Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Archive for the ‘Livsverdener’ Category

Forbedret psykiatri?

tirsdag, april 4th, 2017

Mennesker der får psykisk diagnoser er lige så forskellige som andre mennesker, og det er årsagerne der giver anledning til den psykiske ustabilitet også. Når man fremadrettet skal tænke i behandling, må det foregå med udgangspunkt i de individuelle årsager, der giver anledning til ustabiliteten.

Er der tale om traumatiske oplevelser, der ikke blev taklet med konstruktiv opbakning fra omgivelserne? Vold? Mobning? Ulykker? Dødsfald?

Er der tale biologisk over- eller underproduktion af kemiske stoffer, der påvirker psyken?

Er der tale om gener i forbindelse med anden sygdom og eventuelt behandling af anden sygdom? Der er for eksempel mennesker, der har mere eller mindre kroniske smerter. Der er også mennesker, der kan have svært ved at få udredt og diagnosticeret en somatisk sygdom og bliver meget personligt påvirket af det.

Er der tale om medfødte fysisk og / eller kognitive handicaps, der medfører nogle sociale og sproglige barrierer i relation til omgivelserne? Jeg har i en periode arbejdet med voksne udviklingshæmmede på det daværende Sundbyvang. Og for den gruppe mennesker var manglen på et forståeligt sprog i forhold til omgivelserne en af grundene til en ustabil og til tider voldsom adfærd.

Helbredelse og tabuer?
Lige så vel som årsagerne til psykisk sygdom og ustabilitet er meget individuelle, så vil en efterfølgende helbredelse / behandling også være tilsvarende individuel.

Der er mange tabuer omkring psyken og psykisk sygdom. Tabuerne kan i sig selv udgøre en stor barriere for, at mennesker, der på et tidspunkt får en psykisk diagnose, efterfølgende kan få svært ved at komme fri af det igen.

Psykisk sygdom / ustabilitet kan ikke helbredes, hvis det isoleres til at være en problemstilling, der udelukkende er “hægtet” på den enkelte. Det er en problemstilling, der handler om den enkelte i relation til omgivelserne.

Så en af vejene til helbredelse er et individuelt fokus på årsagerne bag den psykiske ustabilitet, og et individuelt tilrettelagt forløb der styrker den enkelte i at takle dette. Eventuelt i form af et miljøskifte hvor de barrierer (sociale fordomme og mobning?), der gav anledning til ustabiliteten, ikke eksisterer?

Handleplansarbejdet?
Jeg har praktisk erfaring med handleplansarbejde som et fagligt redskab til at fastholde et individuelt fokus på planlægningen af aktiviteter og behandlingstilbud indenfor det specialpædagogiske område (Botilbud for voksne udviklingshæmmede (2002 – 2007).

Hvor godt bliver det individuelle fokus håndteret indenfor det psykiatriske felt? Er der fokus på aktiviteter, der styrker de sociale kompetencer i relation til omgivelserne? Er der fokus på aktiviteter, der styrker de erhvervsrettede faglige kompetencer?

Vejen “ud af” en psykiatrisk diagnose består i en kombineret udvikling / styrkelse af de sociale og faglige kompetencer, der spiller konstruktivt og realistisk sammen med omgivelserne.

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

LEAN
De grundlæggende principper i LEAN tankegangen fungerer fint som udgangspunkt for kompetenceudvikling hos de ansatte og udvikling af indholdet i behandlingstilbuddene, så de er mere realistisk rettet mod behovene hos målgruppen.

Men der er altid den risiko, at det individuelle fokus hos den enkelte patient forsvinder, hvis der kommer for stort fokus på den erfaringsdannelse, der er målrettet organisationsudviklingen og kompetenceudvikling hos de ansatte.

Noget af det vigtigste i behandling af psykisk sygdom / ustabilitet er netop at styrke den enkeltes personlige integritet, så patienterne ikke bliver “brugt” som objekter i en erkendelsesmæssig udviklingsproces, der ensidigt styrker kompetenceudviklingen hos de ansatte og aktivitetsindholdet i behandlingstilbuddene. For så bliver patienternes integritet “flosset” og “blokeret” i en “underdrejet rolle” i relation til behandlingssystemet. Og patienterne kommer dermed aldrig “fri af” hverken diagnoserne eller behandlingssystemet.

Læs mere om tankegangen i LEAN: » HER

Flere synsvinkler
» Stress handler ikke om at placere skyld – men om at tage et ansvar (2017)

» UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens lagerstyring (2016)

» Forsker advarer: Snart er vil alle patienter (2016)

» Tvivlsom diagnosticering af ADHD (2014)

» Psyken og psykisk sygdom (2012)

» De “gales” samfund? (2012)

De lægefaglige journaler er patienternes tryghed i et kaotisk sundhedsvæsen

lørdag, marts 18th, 2017

De lægefaglige journaler er patienternes eneste tryghed i et kaotisk sundhedsvæsen.

For det er de lægefaglige journaler, der dokumenterer alt det, der er blevet lavet af lægefaglige undersøgelser, behandlinger – og hvad der er blevet ordineret af medicin (både type og dosis).

Det er den ene vinkel på det.

Men de lægefaglige journaler dokumenterer også alt det, der ikke er blevet foretaget af lægefaglige undersøgelser.

Så når man i forlængelse af, at der sker katastrofale fejl i sundhedsvæsnet. Ja – så handler det ikke udelukkende om, hvad der er blevet foretaget af undersøgelser, så man med udgangspunkt i de lægefaglige journaler kan dokumentere, i hvilken udstrækning der blev handlet i god tro, hvis der sker fejl.

Det handler også om hvilke undersøgelser, der ikke blev foretaget. Og som man efterfølgende kan vurdere på, om der var tale om en form for grov uagtsomhed og forsømmelighed, at man ikke lavede de nødvendige undersøgelser?

Og på et tidspunkt bør man også prøve at komme så langt, at det må være patienternes liv og helbred, der vejer tungest. Så alt mudret omkring at ville indrømme fejl for at beskytte sig selv, uden at tænke på konsekvenserne for dem, det går ud over – må komme i anden række. Et er at begå fejl, og påføre menneskers liv nogle ret alvorlige konsekvenser. Men hvis man efterfølgende nægter at tage ansvaret for de fejl, der reelt sker mange af i sundhedsvæsnet, så påfører man jo menneskers liv så mange ekstra katastrofale konsekvenser, at selvom det måske i første omgang lykkedes for mennesker at overleve de fejl, der bliver begået – rent helbredsmæssigt – ja så overlever de ikke de efterfølgende besværligheder med at få fulgt op på fejlene, så det ikke får alvorlige konsekvenser for alt efterfølgende behandling.

Konkrete eksempler:

» Det skal ikke være en kamp at få lægehjælp i Danmark (2009)

» Lægefaglig etik og grænser (2017)

Læger der er til alvorlig fare for patienternes liv og helbred

fredag, marts 17th, 2017

Det kom til at tage 7 år, at få foretaget en fuldstændig banal overflytning fra det diabetiske behandlingsområde (På daværende tidspunkt specifikt Bispebjerg) til en praktiserende læge. Det første forsøg i 2012, var en regulær katastrofe – og den katastrofe har været ved at koste mig livet og mit som udgangspunkt gode helbred.

Jeg har på nuværende tidspunkt haft det held, at jeg har fået en overflytning til en anden læge, der lykkeligvis har en lægefaglig seriøs tilgang og holdning til mig som patient.

Jeg er ifølge de første helbredstjek hos den nye læge, sluppet fra det her ret katastrofale forløb, uden at have fået helbredsmæssige varige men at det.

Min evne til at regulere min diabetes og passe godt på mig selv, reddede så mit liv og helbred, trods de ret alvorlige og kritiske omstændigheder, det kom til at foregå under.

Men det er da hasard med mit liv og helbred på et plan, der må siges at være uforsvarligt.

Relevant lægefaglig dokumentation
Hvad der lå til grund for, at den læge jeg i 2012 bad om at hjælpe mig med en hurtig overflytning væk fra det diabetiske behandling område (På dette tidspunkt specifikt Bispebjerg hospital), inden de helbredsmæssige alvorlige ting jeg havde været udsat for der, risikerede at koste mig livet, svigtede sit ansvar som læge og ikke tog mig og mit liv alvorligt? Ja – det ved jeg ikke.

For det skyldtes ikke mangel på lægefaglige informationer.

For den pågældende læge fik fuld adgang til min journal på Bispebjerg hospital. Og fik dermed adgang til de lægefaglige informationer, der fremgår af de diabetes vandrejournaler, som jeg selv som patient fik et papirprint af. Jeg har gemt nogle af de sidste vandrejournaler fra perioden på Bispebjerg.

Og de lægefaglige informationer, man kan læse ud af de diabetes vandrejournaler, er blandt andet: At jeg har haft diabetes 1 siden 1989, at jeg har et godt helbred (mine helbredsresultater ved blodprøver ligger alle sammen indenfor det acceptable normalområde). Og det fremgår også at jeg selv regulerer insulinen løbende med udgangspunkt i de blodsukkermålinger, jeg tager.

Så alene de lægefaglige informationer var fuldt ud tilstrækkelig til at lave en hurtig overflytning. Hvis der er tale om en ukompliceret patient med et godt helbred, som mig, så er der ikke behov for flere informationer.

Men trods det, at den pågældende læge fik adgang til de lægefaglige informationer, der var nødvendige for at lave en hurtig overflytning væk fra det diabetiske behandlingsområde (på det tidspunkt specifikt Bispebjerg), inden det kostede mig livet, så svigtede hun sit ansvar som læge, ved ikke at tage mig og mit liv alvorligt og bragte mit liv og helbred i alvorlig fare, da jeg efterfølgende kom til at stå uden læge i 5 år (af gavn), mens jeg krattede rundt for, at få noget opbakning og hjælp til at få et skiftet til en anden læge, der var noget mere lægefaglig seriøs i sin tilgang til mig som patient. En læge, der gad tage mit liv og helbred alvorligt. En læge, der var lægefaglig seriøs i sin tilgang til mig som patient.

» Læs eventuelt mere HER: Helbredshistorik (2017)

Indberetningspligt?
Hvorvidt læger i det danske sundhedsvæsen har indberetningspligt, når de får lægefaglig dokumentation på, at der foregår ting indenfor et behandlingsområde (Diabetes 1 – og her specifikt Bispebjerg og Amager hospitaler)? Ja – det ved jeg så ikke.

Men den læge, som jeg i 2012 bad om at hjælpe mig væk fra det diabetiske behandlingsområde (På dette tidspunkt specifikt Bispebjerg) fik som tidligere nævnt fuld adgang til min journal på Bispebjerg. Og hun fik dermed også adgang til lægefaglig dokumentation på, at de ting der foregik indenfor det diabetiske behandlingsområde (Her specifikt blandt andet Amager og Bispebjerg hospitaler), var så katastrofale, at det risikerede at slå patienterne ihjel.

Jeg havde på dette tidspunkt ingen interesse i at køre noget sag på de ting, jeg havde været udsat for indenfor det diabetiske behandlingsområde. Dels var det meste af det formodentlig forældet set i et sagsperspektiv? Og dels så får man som patient intet ud af at køre sager overfor sundhedsvæsnet. Og hvis man, som jeg, har været i stand til at passe så godt på mig selv og mit helbred, at jeg var sluppet fra de voldsomme oplevelser uden at have fået helbredsmæssige mén af det, så handler det mest om bare at komme fri af det – og videre med livet. Der er andre, der slipper mindre godt fra at blive udsat for det behandlingsmæssige katastrofale sjusk, der er foregået indenfor det diabetiske behandlingsområde. Nogen der er blevet alvorligt invalideret af det. Og så er der jo også nogen, der mister livet.

I hvilken udstrækning læger der får lægefaglig dokumentation på, at der foregår ting indenfor sundhedsvæsnet, der er så katastrofale, at det risikerer at slå patienterne ihjel – har en form for indberetningspligt eller ej? Og dermed prøve at sætte en stopper for det, inden det slår nogen ihjel. Ja – det ved jeg så ikke.

Men den læge som jeg i 2012 bad om en overflytning væk fra det diabetiske behandlingsområde, fik som tidligere nævnt fuld adgang til min journal på Bispebjerg, og dermed også adgang til lægefaglig dokumentation på, at de ting der foregik, var så katastrofale, at det risikerede at lå patienterne ihjel.

Og hvad hun så ville bruge den lægefaglige dokumentation til, måtte jo så være op til hende?

» Læs eventuelt mere HER: Helbredshistorik (2017)

En læge, der taler babysprog og vil i kontakt med min sjæl? (2012)
Min nye læge var ikke en udpræget succes. Hun talte babysprog og ville i kontakt med min sjæl.

Jeg var da stået helt af. Det er noget rigtigt skidt. Jeg er bare så død træt at alle de mærkelige adfærdsforstyrrede mennesker. Hvorfor kan de ikke bare opføre sig “normalt”.

Er verden bare generelt så “tosset”?

Men lægen – ja. Jeg havde i telefonen fortalt, at jeg havde været overbelastet – og skulle væk fra Bispebjerg hospital – for de rodede godt og grundigt rundt med min behandling. Og så måtte jeg jo satse på at hende her den nye tog mig alvorligt – og ikke fulgte op på “aben”.

Det gjorde hun så – fulgte op på aben. Det er næsten ikke til at bære.

Men hun begyndte at fedte rundt i – om jeg var “færdig” med institutionsområdet som arbejdsområde? Jeg hældte den igennem. Jeg fortalte at jeg havde været nødt til at melde mig ud af samfundet og stod uden indkomst – for at blive aflastet fra mere amatørpsykologisk pladder. Så sad hun og hoppede i stolen: Så du er bare sej – du klarer dig selv. Jeg sagde til hende, at det jo altså ikke var for underholdningens skyld.

Ja der var en helt masse andet også. Noget med at diabetes jo også kunne påvirke psyken. Så hun fedtede godt og grundigt rundt i det hele. Begyndte på – at det jo også var positivt, at jeg havde kunnet leve så mange år med diabetes uden senkomplikationer. Jeg var stået helt af. Hvis det var det eneste jeg fik ud af livet – så ville jeg hellere have været død. Hvorfor helvede kan de ikke holde næsen fra mit liv? Jeg skal nok selv bestemme hvad jeg oplever som positivt. De tænker kun på den selv i det lede system. Jeg er ikke andet end deres lille forsøgsdyrsagtige sygdom. Og jeg hader det. Det er en pest, som de har travlt med at invalidere diabetikere.

Dagen efter min første tid – skulle jeg så have taget nogle blodprøver – og møde fastende. Og da jeg mødte op – sad hun der i receptionen – og begyndte at tale babysprog: Nåh din lille stakkel – og du er fastende. Så skulle jeg lige reduceres til idiot. Jeg svarede – at det jo nok ikke var det, der kom til at slå mig ihjel. Tåbelige menneske. Jeg kunne næsten ikke holde det ud. Jeg fik taget mine blodprøver – uden videre besvær og fnidder. Og så var det ellers ud af døren. Men for pokker, hvor det da gjorde ondt. Så jeg måtte erkende, at jeg havde fået en ny besættende læge, der har lidt problemer med normal voksenkontakt.

Jeg var oppe og få svar på mine prøver ugen efter. Det så alt sammen fint ud – bortset fra noget vitaminmangel. D-vitamin. Så jeg skulle spise nogle tabletter af det. Vi aftalte at jeg skulle komme igen en måned senere. Det er efterhånden 2 måneder siden. Jeg har slet ikke kunnet orke, at skulle gennem mere med den mur af et menneske.

Så begyndte hun også på, at D-vitaminmangel også kunne give depressioner. Det er muligt at det kan give lidt ekstra. Men så hun tog mig slet ikke alvorligt.

Grunden til mine depressioner – er at jeg har været udsat for vold, overbelastning og stress i nogle job – og gentagelsesfejl og rod med min behandling på diabetes ambulatoriet! Og jeg har ikke på noget som helst tidspunkt fået nogen som helst form for opbakning, hjælp og aflastning til at takle de problemer. For der har aldrig været nogen, der har taget mig og mit liv alvorligt – undtagen mig selv.

Men så måtte jeg jo skrive noget mere detaljeret om, hvad det er jeg har været udsat for i mit liv – for at få det banket ud i neon.

Men det er ærligt talt deprimerende, at skulle kæmpe så hårdt for at blive taget alvorligt, af dem der påstår, at de skulle være til for mig. De har jo været ved at slå mig ihjel. Og jeg tilgiver aldrig, de mange ødelagte år af mit liv.

Jeg har aldrig mødt nogen, der ville mig det godt…

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med det…

Jeg kan jo ikke tvinge nogen til at ville mig det godt…

Oprindeligt indlæg fra 2012: » En læge, der taler babysprog og vil i kontakt med min sjæl? (2012)

Andre sider
» Helbredshistorik (2017)

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik (2015)

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1 (2014)

» På Færøerne ville jeg være en “menneskelig normal diabetiker (2012)

» Sundhedsskadelig forsøgspraksis på diabetesområdet giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser (2012)

» Dansk diabetesbehandling er ikke centreret om grundforståelsen for, hvad sygdommen handler om (2011)

» Livet bliver svært, når man skal være enten Gud eller død for at være “normal” (2011)

» Du bliver syg af det sygeliggjorte (2011)

» Flere opgaver og projekter

» Hjemmeside: Livet med diabetes 1

Udviklingsområde på tværs af kulturen: Helbredshistorik

fredag, marts 10th, 2017

“I et sundhedsvæsen, hvor samarbejdsrelationerne fungerer meget dårligt, kan det være nødvendigt at lave sin egen sammenhængende helbredshistorik, for at fastholde et seriøst fokus på eget liv og helbred i relation til sundhedsvæsnet.

Specielt hvis man har en kronisk sygdom, som der er mange fordomme overfor. Sådan som det for eksempel er tilfældet med diabetes 1.”

Læs mere: » Helbredshistorik

Tværkulturel sammenhængskraft: Demokrati, demokratiudvikling og social etik – til regulering af ligestillingen på tværs af forskellighederne

lørdag, februar 25th, 2017

“Stadig flere livsområder søges organiseret efter økonomiske kriterier og underlagt bureaukratisk regulering. Men herved anvender man styringsinstrumenter som penge og politisk magt til at løse opgaver, som ikke kan løses krisefrit ved sådanne midler. Både penge og magt er skabt til at løse problemer i den materielle reproduktion, men bliver i stigende grad også anvendt til at påvirke den symbolske reproduktion, hvilket de ikke er velegnede til. Konsekvensen bliver, at samfundsmedlemmerne føler sig tingslig- og fremmedgjorte.”

Læs mere: » Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991)

Tværkulturel sammenhængskraft: Sundhedsprofiler, patientsikkerhed og videnskabsetik – i en fragmenteret styringsstruktur for tværfaglig koordinering (2017)
“Hvis fokus i alt for høj udstrækning bliver centret om en eller 2 af livsdimensionerne (mentale / åndelige, sociale eller fysiske / materielle) – og de andre bliver klemte eller glemte, opstår der trivselsproblemer.

Vi ser det i den foranderlige stresskultur, hvor flere og flere i perioder oplever trivselsproblemer, når der ikke er god overensstemmelse mellem det fysiske, sociale og åndelige liv.

Og det er også den problemstilling, vi kan genkende, når mennesker bliver identificeret med deres diagnoser. Det er den ydre verdens metoder (kontrollen over naturen), der går igen i behandlingstankegangen: Tingsliggørelsen på baggrund af en diagnose.”

Læs mere: » Tværkulturel sammenhængskraft: Sundhedsprofiler, patientsikkerhed og videnskabsetik – i en fragmenteret styringsstruktur for tværfaglig koordinering (2017)

Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion (2017)
“Grundbetingelsen for personlig trosfrihed for den enkelte er dels baseret på, at der er en adskillelse mellem politik / statsdannelse og religion. Så den individuelle trosfrihed frit kan praktiseres i privatsfæren / civilsamfundet – uden at det får betydning for tilknytningen til den offentlige systemverden. Og en anden grundbetingelse er, at trosfriheden defineres som enkeltindividets ret til selvbestemmelse – uafhængig af religiøst tilhørsforhold til etablerede religiøse samfund – eller ej. Og at den ret reguleres ud fra fælles etiske retningslinier og lovgivning omkring enkeltindividets ret til selvbestemmelse på det individuelle personlige plan.”

Læs mere: » Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion (2017)

Demokrati og demokratiudvikling (2016)
“Jeg hører til dem, der opfatter demokrati som den bedste statslige styreform. I sin grundidé. Men der findes jo mere eller mindre velfungerende demokratier.

Demokrati er ikke en statisk organisationsform. Det skal hele tiden vedligeholdes og videreudvikles.

Demokratiets største fjende er korruption og bureaukrati. Men det gælder jo alle styreformer. Og på det punkt adskiller demokrati sig ikke fra andre styreformer.”

Læs mere: » Demokrati og demokratiudvikling (2016)

EU og demokratiet? (2016)
“For den information, der jo drukner i personlig mudderkastning i offentligheden, er, at EU’s fordelingsnøgle til at håndtere flygtninge i EU ikke har fungeret. På “tegnebrættet” så skulle EU have en fælles registrering og en fælles fordeling af flygtningene blandt de forskellige lande. Ikke kun som antal, men også ud fra hvilke lande de måske ville fungere og trives bedst i. Sammen med økonomisk og administrativ hjælp fra EU, så det ikke betød noget rent økonomisk og administrativ, hvilke lande der tog få eller flere flygtninge. Men den fordelingsnøgle har bare ikke fungeret i praksis. Fordi EU er en bureaukratisk kolos på lerfødder. Reaktionshastigheden er simpelthen for langsom. Og i stedet så opstår der denne her politiske mudderkastningssituation. Men kritikken burde reelt rettes mod den dårlige koordinering internt i EU.”

Læs mere: » EU og demokratiet? (2016)

Ny overordnet tilgang til implementering af de universelle menneskerettigheder? (2015)
“Det har altid været lidt det evige dilemma indenfor arbejde med marginaliserede og udsattes vilkår, at man for at fremme bedre vilkår for udsatte mennesker, også samtidig kommer til at medvirke til at definere og fastholde mennesker som stereotype repræsentanter og medlemmer af minoritetsgrupperinger. Og på den måde kommer man til at blokere for reel frihed til den enkelte.”

Læs mere: » Ny overordnet tilgang til implementering af de universelle menneskerettigheder? (2015)

Religiøse bevægelser i et fredsperspektiv (2013)
“Vi lever i en verden, der bliver stadig mere og mere globaliseret, og vi kommer ikke uden om at tage stilling til freden i relation til udbredelsen af forskellige religiøse bevægelser…

Grundlæggende er det værd altid at huske på, at det er mennesker, der tolker de religiøse skrifter og skaber rammerne om de forskellige trossamfund. Religionerne og de religiøse skrifter i sig selv gør hverken krig eller fred.”

Læs mere: » Religiøse bevægelser i et fredsperspektiv (2013)

Tværkulturel sammenhængskraft: Sundhedsprofiler, patientsikkerhed og videnskabsetik – i en fragmenteret styringsstruktur for tværfaglig koordinering

søndag, februar 19th, 2017

 

Hvis fokus i alt for høj udstrækning bliver centret om en eller 2 af livsdimensionerne (mentale / åndelige, sociale eller fysiske / materielle) – og de andre bliver klemte eller glemte, opstår der trivselsproblemer.

Vi ser det i den foranderlige stresskultur, hvor flere og flere i perioder oplever trivselsproblemer, når der ikke er god overensstemmelse mellem det fysiske, sociale og åndelige liv.

Og det er også den problemstilling, vi kan genkende, når mennesker bliver identificeret med deres diagnoser. Det er den ydre verdens metoder (kontrollen over naturen), der går igen i behandlingstankegangen: Tingsliggørelsen på baggrund af en diagnose.

Læs mere: » HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner ((1991) 2011)

“Stadig flere livsområder søges organiseret efter økonomiske kriterier og underlagt bureaukratisk regulering. Men herved anvender man styringsinstrumenter som penge og politisk magt til at løse opgaver, som ikke kan løses krisefrit ved sådanne midler. Både penge og magt er skabt til at løse problemer i den materielle reproduktion, men bliver i stigende grad også anvendt til at påvirke den symbolske reproduktion, hvilket de ikke er velegnede til. Konsekvensen bliver, at samfundsmedlemmerne føler sig tingslig- og fremmedgjorte.”

Læs mere: » Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991)

Menneskesyn og behandlingsformer (2014)
“Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt. Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater. Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om. Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.”

Konkrete eksempler:

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1 (2014)

» Sundhedsprofil: God regulering af diabetes 2 uden vægttab (2014)

» Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte er ikke kronisk (2014)

Sundhedsprofiler og videnskabsetik (2015)
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

“Det videnskabelige kan godt være lidt af en kompleks verden – hvor både de eksakte videnskaber (de naturvidenskabelige), de erfaringsbaserede videnskaber (pseudovidenskaberne: Pædagogik, psykologi, sociologi, samfundsfag mm) – og den pseudovidenskabelige håndtering / anvendelse af både de eksakte og de erfaringsbaserede videnskaber.”

Læs mere: Sundhedsprofiler & Videnskabsetik (2015)

Sundhedsplatformen (2017)
“»De mange skabeloner gør behandlingen meget dyrere og tungere, fordi man slavisk udfører en masse indgreb uden at forholde sig til, om det giver mening for patienten,« siger han.

Af samme grund har han heller ikke meget tilovers for de drop down-menuer med standardiserede vendinger, som SP tilbyder lægen at bruge i sin journal, selvom de sjældent passer 100 pct. på den enkelte patients tilstand.

»Når patienten kommer tilbage om fire år, vll ingen kunne danne sig et helhedsbillede af, hvordan patienten har det,« siger Ulf Helgstrand.

SP har i hans øjne betydet, at journalerne nu er fyldt med staccato-forkortelser, som gør journalerne til sort snak for læger fra andre specialer. Spørgsmålet er, om lægerne på f.eks. en reumatologisk afdeling ved, at CFA er karkirurgens forkortelse for en pulsåre.

»Notaterne vil aldrig mere rumme de nuancer, der skal til, for at kunne vurdere, hvor syg patienten er. Individualismen forsvinder, og detaljerne bliver totalt væk, for jeg har ikke tid til at formulere det. Det er ikke, fordi jeg synes, journalerne skal være lange bibler, men det relevante skal være der,« siger han.”

Læs mere: Garvet karkirurg siger op på grund af sundhedsplatformen

Patientsikkerhed, samtykke og sundhedsdatabaser
“Bevægelsen væk fra patientsamtykket startede med en faglig intention om systematisk at indsamle behandlingsresultater for få farlige velafgrænsede sygdomme, i håbet om at det kunne pege på den bedst mulige behandling for kommende patienter. Cancerregistret blev skabt, og derved startede den særlige danske registertradition. Når mennesker fejler meget alvorlige og helt velafgrænsede sygdomme, vil behandlingsanbefalinger ofte være klare, og man har for disse en teoretisk idé om, at der findes en standard for bedste behandling. Med begrundelse i at det er til patientens bedste, indførte man en undtagelsesregel, der pålagde alle læger at indberette alle cancerdiagnoser og behandlinger uden samtykke fra patienten.

Problemet med standardopskrifter på behandling er, at de ofte kun fungere i en ideel verden, hvor alle andre faktorer holdes ude. Patienternes sygdomme skal være meget velafgrænsede, og personlige præferencer og hensyn til andre sygdomme skal udelukkes. En så firkantet problemforståelse af sygdomsbehandling kan selvfølgelig ikke passe på alle. Der vil altid være individuelle prioriteringer, faglige såvel som personlige, som vil spille ind. Og de læger, der i sin tid tog initiativ til at danne Cancerregistret, vidste derfor godt, at registret ikke kunne bruges til kontrol af den enkelte behandling. Det var derfor slet ikke formålet med Cancerregistret.

I 2000 fik det administrative system imidlertid øjnene op for muligheden for at anvende registre til at kontrollere, styre og regulere adfærd i sundhedsvæsenet. Idéen var at konstruere en new public management-model for faglige beslutninger og herefter løbende føre kontrol med, at systemet fungerer ensartet, optimalt og rationelt. I daglig tale kaldes det for kvalitetsstyring. I løbet af få år oprettede Det Nationale Indikatorprojekt en lang række nye kvalitetsdatabaser, hvortil læger pålagdes at indberette patienternes oplysninger.”

“De lægefaglige beslutninger er lagt i hænderne på standarder. Ved at opbygge behandlingsstandarder på baggrund af klinikske vejledninger, bygget på videnskabelig evidens om de enkelte sygdomme, har man skabt et akademisk optimalt mål for alle. Systemets mål er ensartethed. Variation og afvigelse anses for dårlig kvalitet. Problemet er, at sygdomsspecifikke “one size fits all”-modeller sjældent fungerer på mennesker i den virkelige verden. Behandlingsopskriften stiller spørgsmål ved, hvorfor du skiller dig ud, og tager ikke højde for, at forklaringen, der ligger bag, kan være ganske velovervejet.

Med begrundelse i kvalitetsforbedringer er det lykkedes både at sætte fagligheden ud af spil og at indkræve afrapportering af så store mængder data, at patientens ret til samtykke tilsidesættes på stort set alle områder. Det mest overraskende er dog, at det er sket uden at vise, at det skaber bedre resultater for patienterne. Den AlmenMedicinske Database (DAMD) kunne for nogle år siden sammenligne resultater for diabetespatienter, hvis læger enten benyttede sig af indrapportering eller ikke gjorde. Man fandt ingen forskel på behandlingsresultaterne for de to grupper. De behandlingsforbedringer, man ser hos diabetespatienter, kan altså ikke tilskrives overvågning og kontrol, men snarere ny medicin og viden.”

“Patientsamtykke og faglighed er to sider af samme sag. Administrativ kontrol er og bliver det største problem i sundhedsvæsenet i dag. Det stjæler tiden, vulgariserer professionalismen i de sundhedsfaglige beslutninger, og det ødelægger fortroligheden. Der er behov for, at selvbestemmelse og faglighed gives tilbage til patienter og læger. En revitalisering af samtykket ville kunne gøre en stor forskel.”

Læs mere: » Patienters retssikkerhed tilsidesættes (2017)

“Der skal helt særlige grunde til at ignorere hensynet til folks privatliv. Og her risikerer vi faktisk, at folk vælger ikke at fortælle alle detaljer til deres praktiserende læger, fordi de er bekymrede for, hvem der læser med. Og dermed ender det sekundære formål – forskning – med at stå i vejen for det primære formål, som er selve behandlingen.”

“Det er en udbredt misforståelse, at vi bruger sundhedsdata til at udvikle ny medicin. Det er korrekt, at vi kan bruge data til at udforske sammenhænge, men de kraftige sammenhænge er allerede fundet. Nu leder vi i stedet efter svagere mønstre såsom sjældne bivirkninger ved ny medicin.”

“Men kan du garantere, at en sådan opblødning af registerkravene ikke på sigt vil skade dansk sundhedsforskning?

“Nej, det kan jeg ikke garantere. Men de store gennembrud i den medicinske forskning er ikke kommet fra epidemiologerne. Registerforskningen kan bruges til at kigge på sammenhænge. Altså at folk, som ryger, har en bestemt type diagnoser. Men det er kun korrelationer og ikke kausaliteter, og derfor ser jeg ikke den store grund til at være bekymret.””

Læs mere: » Patientformand: Databeskyttelse vigtigere end forskning (2016)

Livshistorik, integritet og trivsel (2017)
“Der er kun en vej – hvis man bliver flosset i nogle reduktionistiske selvrealiseringskoncepter – og det er at genetablere livshistorikken – og hukommelsen for den viden man har (specielt den del, der handler om overblik – det er den, der beskytter de mentale grænser – og evnen til at filtrere indtryk fra omgivelserne) – og holde fast i det ståsted – for at undgå en form for permanent skade.

“”Skader i den frontale del af hjernen ændrer vores moralske natur, vores sociale væremåde. Familierne til de hjerneskadede siger det også: at den skadede ikke længere er den samme person, som han eller hun var før skaden. Hvis du nogensinde har set en frontal hjerneskade, der fuldstændig har ændret dét, som vi mente var den persons moralske, menneskelige natur, så er det meget svært at tro på, at der kan være nogen som helst forlængelse af jeget eller selvet uden for hjernen. Vi er vores hjerner,” siger Henry Marsh med eftertryk.”

Læs mere: » Livshistorik, integritet og trivsel (2017)

Adfærdspsykologiske forsøg og eksperimenter skaber trivselsproblemer (2016)
“Adfærdspsykologisk forsøg og eksperimenter i ledighedssystemet skaber helbreds- og trivselsproblemer.”

Læs mere: » Adfærdspsykologiske forsøg og eksperimenter skaber trivselsproblemer (2016)

UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring (2016)
“Når man taler om tværfaglig koordinering, så forgår det ofte på en rationel og strukturel måde i for af ansvars- og opgavefordeling. Men det er ikke den form for koordinering, der er behov for indenfor det brede felt for psykisk overbelastning og ustabilitet. Det, der er behov for, er en grundfaglig koordinering, så at man indenfor for alle områder forholder sig til problemstillingerne ud fra det samme grundlæggende faglige paradigme.

Forståelsen for hjernens udvikling og lagerstyring er den eneste af disse faglige områder, der tilhører det naturvidenskabelige område, og dermed også er i stand til at have status af at være kontekstfri i sin tilgang og forståelse af udviklingen af og beskyttelse af den individuelle integritet og personlighed. De øvrige faglige områder, tilhører de pseudovidenskabelige områder, og er dermed kultur og kontekst bestemte, og kan ikke danne grundlag for en generel faglig koordinering uden at blive “varmluftige”.

Så den grundforståelse, der bør ligge til grund for koordineringen på tværs af de forskellige områder, er forståelsen for, at hjernen er en muskel, der udvikles og påvirkes i sammenspillet med stimuli fra omgivelserne. Men også en muskel der rummer essensen af vores livserfaring, som vi kan trække på, når vi skal vurdere de ting, der foregår omkring os – og derudfra reagere konstruktivt – til beskyttelse af vores egen stabilitet og integritet. Og i tilfælde af psykisk overbelastning og ustabilitet, bør man så vidt muligt undgå at begynde at symptombehandle, sådan som det ret tit og ofte sker. Men i stedet forholde sig til, hvad der i hvert enkelt tilfælde skal til, for at stabilisere overbelastningen / ustabiliteten.”

Læs mere: » UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring (2016)

Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion

søndag, februar 19th, 2017

Grundbetingelsen for personlig trosfrihed for den enkelte er dels baseret på, at der er en adskillelse mellem politik / statsdannelse og religion. Så den individuelle trosfrihed frit kan praktiseres i privatsfæren / civilsamfundet – uden at det får betydning for tilknytningen til den offentlige systemverden. Og en anden grundbetingelse er, at trosfriheden defineres som enkeltindividets ret til selvbestemmelse – uafhængig af religiøst tilhørsforhold til etablerede religiøse samfund – eller ej. Og at den ret reguleres ud fra fælles etiske retningslinier og lovgivning omkring enkeltindividets ret til selvbestemmelse på det individuelle personlige plan.

Læs mere: » Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991)

Trossamfundsloven (2016)
Med vedtagelsen af trossamfundsloven (december 2016), må det konstateres, at der stadig er lang vej til trosfrihed og adskillelse af politik / statsdannelse og religion. Med en række særregler, der begrænser ytringsfriheden for religiøse samfund og repræsentanter for religiøse samfund, har vi i det danske samfund fået indført en ny form for adfærdsregulerende lovgivning – i form af begrænset ytringsfrihed for en afgrænset gruppe samfundsborgere. Regulering af ytringsfriheden har hidtil været generel. Så de regler og retningslinier, der har gjort sig gældende for offentlige ytringer, var ens gældende for alle samfundsborgere.

Læs mere: » Oplæg til trossamfundslov til brug for midtvejshøring (2016)

Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion (2016)
“Den måde, man bliver nødt til at arbejde med implementeringen af trosfrihed, er ved at arbejde hen imod en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

Statsdannelsen bør være det fælles rum for alle, uanset det individuelle personlige forhold til tro og spiritualitet. Og det rum bør være funderet i en fælles etik med retningslinier, der beskytter den individuelle integritet.

Det kulturelle aspekt i forhold til religiøs tolkning bør være et arbejde, der forgår internt i de forskellige religiøse samfund. Og det gør det også allerede i vid udstrækning i af form af det, der i bred forstand kan kaldes religionskritik. Det centrale i det er, at man internt i de religiøse samfund undervejs tolker de religiøse lærevej, så de finder mening og sammenhæng med de aktuelle livsvilkår. Man kunne eventuelt overveje at støtte de forskellige religiøse samfund noget mere i udviklingen af dette arbejde?

Og så er det også vigtigt at bemærke, at feltet for trosfrihed ikke kun handler om de store verdensreligioner. Det er i bred forstand feltet for mental, spirituel og åndelig frihed, der dækker langt bredere. For det er generelt set feltet for mental sundhed. Og dermed også feltet for mental / psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom. Så det at arbejde frem mod individuel trosfrihed er også en nødvendig del af arbejdet for at forebygge forekomsten af psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom, som vi i de senere år har oplevet en kraftig stigning af i det danske samfund.”

Læs mere: » Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion (2016)

Opnår folkekirken reel trosfrihed ved udspillet til ny styringsstruktur? (2014)
“Hvis en ny styringsstruktur for folkekirken, skal give folkekirken reel trosfrihed, skal strukturen kunne koordinere og styre udviklingen af de – i tilfælde af, at der sker en adskillelse af kirke og stat – så den nuværende bureaukratiske og administrative struktur i tilknytning til staten falder væk.”

Læs mere: » Opnår folkekirken reel trosfrihed ved udspillet til ny styringsstruktur? (2014)

Folkekirkens forsømte forår? (2014)
“Komma-sætningspolitik i det eksisterende skaber ingen grundlæggende forandringer i folkekirkens styringsstruktur.

Der eksisterer kun en løfteparagraf i grundloven, som kan bruges til at give folkekirken en historisk mulighed for at definere en ny selvstændig styringsstruktur.

Den mulighed får folkekirken kun en gang.

Det, der er folkekirkens dilemma, er, at det trosmæssige indhold er tæt integreret i den statslige bureaukratiske og administrative styringsmodel. Så det, der er grundlæggende vigtigt for folkekirken, er, at få adskilt form og indhold, i den nuværende styringsmodel. For efterfølgende at definere en helt ny styringsmodel, der har afsæt i det trosmæssige indhold.”

Læs mere: » Folkekirkens forsømte forår? (2014)

Folkekirkens form og indhold (2014)
“Folkekirkens store udfordring er at få adskilt form og indhold.

Og på det punkt er det vigtigt at få adskilt, hvad der hører hjemme i de forskellige sfærer: Den åndelige, den sociale og den fysiske sfære:

  • Den åndelige sfære
    • Tro: Den kristne lærevej
  • Den sociale sfære
    • Kirke: Kirken og kirkens sociale netværk
  • Den fysiske sfære
    • Tolkning: Den individuelle tolkning af den kristne lærevej, med udgangspunkt i konkrete aktuelle fysiske vilkår”

Læs mere: » Folkekirkens form og indhold (2014)

Kan “løfteparagraffen” bruges til at lovfæste en strukturændring af folkekirken (2013)
“Jeg kan ud fra et indlæg af Ricardt Riis forstå, at der i grundloven er en paragraf, der giver mulighed for at lovfæste en styrelse af folkekirken…

Spørgsmålet er, om den kan bruges til at tilføre folkekirken en koordinerende struktur, der kan binde organisationen noget bedre sammen?”

Læs mere: » Kan “løfteparagraffen” bruges til at lovfæste en strukturændring af folkekirken (2013)

Folkekirken – konfliktkultur eller samarbejdskultur? (2013)
“Der er et væld af forskellige måder man kan til at forholde sig til organisationer og organisationernes kulturer. Men det vigtigste er, at man overordnet set har nogle styringsredskaber, der kan bruges til at identificere og “løfte” problemstillingerne, så der løbende sker en konstruktiv udvikling, hvor problemstillingerne bliver afgrænset og defineret som “håndgribelige” opgaver, som der kan gøres noget håndgribelig og konkret ved. For på den måde at omsætte problemstillinger til løsningsmodeller for, hvad der skal til for at stabiliserer organisationens samarbejdsstruktur…

Først kan vi prøve at opdele organisationer i: Konfliktkulturer og samarbejdskulturer. Sker organisationsudviklingen i kraft af konflikter – eller i form af samarbejde?

Og der må vi jo nok sige, at folkekirken er “pænt” præget af en konfliktpræget “udviklingsstrategi”. Og er det hensigtsmæssigt for folkekirken, set i lyset af at dets “grundprodukt” er at skabe menneskelig “sympati” og bevægelse på individniveau? En konfliktpræget “udviklingsstrategi” kan måske være berettiget indenfor felter, hvor “produktet” vinder i kvalitet ved at blive udsat for hård konkurrence. Men det gør folkekirkens “produkt” jo ikke? Tværtimod.

Så prøver vi at sætte nogle ord på, hvad der sker i organisationer, som giver enten en konfliktpræget eller samarbejdspræget kultur.”

» Folkekirken – konfliktkultur eller samarbejdskultur? (2013)

Organisationsudvikling i folkekirken? (2013)
“Der skal være sammenhæng mellem organisationsform og “ydelse” / “produkt” for at en organisation / virksomhed / sammenhæng kan bevare sin sammenhængskraft, “producere” sit produkt og holde gang i “omsætningen”.

Først må vi se på, hvad folkekirken er for en type “virksomhed” / sammenhæng. Og Folkekirken er det, der kaldes en bevægelse – til sammenligning med en produktionsvirksomhed, en social institution eller konsulentvirksomhed.

Så hvordan hænger folkekirkens overordnede organisationsform og styringsstruktur sammen med at skulle være en bevægelse, hvor bevægelsen skal foregå på individniveau?”

Læs mere: » Organisationsudvikling i folkekirken? (2013)

Idéskitse til udvikling af mål og visioner i folkekirken (2012)
“Centralt for en god styring af mål og visioner er definitionen af kerneværdien – og rammerne for synlige konkrete mål.

Det følgende er en idéskitse til – hvordan en plan for udvikling af mål og visioner i folkekirken kunne se ud…”

» Idéskitse til udvikling af mål og visioner i folkekirken (2012)

Demokrati og demokratiudvikling (2016)
“Jeg hører til dem, der opfatter demokrati som den bedste statslige styreform. I sin grundidé. Men der findes jo mere eller mindre velfungerende demokratier.

Demokrati er ikke en statisk organisationsform. Det skal hele tiden vedligeholdes og videreudvikles.

Demokratiets største fjende er korruption og bureaukrati. Men det gælder jo alle styreformer. Og på det punkt adskiller demokrati sig ikke fra andre styreformer.”

Læs mere: » Demokrati og demokratiudvikling (2016)

Volden i ledighedssystemet går hårdt ud over tidligere voldsofre

torsdag, august 18th, 2016

Vi har alle en medfødt personlighed. Den handler ikke om, hvor vi er født, hvilke uddannelser, hvilken viden og hvilke oplevelser, vi får i livet.

Vi starter alle et sted. Vores familie. Det er den første sociale sammenhæng, hvor vi gør vores erfaringer. Over tid får vi alle flere forskellige erfaringer fra forskellige oplevelser i forskellige sammenhænge.

Men det har ikke noget med vores medfødte personlighed at gøre. Vores medfødte personlig er en unik sammensætning af bevidsthed / mental kapacitet, fysisk / biologisk størrelse og temperament / sindelag. Og den konstellation er individuel og unik hos den enkelte – og udgør det integrerede hele, der er vores medfødte personlighed. Og den integrerede helhed, der udgør vores medfødte personlighed – lader sig ikke beskrive i rationelle og logiske termer. Hvis man forsøger at rationaliserer den integrerede helhed, der udgør den medfødte personlighed – så invaliderer man personligheden – og “flosser” integriteten og den menneskelige helstøbning.

Og derfra så trives vi bedre under nogle forudsætninger og vilkår – end andre. Fungerer bedre i nogle sociale sammenhænge og sammen med nogle mennesker – end andre. Nogle mennesker og sammenhænge, hvor det der er vores individuelle personlige helstøbninger modsvarer og passer godt sammen.

» Personlige livsoplevelser, integritet – og hjernes lagerstyring

Derudover er det en meget god idé, hvis man over tid vælger en uddannelse og aktiviteter – og supplere med kurser og praktiske færdigheder, der passer til den medfødte personlighed. Sådan som jeg blandt andet har gjort (I parentes skal det bemærkes, at jeg selv har sparet sammen og betalt de fleste af mine kurser og efteruddannelse.)

Det gælder specielt os, der kulturelt set har normafvigende personligheder. For mit vedkommende en høj IQ / bevidsthedsniveau / abstraktionsniveau. Det er ikke kulturelt normalt i et samfund som det danske, at kvinder som mig har den form for bevidsthed som en del af den medfødte personlighed.

Det at vælge uddannelse, aktiviteter – kurser og efteruddannelse der passer til / støtter op om den medfødte personlighed, kan være en god måde at stabiliserer og beskytte integriteten – i en til tider omskiftelig og fragmenteret verden.

» Livshistorik – CV

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

Første ekstremoplevelse – selvmordet (1987 – 1997)

Sommeren 1987 væltede der et regulært helvede ind i mit liv. I første omgang havde jeg ingen grund til at være alarmeret. Det var en af studiekammeraterne, hvis bror havde taget sit eget liv. Men det havde jo som sådan intet med mig og mit liv at gøre. Og jeg kendte ham jo ikke.

Men i løbet af kort tid, så kørte det ud i noget, der var direkte sindssygt.

Læs mere: » Når andres problemer bliver dit problem

Jeg krattede selvfølgelig rundt for at få noget hjælp og opbakning, til at forholde mig til det her. For det var mere, end jeg var i stand til at klare. Det fik jeg selvfølgelig ikke noget ud af. Det gjorde og gør jeg aldrig. Det var den sædvanlige pestrand af en blanding af: Mennesker der fik “stikordet” til at komme til at vælte deres selvmordtanker i hovedet på mig (som om et problem ikke var nok?), dem der syntes det var et “interessant problem” (at jeg stod midt i det, og at det for mig var virkelighed – så langt var der selvfølgelig ingen, der tænkte), dem der syntes det handlede om at få mig til at “indse”, at jeg bare skulle lære at “forstå tingene godt nok” (så ville jeg selvfølgelig udvikle evnen til at være en gudinde, der kunne genoplive de døde? Og min forståelse fejlede jo ingenting!). Mit første forsøg på at få noget psykologhjælp, der kunne hjælpe mig med at takle det her, glippede også. Det var en nyuddannet, der sad og læste op af grundbog i psykologi for begyndere, og som i stedet for at forsøge at afklare, hvad der var sket, begyndte at rette på det, jeg tænkte. Hende var jeg nødt til at opgive.

Så i en alder af midt 20 var mit liv forvandlet til et regulært personligt helvede, og uanset hvad jeg greb i, så var der ikke hjælp og opbakning at finde.

Det sled på mig. Og det fik selvfølgelig konsekvenser på en række områder. Jeg foretog blandt andet et retningsskifte på min uddannelse, jeg fik helt fast i min oprindelige specialisering indenfor offentlig planlægning. Og det gik også hårdt ud over helbredet. Jeg begyndte at degenerer lige så stille og roligt. Det var der heller ingen, der bemærkede. Så det problem stod jeg også alene med. Det var lidt et kapløb med tinden, for der var et eller andet grundlæggende alvorligt galt.

Jeg fik i december 1989 selv den idé, at nogle af symptomerne kunne være diabetes 1. Jeg ringede og fik en tid hos min læge, og bad om at blive tjekket for diabetes 1. Det var det. Og derfra gik det hurtigt med indlæggelse (14. december 1989) – og afgiftning af en alvorlig diabetisk syreforgiftning. På det tidspunkt var det så alvorligt fremskreden, at det var et spørgsmål om timer eller døgn, inden jeg var gået i coma og var død af forgiftningen.

For mig var det her ikke ok. Omgivelserne reagerede ikke ved at tage noget alvorligt overhovedet.

Jeg genoptog studiet på min oprindelige specialisering indenfor offentlig planlægning, og forsøgte for anden gang at finde en dygtig psykolog, der kunne bakke mig op i at takle, det der var sket.

Denne gang var jeg mere heldig. Jette, hed hun, den psykolog jeg fandt frem til i mit andet forsøg på at få noget professionel hjælp. Hun hjalp mig med at få vendt “verdensbilledet” rigtigt.

Det var hende, der lærte mig at forstå faldgruberne ved at have en høj IQ / bevidsthedsniveau / abstraktionsniveau. Ikke at der var noget i vejen med mig, og min måde at reagere på. Men den forståelse jeg havde for andre og de ting, der skete – kunne jeg bare ikke forvente den anden vej på.

Så jeg lærte som sådan ikke noget nyt af Jette. Hun gjorde mig bare bevidst om, hvordan min måde at opfatte verden på afveg fra andre menneskers, og hvilken betydning det havde for mine relationer til andre. Ellers skulle jeg bare forsætte med at “holde fast i mig selv” – og reagere og gøre som jeg hele tiden havde gjort. Men jeg var også nødt til at lære at afvikle de “uheldige relationer” – for de var ikke sunde for mig. Det havde hun ikke noget facit på. Men hun lærte mig noget om, hvad jeg var nødt til at lære at fokusere på. Ellers måtte jeg tage det i den rækkefølge, det kom. Og så håbe på det held – at jeg over tid, mødte på nogle mennesker, der tog mig og mit liv alvorligt.

Uddybende beskrivelser omkring denne problemstilling kan se på nedenstående link:

» Kultursociologi – Etisk ligestilling & Socialpsykologi (1987 – 2015)

Trosvinkler
Meget af det, der forgik, kom til at handle om tro. Så det var også i den periode, jeg fik et bevidst afklaret forhold til mit eget forhold til tro og spiritualitet.

Min morfar og mormor. Dem var jeg meget tæt knyttet til i barne- og ungdomsårene (Så længe de levede). De var begge meget religiøse. Det har jeg aldrig selv været, ikke i religiøs / dogmatisk forstand. Men jeg lærte at have et forhold til det åndelige / religiøse / spirituelle – og have mennesker tæt på, der var meget religiøse, som en del af livet allerede fra barn af. Og det har da uden tvivl, også givet mig en form for personlig ballast, så jeg ikke selv mister jordforbindelsen – i relation til det religiøse, åndelige og spirituelle – uden at jeg samtidig har brug for at tage personligt afstand fra mennesker, der er meget religiøst dogmatisk troende? Sådan var deres liv (Mine bedsteforældre). Det er altid svært at sætter rationel formel, dato og klokkeslæt på de ting, vi lærer at acceptere som en del af “verdensbilledet” – fra barn af.

» Den tværreligiøse “formel”

» Den etiske grænse mellem det jordiske og den mentale / åndelige (2015)

» TROSVINKLER (1963 – 201*)

Job & Opgaver i perioden
Læs eventuelt mere HER: » Fag & Samfund

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

Et livshelvede – Et dysfunktionelt behandlingsområde (1989 – 2016)
Den seriøse behandlingsmæssige del af det at leve med diabetes 1 er relativ simpel og let at lære. Man skal dog selv finde ud af det og give sig selv den praktiske oplæring. For ellers får du den ikke. Det er ikke noget der foregår i sundhedsvæsnet.

Men du kommer i praksis til at stå uden lægehjælp. For alt det der foregår i sundhedsvæsnet og indenfor det diabetiske behandlingsområde er et stort psykologisk forstyrret eksperiment, hvor diabetikere kommer til at fungere som cementblokke for psykiatrisk forstyrret opførsel. Og ikke andet. Det giver blandt andet det problem, at du ikke kan få lægehjælp i forbindelse med anden sygdom ligesom alle andre mennesker.

Det er først omkring 2010, man så småt, på forsøgsbasis, vil introducere den behandlingsrelevante / naturvidenskabelige behandling på diabetesområdet i det danske sundhedsvæsen.

Jeg gjorde det forsøg, at jeg skrev alt det jeg kunne omkring det, jeg indtil da havde oplevet, og så finde en ny praktiserende læge – og få flyttet alt min behandling til et nyt sted, og dermed få en frisk start. Det lykkedes ikke. Jeg ramlede ind i en forstyrret person, der vrøvlede og talte babysprog og ville i kontakt med min sjæl. Så hun virkede da fuldstændig sindsforstyrret.

Jeg har ikke rigtigt haft kræfter og overskud til flere overlevelsesforsøg, med at skulle lede rundt efter en læge, det kan lade sig gøre at kommunikere med på civiliseret vis. Så siden 2012 har jeg stået uden lægehjælp. Det gør så ikke den store forskel, for det har jeg jo gjort i praksis igennem efterhånden mange år. Forskellen er så bare, at jeg er blevet aflastet fra at skulle fungere som forsøgsdyr for et krater af adfærdsforstyrrede mennesker.

Det er selvfølgelig ikke optimalt at stå uden lægehjælp. Men det er så åbenbart bare vilkårene. Og det kan jeg jo ikke gøre hverken fra eller til overfor.

På nedenstående link kan du læse lidt om, hvordan mennesker med diabetes 1 bliver behandlet, og hvad jeg er blevet udsat for i det danske sundhedsvæsen.

» En læge der taler babysprog og vil i kontakt med min sjæl?

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1

» Dansk diabetesbehandling er ikke centret om grundforståelsen for, hvad sygdommen handler om (2011)

» Fjeren og de syv Høns – En uheldig behandlingsstrategi for insulinkrævende diabetikere (1999)

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

» Livet med diabetes 1 – af Ulla Thorup Nielsen

SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)
…om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder…

Siden omhandler problemstillinger, der ligger til grund for sygdomsopfattelser og dertilhørende behandlinger.

Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt.

Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater.

Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om.

Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

Anden ekstrem oplevelse – En voldelig kollega (1996 – 2001)
I mit andet job som nyuddannet (Hjælpemiddelinstituttet Høje Tåstrup HMI), blev jeg terroriseret til en hospitalsindlæggelse af en voldelig kollega.

Hvordan man som ledelse i ramme alvor kunne få sig selv til at ansætte en kvindelig medarbejder, med den luskede bagtanke at hun skulle bruges til at fungere som cementklods, for personlig afreagering for en voldelig medarbejder, som de selv var bange for? Det var en syg form for menneskelig ondskab.

Jeg kæmpede for mit liv, og gjorde hvad jeg kunne for at holde fast i de arbejdsopgaver, jeg var ansat til at løse. Men det lykkedes ikke for mig.

Det her foregik fuldstændig åbenlyst. Hvorfor der ikke var nogen, der greb ind og satte en stopper for det?

Det smadrede mit liv fuldstændig og helt og aldeles. Det tog cirka fire år at få ryddet i bund i alt, hvad jeg kendte, der havde været en del af mit liv, da det her skete. Der var ingen, der tog mig og mit liv alvorligt og bakkede mig op. Og mennesker, der ikke tager mig og mit liv alvorligt, hører ikke hjemme i mit liv.

Endnu en voldsom periode i mit liv. Som det dog lykkedes mig at få afrundet og vendt ryggen til. Så jeg kunne finde en anden måde at komme videre med mit liv.

I forbindelse med denne oplevelse fik jeg lavet mit livstestamente, hvor jeg har frabedt mig livsforlængende behandling i tilfælde af at jeg mister evnen til at tage stilling til mig selv (Eller det vil sige, når jeg mister kræfterne til at overleve mennesker, der ikke mener, at jeg ejer evnen til at tage stilling til mig selv). Og i mit tilfælde er det relativt nemt. Det er bare at tage insulinen fra mig, så vil jeg på et tidspunkt dø af en diabetisk syreforgiftning. Så en fordel er der da ved at have diabetes 1.

Det er efterhånden længe siden, det skete. Lidt om det, sådan i overskrifter, kan læses i nedenstående link.

» Jeg blev OFFER for en PSYKISK SYG kollega – og der var ingen, der tog mig alvorligt

Job & Opgaver i perioden
Læs eventuelt mere HER: » Fag & Samfund

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

En stabil periode – Det specialpædagogiske arbejdsområde (2002 – 2007)

Fra 2002 til 2007 havde jeg en nogenlunde stabil periode, hvor jeg arbejdede indenfor det specialpædagogiske område.

Arbejdsmiljøet indenfor området var ret hårdt belastet, men det var og er alt det, jeg har haft med at gøre.

På et tidspunkt “væltede” hele området, og der gik hul på en byld med offentlige eksponeringer af skandalesager. Der, hvor jeg på det tidspunkt var ansat, Pensionat Kamager, gik arbejdstilsynet ind. Det var dog først en månedstid efter, at jeg havde sagt op.

Men en for mig nogenlunde stabil periode, hvor jeg fik tjent nogle penge, afdraget min studiegæld – og fik noget stabilitet og orden ind i mit liv.

Det er efterhånden længe side, jeg forlod det specialpædagogiske arbejdsområde. På nedenstående link kan du læse om vilkårene og de centrale problematikker, som jeg oplevede i den periode, jeg var beskæftiget indenfor dette område.

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne (2002 – 2007)

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management (2008)

Job & Opgaver i perioden
Læs eventuelt mere HER: » Fag & Samfund

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

Tredje ekstremoplevelse – Volden i ledighedssystemet (2009 – 2016)
Ledighedssystemet blev så min tredje og sidste ekstremoplevelse. Det kan ikke lade sig gøre at overleve mere på den måde.

I første omgang forsøgte jeg at beskytte mig selv mod at blive personlig skrællet i det system, der jo ikke handler om job og beskæftigelse overhovedet. Ikke det jeg har oplevet. Det er bare mennesker, der har brug for at “normalreparere” dig fra deres egne personlige fordomme overfor dig. Og ikke andet. Og fordomme har der altid været mange af – overfor mig.

» Anden aktør i ledighedssystemet 2009 – 2010

Jeg havde noget opsparing til at stå, dem brugte jeg på at stå uden for systemet og bruge tiden på at læge mig selv op i webdesign, digitale netværk – og ellers blev jeg på det tidspunkt aktiv blogger på nogle af avisernes blogsider – indenfor det tværkulturelle felt – og det sundhedsfaglige felt, der jo er ret bredt.

Jeg brugte også tiden på at lave nogle erhvervsrettede opgaveprofiler, så jeg havde noget at gå videre med i livet.

» Dialog & Opgave (fokus på videndeling, opgaver og konkrete muligheder)

» PRAKSIS-design (værksted for praktisk opgaveløsning, struktur og samarbejde)

» UD-trykkeriet (værksted for sprog og udtryksformer)

For mig var det vigtigt, at jeg havde et opgaverettet fokus, i forhold til job og beskæftigelse. Det var den måde, at jeg, der har en høj IQ / bevidsthedsniveau / abstraktionsniveau, havde lært at beskytte min integritet. De der amatørpsykologiske eksperimenter de dyrker i ledighedsområdet, hvor mennesker skal finde og udleve deres meningsgivende identitet – det var ikke noget for mig.

Men trods det, at jeg var velforberedt – så hjalp det mig ikke.

Det første, der skete i november 2012, da jeg var nødt til at melde mig ledig i systemet igen – var, at jeg blev udsat for en voldelig jobcentermedarbejder.

Og den voldsspiral har så fortsat indtil nu. På et tidspunkt mistede jeg helt grebet i mit eget ståsted og udgangspunkt – og ryger ud i den “varmluftige” overlevelsesbane. Og det har været et kapløb med tiden, at skulle prøve at få noget menneskelig realistisk fodfæste igen.

» Københavns kommunes jobcenter 2012 – 2014

» Forsøgsdyr – Incita Valby 2016

Jeg har måttet køre mig selv fri af systemet den ene gang efter den anden, og stå uden indkomst – for at se om det kunne lade sig gøre at få stoppet voldsprocessen – og få greb i mit eget faglige udgangspunkt.

Samtidig har jeg måttet kæmpe for at rodfæste slagene ved at skrive. Det er blevet ret omfattende. Men tjener så mest som eksempler.

Jeg har også været nødt til at genetablere så meget af min livshistorik som muligt – for at “holde sammen på mig selv”. Det er også blevet meget omfattende.

» Livshistorik – CV

Men det er jo den måde, man bliver nødt til at beskytte sig selv mod at blive smadret til menneskelig invalid, hvis der er nogen, der flænser dig ud i tovene. Ja – jeg kendte jo turen fra tidligere. Men det gjorde det nu ikke nemmere. Og den mirakuløse menneskelige forandring / transformation, som de åbenbart håbede på, ville skabe et nyt og bedre menneske ud af mig – er også udeblevet. Det eneste, der er sket, er, at det har smadret min økonomi helt og aldeles – i flere omgange. Og det har slidt godt og grundigt på mig – rent menneskelig og helbredsmæssigt.

Hele forløbet fra november 2012 og indtil nu er en voldsspiral – og der skal bare sættes en stopper for det. Der er ikke noget positivt at sige til og om det, der er foregået i den periode.

Og det, jeg skal bruge til at køre fri af voldsprocessen – er det grundfaglige – mine opgaveprofiler – og min genetablerede livshistorik – i kraft af et noget omfattende CV. Men det er det, der modsvarer det spin, jeg blev flosset ud i – og så må det være sådan, det er.

Ellers er der ikke noget positivt at sige om denne 4 års periode. Der er aldrig noget positivt at sige om vold eller belastende perioder i livet. Dem er vi bedst tjent foruden.

Opgaver og idéudkast i perioden
Læs eventuelt mere HER: » Fag & Samfund

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

Komplekse udredninger
En af de fordele, der kan være ved at have en høj IQ / bevidsthedsniveau / abstraktionsniveau, er, at man kan forholde sig til en høj grad af kompleksitet – og dermed er i stand til at lave nogle udredninger, der giver en noget mere nuanceret og bredspektret beskrivelse af de problemstillinger, der gør sig gældende indenfor et felt.

» Komplekse udredninger

Kompleks udredning: Eksempel 1: UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællesprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens lagerstyring

» UDVIKLINSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring.

I hvilken udstrækning, der ud over selve den overordnede udredning, er noget mere konkret opgavemæssigt at gå videre med for mig?

Det vil kræve noget afgræsning på et mere konkret plan i relation til nogle af de eksisterende aktører indenfor feltet.

Kompleks udredning: Eksempel 2: Implementering af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion

» Implementering af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

I hvilken udstrækning, der ud over selve den overordnede udredning, er noget mere konkret opgavemæssigt at gå videre med for mig?

Det vil kræve noget afgræsning på et mere konkret plan i relation til nogle af de eksisterende aktører indenfor feltet.

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Livshistorik / CV, normafvigende personligheder og erhvervsrettede opgaveprofiler

Det er en meget god idé, hvis man over tid vælger en uddannelse og aktiviteter – og supplerer med kurser og praktiske færdigheder, der passer til den medfødte personlighed. Sådan som jeg blandt andet har gjort (I parentes skal det bemærkes, at jeg selv har sparet sammen og betalt de fleste af mine kurser og efteruddannelse.)

Det gælder specielt os, der kulturelt set har normafvigende personligheder. For mit vedkommende en høj IQ / bevidsthedsniveau / abstraktionsniveau. Det er ikke kulturelt normalt i et samfund som det danske, at kvinder som mig har den form for bevidsthed som en del af den medfødte personlighed.

Det at vælge uddannelse, aktiviteter – kurser og efteruddannelse der passer til / støtter op om den medfødte personlighed, kan være en god måde at stabiliserer og beskytte integriteten – i en til tider omskiftelig og fragmenteret verden. På den måde får man en metodisk struktureret måde at afgrænse, bearbejde og strukturere de forskellige indtryk. Specielt dem man får i ustabile sammenhænge, der ellers vil invalidere integriteten.

Erhvervsrettede opgaveprofiler
Jeg har lavet nogle erhvervsrettede opgaveprofiler, med udgangspunkt i nogle af mine fagligt metodiske grundkompetencer, der for mig giver en god afgrænset sammenhæng mellem faglige metoder og erfaring.

» Dialog & Opgave (fokus på videndeling, opgaver og konkrete muligheder)

» PRAKSIS-design (værksted for praktisk opgaveløsning, struktur og samarbejde)

» UD-trykkeriet (værksted for sprog og udtryksformer)

Nu er det et stykke tid siden, jeg har haft mulighed for at arbejde med de udkast, så der skal muligvis redigeres noget i det.

Livshistorik / CV

» Livshistorik – CV

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)
…om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder…

Siden omhandler problemstillinger, der ligger til grund for sygdomsopfattelser og dertilhørende behandlinger.

Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt.

Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater.

Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om.

Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.

(Sundhedsprofiler bygger videre på nogle af indlæggene fra en blog, der startede på Kristeligt Dagblads blogside: eftertanke.dk, der blev nedlagt januar 2013. Der kan forekomme en del døde link i de overførte indlæg fra den oprindelige blog.)

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

søndag, juni 19th, 2016

Den måde, man bliver nødt til at arbejde med implementeringen af trosfrihed, er ved at arbejde hen imod en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

Statsdannelsen bør være det fælles rum for alle, uanset det individuelle personlige forhold til tro og spiritualitet. Og det rum bør være funderet i en fælles etik med retningslinier, der beskytter den individuelle integritet.

Det kulturelle aspekt i forhold til religiøs tolkning bør være et arbejde, der forgår internt i de forskellige religiøse samfund. Og det gør det også allerede i vid udstrækning i af form af det, der i bred forstand kan kaldes religionskritik. Det centrale i det er, at man internt i de religiøse samfund undervejs tolker de religiøse lærevej, så de finder mening og sammenhæng med de aktuelle livsvilkår. Man kunne eventuelt overveje at støtte de forskellige religiøse samfund noget mere i udviklingen af dette arbejde?

Og så er det også vigtigt at bemærke, at feltet for trosfrihed ikke kun handler om de store verdensreligioner. Det er i bred forstand feltet for mental, spirituel og åndelig frihed, der dækker langt bredere. For det er generelt set feltet for mental sundhed. Og dermed også feltet for mental / psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom. Så det at arbejde frem mod individuel trosfrihed er også en nødvendig del af arbejdet for at forebygge forekomsten af psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom, som vi i de senere år har oplevet en kraftig stigning af i det danske samfund.

En uheldig sammenblanding af politik og religion (2016)
“Er det vejen frem – med begrænsninger i ytringsfriheden for afgrænsede grupper af befolkningen?

Det, jeg synes virker bekymrende, er, at der er tale om forskellige grader af ytringsfrihed alt efter befolkningsgruppe. Ytringsfrihed og eventuelle begrænsninger i ytringsfriheden bør altid være knyttet op på problemstillinger og emner – og være alment gældende. Ellers får vi åbnet op for en ladeport. Hvem bliver den næste befolkningsgruppe, der får speciel begrænsning i deres ytringsfrihed?”

“Bertel Haarder, skal du som kirkeminister blande dig i andre menneskers dåb? Er det ikke op til dem selv at afgøre, om de vil have en kristen dåb?

“Jo, det er det i den grad. Jeg taler kun om tidspunktet. En person, der ikke får asyl, kan få problemer, hvis han vender hjem efter at have været konverteret. Jeg tænker også på, at ingen er interesseret i, at et ønske om dåb fremsættes for at fremme en asylsag. Men jeg er fuldstændig med på, at det i sidste ende er personen selv og præsten, som bestemmer.””

Læs mere: » En uheldig sammenblanding af politik og religion (2016)

UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring (2016)
“Når man taler om tværfaglig koordinering, så forgår det ofte på en rationel og strukturel måde i for af ansvars- og opgavefordeling. Men det er ikke den form for koordinering, der er behov for indenfor det brede felt for psykisk overbelastning og ustabilitet. Det, der er behov for, er en grundfaglig koordinering, så at man indenfor for alle områder forholder sig til problemstillingerne ud fra det samme grundlæggende faglige paradigme.

Forståelsen for hjernens udvikling og lagerstyring er den eneste af disse faglige områder, der tilhører det naturvidenskabelige område, og dermed også er i stand til at have status af at være kontekstfri i sin tilgang og forståelse af udviklingen af og beskyttelse af den individuelle integritet og personlighed. De øvrige faglige områder, tilhører de pseudovidenskabelige områder, og er dermed kultur og kontekst bestemte, og kan ikke danne grundlag for en generel faglig koordinering uden at blive “varmluftige”.

Så den grundforståelse, der bør ligge til grund for koordineringen på tværs af de forskellige områder, er forståelsen for, at hjernen er en muskel, der udvikles og påvirkes i sammenspillet med stimuli fra omgivelserne. Men også en muskel der rummer essensen af vores livserfaring, som vi kan trække på, når vi skal vurdere de ting, der foregår omkring os – og derudfra reagere konstruktivt – til beskyttelse af vores egen stabilitet og integritet. Og i tilfælde af psykisk overbelastning og ustabilitet, bør man så vidt muligt undgå at begynde at symptombehandle, sådan som det ret tit og ofte sker. Men i stedet forholde sig til, hvad der i hvert enkelt tilfælde skal til, for at stabilisere overbelastningen / ustabiliteten.”

Læs mere: » UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring (2016)

Det 3-dimensionelle samfund (1985 – 2008)
Habermas 2008
“Samtidig bør troende kunne udtrykke deres religiøse sandhed med en argumentation, der også har en sekulær gyldighed, mener han. Sker det ikke, vil det udmønte sig i en kulturkamp, hvor ekstremer i form af radikale multikulturalister og militante sekularister vil bekæmpe hinanden, siger Habermas. Han er dog ikke pessimist til trods for en skærpet tone mellem fronterne oven på terrorangrebet på World Trade Center i 2001, mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh og Muhammed-krisen.

Det sekulære og det religiøse skal gennem en læreproces, hvor vi anerkender et fælles medborgerskab og en kulturel forskellighed. Muslimske immigranter bør integreres sammen med deres religion og ikke ved at fravælge den. Desuden skal det blive klart for de sekulære dele af samfundet, at religion har nogle ressourcer, som kan være givtige for samfundet som helhed. For eksempel i moralsk forstand, hvis de oversættes og sættes ind i en sekulær sammenhæng, sagde han til slut foran et til randen fyldt auditorium i Århus.”

Læs mere » Habermas: Vi skal tolerere det vi afviser

Habermas 1985
“Teoretisk opererer han med en tredimensionel verdensopfattelse, som udover den ydre verden (kontrollen over naturen) består af en social verden og en indre verden. Den sociale verdens sfære er moral/etik, og menneskets indre verden er æstetik.”

Disse to andre dimensioner ville i en udvikling lig den ydre verdens, indebære en moralsk/etisk udvikling som “erstatning” for religionernes forfald, samt en terapeutisk kritik til udvikling af forståelsen af individet. En manglende udvikling af den sociale sfære og menneskets indre sfære, kan i følge Habermas resultere i at:

“Herved nærmer man sig en “endimensional” tilværelse, mens der var mulighed for et nuanceret liv i alle tre dimensioner. Denne tendens kan ses som en tiltagende kolonialisering af dagligdagen fra både markedsøkonomiens og velfærdsstatens side. Stadig flere livsområder søges organiseret efter økonomiske kriterier og underlagt bureaukratisk regulering. Men herved anvender man styringsinstrumenter som penge og politisk magt til at løse opgaver, som ikke kan løses krisefrit ved sådanne midler. Både penge og magt er skabt til at løse problemer i den materielle reproduktion, men bliver i stigende grad også anvendt til at påvirke den symbolske reproduktion, hvilket de ikke er velegnede til. Konsekvensen bliver, at samfundsmedlemmerne føler sig tingslig- og fremmedgjorte.””

Læs mere og se konkrete eksempler fra hverdagspraksis indenfor handicapområdet: » HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner (2011)

SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)
…om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder…

Siden omhandler problemstillinger, der ligger til grund for sygdomsopfattelser og dertilhørende behandlinger.

Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt.

Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater.

Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om.

Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.

(Sundhedsprofiler bygger videre på nogle af indlæggene fra en blog, der startede på Kristeligt Dagblads blogside: eftertanke.dk, der blev nedlagt januar 2013. Der kan forekomme en del døde link i de overførte indlæg fra den oprindelige blog.)

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

TROSVINKLER (196* – 201*)
…om trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet…

Trosvinkler er et forsøg på at visualisere og beskrive nogle måder, hvorpå man kan forholde sig til det abstrakte univers som tro, åndelighed og spiritualitet er.

(Trosvinkler bygger videre på nogle af indlæggene fra en blog, der startede på Kristeligt Dagblads blogside: eftertanke.dk, der blev nedlagt januar 2013. Der kan forekomme en del døde link i de overførte indlæg fra den oprindelige blog.)

» TROSVINKLER (196* – 201*)

Specielle retningslinjer for asylansøgere der ønsker at konvertere, inden deres asylsag er færdigbehandlet?

lørdag, juni 18th, 2016

Specielle retningslinjer for asylansøgere der ønsker at konvertere, mens deres asylsag ikke er færdigbehandlet?

Der er og har været en del diskussion om asylsøgere, der konvertere til kristendom, medens deres sag endnu ikke er færdigbehandlet.

En del af kritikken har gået på, at der skulle være præster i den danske folkekirke, der bevidst forsøger at udnytte flygtningenes sårbare situation, til at presse dem til at konvertere.

Det er umiddelbart ikke min vurdering, at man i folkekirken skulle ønske at optage og døbe mennesker, der udelukkende ønsker at blive døbt og konvertere til kristendom for at fremme deres asylsag. Tværtimod. I 2004 forsøgte man netop at imødegå dette, ved at lave en generel vejledning (Se vejledning: HER) til præsterne i den danske folkekirke om at være særligt opmærksomme på netop denne problemstilling.

Det er min opfattelse, hvilket også er i tråd med de humanitære menneskerettigheder, at mennesker selvfølgelig har deres frie ret til at vælge det religiøse tilhørsforhold, som den enkelte finder personligt passende for den enkelte. Og hermed har den enkelte selvfølgelig og sin personlige frihed til at konvertere til en anden religion, hvis der er et personligt ønske om det. Men der ligger selvfølgelig også det forbehold, at mennesker ikke bør føle sig pressede til at konvertere i et forsøg på at blive accepteret og derved opnå nogle sociale fordele.

Nu kan det altid være svært at vurdere hvilke bevæggrunde mennesker kan have for at konvertere til en anden religion. Når det gælder muslimer, der ønsker at konvertere til kristendom, kan det både bunde i et reelt trosmæssigt ønske – og det kan også bunde i en illusion om, at det fremmer deres asylsag.

Der er nogle muslimer, der i deres personlige trosforhold tillægger Jesus figuren stor betydning som en form for mytisk healer. Det er blandt andet meget udbred hos nogle muslimer i Iran. De muslimer, der i deres personlige trosforhold tillægger dette stor betydning, kan meget vel have en følelse af trosmæssigt fællesskab med de kristne, der i deres personlige trosmæssige forhold tillægger Jesus figuren en tilsvarende betydning som et symbol på menneskelig adfærd, der fremmer sundhed og healing. Jeg skriver fuldt ud bevidst nogle muslimer og nogle kristne. For det er meget individuelt, og handler primært om den enkeltes personlige trosforhold. Det er ikke alle muslimer, og det er heller ikke alle kristne, der har Jesus figuren som en healende figur, som det centrale for den individuelle personlige tro.

Når det handler om at vurdere asylsøgers bevæggrunde for at konvertere til kristendom, så er der ikke noget til hindrer for, at begge forhold kan forekomme: Både de der konverterer i illusionen om, at det fremmer deres asylsag, og de der konverterer af trosmæssige årsager.

For mig at se, er der kun en konstruktiv måde at takle den problemstilling på, og det er at sikre, at asylsøgere får et reelt billede af, hvilke forhold der har betydning i vurderingen af asylsager. Og det må jo være de mennesker og instanser, der beskæftiger sig med asylpolitik og behandling af asylsager, der har til opgave at sikre, at asylsøgere får den form for information, når de komme til Danmark som asylsøgere? Så at asylsøger allerede ved ankomsten til Danmark bliver informeret om, hvilke forhold der vil blive taget med i vurderingen af asylsagerne (Sprogkrav, krav om arbejdsmarkedstilknytning osv.) – og herunder også en seriøs information om, at en eventuel konvertering til Kristendom ikke er et forhold der påvirker vurderingen, og dermed fremmer mulighederne for at opnå asyl. Så de, der vælger at konvertere til kristendom mens deres asylsag ikke er færdigbehandlet, gør det på et oplyst grundlag.