Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Archive for the ‘Perspektiv’ Category

Forbedret psykiatri?

tirsdag, april 4th, 2017

Mennesker der får psykisk diagnoser er lige så forskellige som andre mennesker, og det er årsagerne der giver anledning til den psykiske ustabilitet også. Når man fremadrettet skal tænke i behandling, må det foregå med udgangspunkt i de individuelle årsager, der giver anledning til ustabiliteten.

Er der tale om traumatiske oplevelser, der ikke blev taklet med konstruktiv opbakning fra omgivelserne? Vold? Mobning? Ulykker? Dødsfald?

Er der tale biologisk over- eller underproduktion af kemiske stoffer, der påvirker psyken?

Er der tale om gener i forbindelse med anden sygdom og eventuelt behandling af anden sygdom? Der er for eksempel mennesker, der har mere eller mindre kroniske smerter. Der er også mennesker, der kan have svært ved at få udredt og diagnosticeret en somatisk sygdom og bliver meget personligt påvirket af det.

Er der tale om medfødte fysisk og / eller kognitive handicaps, der medfører nogle sociale og sproglige barrierer i relation til omgivelserne? Jeg har i en periode arbejdet med voksne udviklingshæmmede på det daværende Sundbyvang. Og for den gruppe mennesker var manglen på et forståeligt sprog i forhold til omgivelserne en af grundene til en ustabil og til tider voldsom adfærd.

Helbredelse og tabuer?
Lige så vel som årsagerne til psykisk sygdom og ustabilitet er meget individuelle, så vil en efterfølgende helbredelse / behandling også være tilsvarende individuel.

Der er mange tabuer omkring psyken og psykisk sygdom. Tabuerne kan i sig selv udgøre en stor barriere for, at mennesker, der på et tidspunkt får en psykisk diagnose, efterfølgende kan få svært ved at komme fri af det igen.

Psykisk sygdom / ustabilitet kan ikke helbredes, hvis det isoleres til at være en problemstilling, der udelukkende er “hægtet” på den enkelte. Det er en problemstilling, der handler om den enkelte i relation til omgivelserne.

Så en af vejene til helbredelse er et individuelt fokus på årsagerne bag den psykiske ustabilitet, og et individuelt tilrettelagt forløb der styrker den enkelte i at takle dette. Eventuelt i form af et miljøskifte hvor de barrierer (sociale fordomme og mobning?), der gav anledning til ustabiliteten, ikke eksisterer?

Handleplansarbejdet?
Jeg har praktisk erfaring med handleplansarbejde som et fagligt redskab til at fastholde et individuelt fokus på planlægningen af aktiviteter og behandlingstilbud indenfor det specialpædagogiske område (Botilbud for voksne udviklingshæmmede (2002 – 2007).

Hvor godt bliver det individuelle fokus håndteret indenfor det psykiatriske felt? Er der fokus på aktiviteter, der styrker de sociale kompetencer i relation til omgivelserne? Er der fokus på aktiviteter, der styrker de erhvervsrettede faglige kompetencer?

Vejen “ud af” en psykiatrisk diagnose består i en kombineret udvikling / styrkelse af de sociale og faglige kompetencer, der spiller konstruktivt og realistisk sammen med omgivelserne.

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

LEAN
De grundlæggende principper i LEAN tankegangen fungerer fint som udgangspunkt for kompetenceudvikling hos de ansatte og udvikling af indholdet i behandlingstilbuddene, så de er mere realistisk rettet mod behovene hos målgruppen.

Men der er altid den risiko, at det individuelle fokus hos den enkelte patient forsvinder, hvis der kommer for stort fokus på den erfaringsdannelse, der er målrettet organisationsudviklingen og kompetenceudvikling hos de ansatte.

Noget af det vigtigste i behandling af psykisk sygdom / ustabilitet er netop at styrke den enkeltes personlige integritet, så patienterne ikke bliver “brugt” som objekter i en erkendelsesmæssig udviklingsproces, der ensidigt styrker kompetenceudviklingen hos de ansatte og aktivitetsindholdet i behandlingstilbuddene. For så bliver patienternes integritet “flosset” og “blokeret” i en “underdrejet rolle” i relation til behandlingssystemet. Og patienterne kommer dermed aldrig “fri af” hverken diagnoserne eller behandlingssystemet.

Læs mere om tankegangen i LEAN: » HER

Flere synsvinkler
» Stress handler ikke om at placere skyld – men om at tage et ansvar (2017)

» UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens lagerstyring (2016)

» Forsker advarer: Snart er vil alle patienter (2016)

» Tvivlsom diagnosticering af ADHD (2014)

» Psyken og psykisk sygdom (2012)

» De “gales” samfund? (2012)

Demokrati og demokratiudvikling i internationalt perspektiv

mandag, oktober 24th, 2016

Det er altid interessant, når de forskellige lande skal vælge nye ledere. Det er det ud fra flere synsvinkler.

Jeg har ikke haft tid og mulighed for at følge den aktuelle valgkamp mellem Trump og Clinton i USA, så den vil jeg ikke gå detaljeret ind i. Men her blot se på det overordnede perspektiv ved valg af ledere og den generelle demokratiudvikling i landet / staten.

Internationalt perspektiv
Den del der selvfølgelig er meget relevant, når der vælges ledere i de forskellige stater / lande, er, at den valgte leder efterfølgende kommer til at skulle indgå i det internationale diplomatiske samarbejde omkring forhandling og løsning af de fælles internationale og globale problemstillinger. Og i en verden, der er blevet mere og mere globaliseret, så er kravet til internationalt diplomati også blevet større og større.

En alt for kantet og usmidig personlighed som leder af et land / stat, kan blive problematisk for det internationale samarbejde og diplomati.

Lobbyist kulturer
Så er der en gråzone af lobbyisme, som det kræver, at man kender de aktuelle forhold meget godt, for at få et nogenlunde realistisk indblik i.

Lobbyist kulturer i mange vestlige kapitalistiske demokratier består af indflydelsesrige og pengestærke virksomheder / organisationer. De udgør en parallel magtfaktor til det officielt valgte demokratiske styre, og kan på en mere eller mindre direkte måde “købe sig til” en hel del af de politiske beslutninger, der bliver truffet af det demokratisk valgte styre.

Hvordan det billede forholder sig i USA?

Det, der selvfølgelig er relevant ved demokratisk valg af ledere / statsoverhoveder, er i hvilken udstrækning, de er i stand til at gennemføre nogle politikker, der går imod nogle af de mest indflydelsesrige lobbyister? Eller om de er “låst” på hænder og fødder?

Indenrigspolitisk perspektiv, sociale vilkår og interne konflikter
I USA er der meget stor social ulighed. Der er mange meget fattige mennesker i USA. Og USA har også store problemer med organiseret kriminalitet.

En af de måder, man kan forebygge kriminalitet og sociale konflikter, er ved at sikre nogle gode sociale vilkår, så den sociale ulighed og fattigdomsproblemerne minimeres.

På nogle punkter er USA meget tilbage i udvikling, når det gælder social lighed. Sundhedsvæsnet er en regulær katastrofe. Medicinprinserne er så høje, at selvom fattige mennesker måske godt kan få lægehjælp, så vil de ikke efterfølgende have råd til at købe medicinen, hvis det, de fejler, kræver en eller anden form for medicinsk behandling.

Så den synsvinkel, der også kan være relevant at stille skarpt på, er hvilke sociale politikker, der er på programmet, når der skal vælges statsoverhoveder / ledere. Og dermed i hvilken udstrækning, der kommer noget forebyggende på banen, der kan dæmme op for blandt andet racisme og organiseret kriminalitet. Nogle problematikker, der ellers vil kunne brede sig som ringe i vandet, og på sigt også få stor indflydelse på politikkerne i internationalt perspektiv.

USA – et velfungerende demokrati?
USA tilhører jo rent officielt et af de vestlige demokratier. Men man kan fuldt ud berettiget sætte spørgsmålstegn ved, hvor velfungerende, USAs demokrati er, og i hvilken udstrækning samfundet er styret af pengestærke lobbyister og organiseret kriminalitet?

Hvor meget fylder de fattige Amerikaner i de politiske debatter og ved valghandlinger? Bliver alle borgere registreret i forbindelse med valg? Også de fattige? Der har man, i alt fald tidligere, haft store problemer i USA. Om det billede har ændret sig?

Evaluering af demokratier
Robert A. Dahl, der har beskæftiget sig med demokratier og demokratiers udvikling, har blandt andet opstillet nogle enkle retningsliner, som fint kan bruges til en evaluering af, hvor velfungerende et demokrati fungerer. Og til at identificere eventuelle problemområder.

Påvirkningsmuligheder
“En anden side af problemstillingen er hos Dahl de ulige måder, den for en person eller magtgruppe tilstedeværende magt kan tages i anvendelse (Dahl bruger udtrykket “influence terms”, påvirkningsmuligheder) for, at “A” kan få “B” til at gøre noget bestemt. Denne kan gradueres efter de midler, der tages i brug:

Rational Persuasion, hvor man ved at sige sandheden og forklare en person grunden til, at man henstiller denne at handle på en given måde.

Manipulative persuasion, hvor man ved at lyve eller fortie sandheden forsøger at forføre en person til en given handling.

Inducement, hvor man ved stok eller gulerod (læs: bestikkelse) forsøger at påvirke personen til en given handling.

Power, magtudøvelse i form afpresning fx ved tab af arbejde/indkomstgrundlag, i værste fald fængsling.

Coercion, hvor man tvinger en person til en handling.

Physical force, hvor man ved vold og tortur (eller truslen herom) påvirker personen.

Denne skala kan i princippet anvendes på enhver magtgruppe, fra den siddende regering og nedefter. Jo længere ned at skalaen, den faktiske magtudøvelse finder sin form, desto fjernere fra demokratiets ideal befinder man sig.”

Graden af demokrati
“I bogen Democracy and Its Critics fra 1989 gør Dahl sig til talsmand for, at demokrati i et moderne samfund er en utopi, et uopnåeligt mål: intet moderne samfund kan være helt demokratisk. I stedet opstilles 5 retningslinjer for hvorledes, man vil kunne “måle” graden af demokrati:

  1. Effektiv deltagelse – Borgerne skal have tilstrækkelige og lige muligheder for at danne deres mening og fremsætte denne i det offentlige forum, herunder muligheden for at bringe et emne på bane.
  2. Lige beslutningsdeltagelse – Hver borger må være forvisset om, at vedkomnes bedømmelse af en sag vil blive anset at være lige så meget værd og veje lige så tungt som enhver anden borgers.
  3. Informationstilgængelighed – Borgere må sikres lige muligheder for at skaffe sig indsigt og sikre sig, at en given beslutning vil være den bedst mulige under hensyn til deres egeninteresse.
  4. Kontrol af agendaet – Befolkningen må have mulighed for at beslutte hvilke politiske emner, der skal bringes på dagsordenen og ud til beslutning.
  5. Medregnethed – Forholdene må være lige for alle borgere i samfundet. Enhver har en sikret “borgerret” til deltagelse i den politiske proces.”

Læs mere: » Robert A. Dahl

Flere synsvinkler
» EU og demokratiet?

» Demokrati og demokratiudvikling

Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

søndag, juni 19th, 2016

Den måde, man bliver nødt til at arbejde med implementeringen af trosfrihed, er ved at arbejde hen imod en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

Statsdannelsen bør være det fælles rum for alle, uanset det individuelle personlige forhold til tro og spiritualitet. Og det rum bør være funderet i en fælles etik med retningslinier, der beskytter den individuelle integritet.

Det kulturelle aspekt i forhold til religiøs tolkning bør være et arbejde, der forgår internt i de forskellige religiøse samfund. Og det gør det også allerede i vid udstrækning i af form af det, der i bred forstand kan kaldes religionskritik. Det centrale i det er, at man internt i de religiøse samfund undervejs tolker de religiøse lærevej, så de finder mening og sammenhæng med de aktuelle livsvilkår. Man kunne eventuelt overveje at støtte de forskellige religiøse samfund noget mere i udviklingen af dette arbejde?

Og så er det også vigtigt at bemærke, at feltet for trosfrihed ikke kun handler om de store verdensreligioner. Det er i bred forstand feltet for mental, spirituel og åndelig frihed, der dækker langt bredere. For det er generelt set feltet for mental sundhed. Og dermed også feltet for mental / psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom. Så det at arbejde frem mod individuel trosfrihed er også en nødvendig del af arbejdet for at forebygge forekomsten af psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom, som vi i de senere år har oplevet en kraftig stigning af i det danske samfund.

En uheldig sammenblanding af politik og religion (2016)
“Er det vejen frem – med begrænsninger i ytringsfriheden for afgrænsede grupper af befolkningen?

Det, jeg synes virker bekymrende, er, at der er tale om forskellige grader af ytringsfrihed alt efter befolkningsgruppe. Ytringsfrihed og eventuelle begrænsninger i ytringsfriheden bør altid være knyttet op på problemstillinger og emner – og være alment gældende. Ellers får vi åbnet op for en ladeport. Hvem bliver den næste befolkningsgruppe, der får speciel begrænsning i deres ytringsfrihed?”

“Bertel Haarder, skal du som kirkeminister blande dig i andre menneskers dåb? Er det ikke op til dem selv at afgøre, om de vil have en kristen dåb?

“Jo, det er det i den grad. Jeg taler kun om tidspunktet. En person, der ikke får asyl, kan få problemer, hvis han vender hjem efter at have været konverteret. Jeg tænker også på, at ingen er interesseret i, at et ønske om dåb fremsættes for at fremme en asylsag. Men jeg er fuldstændig med på, at det i sidste ende er personen selv og præsten, som bestemmer.””

Læs mere: » En uheldig sammenblanding af politik og religion (2016)

UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring (2016)
“Når man taler om tværfaglig koordinering, så forgår det ofte på en rationel og strukturel måde i for af ansvars- og opgavefordeling. Men det er ikke den form for koordinering, der er behov for indenfor det brede felt for psykisk overbelastning og ustabilitet. Det, der er behov for, er en grundfaglig koordinering, så at man indenfor for alle områder forholder sig til problemstillingerne ud fra det samme grundlæggende faglige paradigme.

Forståelsen for hjernens udvikling og lagerstyring er den eneste af disse faglige områder, der tilhører det naturvidenskabelige område, og dermed også er i stand til at have status af at være kontekstfri i sin tilgang og forståelse af udviklingen af og beskyttelse af den individuelle integritet og personlighed. De øvrige faglige områder, tilhører de pseudovidenskabelige områder, og er dermed kultur og kontekst bestemte, og kan ikke danne grundlag for en generel faglig koordinering uden at blive “varmluftige”.

Så den grundforståelse, der bør ligge til grund for koordineringen på tværs af de forskellige områder, er forståelsen for, at hjernen er en muskel, der udvikles og påvirkes i sammenspillet med stimuli fra omgivelserne. Men også en muskel der rummer essensen af vores livserfaring, som vi kan trække på, når vi skal vurdere de ting, der foregår omkring os – og derudfra reagere konstruktivt – til beskyttelse af vores egen stabilitet og integritet. Og i tilfælde af psykisk overbelastning og ustabilitet, bør man så vidt muligt undgå at begynde at symptombehandle, sådan som det ret tit og ofte sker. Men i stedet forholde sig til, hvad der i hvert enkelt tilfælde skal til, for at stabilisere overbelastningen / ustabiliteten.”

Læs mere: » UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring (2016)

Det 3-dimensionelle samfund (1985 – 2008)
Habermas 2008
“Samtidig bør troende kunne udtrykke deres religiøse sandhed med en argumentation, der også har en sekulær gyldighed, mener han. Sker det ikke, vil det udmønte sig i en kulturkamp, hvor ekstremer i form af radikale multikulturalister og militante sekularister vil bekæmpe hinanden, siger Habermas. Han er dog ikke pessimist til trods for en skærpet tone mellem fronterne oven på terrorangrebet på World Trade Center i 2001, mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh og Muhammed-krisen.

Det sekulære og det religiøse skal gennem en læreproces, hvor vi anerkender et fælles medborgerskab og en kulturel forskellighed. Muslimske immigranter bør integreres sammen med deres religion og ikke ved at fravælge den. Desuden skal det blive klart for de sekulære dele af samfundet, at religion har nogle ressourcer, som kan være givtige for samfundet som helhed. For eksempel i moralsk forstand, hvis de oversættes og sættes ind i en sekulær sammenhæng, sagde han til slut foran et til randen fyldt auditorium i Århus.”

Læs mere » Habermas: Vi skal tolerere det vi afviser

Habermas 1985
“Teoretisk opererer han med en tredimensionel verdensopfattelse, som udover den ydre verden (kontrollen over naturen) består af en social verden og en indre verden. Den sociale verdens sfære er moral/etik, og menneskets indre verden er æstetik.”

Disse to andre dimensioner ville i en udvikling lig den ydre verdens, indebære en moralsk/etisk udvikling som “erstatning” for religionernes forfald, samt en terapeutisk kritik til udvikling af forståelsen af individet. En manglende udvikling af den sociale sfære og menneskets indre sfære, kan i følge Habermas resultere i at:

“Herved nærmer man sig en “endimensional” tilværelse, mens der var mulighed for et nuanceret liv i alle tre dimensioner. Denne tendens kan ses som en tiltagende kolonialisering af dagligdagen fra både markedsøkonomiens og velfærdsstatens side. Stadig flere livsområder søges organiseret efter økonomiske kriterier og underlagt bureaukratisk regulering. Men herved anvender man styringsinstrumenter som penge og politisk magt til at løse opgaver, som ikke kan løses krisefrit ved sådanne midler. Både penge og magt er skabt til at løse problemer i den materielle reproduktion, men bliver i stigende grad også anvendt til at påvirke den symbolske reproduktion, hvilket de ikke er velegnede til. Konsekvensen bliver, at samfundsmedlemmerne føler sig tingslig- og fremmedgjorte.””

Læs mere og se konkrete eksempler fra hverdagspraksis indenfor handicapområdet: » HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner (2011)

SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)
…om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder…

Siden omhandler problemstillinger, der ligger til grund for sygdomsopfattelser og dertilhørende behandlinger.

Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt.

Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater.

Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om.

Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.

(Sundhedsprofiler bygger videre på nogle af indlæggene fra en blog, der startede på Kristeligt Dagblads blogside: eftertanke.dk, der blev nedlagt januar 2013. Der kan forekomme en del døde link i de overførte indlæg fra den oprindelige blog.)

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

TROSVINKLER (196* – 201*)
…om trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet…

Trosvinkler er et forsøg på at visualisere og beskrive nogle måder, hvorpå man kan forholde sig til det abstrakte univers som tro, åndelighed og spiritualitet er.

(Trosvinkler bygger videre på nogle af indlæggene fra en blog, der startede på Kristeligt Dagblads blogside: eftertanke.dk, der blev nedlagt januar 2013. Der kan forekomme en del døde link i de overførte indlæg fra den oprindelige blog.)

» TROSVINKLER (196* – 201*)

En uheldig sammenblanding af politik og religion.

lørdag, juni 18th, 2016

Er det vejen frem – med begrænsninger i ytringsfriheden for afgrænsede grupper af befolkningen?

Det, jeg synes virker bekymrende, er, at der er tale om forskellige grader af ytringsfrihed alt efter befolkningsgruppe. Ytringsfrihed og eventuelle begrænsninger i ytringsfriheden bør altid være knyttet op på problemstillinger og emner – og være alment gældende. Ellers får vi åbnet op for en ladeport. Hvem bliver den næste befolkningsgruppe, der får speciel begrænsning i deres ytringsfrihed?

“Liberal Alliance forlod forhandlingerne kort før aftalen faldt på plads, da partiet mener, at det er et skråplan at kriminalisere ytringer frem for handlinger.

Heller ikke Enhedslisten bryder sig om kriminaliseringen, som ifølge politisk ordfører Pernille Skipper i værste fald er direkte skadelig.

»Forbud er ikke den rigtige vej, hvis man skal bekæmpe ekstremistiske og fundamentalistiske holdninger, for holdninger forsvinder ikke, fordi man forbyder dem. I stedet risikerer man, at de bliver mere spændende og tiltrækkende, fordi de er forbudt. Med andre ord risikerer partierne bag den her aftale at gå stik imod det gode forebyggende arbejde som både politi, efterretningstjenester, socialarbejdere og lærere laver hver eneste dag,« udtaler Skipper i en skriftlig kommentar.”

» Flertal kriminaliserer visse ytringer fra præster og imamer, 31. maj 2016

Birthe Rønn Hornbæk er en af de få politikere, vi har haft i Danmark, der har “etisk fornemmelse”. Trist at hun var dum nok til i sin tid at sige ja til en ministerpost, og fik mundkurv på for at fungere som syndebuk i en dum sag i forholdet til EU.

“Er vi virkelig så svagt et folk, at vi føler, at vi er nødt til at skride til antidemokratiske midler for at opretholde demokratiet?

Er vi virkelig parat til i den grad at indskrænke friheden for flertallet, fordi vi fejlagtig tror, at vi derved kan udrydde ekstreme holdninger hos de få?

Stikker det alligevel ikke dybere, det danske frisind, end at vi er parat til at opgive det og lade frygten regere?

Friheden ofres – i frihedens hellige navn.

Hensigten helliger midlet.”

» Friheden ofres i frihedens navn, Birthe Rønn Hornbæk, 21. maj 2016

De problemstillinger, der knytter sig til behandling af asylsager, er så komplekse, både kulturelt og politisk – både på det nationale, Europæiske og globale plan, at det er mere eller mindre umuligt for de fleste mennesker, at få et nogenlunde realistisk overblik over og indblik i, hvad der er op og ned på “verdensorden”.

Og det er ikke min opfattelse, at der i den danske folkekirke skulle være et generelt bevidst ønske om at optage og døbe mennesker, der udelukkende ønsker at blive døbt og konvertere til kristendom for at fremme deres asylsag.

Ikke bevidst.

Tværtimod. I 2004 lavede man internt i den danske folkekirke en generel vejledning (Se vejledning: HER) til præsterne i den danske folkekirke om at være særligt opmærksomme på netop denne problemstilling.

Og det vil heller ikke være i overensstemmelse med god kristen tro, at udnytte en social svær situation til at presse mennesker til at blive døbt og konvertere til kristendom.

Så jeg tror mest af alt, at den polemik, der har været og er omkring asylsøgers konvertering til kristendom, handler om: At så længe der ikke er nogle mere tydelige og klare retningslinier for konverteringsspørgsmålet ved behandlingen af asylsager, så kan der meget let opstå en masse menneskelig forvirring, rygter og misforståelser om stort set hvad som helst.

Og det må jo være det politiske system, der har det overordnede ansvar for, at der ikke opstår inter-religiøse stridigheder og tvister omkring asylsøgers religiøse tilhørsforhold. Og så længe, der kan opstå tvivl og tvister om de intentioner, der kan lægge til grund for asylsøgeres ønske om at konvertere til kristendom – så må vi jo bare konstatere, at det politiske system åbenbart ikke er gode nok til at takle den problemstilling.

» Specielle retningslinjer for asylansøgere der ønsker at konvertere inden deres asylsag er færdigbehandlet?

“Bertel Haarder, skal du som kirkeminister blande dig i andre menneskers dåb? Er det ikke op til dem selv at afgøre, om de vil have en kristen dåb?

“Jo, det er det i den grad. Jeg taler kun om tidspunktet. En person, der ikke får asyl, kan få problemer, hvis han vender hjem efter at have været konverteret. Jeg tænker også på, at ingen er interesseret i, at et ønske om dåb fremsættes for at fremme en asylsag. Men jeg er fuldstændig med på, at det i sidste ende er personen selv og præsten, som bestemmer.””

“”Biskopperne har støttet en vejledning om dåb af muslimske asylansøgere fra 2004, som giver udtryk for den opfattelse, at kirken også skal dele evangeliet med asylansøgere om end med en særlig varsomhed over for deres sårbare situation. Denne praksis er begrundet teologisk og principielt, og den bør politiske hensyn ikke kunne ændre,” siger Niels Nymann Eriksen.#

» Bertel Haarder: Asylansøgere bør vente med dåb, 5. april 2016

Adfærdspsykologiske forsøg og eksperimenter skaber trivselsproblemer

fredag, juni 17th, 2016

Adfærdspsykologisk forsøg og eksperimenter i ledighedssystemet skaber helbreds- og trivselsproblemer.

Incita 2016
Samlebåndsfabrikken
Det jeg var blevet præsenteret for, da aftalen om dette forløb blev indgået på Jobcentret, var, at der var tale om, at man kunne få et forløb, hvor det var de samme mennesker, som man løbende kunne lave noget seriøst opfølgende på noget målretning af jobprofiler.

Men det var bare ikke sådan det fungerede hos Incita. Det havde karakter af en menneskelig samlebåndfabrik, hvor det netop ikke var de sammen mennesker man talte med, i en form for et løbende evaluerende forløb, hvor man kunne få samlet op på løse ender, og få noget mere konstruktiv samling og målretning på det fremadrettede.”

Et psykiatrisk hospital i form af stresshåndteringsteknikker
Det her er et helt kapitel for sig. Det var for at sig det mildt lettere traumatisk at blive udsat for det stresshåndtering, der foregik der.

Det meste havde karakter af undervisning, hvor man bare fik væltet en hel masse ideer og metoder i hovedet. Igen det samme som i resten af det, der foregik hos Incita. Intet som helst individuelt og personligt. Intet.

Det hele havde karakter af foredrag – i kombination med en rundkreds fortælling, hvor hver enkelt kunne fortælle hvor dårligt den enkelte havde. Og så var der nogle praktiske øvelser i selvhypnose, så man kunne lære at håndtere stress påvirkninger i form af sensitivitet overfor hvordan andre havde det.

Så det øvelsen i det her gik ud på, det var så – at man for at skulle kunne holde ud til at sidde i en rundkreds af mennesker, der havde det ad helvede til, så kunne lære en teknik til selvhypnose, hvor man kunne lære at hallucinere, at man i “virkeligheden” ikke sad i en rundkreds af mennesker, der havde det ad helvede til i et lokale hos Incita – men at man i “virkeligheden” – befandt sig en dejlig have, på en sommerdag – hvor der var fuldt med et dejligt flor af duftende blomster.

Jeg fik det helt vildt dårligt med det. Så jeg koblede bare af på det. Det var et par stykker, der brød grædende sammen. Og så var der også enkelt, der troede på Gud i stedet for. Og som Råbte Oh Gud giv mig styrke til at komme gennem denne dag.

Det var noget, hvis mennesker ikke i forvejen havde det lidt svært med sig selv – så kunne det da ikke undgås at få. Jeg syntes, det virkede skingrende skørt.

Et af foredragende handlede om det psykiatriske diagnosesystem. Og det i sig selv var selvfølgelig interessant. Men et eller andet sted, hvor relevant var det – i denne sammenhæng? Men det psykiatriske diagnosesystem, der bliver brugt i Europa og nogle Asiatiske lande – er baseret på et hierarkisk standardiseringsprincip, hvor man i modsætning til det, der gælder for netop det psykiatriske område, der er pseudovidenskabeligt – og hvor 5 diagnoser netop ikke kan stå alene, fordi de er kultur- og kontekstbestemte – har lavet en fikseret standardisering sammen med de naturvidenskabelige somatiske sygdomme. Hvilket der ikke er videnskabelig dækning for. Så der er ikke videnskabelig dækning for det Europæiske standardiseringssystem, der bliver brugt på det psykiatriske felt.

Ja – så ved vi det. Men hvor relevant er det. Medmindre man selvfølgelig kunne gøre det til et idealistisk korstog at forsøge at ændre det – for efterfølgende at ændre på stresshåndtering for ledige – og på den måde måske redde sit eget liv?”

» Adfærdspsykologiske forsøg og eksperimenter skaber trivselsproblemer – Incita 2016

Andre eksempler fra ledighedssystemet
“Samtidig har jeg oplevet masser af mennesker, som i årevis har været på kontanthjælp og som har svært ved at komme videre. Enten fordi de ikke magter det, eller fordi de ikke får den hjælp, som er nødvendig – og det har i høj grad været i en kombination af begge.

Her er nogle få eksempler:

  1. “Den krigstraumatiserede serber, der i sit hjemland blev fanget af militser og tvunget til at slå folk ihjel. En mand, der ikke turde have noget skarpere end en smørekniv i sit hjem, fordi han var bange for, hvad der kunne ske med ham eller andre.”…
  2. “Kvinden, også fra Serbien, med kroniske smerter i ryg og nakke, en arm der mest hænger. Hun kommer i afklaring i en SFO, og hun stråler af glæder, det er det hun elsker – at arbejde med børn. Hendes mand hjælper hende med at “snyde”, han kører hende frem og tilbage hver dag. “Snyder” for at vi skal se, at hun kan arbejde, og for at vi skal hjælpe hende til det.”…
  3. “Manden fra kolonihavehuset. Nedslidt af hårdt arbejde og problemer med alkohol. I afklaringen er han ædru og pligtopfyldende ud over alt, hvad nogen arbejdsgiver kan forvente. Men han ved også, at han svigter en dag, når sindet driller og alkoholen forstyrrer.”…
  4. “Den unge mand med tourettes og ADHD, hvor livet bare driller og bliver uoverskueligt. Han fik hjælpen, der bragte ham videre, han fik den nødvendige indsats.”…

Læs mere her: » Jan Bjerre – Kontanthjælp

Flere eksempler:

» Når regelret sagsbehandling bliver virkelighedsforstyrret og absurd

Menneskesynets universalitet som grundlag for evaluering af pædagogiske metoder, organisationsformer og andre tankesystemers anvendelse (2012)
“Universalitet er på mange måder en diffus størrelse, som det kan være svær at definere direkte. Men ikke desto mindre er den et ganske godt redskab til evaluering af forskellige pædagogiske metoder, organisationsformer og tankesystemers anvendelse på det menneskelige plan. Hvor man med udgangspunkt i det menneskelig universelle ganske enkelt kan stille det spørgsmål: Er det i bund og grund ikke menneskelig naturstridigt?”

» Menneskesynets universalitet som grundlag for evaluering af pædagogiske metoder, organisationsformer og andre tankesystemers anvendelse (2012)

Videnskabsetik (2012)
“Det er ikke alt anvendelse af de eksakte videnskaber (naturvidenskaberne) – der er naturvidenskabelig. En del af det, der foregår i anvendelsesfasen, er pseudovidenskabelig – for anvendelsen vil ikke kunne eftervises eksakt – og give det samme resultat uanset tid og sted…

Hele det pseudovidenskabelige område (det humanistiske) – bygger på mange antagelser – der ikke er videnskabelig eksakte. Så sandhedsværdien af pseudovidenskabelige konklusioner vil altid være afhængig af tid og sted.

Det er for eksempel en pseudovidenskabelig sandhed, at diabetikere ikke kan tåle at spise sukker. Hvis blodsukkeret er lavt, bør diabetikeren spise noget sukkerholdigt for at undgå et insulinchok. Så den sandhed afhænger af de faktorer der påvirker blodsukkerniveauet – og er dermed ikke eksakt og uafhængig af tid og sted.

En pseudovidenskabelig teoretisk referenceramme definerer et afgrænset “filter” / synsvinkel. Fordelene ved at bruge disse “filtre” er, at de rummer en systematisk måde at vurdere på, og dermed kan de bidrage til at se nogle tendenser, mønstre og sammenhænge. Men “løsrevne” pseudovidenskabelige sandheder bliver ofte diffuse, misvisende eller intetsigende.

Der er som ofte altid noget om noget – men under hvilke vilkår og forudsætninger?”

» Videnskab, pseudovidenskab – og uvidenskabelige pseudosandheder

“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring (2016)
“Når man taler om tværfaglig koordinering, så forgår det ofte på en rationel og strukturel måde i for af ansvars- og opgavefordeling. Men det er ikke den form for koordinering, der er behov for indenfor det brede felt for psykisk overbelastning og ustabilitet. Det, der er behov for, er en grundfaglig koordinering, så at man indenfor for alle områder forholder sig til problemstillingerne ud fra det samme grundlæggende faglige paradigme.

Forståelsen for hjernens udvikling og lagerstyring er den eneste af disse faglige områder, der tilhører det naturvidenskabelige område, og dermed også er i stand til at have status af at være kontekstfri i sin tilgang og forståelse af udviklingen af og beskyttelse af den individuelle integritet og personlighed. De øvrige faglige områder, tilhører de pseudovidenskabelige områder, og er dermed kultur og kontekst bestemte, og kan ikke danne grundlag for en generel faglig koordinering uden at blive “varmluftige”.

Så den grundforståelse, der bør ligge til grund for koordineringen på tværs af de forskellige områder, er forståelsen for, at hjernen er en muskel, der udvikles og påvirkes i sammenspillet med stimuli fra omgivelserne. Men også en muskel der rummer essensen af vores livserfaring, som vi kan trække på, når vi skal vurdere de ting, der foregår omkring os – og derudfra reagere konstruktivt – til beskyttelse af vores egen stabilitet og integritet. Og i tilfælde af psykisk overbelastning og ustabilitet, bør man så vidt muligt undgå at begynde at symptombehandle, sådan som det ret tit og ofte sker. Men i stedet forholde sig til, hvad der i hvert enkelt tilfælde skal til, for at stabilisere overbelastningen / ustabiliteten.”

» UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring (2016)

HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner (2011)
Mennesker er langt mere nuancerede og farverige end delt lader sig gøre at beskrive i rationelle termer.

“En fysisk (materiel), en social (samfund) – og en åndelig (personlighed, JEG, sjæl, Selv, indre forestillingsverden).

Hvis fokus i alt for høj udstrækning bliver centret om en eller 2 af dimensionerne – og de andre bliver klemte eller glemte, opstår der trivselsproblemer.

Vi ser det i den foranderlige stresskultur, hvor flere og flere i perioder oplever trivselsproblemer, når der ikke er god overensstemmelse mellem det fysiske, sociale og åndelige liv…”

  • Når mennesker bliver reduceret til en diagnose
  • Det tredimensionelle samfund
  • Der er mest liv i det tredimensionelle

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner (2011)

SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)
…om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder…

Siden omhandler problemstillinger, der ligger til grund for sygdomsopfattelser og dertilhørende behandlinger.

Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt.

Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater.

Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om.

Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.

(Sundhedsprofiler bygger videre på nogle af indlæggene fra en blog, der startede på Kristeligt Dagblads blogside: eftertanke.dk, der blev nedlagt januar 2013. Der kan forekomme en del døde link i de overførte indlæg fra den oprindelige blog.)

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

Menneskesynet universalitet til evaluering af pædagogiske metoder, organisationsformer og andre tankesystemer

fredag, juni 17th, 2016

“Universalitet er på mange måder en diffus størrelse, som det kan være svær at definere direkte. Men ikke desto mindre er den et ganske godt redskab til evaluering af forskellige pædagogiske metoder, organisationsformer og tankesystemers anvendelse på det menneskelige plan. Hvor man med udgangspunkt i det menneskelig universelle ganske enkelt kan stille det spørgsmål: Er det i bund og grund ikke menneskelig naturstridigt?

Herunder et par eksempler til illustration.”

  • Politisk besluttede sundhedsfaglige diagnoser
  • Pædagogiske metoder
  • Tankesystemer

“Menneskelig universalitet som grundlag for evalueringer…

Som ovenstående eksempler beskriver, så kan man et langt stykke hen ad vejen fortage mange fornuftige evalueringer og vurderinger af, i hvilken udstrækning noget er menneskelig realistisk eller ej, ene og alene med udgangspunkt i det menneskelig universelle…

Og alt det, der kræver, at andre mennesker skal være i besiddelse af overnaturlige evner, være uden individuel fysisk stoflig substans, være uden selvstændig objektiv evne til at vurdere og opfatte omgivelserne – og hvad man ellers møder på – ja det gør man nok klogt i at forholde sig meget kritisk overfor…”

Læs mere:

» Menneskesynets universalitet som grundlag for evaluering af pædagogiske metoder, organisationsformer og andre tankesystemers anvendelse (2012)

UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring

tirsdag, juni 14th, 2016

Når man taler om tværfaglig koordinering, så forgår det ofte på en rationel og strukturel måde i for af ansvars- og opgavefordeling. Men det er ikke den form for koordinering, der er behov for indenfor det brede felt for psykisk overbelastning og ustabilitet. Det, der er behov for, er en grundfaglig koordinering, så at man indenfor for alle områder forholder sig til problemstillingerne ud fra det samme grundlæggende faglige paradigme.

Forståelsen for hjernens udvikling og lagerstyring er den eneste af disse faglige områder, der tilhører det naturvidenskabelige område, og dermed også er i stand til at have status af at være kontekstfri i sin tilgang og forståelse af udviklingen af og beskyttelse af den individuelle integritet og personlighed. De øvrige faglige områder, tilhører de pseudovidenskabelige områder, og er dermed kultur og kontekst bestemte, og kan ikke danne grundlag for en generel faglig koordinering uden at blive “varmluftige”.

Så den grundforståelse, der bør ligge til grund for koordineringen på tværs af de forskellige områder, er forståelsen for, at hjernen er en muskel, der udvikles og påvirkes i sammenspillet med stimuli fra omgivelserne. Men også en muskel der rummer essensen af vores livserfaring, som vi kan trække på, når vi skal vurdere de ting, der foregår omkring os – og derudfra reagere konstruktivt – til beskyttelse af vores egen stabilitet og integritet. Og i tilfælde af psykisk overbelastning og ustabilitet, bør man så vidt muligt undgå at begynde at symptombehandle, sådan som det ret tit og ofte sker. Men i stedet forholde sig til, hvad der i hvert enkelt tilfælde skal til, for at stabilisere overbelastningen / ustabiliteten.

Videnskabsetik (2012)
“Det er ikke alt anvendelse af de eksakte videnskaber (naturvidenskaberne) – der er naturvidenskabelig. En del af det, der foregår i anvendelsesfasen, er pseudovidenskabelig – for anvendelsen vil ikke kunne eftervises eksakt – og give det samme resultat uanset tid og sted…

Hele det pseudovidenskabelige område (det humanistiske) – bygger på mange antagelser – der ikke er videnskabelig eksakte. Så sandhedsværdien af pseudovidenskabelige konklusioner vil altid være afhængig af tid og sted.

Det er for eksempel en pseudovidenskabelig sandhed, at diabetikere ikke kan tåle at spise sukker. Hvis blodsukkeret er lavt, bør diabetikeren spise noget sukkerholdigt for at undgå et insulinchok. Så den sandhed afhænger af de faktorer der påvirker blodsukkerniveauet – og er dermed ikke eksakt og uafhængig af tid og sted.

En pseudovidenskabelig teoretisk referenceramme definerer et afgrænset “filter” / synsvinkel. Fordelene ved at bruge disse “filtre” er, at de rummer en systematisk måde at vurdere på, og dermed kan de bidrage til at se nogle tendenser, mønstre og sammenhænge. Men “løsrevne” pseudovidenskabelige sandheder bliver ofte diffuse, misvisende eller intetsigende.

Der er som ofte altid noget om noget – men under hvilke vilkår og forudsætninger?”

» Videnskab, pseudovidenskab – og uvidenskabelige pseudosandheder

“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Det socialpsykiatriske område (2016)
Det, der ligger til grund for de voldsomt belastede miljøer indenfor det socialpsykiatriske område, er en kompleksitet af menneskelige problemstillinger, på et niveau der er de menneskelige umuliges opgave for de ansatte.

Der er flere lag i problemstillingerne, der kræver særskilt opmærksomhed, for at finde løsninger på.

Det ene problem er selvfølgelig de skrabede normeringer, der er præget af stopurspolitik. Så de ansatte lever under et konstant tidspres for at lave de opgaver, der er på programmet på den afsatte tid. Det indebærer selvfølgelig et risikomoment, hvor der ikke skal meget til for at overskuddet til at opretholde den opmærksomhed, der er nødvendig for mennesker, der arbejder med voldsomme og ustabile mennesker. Det er en umiddelbar synlig problemstilling, der også nemt kan rettes op på, med en øget normering, der nedsætter tidspresset på de ansatte.

En anden problemstilling er mennesker med psykiske problemer i kombination med alvorlige behandlingskrævende misbrugsproblemer. Den gruppe mennesker bør der findes en særskilt løsning for, så de ikke belaster miljøerne for de mennesker, der udelukkende har en psykisk problemstilling, som de har brug for aflastning og hjælp til at få afklaret og stabiliseret under nogle beskyttede rammer. Mennesker, der af forskellige grunde, har nogle psykiske problemstillinger, som de har brug for aflastning til, får det jo ikke bedre af, at komme til at bo sammen med mennesker, der har alvorlige misbrugsproblemer. Der er da ikke er mange andre, der kan holde ud til at leve og bo sammen med mennesker, der har alvorlige misbrugsproblemer, uden at opfatte det som en belastning? Men løsningen på den problemstilling kan måske være lidt svære at finde en løsning på? For det vil kræve en noget mere samarbejde og koordinering i den generelle visitation til de socialpsykiatriske tilbud. Og på det punkt er systemernes verdner jo altid meget bureaukratiske, langsommelige og usmidige.

Så er der en tredje problemstilling, der heller ikke umiddelbart findes en let løsning på. Det er modsætningsforholdet mellem den måde man tænker “helbredelse” og “normalisering” af psykisk lidelser i den psykiatriske verden og den socialpsykiatriske verden. De arbejder ud fra to vidt forskellige menneskesyn.

Som de fleste, der ved bare en lille smule om psykiske lidelser, ved, så er det ret tit og ofte en konkret situation eller oplevelse, der generer / “kickstarter” den psykiske ustabile tilstand. Men i den psykiatriske verden er man ret tit og ofte ensidigt fokuseret på at “reparere” problemet som unormale menneskelige reaktioner hos den, der reagere ved at være menneskelig påvirket af et eller andet, der er sket i en eller anden konkret sammenhæng og situation. Det vil sige, at man symptombehandler de menneskelige reaktioner på konkrete oplevelser i konkrete situationer i konkrete sammenhænge. Og på den måde “normaliserer” man den kulturelle / sociale sammenhæng, hvor den konkrete oplevelse og situation, der generede / “kickstartede” den psykiske ustabile tilstand – og stigmatiserer den, der bliver personlig påvirket af det, der er sket. Det vil sige, at meget af det, der foregår i den psykiatriske verden, er en stigmatisering af menneskelige reaktioner på konkrete livssituationer, der så “normaliseres” / “behandles” ved at “dæmpe” reaktionerne – ret tit og ofte med medicin. Så det er en symptombehandling af menneskelige reaktioner på det, der er sket i en bestemt social kontekst.

Det vil sige, at mennesker reelt ikke bliver “behandlet” til et “normalt” liv, der hjælper dem videre i forhold til den problemstilling, der skabte den ustabile tilstand – i det psykiatriske system. Der dæmper man bare reaktionerne. Den efterfølgende “behandling” / stabilisering / socialisering, der skal bringe mennesker videre i livet, ligger så udelukkende i det socialpsykiatriske system. Men de mennesker, der er beskæftiget indenfor den socialpsykiatriske verden, har nødvendigvis ikke den fornødne viden og indsigt, der sætter dem i stand til at forholde sig til den oprindelige problemstilling, der genererede den psykiske ustabile tilstand, der så efterfølgende er blevet symptombehandlet i det psykiatriske system. Og hvis ikke mennesker på et eller andet tidspunkt får de ydre sociale input og muligheder, der stabiliserer den oprindelige problemstilling – så bliver de aldrig “helbredte” og kommer fri af den psykiske ustabile tilstand, der blev “kickstartet” af en konkret oplevelse i en konkret situation. Det, der “helbreder” mennesker, er individuelt “passende” sociale aktiviteter og gensidigt menneskelige ligeværdige sociale relationer i de sociale sammenhænge mennesker indgår i.

Så en hel del af det, der generer de voldsomt belastede miljøer indenfor det socialpsykiatriske område, kan ikke løses internt indenfor det socialpsykiatriske område. Det kræver forandringer i nogle af de sammenhænge, som det socialpsykiatriske område er samarbejdsmæssigt koblet sammen med. Og den forandring, der er alvorligt påkrævet, er en forandring internt i det psykiatriske system. Så det menneskesyn, der ligger til grund for behandlingen i det psykiatriske system, ligger mere på linie med det, der foregår i den socialpsykiatriske verden. Så overgangen mellem de to verdner bliver mere flydende, fordi de så i højere grad “taler samme sprog”.

» Sikkerhedsregler på bosted blev brudt, og en kvinde mistede livet (2016)

» Endnu en ansat knivoverfaldet på bosted (2016)

» Anna om sit bosted: “Havde det bedre som hjemløs” (2016)

Det psykiatriske område (2016)
Den normale praksis indenfor den psykiatrisk felt er at symptombehandle den psykiske ustabilitet som et problem, der “sidder fast på” det enkelte individ. Men dermed stabiliserer man den psykiske ustabilitet til et liv i det psykiatriske system, som er den sociale kontekst “behandlingen” finder sted. Men ikke til et liv udenfor det psykiatriske system, hvor der eksisterer en helt anden social kontekst.

Der er dog et konkret eksempel på, hvordan man ved at tænke stabilisering af psykisk ustabilitet som et spørgsmål om afgrænsning og prioritering af ydre påvirkninger og aktiviteter kan helbred skizofreni:

» Skizofrenien forsvandt da han begyndte at løbe

Adfærdspsykologiske forsøg og eksperimenter indenfor det sociale område (2016)
Ifølge dansk lovgivning skal alt den behandling mennesker tilbydes i det danske sundhedsvæsen være naturvidenskabelig dokumenteret. Hvis ikke den behandling, mennesker tilbydes i det danske sundhedsvæsen, er naturvidenskabelig dokumenteret, så kaldes det adfærdspsykologiske forsøg med mennesker. Og det er ulovligt, kriminelt og strafbart at praktisere adfærdspsykologiske forsøg med mennesker i det danske sundhedsvæsen. Hvis man derudover legaliserer adfærdspsykologiske forsøg ved at påberåbe sig videnskabelig dækning for det, så er der tale om videnskabelig fusk og svindel. Hvilket også er strafbart.

Hvorvidt den samme videnskabelige etik gør sig gældende indenfor andre områder af den offentlige sektor?

I hvilken udstrækning man i det danske samfund har en speciel lovgivning, der legaliserer adfærdspsykologiske forsøg med mennesker baseret på sociale og personlige fordomme indenfor de sociale områder? Det er mit kendskab til jura ikke godt nok til at vurdere. Men det ændrer ikke noget ved, at der er tale om adfærdspsykologiske forsøg og eksperimenter med mennesker baseret på sociale og personlige fordomme. Jura eller ej.

» Dårlig etik? Kommuner køber kurser i sygdomssvindel (2016)

I form af hvilken “faglighed”, Lars Søndergård underviser kommunale ansatte i sygdomssvindel, står hen i det uvisse. For det er ikke som psykiater. Indenfor dette felt er han færdig.

» Styrelse griber ind: Lars Søndergård færdig som psykiater (2016)

Det virker lidt besynderligt, hvorfor lægekonsulenter, der allerede én gang har vist sig at være på kant med den lægefaglige etik, ikke bliver stoppet? For det er jo ikke i kraft af deres faglighed, at de forsætter deres praksis? Kun deres personlige fordomme og meninger om mennesker.

» Byrådet vil til bunds i Manniche-gate (2014)

Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet (2015)
“Alt det, vi oplever livet igennem, bliver lageret i hukommelsen. Men hjernens hukommelsessystem er en kompleks og finmasket størrelse, der bliver individuelt opbygget i de første år af vores levetid. Og det tjener blandt andet det formål, at vi bliver i stand til at navigere konstruktivt og effektivt i livet, med udgangspunkt i de erfaringer vi får lagret i hukommelsen livet igennem. Så når man dyrker hukommelsestab som et must i mentale transformationskoncepter, så smadrer man blandt andet menneskers evne til at reagere konstruktivt i fremtidige situationer, herunder at beskytte egne personlige grænser.

Vi er kun i stand til at reagere og agere konstruktivt med udgangspunkt i det indbyggede hukommelsessystem, som vi hver især har fået opbygget med en lang række forskellige oplevelser livet igennem. Og med mindre man brug for at praktisere en eller anden form for sekterisk bevidsthedsstyrende tankekontrol for at nedbryde menneskers personlige grænser og få dem til at agere som små grænseløse forsøgsdyr og robotter, så burde det jo heller ikke være noget problem?”

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet

» Vi er vores hjerner (Kristeligt Dagblad)

Diagnoser og tankesystemer (2014)
“Et samfund baseret på udlevelse af fantasifulde rollespil, diagnosekonstruktioner og minoritetskarakteristikker

Når vi bygger hele den sociale samfundsmodel på en systembaseret registrering af individets “tilhørsforhold” til de mange forskellige roller, diagnosekonstruktioner og minoritetskarakteristikker, bliver det for alvor absurd. For så bliver den enkeltes muligheder for helstøbte liv, “helbredelse” og “normalintegration” koblet op på, i hvilken udstrækning det kan lade sig gøre at revolutionere hele samfundsmodellen af roller, diagnosekonstruktioner og minoritetskarakteristikker.

Så får vi fænomenet – de fremmedgjorte samfundsborgere, der bliver påduttet en ydre stereotyp identitet, der slet ikke handler om dem. De stereotype identiteter er andre menneskers opfindelse.”

» Diagnoser og tankesystemer

Stereotype identiteter og mangesidede personligheder (2014)
“”Melodien” i den måde man i et samfund konstruerer diagnoser og sociale minoritetskarakteristikker er ret enkel.

Og det er den samme “melodi” uanset hvilken form for normafvigelse, der er tale om: Mental, fysisk, åndelig eller social status og livsstil.

Konstruktion af diagnoser og sociale minoritetskarakteristikker
Diagnoser og minoritetskarakteristikker bliver konstrueret ved, at en gruppe mennesker bliver enige om, at der er noget sært og underligt ved nogle af de andre. Så sætter de sig ned og laver en liste over alle de ting, de har observeret og synes, der er afvigende ved de andre. Når listen er færdig, laver de et sammenkog til en definition på en personlighedstype. Derefter sætter de sig ned og tænker over, hvad de kan gøre ved dem og udsætte dem for, de der andre – så de kan blive lige så “normale” som dem selv.

Men der mangler ligesom nogen i den konstruktion – og det er de mennesker, som diagnoserne og minoritetskarakteristikkerne skulle handle om.”

» Stereotype identiteter og mangesidede personligheder

Organisationsudvikling og sammenhængskraft: Dialog & Dagsorden (1994 – 2013)
For at skabe dialog kræves der en fælles dagsorden, som dialogen kan være centreret omkring.

En dagsorden kan være mange ting. Det kan være den form for dagsorden, som de fleste kender fra møder. Men det kan også være et begreb, som for eksempel begrebet tilgængelighed. Det kan være en overordnet rammestyring, som for eksempel servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og selvbestemmelse. Det kan være en struktur for videndeling, som alle kan relatere sig til. Og det kan være biologiske / konstanter til vurdering af spørgsmål om liv, død og menneskelig trivsel.”

Eksempler:

  • Biologi / Naturvidenskab: Liv, død og trivsel
  • Struktur: Koordinering af opgave- og videndeling
  • Rammestyring: serviceloven
  • Begreb: Tilgængelighed

» Organisationsudvikling og sammenhængskraft: Dialog & Dagsorden (2013)

Hjernens udvikling hos for tidligt fødte børn (2010 – 2012)
Et af de områder, hvor man er meget langt fremme i forståelsen for sammenspillet mellem ydre stimuli og hjernens udvikling, er området for tidligt fødte børn.

Hos børn, der er født for tidligt, er hjernen ikke fuldt udviklet. Men man har god erfaring med, hvordan man i kraft af ydre stimuli kan træne del af hjernen, der er fuldt udviklet, til at overtage nogle af de funktioner, som den beskadigede del af hjernen varetager hos børn, der er født med en fuldt ud færdigudviklet hjerne.

Selve træningen står forældrene for. Forældre til for tidligt fødte børn bliver indlagt sammen med barnet, og de står for den praktiske træning. Træningen består af en kombination af fysisk kontakt med forældrene, hvor barnet med jævne mellemrum bliver taget ud af kuvøsen, og lagt på brystet hos en af forældrene, og dermed får den basale fysiske menneskelig kontakt. Herudover suppleres der med konkrete øvelser i form af løft til at udvikle balanceevnen, lyde, billeder mm.

På den måde stimuleres den del af hjernen der er intakt, til at udvikle en struktur der sætter den i stand til at overtage funktionerne fra den del af hjernen, der er defekt ved fødslen. Det, der er væsentligt at bemærke ved denne træning, er, at der tale om en kombination af følelsesmæssige stimuli (Den tætte fysiske kontakt med forældrene) og fysiske øvelser.

» Videnscenter for Tidligt Fødte Børn

Området for genoptræning af senhjerneskadede (2009)
Hvordan man hos senhjerneskadede i kraft af fysisk træning kan træne den intakte del af hjernen til at overtage nogle af funktionerne hos den del af hjernen, der er beskadiget, er Anne Meiniche et godt eksempel på.

“Anne Meiniches både rørende og barske beretning om at komme ud for det, der ellers kun sker for de andre: En invaliderende trafikulykke, efterfølgende 28 timer på operationsbordet og 5 uger i koma. Om at finde tilbage til livet som 65% invalid, om kampen for at holde sammen på familien (mand og fire små piger!). Og om et dansk sundhedssystem, der udretter mirakler, men også er skandaløst mangelfuldt. Anne Meiniche (f. 1965) beretter om den trafikulykke, hvor hun kvæstes livsfarligt og hendes seksårige datter brækker ryggen. Om tiden derefter – om sygehusvæsenets og det offentlige systems rolle, genoptræningen og det enorme pres på familien.”

» To kaffe og en staveplade, Anne Meiniche (2009)

Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management (2008)
“Social- og sundhedsområderne: Hospitaler, hjemmepleje og døgninstitutioner – har i de senere år gennemgået en organisatorisk omstilling til moderne ledelsesformer. /l. 15., s.1/

I efteråret 2007, blev der sat fokus på botilbud for voksne udviklingshæmmede – og en række eksempler på svigt og overgreb, blev eksponeret i nyhedsmedierne. Der var blandt andet eksempler på et omfattende brug af magtanvendelse overfor beboerne, lemfældig brug af medicin, og mangel på lovpligtige indberetninger om den faglige praksis på bostederne. /k1, k2, k3 og k4/

Problemformulering
Opgavens formål er at belyse sammenhænge mellem: Moderne management som ledelsesform indenfor social- og sundhedsområderne; og dannelse af en faglig praksis, der som ovenstående eksempel, får karakter af svigt overfor målgruppen.

Social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber, er det empiriske genstandsfelt for opgavens teoretiske perspektiver på dannelse af faglig praksis. Praksisfællesskaberne beskrives på baggrund af forskningslitteraturs analyser og resultater.

Da det er opgavens formål, at belyse sammenhænge mellem ledelsesform og faglig praksis, vil der blive inddraget flere forskellige teoretiske perspektiver, som på forskellig vis ville kunne bidrage til at belyse disse sammenhænge. Da det kan være problematisk at sammenblande flere forskellige teoretiske perspektiver i samme analyse, pga. forskelle i de teoretiske begrebers definitionsgrundlag, holdes analyserne med de forskellige perspektiver adskilte, og kun konklusionerne sammenfattes.”

“3. Sammenfatning og perspektivering
Det har været opgavens sigte at belyse sammenhænge mellem moderne management indenfor social og sundhedsområderne – og dannelse af en faglig praksis, der får karakter af svigt overfor målgruppen.

Lederens valg af rolle, har stor betydning for fællesskabets dynamik. En leder der orienterer sig mod de elitære netværker, påvirker medarbejdernes og brugergruppernes ståsteder i fællesskaberne, så deres muligheder for at opnå fuldt medlemskab af fællesskabet bliver meget begrænsede. Det kan indebære, at det bliver svære for medarbejderne og brugergrupperne, at synliggøre behov der ikke ses og opfattes ud fra lederens og det politiske systems perspektiv, og dermed får svære ved at argumentere for nødvendigheden for ressourceanvendelse til behov der er medarbejderdefinerede og brugerdefinerede. Det kan indebære, at der opstår svigt, fordi individuelle problemstillinger der ligger ud over definitionerne i de standardiserede serviceydelser bliver overset og ignoreret – og dermed ikke indgår i vurderingen af hvilke ressourcer til serviceydelser, der er behov for at tildele den enkelte bruger.

Kontraktstyringsprincippet, har betydning for hvilken form for erfaringsdannelse der kommer til at præge den faglige praksis. Jo mere serviceydelserne bliver standardiseret og fastlagt i rutiner og tidsplaner gennem kontraktstyring, jo mindre bliver råderummet og incitamentet til at professionsmedarbejderen, udvikler og lære at anvende viden-i-handling og refleksion-i- handling. To former for erfaringsdannelse, der netop sigter mod situationsbetinget problemløsning af uforudsete variable, som arbejdet med mennesker netop er meget præget af. Ud fra dette perspektiv kan der opstå svigt, gennem professionsmedarbejderens manglende evne til at praktiserer refleksion-i-handling, når hverdagen møder på ustabile og uforudsigelige behov fra brugergruppen.

Incitamentet for at medarbejderen udvikler evnen til at praktisere refleksion-i-handling svækkes af det formelle lovpligtige krav om at medarbejderen praktiserer standardiserede serviceydelser.
En anden problematik er målgruppen og medarbejdernes placering i praksisfællesskaberne. Deres mulighed for at opnå fuldt medlemskab er begrænsede, pga. af den formelle styring af arbejdets tilrettelæggelse og ressourceforbrug. Det giver et dilemma – at muligheden for fuldt medlemskab er begrænsede til formelle aftaler – og der samtidig er krav til selvstyring. En selvstyring, der fordrer høj grad af selvdisciplin og behovsundertrykkelse ved situationsbetingede behov – der ikke er omfattet af de formelle kontrakter omkring serviceydelser. Så der ligger ikke en juridisk forpligtigelse til at modsvare de situationsbetingede behov – som der heller ikke er en formel ressourcefordeling til at praktisere.

En mere uddybende analyse af problemstillingen kunne være relevant, med mere konkrete empiriske analyser af, hvordan ressourceforbruget planlægges og hvilken fleksibilitet, der gives råderum for, til at prioritere situationsbetingede behov – for både medarbejdere og målgruppen.

Det kunne for eksempel gøres med udgangspunkt i udformningen af hvordan kontrakter med brugerne udformes, og hvilke muligheder der er for at indarbejde nogle variable. Men også en analyse af, om kontrakten udformning er realistisk i forhold til de konkrete problemer, der er potentiel mulighed for, ville kunne opstå i hverdagen. Her henvises til eksemplet i bilagsmaterialet. /bilag 1, 2, 3/ . Hvor det for eksempel kunne være relevant at belyse hvilke værdier og normer der ligger til grund for om de faktorer der indgår i funktionsbeskrivelsen, og om de normer og værdier harmonerer med brugergruppens behov, ønsker og værdier. Ligesom det kunne være relevant at lave en empirisk analyse af, hvordan disse handleplans dokumenter indgår i den politiske administrations sagsbehandling.

Afslutningsvis vil jeg evaluere opgaven ud fra en arbejdsmetodisk synsvinkel. Valget af empiri baseret på forskningslitteraturs analyser og konklusioner – har givet muligheden for at beskrive problemstillingen i et mere overordnet og generelt perspektiv. Den efterfølgende belysning med forskellige teoretiske perspektiver får dermed den samme generelle og overordnede karakter. Den arbejdsmetodiske tilgang har været god til at identificere nogle mulige problematikker, der er relevante for opgavens problemstilling.

Som det fremgår af afsnit 2, så viser denne opgave også at nogle teoretiske perspektiver er mere velegnede til at belyse empiri, der er baseret på forskningslitteraturs analyser og konklusioner end andre. Dermed kan opgavens analyser også bruges som udgangspunkt til vurdering af hvilken form for empiri, det kunne være relevant at inddrage til videre belysning af problemstillingen, ved at tage udgangspunkt i hvilke teoretiske perspektiver, det kunne være interessant at bruge som analytisk perspektiv – som for eksempel intersektionalitet.

Som tidligere professionsmedarbejder indenfor social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber, har opgavens problemstilling direkte relevans for mine egne praksis erfaringer. Den subjektivitet jeg har med fra min praksiserfaring, har for mig haft den motiverende fordel, at jeg har haft let ved at identificere sammenhænge mellem de teoretiske perspektiver og den praksis jeg kender.

Ulempen ved at arbejde med en problemstilling jeg kender fra praksis, har været, at det gør det svært at fastholde objektiviteten ved anvendelsen af de analytiske perspektiver. Den problematik har influeret meget på arbejdsprocessen med opgaven, der som arbejdsmetodisk erfaring har været lærerig.”

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management (2008)

Specialpædagogik for voksne udviklingshæmmede (2002 – 2007)
Den pædagogiske problemstilling, der var central i den periode, jeg var beskæftiget indenfor området, var implementeringen af en større forståelse for udviklingen af sprog, hos mennesker der havde forskellige former for medfødte handicaps.

En af dem der var eksponent for at fremme en større forståelse for den sproglige udvikling hos mennesker med medfødte handicaps, var den norske psykolog Per Lorentzen. I den periode jeg var beskæftiget indenfor området, var Per Lorentzen tilknyttet gruppen af specialkonsulenter, der fungerede som eksterne sparringspartner, som ansatte indenfor det specialpædagogiske område kunne trække på, i den udstrækning der var behov for det.

Jeg deltog på nogle temadage med Per Lorentzen i maj 2006. Temadagene var fællearrangement for nogle af bostederne i Københavns kommune.

» Fra tilskuer til deltager – Samspil og kommunikation med voksne udviklingshæmmede, Per Lorentzen

» Fra tilskuer til deltager, Mine noter fra temadage med Per Lorentzen, maj 2006

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv, Min erfaringsbeskrivelse fra perioden indenfor det specialpædagogiske område.

Begrebet tilgængelighed (1994 – 1995)
Hos Center for Ligebehandling af Handicappede arbejdede jeg med dokumentation, definition og implementering af begrebet tilgængelighed.

Min tilgang og mit ståsted i forhold til de centralpolitiske sammenhænge var noget utraditionel. Dels var der arbejdsformen. De gamle ministerielle sammenhænge var præget af en indgroet sagsbehandlerkultur. Der sad hver medarbejder på hvert sit kontor og passede sine egne sager. Den mere åbne og samarbejdsorienterede projektarbejdsform, som jeg kom med, var ret ny for den verden.”

“Den største succes var dog, at de dokumenterende projekter, der kom ud af det, blev startskuddet til, at begrebet tilgængelighed blev et nyt omdrejningspunkt for den måde man fremadrettet arbejdede med handicappolitiske kravspecifikationer på. Det gjorde det lettere for de forskellige handicapgrupper at stille konkrete krav til både byggeri og informationsmateriale. Et af de konkrete resultater blev også en offentlig bevilling til, at man på Hjælpemiddelinstituttet oprettede et center for tilgængelighed, der skulle arbejde mere fagspecifikt videre med begrebet i relation til byggeri.”

» Begrebet tilgængelighed (1994 – 1995)

Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik (1991)
1.5. Problemkonkretisering
Dette projekts sigte, er med udgangspunkt i de eksisterende forhold for ældregruppen, at pege på hvilke mulige strategier og planer, der bør satses på, hvis man ønsker en omstilling af det offentliges rolle, som tager sigte mod en større demokratisering og mulighed for forskellighed i livsform/livsværdi for den enkelte.

Aalborg kommune er valgt som lokalitet til vurdering af “planlæggerrollen” . Dette er gjort af hensyn til fordelene ved egen lokaltilknytning, samt at Socialforvaltningen pr. 01.01.1991 omlagde strukturen på ældreområdet. Det skønnede jeg ville give nogle muligheder for at få indblik i hvilke tanker og overvejelser, der er gjort mht. relationen mellem brugeren og det offentlige.

Problemformulering
I hvilken form/grad kan det i Aalborg kommune lade sig gøre at realisere en langsigtet planlægning af ældres boforhold, som tager hensyn til folks forskelligheder set med livsformsteoriens øjne, samt giver folk mulighed for selv at tage stilling til og vælge blandt de bomuligheder der reelt er, eller kan realiseres.

Arbejdsmetode
Da projektet sigter mod perspektiver, fordrer det et overblik over faktorerne ved planlægning af boforhold for ældre, samt en bevidsthed om hvilke generelle tendenser og udviklingstræk, der er i samfundet. Arbejdsgangen har da været, at danne nogle teser og mulige løsninger gennem artikellæsning, overværelse af brugermøder, pjecer, planer mm. Herefter har jeg gennem interview med personer indenfor Aalborg Kommune, som dækker den faglige viden omkr. planlægningen af boforhold for ældre i kommunen, suppleret mit kildemateriale, samt diskuteret mulige løsningsforslag.”

Kap 5: Konklusion
Jeg vil sammenfattende opfatte det svære i at håndtere en helhedsorienteret projekttilgang, som indeholder aspekter fra den fysiske, sociale og indre verden, som et udtryk for, at denne sammenhæng er svær at finde i de eksisterende samfundsstrukturer.

De aspekter omkring ældre, ældres boforhold, som jeg har været i berøring med, gennem dette projektforløb, har givet mig et indtryk af, i hvor høj grad alt er præget af rationalisering, – penge og politisk magt. Noget der giver sig udslag i manglende evne til at give plads til de individuelle forskelligheder.

Dog er der muligheder for små skridt, også indenfor den overordnede planlægning i kommunerne, trods de klemte vilkår, som de er i økonomisk og lovmæssigt. De faktorer, som jeg har fundet væsentlige er informationssiden, og en fremtidig rolle som konsulenter og rådgivere, frem for udbydere og totalløsninger. Det er de små skridt, som planlæggeren med mit ideologiske sigte kan tage.”

» Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik (1991)

SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)
…om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder…

Siden omhandler problemstillinger, der ligger til grund for sygdomsopfattelser og dertilhørende behandlinger.

Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt.

Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater.

Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om.

Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.

(Sundhedsprofiler bygger videre på nogle af indlæggene fra en blog, der startede på Kristeligt Dagblads blogside: eftertanke.dk, der blev nedlagt januar 2013. Der kan forekomme en del døde link i de overførte indlæg fra den oprindelige blog.)

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

Personlige livsoplevelser, integritet – og hjernens lagerstyring (1987 – 2016)
“Hjernen er en muskel, der udvikles og påvirkes i sammenspillet med stimuli fra omgivelserne. Men også en muskel der rummer essensen af vores livserfaing, som vi kan trække på, når vi skal vurdere de ting, der foregår omkring os – og derudfra reagere konstruktivt – til beskyttelse af vores egen stabilitet og integritet. Og i tilfælde af psykisk overbelastning og ustabilitet, bør man så vidt muligt undgå at begynde at symptombehandle. Men i stedet forholde sig til, hvad der i hvert enkelt tilfælde skal til, for at stabilisere overbelastningen / ustabiliteten.”

» Personlige livsoplevelser, integritet – og hjernens lagerstyring

TROSVINKLER (196* – 201*)
…om trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet…

Trosvinkler er et forsøg på at visualisere og beskrive nogle måder, hvorpå man kan forholde sig til det abstrakte univers som tro, åndelighed og spiritualitet er.

(Trosvinkler bygger videre på nogle af indlæggene fra en blog, der startede på Kristeligt Dagblads blogside: eftertanke.dk, der blev nedlagt januar 2013. Der kan forekomme en del døde link i de overførte indlæg fra den oprindelige blog.)

» TROSVINKLER (196* – 201*)

De ”skævvredne” trosdebatter

torsdag, oktober 15th, 2015

Det vil aldrig kunne lade sig gøre at diskutere tro, religion og spiritualitet i en sproglig form, der er baseret på rationelle argumenter og bevisførelser – og kultursociologiske analyser.

Ikke set ud fra min synsvinkel!

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel spiritualitet (1991 – 2015)

Den åndelige, spirituelle og kreative livsdimension har sit eget “formsprog” – der ikke lader sig beskrive med / oversætte til sprogene fra de andre livsdimensioner (social og fysisk).

På det individuelle plan udgør de tre livsfærer et integreret hele, der ikke lader sig separere og differentiere som 3 for hinanden uvedkommende størrelser, uden at det giver sig udslag i forskellige former for trivsels- og helbredsmæssige problemer.

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner

En lille videosekvens, der giver en meget god beskrivelse af forskellen på sproget i den åndelige og sociale sfære – og som også giver en meget god beskrivelse af, hvordan de tre livsfærer udgør et integreret hele på det individuelle og personlige plan » A Muslim Student is asked to draw Prophet Muhammad – His response is breathtakingly beautiful

» TROSVINKLER (196* – 201*)

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

Tværfagligt idéforum

onsdag, juli 15th, 2015

Erfaringsudveksling og idéudvikling for mennesker med interesse for konstruktive løsninger på tværfaglige problemstillinger

De fleste tværfaglige problemstillinger strander ret tit og ofte på, at de ikke er “nogens bord”.

Og så ender de enten som politiske problemstillinger – eller individuelle problemstillinger og personlige “sager”.

Formålet med denne side er at fastholde et fagligt fokus på de tværfaglige problemstillinger – vende dem en omgang – eller flere – og få ideer til tiltag og løsningsmodeller, der fremmer en bedre koordinering indenfor de tværfaglige “gråzoner”.

Ideer der eventuelt kan omsættes til tværfaglige udviklingsprojekter, mere alment letforståeligt informationsmateriale om udvalgte emner og problemstillinger – eller? 

Ideerne er du med til at skabe, så det er dig, der skaber mulighederne!

Læs mere » Tværfagligt idéforum

Seksuel frihed?

mandag, juli 13th, 2015

Seksuel frihed er baseret på individuelle personlige aftaler mellem ligeværdige parter.

Den anden vej på, så er overgreb karakteriseret ved manglen på individuelle personlige aftaler mellem ligeværdige parter. Og det gælder alle de forskellige varianter af overgreb, der eksisterer og finder sted – noget mere afsporet og sygt end andet.

Så det er ret nemt at afgøre i hvilken udstrækning, der er tale om et overgreb eller ej!

Er der tale om en individuel personlig aftale mellem ligeværdige parter? Ja eller nej?

Er der lavet en aftale, så parterne var enige?

Er parterne ligeværdige?

Meget enkelt!

» Er prostitution et udtryk for seksuel frigørelse?

» Der er mange omkostninger ved prostitution

» Handicappede skal ikke misbruges i prostitutionsdebatten

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

» Dysfunktionel

» Stockholm-syndromet

» Diagnoser og tankesystemer

» Stereotype identiteter og mangesidede personligheder

» Sundhedsprofiler & videnskabsetik

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1

» Jeg blev OFFER – for en PSYKISK SYG kollega – Og der var ingen, der tog mig alvorligt (1996)

» Adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb som behandling af mennesker med diabetes 1 (1989 – 2015)

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)