kontakten med sundhedsvæsnet. Det er en menneskelig umulig opgave…

» Rigets børn – hjælp de allermindste…

» Slank den offentlige administration!

» Et fragmenteret sundhedsvæsen går hårdt ud over patienterne…

» Det skal ikke være en kamp at få lægehjælp i Danmark…

» Social- og sundhedsområdet under indflydelse af moderne management…

» “LIVSNÆR” – dokumentation og analyse…

Jobnet…

tirsdag, november 27th, 2012

Fra centralpolitisk side har man hele tiden vidst, at det danske Jobnet aldrig ville blive den samme store succes, som det svenske Jobnet var og stadig er.

Jobnet er en svensk opfindelse, som Danmark i sin tid fik foræret en kopi af. (Så vidst jeg husker, var det en “gave” fra den svenske nabo?).

Men et er IT databasen, noget andet anvendelsen af den. Og Sverige har en anden lovgivning på jobområdet end Danmark. I Sverige er det lovpligtigt, at alle ledige stillinger bliver slået op på det Svenske Jobnet. Det er det ikke i Danmark. Kun offentlige stillinger skal slås op på det danske Jobnet. Og det gør jo det danske Jobnet noget mindre effektivt som koordineringsredskab. Hvorvidt det så er den svenske eller danske lovgivning, der er bedst, er så en anden diskussion. Men man har hele tiden vidst, at det danske jobnet aldrig ville blive den samme succes som det svenske, eftersom man kun “kopierede” en “halv løsning”. Tingene hænger jo sammen.

Så er der selve databasen. En god database kan jo være attraktiv at bruge, også selvom det ikke er lovpligtigt. Men Jobnet er ikke særlig attraktiv og populær i det private erhvervsliv.

Og der er også ind imellem store problemer med det system. Dels er der dage hvor det er meget langsomt. På nogle kan det være svært at få logget på. Det bliver der så ind imellem søgt rådet bod på, med nogle opgraderinger af kapaciteten. Som jo er den måde, man kan få noget mere “fart” på databaser.

Så er der nogle andre problemer, som man kan ramle ind i. Og det er hvor meget, det er muligt at skrive og redigere i databasen. Jobnet er som udgangspunkt et system, der er baseret på afkrydsninger. Det er efterhånden blevet suppleret med nogle fritekstfelter. Det vil sige, at meget registrering og anvendelse er afhængig af, hvor godt man er med ved afkrydsningsmuligheder, når det gælder jobprofiler, kompetencer og brancheprofiler. Databaser bliver ret tit og ofte mere stereotype end virkelighedens verden, der altid er langt mere nuanceret.

Og den anden problemstilling i det er, at forkerte afkrydsninger i for eksempel dagpengeret eller kontanthjælp ikke efterfølgende kan ændres af de ansatte hos Jobnet (eller måske kun nogle af dem?). Det kan takles “manuelt” med brev, og en beskrivelse af fejlen, eller noget andet? Nu kender jeg selvfølgelig ikke alle databasetyper, men har i en periode arbejde med EKJ, hvor der var den rettelsesmulighed, at man altid kunne følge op på fejl, ved at skrive en tilføjelse. Der vil altid opstå fejl i registreringer, det kan ikke undgås – mennesker er jo altså bare ikke ufejlbarlige og perfekte. Men man har baseret nogen registreringer i Jobnet på, at det skal mennesker så bare være? Det giver nogle alenlange og tidskrævende “rettelsesprocesser”.

Og så er der medarbejdernes problemer med nogen gange at logge på systemet?

Hvis en database skal være god og fungere godt, så skal det jo være et godt arbejdsredskab – som minimum for de ansatte, så de har let adgang til redigeringer og rettelser, og at logge på. Så de rettelser andre udefra ikke har adgang til selv at gøre, er noget, de ansatte meget let kan gøre.

Jobnet i Danmark, er – formodentlig af flere grunde – aldrig blevet særlig attraktiv og populær i det private erhvervsliv. Og det har også generelt set et dårligt ry i befolkningen.

Anvendelsesværdien af forskellige systemer hænger et lang stykke hen ad vejen sammen med, at de har et godt ry og er lette og attraktive at bruge – ellers er der jo ikke nogen, der tager dem alvorligt. Og de, der kan, vælger helst helt at undgå dem.

Hvis et system som Jobnet skal “vinde” indpas i et samfund som det danske, så skal det kunne “vinde på” smidighed, fleksibilitet og brugervenlighed – for både arbejdsgivere, arbejdstagere og Jobnets ansatte. For indenfor det område, er det de parametre, der “tæller”…

Det danske sundhedsvæsen…

mandag, november 26th, 2012

Så længe det kun er patienterne og / eller de pårørende, der synes, det mest centrale og relevante i det danske sundhedsvæsen er fokus på det behandlingsrelevante og de behandlingsrelevante procedurer, så vil antallet af fejl, fejlbehandlinger og mennesker, der enten bliver alvorligt invalideret eller mister livet på grund af såkaldte procedurefejl, blive ved med at stige.

Det grundlæggende problem indenfor sundhedsvæsnet er, at de ansattes fokus bliver mere og mere centreret om deres egne interne samarbejdsprocedurer, -problemer – og kontroverser om hvad, der er hvis bord. Og i det spil bliver både det behandlingsrelevante, patienterne og de pårørende de store tabere.

Det, der fylder, og stjæler tiden i det danske sundhedsvæsen – er de mere og mere komplekse og fragmenterede samarbejdsprocedurer.

» Store regionale udsving i sundhedsprincipper og behandlingstilbud…

» Det personlige, faglige – og professionelle…

» Et fragmenteret sundhedsvæsen går hårdt ud over patienterne…

» Samarbejdsproblemerne i sundhedsvæsnet går hårdt ud over patienterne…

» Social- og sundhedsområdet under indflydelse af moderne management…

» Det skal ikke være en kamp at få lægehjælp i Danmark…

Det danske uddannelsessystem…

søndag, november 25th, 2012

Det danske uddannelsessystem er det, vi kan kalde modulopbygget.

Alle danske samfundsborgere kan få tilbudt et uddannelsesforløb, der består af følgende “moduler”:

  1. En grunduddannelse: Folkeskolen – eller et parallelt tilsvarende specialskoletilbud, for de der har behov for det.
  2. En ungdomsuddannelse: Gymnasiet, HF, handelsskolen, EFG – og formodentlig en helt masse andre, som jeg ikke kender til.
  3. En faglært grunduddannelse: Her gælder der lidt forskelligt, alt efter om det er en SU-berettiget uddannelse eller ej. Man kan kun få SU til en grunduddannelse. Og man kan ikke få tilskud til en ny grunduddannelse, hvis den er vurderet til at være på et lavere “niveau” end den første. En faglært håndværker kan for eksempel godt bygge ovenpå sin faglærte uddannelse med en SU-berettiget uddannelse på universitet. Mens det omvendte ikke kan lade sig gøre. En der har en SU-berettiget universitetsuddannelse kan for eksempel ikke på et senere tidspunkt gøre brug af ordningen som voksenlæring.

Efteruddannelsestilbuddene følger det, man i forvejen har af uddannelse. Og skal ligge på et tilsvarende eller højere niveau, end det man har i forvejen. En faglært håndværker kan for eksempel ikke gøre brug af efteruddannelsestilbud, der er målrettet mennesker uden uddannelse (ufaglærte).

I efteruddannelsessystemet er der flest tilbud til de, der i forvejen har mindst uddannelse. Den øvrige faglige udvikling / specialisering er den, mennesker opnår gennem praktisk erfaring. Eller eventuelt supplerende oplærings- og kursustilbud i tilknytning til deres arbejdsplads eller fritidsaktiviteter.

På den måde er uddannelsessystem indrettet, så der er begrænsning på, hvor lang tid mennesker kan tilbringe på skolebænken. Resten foregår i det konkrete og praktiske liv.

Kontrol eller styring…

søndag, september 9th, 2012

Kontrol og selvkontrol er af det onde, på det menneskelige og personlige plan…

Ikke desto mindre har det vundet mere og mere indpas – indenfor mange områder, der handler om arbejde med mennesker…

Men kontrol er en rationel størrelse, der ikke bør rettes mod noget, der har med mennesker at gøre. Der ligger noget menneskeligt amputerende i alt, der vedrører kontrol omkring det menneskelige…

Styring derimod er noget andet. Der er en indbygget harmoni i det, der knytter sig til det menneskelig accepterende…

Kontrolleret vrede har det for eksempel med at blive underlig “eksplosiv”. Hvorimod accepteret vrede er lettere at styre…

Det samme gælder de fleste følelser. En accept af, at de er der, tager “toppen af isbjerget”…

Det gælder også tanker. Tanker er jo kun tanker og i sig selv fredelige og harmløse. Og man behøver jo ikke forfølge dem alle sammen :)

Der ligger noget fornægtende i det kontrollerede og selvkontrollerede…

Og det fornægtende har det med nogen gange at komme til udtryk på en forkrampet måde. Mens det accepterede kommer til udtryk på en mere harmonisk måde, som også gør det lettere at fra- og tilvælge udtrykket for det…

» Kontrolfiksering

» Det er det praktisk enkle – der giver trivsel og en god (diabetes)regulering…

» Stressaflastning for diabetikere?

» Problemafgrænsning og aflastning – den bedste medicin mod stress og aflastning…

» Et fragmenteret sundhedsvæsen går hårdt ud over patienterne…

» Det komplicerer livet – når mennesker skaber en “videnskabelig” kompleksitet ud af det banale og enkle (Kost, trivsel og sundhed)…

» Disciplinering som sundhedspolitisk behandlingsstrategi…

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner…

» Kærlighed, medicin og mirakler…

» Livs-KUNST & Trivsel

…livets største KUNST er at beskytte sin personlige integritet – og bevare den personlige trivsel. Personlig integritet er en væsentlig grundforudsætning for trivsel og velvære…

Antallet af alvorligt stressede stiger…

søndag, september 2nd, 2012

» Antallet af alvorligt stressede stiger…

» Anette: Psykolog bagatelliserede stress…

Det virker som om, at den etablerede sundhedssektor ikke er gearet til at tage de samtidsaktuelle trivsels- og helbredsproblemer alvorligt?

De offentlige systemernes omstillingsevne er meget langsommelig. Og det giver bagslag…

» Livs-KUNST & Trivsel

Læger bruger for meget tid på dokumentation…

tirsdag, december 13th, 2011

Foreningen af yngre læger, rejser kritik af den skæve ressourcefordeling: » Læger: Meget tid går med dokumentation.

Jeg tror det er vejen frem – med en god kritik fra faggrupperne selv…

Patientkritikken over fejl og dårlig behandling – har ligesom ikke den samme konstruktive slagkraft, som den kritik der kommer internt fra faggrupperne selv…

» Statistik er ikke en behandlingsform…

Social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber…

onsdag, september 14th, 2011

Social- og sundhedsområderne: Hospitaler, hjemmepleje og døgninstitutioner – har i de senere år gennemgået en organisatorisk omstilling til moderne ledelsesformer.

I efteråret 2007, blev der sat fokus på botilbud for voksne udviklingshæmmede – og en række eksempler på svigt og overgreb, blev eksponeret i nyhedsmedierne. Der var blandt andet eksempler på et omfattende brug af magtanvendelse overfor beboerne, lemfældig brug af medicin, og mangel på lovpligtige indberetninger om den faglige praksis på bostederne.

Er der en sammenhæng mellem moderne management som ledelsesform indenfor social- og sundhedsområderne, og dannelse af en faglig praksis, der som ovenstående eksempel, får karakter af svigt overfor målgruppen?

Jeg har valgt tre artikler med forskellige synsvinkler til beskrivelse af social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber:

  • “Ledere mellem profession, management og demokrati” af Karin Schested.
  • “Professionalisering af arbejdet med mennesker – honnet ambition eller demokratisk nødvendighed?” af Karin Hjort.
  • “Velfærdsforskydninger” af Holger Højlund.

De karakteristika der kan udledes af artiklerne sammenfattes til en grafisk illustration af social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber.

Ledere mellem profession, management og demokrati…

Karin Schested beskriver i artiklen “Ledere mellem profession, management og demokrati”, de fagprofessionelle lederes ståsted, orientering og netværk i offentlige servicevirksomheder.

Overordnet er det den fagprofessionelle leders rolle, at fungere som oversætter mellem professions- og management-verdenen. Men under de overordnede krav til lederen om at implementere de retningslinier for serviceydelserne, der defineres af den politiske ledelse, har den enkelte leder selv mulighed for at forme sin lederrolle.

I artiklen beskrives 4 forskellige rollevarianter, som har forskellige orienteringer, viden og netværker: Faglig udviklingsleder; Manager; Driftsleder; og Netværksleder. (Se fig.1.1.)

Virksomheds-lederen som:

Rationale og orientering

Viden

Netværk

Faglig udviklings-leder

Faglighed og politik: Fagligt passende produkt

Faglig specialviden.

Kommunikation og formidling

Prof. Netværk, pol/adm netværk: Lukkede og elitære

Manager

Politik og effektiv gennem-førelse: Politisk passende produkt

Generel faglig viden.

Viden om ledelse og politiske processer

Pol/adm netværk, formelle organisationer: Lukkede og elitære

Driftsleder

Konkurrence og økonomi: Det mulige produkt

Generel faglig viden.

Viden om organisation og processer

Lokale partnere

Pol/adm netværk: Lukkede og elitære

Netværks-lederen

Fællesskab og konsensus: Den gode proces

Generel faglig viden.

Viden om organisering og processer

Alle relevante aktører: Åbne og plurale

Fig.1.1.: 4 rollevarianter af fagprofessionelle ledere.

De lederroller der er hyppigst forekommende, er dem der orienterer sig mod lukkede og elitære netværker (politiske og administrative netværker, samt formelle organisationer). Jeg har derfor valgt Manager-rollen, som er en af rollerne med denne netværksorientering, til beskrivelsen af lederens ståsted i den sammenfattende illustration af social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber.

De elitære og lukkede netværker understøtter en elitær fordelingsdemokratisk udvikling, i modsætning til en deltagelsesdemokratisk udvikling.

Professionalisering af arbejdet med mennesker – honnet ambition eller demokratisk nødvendighed?

Karin Hjort beskriver i artiklen “Professionalisering af arbejdet med mennesker – honnet ambition eller demokratisk nødvendighed?”, vilkårene for de professioner, der arbejder med mennesker.

Den overordnede model for ressourcestyring indenfor det offentlige er kontraktstyringsprincippet – der ligner det vi kender fra markedsstyringsprincippet. Kontraktstyringen omfatter alle implicerede parter i området: Ministerier, styrelser, kommuner, bestyrelser, ledelser, medarbejdere, borgerne, brugerne og forbrugerne af de offentlige ydelser.

Men til forskel fra en markedsorienteret virksomhed på det liberale marked, bruges de samme styringsredskaber i det offentlige til en: “indirekte form for politisk styring, hvor intentionen er at bruge markedets mekanismer som middel til at nå bestemte, politisk definerede mål.”

En anden central pointe, der kan udledes af artiklen, er dilemmaet mellem et styringsredskab, der fokuserer på målbare / kvantitative værdier, der kan beskrives og aftales på kontraktbasis – og en faglig praksis der ikke er produktorienteret, men bærer præg af individuelle relationer mellem professionsudøveren og klienten – og hvor praksis omfatter bløde / kvalitative værdier, der ikke lader sig forudsige og tidsbestemme.

Velfærdforskydninger…

I artiklen “Velfærdsforskydninger” beskriver Holger Højlund brugerens ståsted, som selvstyrende bruger af offentlige servicetilbud, eksemplificeret ved ældreområdet.

En af Holger Højlunds pointer er brugerens dobbelt rolle, dels som demokratisk involveret part ved vurderingen af behovet for servicetilbud, og dels som passiv modtager af de aftalte servicetilbud i hverdagen. På ældreområdet inddrages brugeren gennem visitationsmøder.

Da en kontraktbaseret tildelt ydelse er stationær, forringes brugerens indflydelse på hverdagens praksis.

Hvorvidt uforudsete situationsbetingede behov for hjælp og støtte bliver opfyldt, vil være op til den personlige fleksibilitet hos den medarbejder der er ansat til at praktisere serviceydelserne.

Det giver et billede af det pres om fleksibilitet, der pålægges den enkelte medarbejder.

Social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber…

I figur 1.2., er der lavet en sammenfattende beskrivelse af social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber.

En sådan beskrivelse er selvfølgelig en stereotyp beskrivelse, der indeholder mange afgrænsninger, da aktørernes relationer til andre fællesskaber er langt mere omfattende og nuancerede, end det bliver beskrevet her. For eksempel er professionsmedarbejdernes netværker til faglige organisationer ikke med.

I figur 1.2.: Social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber (Se figuren i stor størrelse)

Som det fremgår af figuren, er der i praksisfællesskabet – 2 primære netværksgrupper – der er knyttet i relationer / tilhørsforhold til en fælles oplevelsesverden og praksis. Netværksgrupperne er illustreret ved cirkler.

  • I netværksgruppe 1. – evalueres, diskuteres og besluttes standarder og ressourceplaner for serviceydelserne
  • I netværksgruppe 2. – praktiseres serviceydelserne

En interessant pointe er, at den fagprofessionelle leder med sit rollevalg, kan påvirke netværksstrukturen ganske betydeligt.

For eksempel vil en fagprofessionel leder med rollevarianten: Faglig udviklingsleder, danne netværksrelationer til fagprofessionelle netværker i stedet for formelle brugerorganisationer – og evt. også nogle grupperinger af professionsmedarbejderne – hvilket vil give nogle andre fokuseringer mht. faglig praksis. Netværket er illustreret i figur 1.3.

Figur 1.3. Primært netværk for fagprofessionel leder med rollevarianten: Faglig udviklingsleder.

Lederens valg af rolle…

Lederens valg af rolle, har stor betydning for fællesskabets dynamik.

En leder der orienterer sig mod de elitære netværker, påvirker medarbejdernes og brugergruppernes ståsteder i fællesskaberne, så deres muligheder for at opnå fuldt medlemskab af fællesskabet bliver meget begrænsede.

Det kan indebære, at det bliver svære for medarbejderne og brugergrupperne, at synliggøre behov der ikke ses og opfattes ud fra lederens og det politiske systems perspektiv, og dermed får svære ved at argumentere for nødvendigheden for ressourceanvendelse til behov der er medarbejderdefinerede og brugerdefinerede.

Det kan indebære, at der opstår svigt, fordi individuelle problemstillinger der ligger ud over definitionerne i de standardiserede serviceydelser bliver overset og ignoreret – og dermed ikke indgår i vurderingen af hvilke ressourcer til serviceydelser, der er behov for at tildele den enkelte bruger.

Kontraktstyringsprincippet…

Kontraktstyringsprincippet, har betydning for hvilken form for erfaringsdannelse der kommer til at præge den faglige praksis.

Jo mere serviceydelserne bliver standardiseret og fastlagt i rutiner og tidsplaner gennem kontraktstyring, jo mindre bliver råderummet og incitamentet til at professionsmedarbejderen, udvikler og lære at anvende viden-i-handling og refleksion-i-handling. To former for erfaringsdannelse, der netop sigter mod situationsbetinget problemløsning af uforudsete variable, som arbejdet med mennesker netop er meget præget af.

Ud fra dette perspektiv kan der opstå svigt, gennem professionsmedarbejderens manglende evne til at praktiserer refleksion-i-handling, når hverdagen møder på ustabile og uforudsigelige behov fra brugergruppen.

Incitamentet for, at medarbejderen udvikler evnen til at praktisere refleksion-i-handling, svækkes af det formelle lovpligtige krav om at medarbejderen praktiserer standardiserede serviceydelser.

Målgruppen og medarbejdernes ståsteder…

En anden problematik er målgruppen og medarbejdernes placering i praksisfællesskaberne. Deres mulighed for at opnå fuldt medlemskab er begrænsede, pga. af den formelle styring af arbejdets tilrettelæggelse og ressourceforbrug.

Det giver et dilemma – at muligheden for fuldt medlemskab er begrænset til formelle aftaler – og der samtidig er krav til selvstyring.

En selvstyring, der fordrer høj grad af selvdisciplin og behovsundertrykkelse ved situationsbetingede behov, der ikke er omfattet af de formelle kontrakter omkring serviceydelser. Der ligger ikke en juridisk forpligtigelse til at modsvare de situationsbetingede behov, som der heller ikke er en formel ressourcefordeling til at praktisere.

Læs eventuelt:

» Eksamensopgaven: Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management, (Organisation og læring, Pædagogik KUA, 2008), der ligger til grund for ovenstående beskrivelse af social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber.

» Dig og mig – og vi to – hvem er klogest på hvad og hvem?

» Hvem er VIGTIGST i verden?

» Den “slags” mennesker – i “skæve” miljøer…