Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Archive for the ‘Samfund’ Category

Mit forskningsspeciale

søndag, november 16th, 2014

DE MÅSKE EGNEDE
Mit forskningsspeciale handler om de menneskelige omkostninger, som personlige fordomme skaber for mennesker, der bliver gjort til genstand for minoritetsdannelse og social stigmatisering.

Et speciale som jeg har været nødt til at investere alle mine private og personlige ressourcer i, hvis ikke jeg vil slås ihjel. Bogstavelig talt.

Det specialpædagogiske område er mit officielle faglige casestudie – mens jeg i casestudierne indenfor ledighedsområdet, sundhedsvæsnet og det diabetiske behandlingsområde har officiel status som forsøgsdyr.

Så jeg har studeret problemstillingen fra begge sider.

» Kultur, trivsel og organisationsudvikling 1983 – 2014

» Paradigmeskift på tværs af kulturen

» Koordinerings- og samarbejdskoncepter på tværs af kulturen

» Undervisning og læring på tværs af kulturen

» 3-dimensionel helhed (1991 – 2014): Om forholdet mellem den fysiske, sociale og åndelige dimension

» Trosvinkler (196* – 2014): Om trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet

» Sundhedsprofiler (1989 – 2014): Om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder

» Personlig chikane og psykisk vold i ledighedssystemet 2009 – 2014

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007

» Overgrebene mod mennesker med diabetes 1 1989 – 2014

» Indgroet

» Her går det godt, send flere penge, af Anne Knudsen

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Folkekirkens forsømte forår?

søndag, september 21st, 2014

Komma-sætningspolitik i det eksisterende skaber ingen grundlæggende forandringer i folkekirkens styringsstruktur.

Der eksisterer kun en løfteparagraf i grundloven, som kan bruges til at give folkekirken en historisk mulighed for at definere en ny selvstændig styringsstruktur.

Den mulighed får folkekirken kun en gang.

Det, der er folkekirkens dilemma, er, at det trosmæssige indhold er tæt integreret i den statslige bureaukratiske og administrative styringsmodel. Så det, der er grundlæggende vigtigt for folkekirken, er, at få adskilt form og indhold, i den nuværende styringsmodel. For efterfølgende at definere en helt ny styringsmodel, der har afsæt i det trosmæssige indhold.

Men det virker som om tingene “bider sig selv i halen”. Folkekirken mangler som trossamfund en selvstændig styringsenhed, og dermed eksisterer der ikke en selvstændig styringsenhed i folkekirken, der kan tage initiativet til at definere en ny selvstændig styringsenhed for folkekirken. Det virker helt farce-agtigt.

Så hvem kan tage det initiativ?

I den komma-sætningspolitik, der har præget debatterne og udspillene omkring den nye styringsstruktur, virker det som om, at det er ret begrænset, hvor mange der har været i stand til at se ud over det eksisterende og tænke i nye baner?

Et af Piet Heins små prosa-gruk lyder nogenlunde (efter hukommelsen) således: Der kan være stor lighed mellem at have løst et problem og slet ikke at have fattet problemet…

» Det afblegede synodespøgelse splitter de borgerlige, Kristeligt dagblad

» V-spild truer kirkereform, Kristeligt dagblad

» Længe leve(r ) statskirken!, af Mogens S. Mogensen

» Vandringer i troens landskab, Kirken i gyngen, af Lars Hougaard Clausen

» Folkekirkens form og indhold?

» Den næste kristne reformation?

» Hvilken styringsstruktur passer til sammenhængskraften i et trossamfund – som folkekirken?

» Ny styringsmodel for folkekirken?

» Folkekirken kvæler det spirituelle ved at dyrke det institutionelle

» FOLKEKIRKEN

» TROSVINKLER

Uskyldig dømt – af folkedomstolen…

fredag, januar 13th, 2012

Vi har i Danmark et retsprincip, der gør, at ingen er skyldige – medmindre det bliver bevist, og de bliver dømt for det. Eller har vi?

Hvor mange uskyldige bliver eksponeret og hudflettet af den offentlige folkedomstol? Og bliver de for alvor frikendt, når det viser sig, at mistroen ikke kan bære en reel dom for noget ulovligt?

For et par år siden skete der ved årsskiftet en alvorlig forbrydelse. En ung pige blev voldtaget og myrdet. Politiet gik som vanlig i gang med en lang række afhøringer – hvoraf de fleste af dem, der kom i søgelyset, jo selvfølgelig var uskyldige. Det er normal procedure i den slags sager. Alt og alle, der har været i nærheden, kommer i betragtning og bliver afhørt, når politiet skal finde spor og forsøge at kortlægge, hvad der er sket. På et tidspunkt blev et navn og ansigt eksponeret i dagspressen. Nu havde man fundet den skyldige. Så gik der selvsving i folkedomstolen. Naboer udtalte sig. De syntes også, der var noget mystisk ved manden. En lidt underlig type. Enspænder. Holdt sig lidt for sig selv – og videre i den dur. Der var et lille men – ved sagen. Der var blevet taget DNA prøver af både denne mand – og rigtigt mange andre, og der gik lidt tid, før man havde resultatet af de prøver.

DNA prøven frikendte manden. Det kunne ikke være ham. Men inden det resultat kom, nåede han at blive eksponeret og hængt ud som voldtægtsforbryder og morder – af den selvsvingende folkedomstol.

I den politiske verden er folkedomssager efterhånden hverdagskost. Vi har Helle Thornings skattesag, Troels Lund Poulsens læk af fortrolige skattepapirer, Søren Gades viden om tortur af krigsfanger, Ole Sohns involvering med Sovjet-kommunisterne. De fylder meget i mediebilledet. Skyldig – ikke skyldig? Folkedomstolen svinger hammeren og afsiger dommen.

For er de, der på den måde bliver eksponeret ikke allerede dømt? Er dommen ikke afsagt, når de, der er under mistanke, ikke kan få fred til at arbejde og agere som uskyldige?

Den uskyldige mand, der i sin tid blev eksponeret som voldtægtsforbryder og morder, fik en dom, der ikke gik væk igen. Jeg hørte fra en af mine pårørende her i julen, hvor vi diskuterede fænomenet med folkelige domme i medierne, at der på et senere tidspunkt havde været et interview med manden. Det blev aldrig det samme igen. Sagen blev ved med at hænge ved ham. Han oplevede, at menneskene i nabolaget vedblev at se skævt til ham.

Jeg ved ikke, om den rigtige voldtægtsmand og morder blev fundet, eller om sagen figurerer som en uopklaret sag? Det var ikke det, der kom til at fylde og blev eksponeret i medierne. Det blev til sagen om den uskyldige mand, der blev eksponeret og dømt af folkedomstolen.

Hvad husker mennesker? De fleste husker, at der engang var nogle sager. De husker, hvem der var involveret og blev eksponeret i sagerne. Men hvor mange husker udfaldet af sagerne? Nogen vil altid blive forbundet med de sager, de har været eksponeret i forbindelse med – også selvom de var uskyldige. Sagerne vil blive ved med at hænge ved dem.

Bliver Helle Thorning nogensinde frikendt i sin skattesag? Bliver Troels Lund Poulsen, der har taget orlov fra folketinget, mens hans sag undersøges, nogensinde troværdig som ministeremne igen? Er Søren Gade færdig i politik? Bliver Ole Sohn nogensinde andet end Sovjet-kommunisternes gamle ven?

For – der går ikke røg af en brand uden ild?

Eller gør der?

Fup eller fakta?

onsdag, oktober 26th, 2011

Hvor meget kan vi stole på de tal og fakta, som magthavere, meningsdannere og medier bruger, når de skal argumenter for deres synspunkter?

Ja – det kan nogle gange være svært at gennemskue.

På DR2 – er der kommet et nyt program: » Detektor – der undersøger sandhedsværdien af en række tal og fakta oplysninger.

Det må siges at være lidt “skræmmende”, hvor meget der lyves og smides rundt med udokumenterede oplysninger.

Vi kan ikke tage ret meget for pålydende…

Hvem vandt valget?

fredag, september 16th, 2011

Da jeg sent i aftes så partilederrunden ovenpå valgresultatet, sad jeg tilbage med spørgsmålet: Hvem vandt valget?

Da jeg så Helle Thorning og Villy Søvndal i deres glæde og sejrsrus over at have vundet regeringsmagten – så havde jeg oplevelsen af at se to tabere. For de tabte det parlamentariske flertalsvalg om deres økonomiske politik. De gik tilbage.

Lars Løkke og den siddende regering vandt det parlamentariske flertal om deres økonomiske politik – men tabte regeringsmagten.

Når vi har valg – handler det jo om flere ting. Der er selvfølgelig kampen om de eftertragtede taburetter, som fylder rigtig meget i valgkampen – men der er også det parlamentariske flertal. Og sammenhængen mellem de to resultater kan være mere eller mindre god. S og SF satsede alt på de eftertragtede taburetter – og det valg vandt de. Men opvejer den sejr det parlamentariske nederlag?

Ville de have vundet mere, ved at satse på den parlamentariske sejr, med nogle mere skarpe profiler? Det står jo hen i det uvisse. Men vælgeren belønnede de skarpe profiler: Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Hvem der vandt valgt?

Det vil de kommende forhandlinger vise…

» Valgresultat 2011

Et fornyelsesvalg?

onsdag, september 14th, 2011

“Der kommer ikke økonomisk fornyelse fra den politiske verden, for vi må ikke undervurdere at den politiske verden er meget systembevarende”. Et udsagn fra en af de mange eksperter, der udtaler sig i forbindelse med valget. Dette blev sagt i forbindelse med Grækenlands økonomiske situation, og spørgsmålet om hvorfor EU bliver ved med at fylde penge i et økonomisk hul.

Derefter gav eksperten det råd til os danskere, at vi ikke skulle forvente noget revolutionerende fra den politiske verden i forbindelse med finanskrisen. Der skulle vi tage den med ro, se tiden an – og ellers prøve at klare os igennem, indtil der kommer bedre tider igen.

Han lød meget fornuftig denne ekspert. Det er der mange af dem, der gør.

Men går vi da slet ikke til valg, med muligheden for at stemme for noget forandring og fornyelse?

Jo da – men ikke når det gælder den finansielle krise, Danmark befinder sig i.

Fornyelsesvalg?

Vi kan stemme på nogle nye ansigter, hvis vi er kørt træt af at se de eksisterende sidde og køre selvsving i den samme rille med sig selv og hinanden.

Og det er der meget, der tyder på – at mange danskere vil gøre. Nogle nye ansigter – med en lidt anden stil. Margrethe Vestager, Johanne Schmidt-Nielsen og Anders Samuelsen – står alle til et godt valg. De har formået at profilere sig selv godt – som repræsentanter for noget fornyelse. Både personligt og politisk.

En protest mod blokpolitikken?

Hvis de tre ovenstående partiledere og deres partier får et godt valg – hvad meget tyder på, så bliver det en udfordring for blokpolitikken.

Så jo – der er da noget at stemme om. På nogle planer. Ikke de helt store linier, men på særinteressen i de politiske mærkesager – og nogle nye ansigter.

Det kan såmænd da gå hen og blive et helt interessant valg…

» Det meningsløse valg?

Det meningsløse valg?

mandag, september 12th, 2011

Så partilederduellen mellem Lars Løkke og Helle Thorning – søndag aften på DR1. Jeg havde ellers lovet mig selv, at skåne min i forvejen spinkle tiltro til den politiske verden – ved at springe det værste mediecirkus over. Men jeg tog duellen med – og kunne så blive bekræftet i, hvor stort et show det er.

Jeg havde en oplevelse af at overvære en teaterforestilling, hvor jeg havde læst manuskriptet i forvejen – og kunne følge med i, om de nu huskede alle replikkerne. Der er et eller andet forudsigeligt over den politiske spin-iscenesatte markedsføring. Der er nogle ting de skal sige og have med – for at “gøre det godt”.

En af dem, er det jeg kalder virkelighedsinteressen. De skal helst vise, at de kender den “virkelige” verden.

Og den kom da også med 😀

Det kan næsten blive et politisk spændingsmoment – hvad er “virkelighedshistorien”?

Den “naturlige” virkelighedsinteresse…

Lars klarede sig helt klart bedre end Helle.

Helles historie var næsten forudsigelig – og lidt “halvkedelig”. Hun havde været på besøg på en maskinfabrik, i bedste socialdemokratisk stil – for lige at slå et slag for den socialdemokratiske arbejderinteresse. Men forudsigelige eller ej – så havde hun den nødvendige virkelighedsinteresserede historie, som enhver politiker er nødt til at have – for at vise “øjenhøjde” med folket.

Lars derimod – udviste en kreativ overraskelse. Han havde været til ramadanmiddag hos en muslimsk familie – og hørt om deres syn på integration og integrationsproblemer. Det var et godt indspark til profilering af den menneskelig tolerante Lars, der går ind for religionsfrihed med stor lydhørhed og interesse for integrationsproblemerne, set med de “tilkomnes” øjne.

Både Lars og Helle klarede deres virkelighedsinteresserede historier – uden at begå en Villy.

(Villy Søvndals plejehjemsforvirring ved sidste valgs valgkamp – hvor han ikke havde helt styr på hvor mange plejehjem, han havde besøgt. Det gav lidt skår i virkelighedsinteressen. For hvor interesseret kan man være, hvis ikke man kan huske det, man er så brændende interesseret i? 😕 )

Så der kom de godt igennem – begge to.

Det er så selvfølgelig meningen, at vi som vælgere skal tro – at vi har nogle politiske kandidater, der har stor interesse for og god føling med folket og folkets problemer – for ikke at komme til at virke for virkelighedsfjerne.

Og gør vi så det? Ja – jeg gør ikke. Jeg opfatter det som ren stemmefiskeri og strategi. En del af cirkuset.

Politisk nostalgi…

Efter udsendelsen – blev jeg ramt af politisk nostalgi.

Kom til at tænke Gert Pedersen, Knud Jespersen, Uffe Ellemann, Kresten Poulsgaard – og flere andre af de gamle politiske personligheder.

Tiden før spin, medietræning og –strategi – blev en del af den politiske verden.

De var ikke så blankpolerede – politikerne. Sproget kunne både være ligefremt, politisk ukorrekt, tumpet, pinligt – og underholdende.

MEN – du var aldrig i tvivl om, hvad de mente – og stod for.

Det paradoksale ved alt det politisk raffinerede mediecirkus er, at de politiske meninger og ståsteder er blevet mere og mere utydelig.

Det meningsløse valg…

Jeg har døbt valget på torsdag – for det meningsløse valg.

Fordi jeg savner nogle tydelige meningsmarkeringer – og synlige ståsteder – hos de politiske kandidater.

Selvfølgelig er der forskel på holdningen til de aktuelle mærkesager, der bliver markeret på. Og derfra kan vi så hver især vælge efter det, vi finder bedst – af det.

Men hvad så om 1 år, 2 år og 3 år?

Med en global økonomisk kriseperiode – så kan der jo ske meget, der kan komme til at påvirke Danmark og levevilkårene i Danmark – i løbet af de næste 4 år.

Uden tydelige meningsmarkeringer og tydelige ståsteder hos de politiske kandidater – så er jeg ikke særlig sikker på, hvordan de vil prioritere og takle de uforudsigelige vilkår og problemer – der kommer. De virker så desperat fikseret på at få en pind i det eftertragtede Ting – at alt virker til at være til fals.

Det gør det her valg – til en blanding af noget underligt meningsløst – og svært…

Rådgiversamfund?

fredag, september 9th, 2011

Det er som om, samfundet har udviklet sig til et rådgiversamfund, hvor flere og flere lever af at rådgive andre om overlevelse i samfundet. Og færre og færre lever af at løse konkrete samfundsproblemer.

Personlig rådgivning om overlevelse i samfundet, er der masser af. Men det er så som så med henvendelsessteder, når der er behov for noget konkret.

Det er en lidt besynderlig tendens, og virker på nogle måder – handlingslammet.

Måske fordi der reelt ikke er nogen, der er i stand til at løse nogle af de problemer, der er i samtidens samfund?

Noget er sikkert en afstikker af hele selvrealiseringsbølgen, og det selvforskyldte aspekt. Så kommer det i højere grad til at handle om rådgivning til den personlige overlevelse, frem for løsning af samfundsproblemer.

Men det giver et samfund, hvor den stærke overlever. De der ikke har succes, har så nok bare ikke fået den rigtige rådgivning – og ved for lidt om, hvordan verden er skruet sammen. Det er konstruktionen i det selvforskyldte og stigmatiserende. Der er et eller andet i vejen med dem – de, der ikke har succes i livet. De er for dumme – og uvidende.

Men personlig rådgivning løser jo ikke finanskrisen. Personlig rådgivning giver heller ikke mennesker evigt liv – og løser problemerne i sundhedssektoren.

Vilkår ændres og løses ikke ved hjælp af personlig rådgivning. Der skal ligesom noget andet og mere til.

Det er for letkøbt, at tørre alt af på – personlig rådgivning.

Det giver en god konkurrencementalitet, og et stort pres på den enkelte – når alle problemer skal finde sin løsning ved forbedring af den enkeltes viden og overlevelsesstrategi. Intet under, at stress er blevet en folkesygdom. Som der så også findes rådgivningsstrategier til at overleve. :roll:

Det er en destruktiv skrue uden ende.

Tidligere ministre har retslig særstatus…

fredag, juli 8th, 2011

Den tidligere minister Karen Jespersen er blevet dømt i en injuriesag.

Sagen viser et interessant aspekt ved det retslige system: At tidligere ministre har en form for særstatus i forhold til domstolene. De har altid fri proces, uanset om de taber eller vinder en sag.

Det har den anden part derimod ikke. Heller ikke selvom de vinder sagen.

Ikke noget under at kampen om de politiske taburetter er så stor, at de politiske ideologier er til fals. Der er meget livslang fryns forbundet med en ministertaburet. 😉

Så fik hun nok…

fredag, januar 14th, 2011

Så fik hun nok – Lene Espersen.

Hun trækker sig som partiformand. Det blev meddelt på et pressemøde i aftes.

Sikkert en klog beslutning. Alt den negative opmærksomhed, der har været om hendes person, må både ha’ været en stor personlig belastning – og har absolut ikke gavnet det konservative parti.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på mediernes rolle. For hun har i den grad stået for skud – mere end som så mange andre ministre.

Er det vejen frem i dansk politik? At medierne kan styre hvilke politikere, der skal kunne “overleve” på toppen i politik?

Det kan jo også blive så “hedt” på toppen – at det kun er mennesker af en helt bestemt hårdhudet støbning, der bryder sig om at beskæftige sig med politik. Og er det ønskværdigt ?