Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Archive for the ‘Menneskesyn’ Category

Wellness-syndromet

fredag, august 21st, 2015

Ny bog om sundhedsfanatisme

Interessant artikel om bogen hos Kommunikationsforum, der kommer rundt mange relevante problemstillinger vedrørende overdreven sundhedsdyrkelse, som jeg fint kan tilslutte mig.

Fra artiklen hos Kommunikationsforum:

…””Det overdrevne fokus på diæter og madlavning vidner om, at det at spise har fået en helt ny mening. Spisebordet er ikke længere det alter, der danner rammen om det at dele et godt måltid og en hyggelig samtale. I stedet er det blevet en slags apotekerdisk, hvor vi hele tiden holder øje med vores fedt og kalorieindtag, da det at spise er blevet reduceret til en slags medicinindtag,” siger Spicer og forklarer, at alle de nydelser, vi engang formålsløst kastede os ud i, i dag er uhyre målrettede og har et eneste mål: Nemlig at øge vores sundhed. Vin og fedt er helt o.k., hvis det passer ind i sundhedsskemaet. Og i en tid, hvor vi har mistet troen på politikere og præster, har vi i stedet vendt vores opmærksomhed mod diætister og kendte chefkokke, som er blevet dem, der skal give os svarene på livets store spørgsmål.”…

…”Lev livet i stedet for at måle det
Han anbefaler, at folk konkret holder op med at måle og overvåge deres liv gennem alt lige fra selftrackere, løbeprogrammer, diæter og søvntestere og i stedet kort og godt begynder at leve det.

“Det er enormt vigtigt, at folk indser, at ofte så er den bedste måde at opnå sådan noget som sundhed og lykke på faktisk at forfølge det indirekte. Når du går en tur, så fokusér på gåturen og den glæde, du får ved at tale med den person, du følges med, fremfor hvor sund du bliver, og hvor mange kalorier du forbrænder. Det samme gælder for lykke. Hvis vi konstant spørger os selv, om vi er lykkelige nok, og om vi trives, er der stor sandsynlighed for, at det vil få præcis den modsatte effekt,” slutter han.”…

Læs mere » Wellness-syndromet, Kommunikationsforum

Læs også » Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet, af Kirsten Marie Bovbjerg

Se mere om den organisatoriske vinkel i min studieopgave: Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi

Se andre synsvinkler på sundhed og menneskesyn på min blog: » SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*) – om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder

Medmenneskelig etik?

onsdag, juli 29th, 2015

Medmenneskelig etik?

Medmenneskelig etik er ikke en regelret og rationel størrelse.

Det er den empatiske evne til at vurdere andres forudsætninger og “ståsteder”.

» Relationskunst på “formel”

» Stereotype identiteter og mangesidede personligheder

» Har Krølle udsigt til at få arbejde?

» God sagsbehandling handler ikke om regelret retfærdighed!

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

Skal de ledige fungere som psykiatere for psykisk ustabile medarbejder, der ”flosser igennem”?

søndag, juli 5th, 2015

Nu har psykiatriske diagnoser aldrig været “mit bord”. I de år hvor jeg arbejdede indenfor det specialpædagogiske område, var det de eksternt tilknyttede psykiatere og neurologer, der tog sig af den del. Nogen mere heldige end andre. Der var en del koks og ballade indenfor dette område, i den periode hvor jeg var beskæftiget indenfor det.

Den psykiater, der var tilknyttet pensionat Kamager, var en af de bedre. Synes jeg.

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

Han gik ind og slog en beskyttende ring omkring beboerne, da ledelsen og nogle af medarbejderne ville løse problemet med det dårlige arbejdsmiljø, ved at sætte nogle af beboerne op i medicin. Det ville han ikke være med til. Beboerne skulle behandles for de problemer, der hørte dem til. Hverken mere eller mindre.

Dem der siden hen gik på banen for at takle de problemer, der var på arbejdsmiljøsiden, blev så arbejdstilsynet. Men den problemstilling havde jeg allerede beskrevet i en artikel juni 2012, og lagt ud på min hjemmeside. Så for dem, der havde brug for at forstå den historie, der på dette tidspunkt var ved at være en gammel historie, i alt fald for mit vedkommende, – ja, så var den mulighed jo allerede til stede!

» SELVETs realisering, ARBEJDSMILJØ – og psykisk KOLLAPS

Men som sagt, så har jeg aldrig været beskæftiget med den diagnostiske del af psykiatriske problematikker. Men til gengæld så har jeg da efterhånden stor erfaring i at forholde mig til adfærdsmønstre hos psykisk ustabile mennesker.

Så jeg kan da give en ret præcis beskrivelse af Hannes adfærdsmønster.

Hun var rent evnemæssigt ikke i stand til at korrespondere med nogle af de objektive “referencerammer”, som man normalt, set ud fra en civiliseret synsvinkel, gør brug af for at beskytte de individuelle personlige grænseflader på det sociale plan. Og det gjaldt hele “paletten”: Dagsordner for møder og samtaler, problemer med det interne IT-system, uddannelser og kurser, stillingsbetegnelser, arbejdsområder. Det var ligegyldigt hvilken en af de relevante “referencerammer”, jeg greb fat i. Hun skrællede dem alle sammen.

Og Hannes formål med at skrælle alle de objektive sociale referencerammer, var at få sig selv personligt på banen, så hun kunne hakke sig selv personligt fat i de ofre hun har skrællet, og danne en eller anden form for psykisk binding til ofrene. Men den binding var noget Hanne forsøger at skabe. Den eksisterede ikke i “virkelighedens verden”. Kun hos Hanne! Men det fatter mennesker som Hanne ikke! Hun fatter ikke, at andres reaktioner på, at hun skræller alle objektive sociale referencerammer, er en selvbeskyttende reaktion – for at beskytte de personlige grænser overfor hende, som hun systematisk forsøger at skrælle og nedbryde hos andre!

Det reaktionsmønster har en psykiatrisk diagnose.

Selvom jeg ikke er uddannet til at diagnosticere psykiatriske problemstillinger, så har jeg selvfølgelig en eller anden form for kendskab til sammenhængen mellem adfærdsmønstre og diagnoser. Så et kvalificeret bud på Hanne her, må være noget, der hører inde under overskriften skizofreni? Mere eller mindre momentant?

Men det er ikke en problemstilling, jeg er i stand til at gøre hverken til eller fra overfor. Set ud fra en normalt civiliseret synsvinkel, så er det en problemstilling, som bør takles med en eller anden form for professionel hjælp, af mennesker der er uddannet til at forholde sig til personlige problemer af introvert karakter. Og det er jeg ikke uddannet til! Og har heller ingen praktisk konkret erfaring med det! Det er ikke mit bord! Har aldrig været det – og bliver det heller aldrig! Den form for problemer er der andre, der er professionelt uddannet til at takle!

Nu bør det vel heller ikke være de lediges opgave, at skulle takle den form for personlige problemer hos de ansatte i Københavns kommunes jobcenter?

Nu var det her anden gang, jeg blev udsat for denne medarbejder, ved navn Hanne, der havde en psykopatisk psykisk voldelig adfærd overfor de mennesker, der var så uheldige (Blandt andet mig), at blive udsat for hende.

Ligesom første gang (Barakbyen ved Sjælør station 15. november 2012), så blev jeg alvorligt påvirket af at blive udsat for denne psykisk voldelige og ustabile medarbejder. Jeg havde svært ved at håndtere det, og fastholde grebet i mig selv. Så tingene begyndte at “flyde” for mig på det menneskelige og personlige plan, hvor jeg “skred” ud i “overlevelsesbanen”. Og det var ikke særlig sundt – for mig – det her. For den “overlevelsesbane”, som jeg var blevet “flosset ud i”, var som offer for en psykisk voldelig og ustabile medarbejder i Københavns kommunes jobcenter. Hanne hed hun. Den medarbejder, der flossede mig ud i “overlevelsesbanen”.

» Københavns kommunes jobcenter (2012 – 2014)

Kognitiv læring, Individuel integritet & Fremtidens psykiatri?

lørdag, juni 6th, 2015

En af de problemstillinger, jeg havde oppe at vende, da jeg begyndte at skrive, var, i hvilken udstrækning psykisk sygdom kunne forebygges og eventuelt helbredes?

» Kan psykisk sygdom forebygges og måske helbredes? (2012)

» Psyken og psykisk sygdom (2012)

Nogen af dem, der er længst fremme med ændringer indenfor det psykiatriske felt er » Psykiatrifonden.

Fremtidens psykiatri?
En af de problemstillinger, der fylder meget indenfor det psykiatriske felt, er de mange tabuer omkring psyken og psykiske lidelser. Og så længe man bruger de oprindelige diagnoser, så vil tabuerne og fordommene følge med.

Så den mulighed, der ligger for at skabe nogle forandringer, der for alvor vil rykke noget, vil være en omdefinering af de oprindelige diagnoser. En omdefinering, der indebærer, at man begynder at opfatte og forstå psyken som en muskel, i stil med andre muskler. Så det vi i dag kender som forskellige diagnoser, i stedet bliver defineret og beskrevet som forskellige variationer af muskler, der er “forlængede” eller “forstrakte”. Og den behandling, der foretages af “forlængede” eller “forstrakte” psykiske muskler, sker gennem en kombination af medicinsk behandling, samtaleterapi, kognitiv træning – og valg af passende sociale aktiviteter og sociale afgrænsninger.

Man er i dag så langt fremme i kendskabet til hjernen og hjernens funktioner, at der er mulighed for at lave denne omdefinering af de psykiske diagnoser, og dermed få en mere konstruktiv tilgang til at aftabuisere og arbejde med helbredelse og forebyggelse af psykisk sygdom.

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet

» Psykiatrifonden

» En bog om hukommelse, af Thaulow Raab og Lund Madsen

Aftabuisering af psyken?
Meget af tabuiseringen indenfor det psykiske område er bundet op på illusioner og manglende realisme omkring den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige. Så der vil også lægge et stort arbejde i at få afmystificeret illusionerne omkring det mentale og åndelige felt, for at kunne skabe forandringer indenfor det psykiske felt, og dermed på sigte få nogle bedre forudsætninger for at forbygge og helbrede psykiske lidelser.

» Den etiske grænse mellem det jordiske og det mentale / åndelige?

Undervisning og læring
En del af den kognitive udvikling og dannelse af hjernen sker i skolealderen. Hvorfor tilrettelæggelse af undervisning og læringsforløb har en central betydning for udviklingen af hjernen og hjernens funktionsevne. Både i de unge år – men også i senere uddannelses og læringsforløb.

» Neuropædagogik – En skole for hele hjernen, af » Matti Bergström

» Hjernen går i stå, af Anette Wiborg

Jeg er selv uddannet indenfor projektarbejde og projektledelse, og har derfor også en del træning og erfaring i at afgrænse og konkretiser opgaver og problemstillinger. Projektarbejdsformen er en af de arbejds- og ledelsesformer, der er direkte rettet mod at forholde sig til sammenhængen mellem overordnede helheder og konkrete afgrænsninger på det praktiske plan. Projektarbejdsformen lægger derfor meget tæt op ad det, der indenfor det pædagogiske og psykiatriske felt kan defineres og beskrives som kognitiv træning og læring med problematikken overblik, konkretisering og forankring.

» Kaospilotens ABC (1991 – 2015)

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» Forandringsprocesser og projektledelse (DTU, 1999)

» Håndbog i projektledelse (DTU, 1999)

» KOMPETENCE CV

Det specialpædagogiske område
Jeg har selv i en periode været beskæftiget indenfor det specialpædagogiske område. Problemfeltet indenfor dette felt bredte sig langt. Udover det rent pædagogisk faglige, var der også en del andre problemstillinger, der fyldte meget. Herunder arbejdsmiljøet. Men en del af det pædagogiske arbejde omfattede blandt andet sproglig udvikling og kognitiv læring.

» Fra tilskuer til deltager – Om kommunikation og samhandling med udviklingshæmmede (2005), Kursusnoter, Temadage med Per Lorentzen

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

Sammenspillet mellem menneskelig etik og lovgivning

lørdag, maj 23rd, 2015

Den menneskelige etik bør altid være overordnet lovgivningen.

Forstået på den måde, at den måde man løbende arbejder på udvikling og revidering af systemer og lovgivning, foregår ved en evaluering af, i hvilken udstrækning den gældende lovgivning er i overensstemmelse med den basale menneskelige etik.

I indlægget » Er den Australske model et Columbus æg eller blot et rådden æg?, af Mogens S. Mogensen, ses et godt illustrativt eksempel på, hvordan politisk korrekt regelbrug kan bruges til at tilsidesætte den basale menneskelige etik.

Andre eksempler, hvor den basale menneskelige etik bliver tilsidesat:

» Det skal ikke være en kamp at få lægehjælp i Danmark (2009)

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv (2002 – 2007)

Overordnede betragtninger:

» Er demokratisering en nødvendig del af den globale sammenhængskraft?

» Samfundspolitisk styring og regulering (2012)

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Et overgreb stopper først – når det har opnået officiel status af et overgreb

onsdag, april 29th, 2015

Et overgreb stopper først når det har fået officiel status / anerkendelse af at være et overgreb. For det er først på det tidspunkt, der bliver dannet et nyt forudsætningsgrundlag, der kan bruges til at sætte mennesker fri af overgrebet. Ellers fortsætter overgrebet i de videre kollektive kulturelle forandringsprocesser.

Og den mekanisme gør sig gældende uanset hvilke former for overgreb der er tale om. Både i stor og mindre målestok – på det internationale og nationale plan.

Og det fælles vurderingsgrundlag er altid historikken. Det der er sket i den fysisk håndgribelige verden. Resten er fortolkninger, personlige fordomme og holdninger.

Hvad er et overgreb?
Der bliver begået overgreb, når en autoritet eller majoritet, misbruger sin autoritet eller majoritet til at overskride de basale menneskelige etiske grænser hos klienter, socialt marginaliserede og minoriteter, og bruger menneskelig forskellighed som argument til at legitimerer berettigelsen af at forskelsdefinere de etiske grænser på det basale menneskelige og personlige plan.

Uanset hvor forskellige mennesker er, så gælder der den samme basale menneskelige etik for personlig integritet. Og det er altid de fysiske og følelsesmæssige grænser, der bliver overskredet i overgrebssituationer – uanset om metoden er direkte fysisk, psykisk eller social.

Mennesket er et fysisk væsen, og overgrebssituationer begrænser, amputerer og invaliderer menneskets fysiske udfoldelsesmuligheder på det individuelle personlige plan. Hvilket også medfører en direkte påvirkning af det private intime følelsesregister, der er tæt integreret med menneskets fysiske grænseflader i relation til omgivelserne.

Reaktionerne på overgreb kan være meget forskellige fra individ til individ, alt efter hvilke personlige ressourcer mennesker har at stå imod med, når de skal forsøge at beskytte dem selv i overgrebssituationer.

Konkrete eksempler
Se uddybende beskrivelse og konkrete eksempler på social etik og grænser fra hverdagspraksis i rapporten:

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

Se et parallelt eksempel fra et større internationalt perspektiv omkring folkedrab, der meget godt beskriver det politiske magtspil, der er involveret i definitionen og anerkendelsen af overgreb på minoritetsgrupper i indlægget:

» Dansk anerkendelse af det armenske folkedrab, af Mogens S. Mogensen

Se eksempler på hvordan en overskridelse af mentale grænser overskrider de fysiske og følelsesmæssige grænser:

» Menneskets forskellige erkendelsesdimensioner – og den sundhedsskadelige effekt ved anvendelsen af mentalt kontrollerende transformationskoncepter

Perspektiv
En af de problematikker, der er med til at legalisere overgreb mod sociale mindretal og minoriteter, er, at meget af det, der bliver brugt til at vurdere overgrebssituationer, er baseret på sociale magtbalancer mellem befolkningsgrupper.

Det ville ændre en hel del i vurderingen, hvis frihedsbegrebet i stedet blev centreret omkring enkeltindividet. Så sætter man spørgsmålet om overgreb fri af de sociale magtbalancer mellem befolkningsgrupper. Så det i stedet for spørgsmålet om overgreb mod sociale grupperinger, i stedet kommer til at handle om spørgsmålet om overgreb mod x antal enkeltindivider. Det giver et andet og mere realistisk “billede”, af de ting der sker – og sociale grupperinger er nødvendigvis ikke homogene på individniveau.

» Diagnoser og tankesystemer

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Dysfunktionelle udlevelsesprocesser

tirsdag, april 28th, 2015

En meget enkel og illustrativ beskrivelse af hvad dysfunktionelle udlevelsesprocesser er for noget:

“På en kold vinterdag trængte et pindsvineselskab sig godt tæt sammen for at beskytte hinanden mod kulden. Men snart stak de sig på hinandens pigge og det fjernede dem lidt fra hinanden.

Når nu behovet for at varme sig igen bragte dem nærmere, gentog det andet onde sig sådan, at de blev kastet frem og tilbage mellem to onder, indtil de havde fundet frem til den afstand, hvor de bedst kunne holde det ud.”

Arthur Schopenhauer

Dysfunktionelle mønstre er kulturbestemte roller, som det forventes at mennesker tilpasser sig og lever med i – i en kollektivt udlevende proces.

» Dysfunktionelle mønstre

» Diagnoser og tankesystemer

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

» Menneskets forskellige erkendelsesdimensioner – og den sundhedsskadelige effekt ved anvendelsen af mentalt kontrollerende transformationskoncepter

» SUNDHEDSPROFILER

Menneskets forskellige erkendelsesdimensioner – og den sundhedsskadelige effekt ved anvendelsen af mentalt kontrollerende transformationskoncepter

tirsdag, april 28th, 2015

Mentalt kontrollerende transformationskoncepter er blevet utrolige populære, og de vinder indpas indenfor stort set alle samfundsområder. Men den ensidige fokusering på mentalt kontrollerede processer som udviklings- og forandringskoncept har nogle sundhedsskadelige virkninger.

I en vis grad bliver mennesker, der over længere tid udsættes for mentalt kontrollerende koncepter, udsat for en eller anden grad af hjernevask. Men det mentalt kontrollerende element i sig selv, har nødvendigvis ikke en langvarig effekt på menneskers generelle velbefindende. Det mentalt kontrollerende forsvinder af sig selv, når mennesker “hiver stikket ud”, og vender den mentalt kontrollerende sammenhæng ryggen.

Så den del af det der kan give sundhedsskadelige langtidspåvirkninger er ikke selve det mentale koncept, selvom det også ret tit og ofte er det, der efterfølgende fokuseres på, hvilket kan gøre det endnu svære for mennesker at komme fri af påvirkningerne fra mentalt kontrollerende transformationskoncepter.

Det, der kan have langtidsvirkende effekt, er det ubevidste følelsesmæssige adfærds- og reaktionsmønster, som mennesker bliver “programmeret” med, når de bliver udsat for de mentalt kontrollerende transformationskoncepter.

» Dysfunktionelle mønstre

» Stockholm-syndromet

Menneskets forskellige erkendelsesdimensioner
Som mennesker har vi flere måder, hvorpå vi erkender og bearbejder indtryk og oplevelser. Den mentale erkendelsesdimension er kun en del af det.

Det meste af den følelsesmæssige erkendelse foregår i underbevidstheden.

Dels når vi sover. “Det hjælper at få sovet på det”, er et af de generelle “råd”, mennesker nogen gange gør brug af, når de skal vurdere noget eller tage stilling til noget. Drømme er en måde at bearbejde indtryk og oplevelser på. Og den bearbejdning følger en helt anden logik end den bevidste og “vågne” logik. De fleste har oplevet, hvordan drømme nogle gange kan være fuldkommen syrede og absurde. Hvordan handlinger, der foregår vidt forskellige steder på vidt forskellige tidspunkter, kan blive blandet sammen i drømme. Det er underbevidstheden, der drager følelsesmæssige paralleller mellem forskellige oplever. Og den “film”, der bliver spillet i drømme, går utrolig hurtig i sammenligning med den “film”, som den vågne bevidsthed er i stand til at spille.

Men underbevidstheden bearbejder også indtryk og oplevelser, når vi laver noget, hvor vi lukker alt andet ude og er dybt koncentreret, om det vi laver. Så noget af den følelsesmæssige bearbejdning kan også foregå som en integreret del af forskellige former for aktiviteter. Det er selvfølgelig vigtigt at man vælger nogle positive og livsbekræftende aktiviteter, så det er noget man kan have med sig videre i livet, som noget godt og positivt :)

På følgende sider kan du se nogle eksempler på fysik konkrete og virkelighedsnære aktiviteter, der stimulerer underbevidsthedens positive følelsesmæssige bearbejdning af ydre indtryk og oplevelser.

» Webdesign

» Streger

» Hobby og fritid

Men det er jo bare mine eksempler. Andre mennesker har andre måder på det.

Det, der betyder noget, er, at det er individuelle oplevelsesmæssige positive aktiviteter, der giver underbevidstheden “arbejdsro”. Hvad den ikke har, når mennesker bliver udsat for mentalt kontrollerende erkendelseskoncepter, der blokerer og invaliderer den menneskeligt sunde følelsesmæssige erkendelsesbearbejdning.

» Oplevelsernes historik og det unikke sproglige univers

» Personlige læreprocesser er kontekstbestemt

» Fodfæste, integritet og gensidig realistisk erkendelse af de individuelle ståsteder

» Hvad er menneskelig realisme? (Historikken beskytter integriteten)

For det er det, der sker ved anvendelsen af mentalt kontrollerende transformationskoncepter. Der underkender man eksistensen af den menneskelige oplevelsesdimension, der ikke kan defineres og formelsættes i relation til forenklede mentale koncepter, og som man kan bruge til at skabe en fælles mental psykotisk tilstand. Og når man gør brug af de metoder, så underkender og invaliderer man samtidig det individuelle følelsesregister, som mennesker kun til en vis grad er i stand til at beskytte, ved at køre med i det fælles psykotiske spind. For det er den eneste sproglige dimension, mennesker kan udtrykke sig selv på – i relation den givne sammenhæng og de mennesker, der repræsenterer den sammenhæng.

Kognitive læreforløb indenfor det specialpædagogiske felt
Det er parallelt det samme, der foregår, når man arbejder med kognitive læringsforløb indenfor det specialpædagogiske felt. Her forsøger man at tilrettelægge passende sociale aktiviteter, hvor de sociale færdigheder kan udvikles konstruktivt. Og på den måde “adfærdsprogrammerer” man menneskers sociale færdigheder i relation til en given social kontekst. Og den form for “adfærdsprogrammering” kan jo både bruges – og misbruges, hvis ikke den sociale etik på det menneskelige plan er baseret på respekt for den individuelle personlige integritet.

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

» Relationskunst på “formel”

» Dysfunktionelle mønstre

» Stockholm-syndromet

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007

Konkrete eksempler på mentale transformationskoncepter
I det følgende kan du se nogle konkrete eksempler på mentalt kontrollerende transformationskoncepter, og den måde de bliver brugt.

» Scientology, Kristeligt Dagblad

» Dokumania: Scientologys religiøse fængsel, dokumentarfilm om Scientology af Alex Gibney

» Bag om Scientology, Clements møde med Alex Gibney, manden bag dokumentarfilmen “Going clear”

» Positiv psykologi og signaturstyrker

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet, af Kirsten Marie Bovbjerg

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management (2008)

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi (2008)

» SELVETs realisering, ARBEJDSMILJØ – og psykisk arbejdsmiljø (2006 – 2007 Pensionat Kamager)

» Mentale transformationskoncepter, social etik og personlige grænser: Landmark Forum og Landmark kurser (1996-97)

Mental frihed vil løse problemet
Hvad mennesker frivilligt vil udsætte sig selv for i deres personlige og private liv – ja det er jo en privat sag. Men den tvangsmæssige anvendelse indenfor store dele af det danske samfund og i særdeleshed den offentlige sektor i form af ledelseskoncepter, behandlingsprogrammer og koncepter for personlig udvikling, er noget mennesker kan have svært ved at sige fra overfor.

Ifølge den generelle globale etik i form af de humanitære menneskerettigheder, så må menneskers individuelle frihed til at tænke og tro, som de har lyst til, ikke krænkes. Det er en overskridelse af de basale humanitære menneskerettigheder.

Men så længe man officielt i det danske samfund blåstempler og støtter mentale transformationskoncepter, der i realiteten overskrider menneskers mentale frihed ved at kalde det psykologi, personlig udvikling eller ledelse – så er der ingen etiske grænser for, hvilke adfærdspsykologiske forsøg og eksperimeter, der kan få lov til at forgå.

Og så lander problemstillingen i stedet som et spørgsmål om, i hvilken udstrækning noget kan defineres som religion, psykologi eller ledelsesmetoder. Og den form for intellektuelle kontroverser og behov for at legitimere adfærdspsykologiske forsøg og eksperimenter, er mere eller mindre umulige at hamle op med. Det mest enkle og effektive ville være, at man fra centralt hold grunddefinerede de humanitære menneskerettigheder, så det, der bliver defineret som tros- og religionsfrihed, i stedet bliver defineret som mental og åndelig frihed. For så er man ude over problemet med mentalt kontrollerende transformationskoncepter, som noget mennesker kan blive tvunget til at blive udsat for – i generel forstand.

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

» Dysfunktionelle mønstre

» Stockholm-syndromet

» Personlig chikane og psykisk vold i ledighedssystemet (2009 – 2014)

» Adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb som behandling af mennesker med diabetes 1 (1989 – 2015)

Mit forskningsspeciale

søndag, november 16th, 2014

DE MÅSKE EGNEDE
Mit forskningsspeciale handler om de menneskelige omkostninger, som personlige fordomme skaber for mennesker, der bliver gjort til genstand for minoritetsdannelse og social stigmatisering.

Et speciale som jeg har været nødt til at investere alle mine private og personlige ressourcer i, hvis ikke jeg vil slås ihjel. Bogstavelig talt.

Det specialpædagogiske område er mit officielle faglige casestudie – mens jeg i casestudierne indenfor ledighedsområdet, sundhedsvæsnet og det diabetiske behandlingsområde har officiel status som forsøgsdyr.

Så jeg har studeret problemstillingen fra begge sider.

» Kultur, trivsel og organisationsudvikling 1983 – 2014

» Paradigmeskift på tværs af kulturen

» Koordinerings- og samarbejdskoncepter på tværs af kulturen

» Undervisning og læring på tværs af kulturen

» 3-dimensionel helhed (1991 – 2014): Om forholdet mellem den fysiske, sociale og åndelige dimension

» Trosvinkler (196* – 2014): Om trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet

» Sundhedsprofiler (1989 – 2014): Om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder

» Personlig chikane og psykisk vold i ledighedssystemet 2009 – 2014

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007

» Overgrebene mod mennesker med diabetes 1 1989 – 2014

» Indgroet

» Her går det godt, send flere penge, af Anne Knudsen

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Gruppepres og dårligt arbejdsmiljø

lørdag, november 15th, 2014

Dårlige arbejdsmiljøer opstår ikke fra den ene dag til den anden. Det er en kultur og en mentalitet, der udvikles over længere tid.

I forlængelse af skandalesagerne om forholdene på bostederne var der også diskussioner om, i hvilken udstrækning mennesker der havde været en indgroet del af disse miljøer, var blevet personligt negativt påvirket af det.

Det er altid svært at sige.

Hvis de bliver i miljøerne og får lov til at “løbe linen ud”, så bliver de nødvendigvis ikke særlig personligt påvirket af det. For så bliver de i det samme, og kan vedblive at fastholde deres egen oplevelse og synsvinkel på det, der skete.

De, der formodentlig er blevet mest negativt påvirket af miljøerne, er dem, der ikke har passet særlig godt ind i sammenhængene. Dem, der er kommet udefra og ind i miljøerne, og har fået en dårlig oplevelse i en sammenhæng, hvor miljøet var “råt”. Men det afhænger så også igen af, i hvilken udstrækning de har fået opbakning til at komme væk fra sammenhængene. Og den opbakning har jo været ret sparsom, så længe det omkringliggende samfund ikke har taget problemerne særlig alvorligt.

I juli 2010 var der en sag om omsorgssvigt indenfor hjemmeplejen (Håndværkerhaven i København). I den debat der fulgte efter, var der også en tidligere ansat, der stillede op og fortalte, hvordan ansatte blev frosset ud af kollegaerne, hvis ikke de ville lege med på den negative “melodi”.

Mentaliteten og kulturen i belastede miljøer kan være svær at bryde internt fra. De brud og forandringer skal som oftest komme udefra. I en eller anden form.

Melodien med skandalesager i medierne virker bare ikke særlig konstruktiv. For der ligger jo en masse personlige omkostninger for mange forud for, at det kommer så vidt. Der mangler et løbende forebyggende perspektiv. Og så opstår der nogle offerkulturer, hvor der bliver dyrket kollektiv ansvarsløshed.

Mentaliteten virker til at være ret typisk for store dele af den offentlige sektor: Sundhedsvæsnet, ældreplejen, institutionsverden og ledighedssystemet. Der skal lig på bordet, før der sker noget. Og det virker også til, at det har udviklet sig til en form for “normal” – så det ikke er noget, ret mange stiller spørgsmålstegn ved. Undtagen medierne og de mennesker, det går ud over.

Nu holdt jeg selv min egen “sti” ren, i de år jeg var beskæftiget indenfor institutionsmiljøerne, og jeg valgte så også at sige op, da presset på at gå på kompromis med den menneskelige og sociale etik – og den lovgivning, der eksisterer for området, blev for stort. Så jeg har ingen “lig” i lasten.

Det er de valgmuligheder, ansatte har indenfor belastede miljøer: Leg med på “melodien” – eller sig op?

Eller det vil sige, det er de valgmuligheder, der eksisterer, så længe man i de miljøer og sammenhænge opfatter forandringsprocesser som en kollektiv personligt udviklende proces, hvor alt og alle, der kommer i nærheden, bliver taget som gidsler i processen – i stedet for at se det som et spørgsmål om at implementere og styrke en lidt mere seriøs opgaveorienteret samarbejdskultur.

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management

» Fra kaos til opgave – Projektarbejdsformen som metodisk redskab til opgavekonkretisering

» Personlig chikane og psykisk vold i ledighedssystemet 2009 – 2014

» Overgrebene mod mennesker med diabetes 1 1989 – 2014