Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Archive for the ‘Kultur’ Category

Hvor alternativt er alternativ behandling?

søndag, juni 5th, 2011

Ordet alternativ behandling får ofte klang af noget, der er meget mere eksperimentelt end det reelt er. Måske fordi det er en gråzone, hvor alt der ikke er af vesterlandsk naturvidenskabelig oprindelse, bliver blandet sammen i en stor rodekasse.

Men reelt er der noget af det, der stadig går under navnet alternativ behandling, der har lange erfaringsbaserede traditioner bag sig – og som også rummer meget letforståelig logik, selvom det ikke er veldokumenteret i den vesterlandske videnskabstradition.

Zoneterapi og akupunktur har jo lange rødder bag ud i tiden, og bygger på mange generationers erfaringsbaseret viden og kendskab til kroppens nervebaner og deres sammenhæng med forskellige former for smerter og sygdomme.

Naturmedicin bygger på et stort kendskab til naturens indhold af helbredende og lægende stoffer – og har den fordel, at de er fri for mange af de bivirkninger, der findes i kemisk fremstillet medicin.

Det alternative vil gå af disse behandlingsformer, når de på et tidspunkt bliver beskrevet og dokumenteret i den vesterlandske videnskabstradition.

Vanens magt…

onsdag, april 27th, 2011

Vaner har mange forskellige funktioner.

(Illustration: Fra siden “Sjov for alle“)

De rituelle vaner er nødvendigvis ikke hverken særlig praktiske eller fornuftige i rationel forstand. Men mange af os har nogle rituelle vaner (For eksempel morgen, aften, jul mm), som betyder noget for os. De giver en form for personlig velvære eller mening med livet.

De stabiliserende vaner gør, at vi på nogen punkter kan fungere på rutinen uden at skulle tænke alt for meget over det. De kan være meget praktiske.

Det er her ”kæden hopper af”, når strukturændringer, forandringer og selvrealisering kobles til en livsstil – og man ”glemmer” at alt skal forankres og stabiliseres til gode vaner i praksis – hvis det skal være andet og mere end stressede menneskers personlige oplevelse af at skulle overleve i kaos.

De begrænsende vaner er dem, hvor vi gør, som vi plejer – ikke fordi det betyder noget, eller er det mest praktiske. Men vi har bare vænnet os til, at det er sådan, det er.

”Den vildeste fantasi er at tro, at ting ikke kan være anderledes end de er.”

/Piet Hein/

Danske værdier…

torsdag, marts 24th, 2011

Danmark er et yndigt lille land med en rummelig humanisme. Vi har plads til alle uanset køn, alder, tro, baggrund og handicaps. Under forudsætning af at man lige pakker sine normafvigende særheder sammen, så det ikke forstyrrer glansbilledet af dansk normalmenneskelig ufejlbarlighed.

Det er ikke ”pænt” at have en kronisk sygdom eller et handicap. Medmindre du bærer det ”pænt” og bestræber dig på at kompensere for ”fejlen” og fungere ”normalt”, så det ikke generer andre.

Det er ret skamfuldt at være mobbeoffer. Vi har selvfølgelig sympati for det – og tager afstand fra det. Men det virker nu lidt svagt – og mobberne kan jo ikke være tjent med at skulle have moralske tømmermænd og samvittighedsnag – eller blive udstillet som afstumpede mennesker.

Til gengæld er det ret tjekket at have stress. Det vidner om arbejdsomhed og engagement. Undtaget selvfølgelig hvis det er alvorligt – så er du et fjols, der ikke har styr på dit liv.

Alder er sådan set i orden. Under forudsætning af at du bevarer din nytteværdi og er yngre end din alder, så det giver håb om evig ungdom. Det affældige og grå giver os kvababbelser – og vi ved ikke, hvad vi skal bruge det til.

De der kommer hertil uden at kunne sproget og tror, at de bare kan tro på det, de vil. Ja de må tro om igen. Her har vi tankecensur – til gengæld hylder vi ytringsfriheden.

Arbejdsledige bryder vi os overhovedet ikke om. Det er en hån mod fremtidens vision om mangel på arbejdskraft. Og ingen er vel ledig uden grund? Et eller andet må der da være i vejen? Heldigvis har vi et godt system, der kan hakke godt og grundigt rundt i de arbejdsledige ”Selv’er”, indtil de finder ”fejlen”.

Intolerance? Ih nej. Det har vi ikke noget af overhovedet. Tværtimod så kan mennesker få alt den menneskelige reparationshjælp de vil have, så de kan blive gennemsnitsnormale og gå i et med tapetet og millimeterlighedens retfærdighed.

Alt vi gør, gør vi af humanistisk opofrelse for at afhjælpe menneskelige ”fejl”, så alle kan blive ”normale” og komme med i Familien Danmarks officielle familiealbum.

Og alle de der upolerede mennesker, med deres personlige særheder og unormale liv – ja – det er bare ikke til ”pænt” brug…

Danmark er en hyggelig lille nation med et lavt selvværd, en selvfed frelst tro på egne ”normale” værdier – og et stort behov for en menneskelig perfekt og ”pæn” overflade…

Tankens kraft og selvrealisering: Smile or die…

mandag, december 20th, 2010

Videoen: Smile or die – illustrerer meget godt grundkonceptet i selvrealisering og tankens kraft: Der findes ingen problemer – kun mangel på positive tanker og livsindstillinger !

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Det kan ethvert nogenlunde sundt og normalt tænkende menneske da blive helt “søsyg” af :)

Jeg har oplevet “metoden” praktiseret på kursus for ledige. Det hører til i kategorien: Belastende oplevelser, jeg overlevede.

Så har jeg også oplevet det praktiseret som ledelsesmetode. Medarbejderne knækkede på stribe – og der blev først sat en stopper for det, da arbejdstilsynet greb ind og tilknyttede et hold virksomhedspsykologer, som blev “hængende” i hvert fald et år. Som er det sidste, jeg har hørt til forholdene.

Videoen: Smile or die – kan ses med en humoristisk vinkel.

Men når metoderne bliver praktiseret i det jeg kalder “virkelighedens” verden – med nogle store menneskelige omkostninger som konsekvens. Så er der ikke så pokkers meget at smile eller grine af…

NEW-age positivismens retfærdiggørelse af elendigheden…

lørdag, december 18th, 2010

Den new-age positivisme der har taget overhånd i vores samfund, betragter jeg som en af de største årsager til, at vi har fået et udvandet syn på etik, når det gælder menneskelige problemstillinger.

I positivismens navn skal alt have positiv mening. Der må ikke være noget, der er meningsløst og negativt. På den måde sker der en legalisering af alt skidt, ondt og negativt.

Der bliver også sat lighedstegn mellem evnen til at tilgive – og evnen til at give alt positiv mening.

Men netop det at give alt positiv mening, fratager også mennesket muligheden for at tilgive de dårlige og negative ting, der sker. For der bliver ikke noget at tilgive, når alt bliver legalt og positivt.

Det skaber en grænseoverskridende kultur, hvor alt skal være positivt og meningsfuldt – hvor intet kan ændres – og intet kan tilgives…

Litteraturforslag:

Kirsten Marie Bovbjerg har i sin forskning beskæftiget sig med NEW age og det nyreligiøse element i moderne ledelsesformer.

Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet
Følsomhedens etik

Der er ingen fremtid i syndebuks-mentaliteten…

mandag, september 27th, 2010

Det sker den ene gang efter den anden. KATASTOFE – overgreb mod udviklingshæmmede. KATASTROFE – omsorgssvigt i hjemmeplejen. KATASTROFE – lægesjusk invaliderer sagesløse. KATASTROFE – landmand vanrøgter sine dyr. KATASTROFE – forgiftede fødevarer truer vores sundhed. KATASTROFE, KATASTROFE – den ene gang efter den anden.

Og så starter KLAPJAGTEN – efter SKURKEN!

Hvem skal “henrettes” for FORBRYDELSEN?

Og når der så har kørt selvsving med det et godt stykke tid – så kommer UDGLATNINGS- og FORSTÅELSESFASEN.

Vi får en masse historier – om mennesker fra det virkelige liv – der jo i virkeligheden bare er mennesker, der har det svært – og alle er hårdt pressede.

Og så kan vi jo mange gange godt forstå – at det ikke er helt rimeligt – at fare så hårdt frem.

Det kan vi godt FORSTÅ.

Og så stopper KATASTROFEN.

For nu når vi ikke kan finde SKURKEN – så er der jo ligesom ikke rigtig noget, vi kan gøre ved det.

Og de, der vedbliver at give kritik af de forhold, der er kritisable – bliver så til nogle hjerteløse mennesker, der mangler forståelse for, at det jo i virkeligheden handler om en masse mennesker, der alle på hver sin vis – bare er hårdt pressede.

SYNDEBUKSMENTALITETEN blokerer for konstruktiv problemløsning.

Hvis vi hakker længe nok rundt i problemstillingerne – så har vi på forskellig vis – i mere eller mindre grad – en form for skyld og ansvar – når der er problemstillinger i vores samfund, der har fået lov til at køre ud af nogle tangenter og vokse sig store.

Samfundet kan ikke fungere, og vi kommer ikke ud af stedet – og kan ikke få gjort noget som helst ved noget som helst – hvis alt drukner i spørgsmål om skyld og ansvar – og syndebukke.

Det handler om at løse problemer…

(Mickey Gjerris indlæg: Et værdigt måltid? – om forbrugere, borgere og husdyrproduktion – giver, synes jeg, et godt eksempel på hvordan syndebuksmentalitet og forståelse – kommer til at blokere for problemløsning.)

Mærk verden

mandag, juli 12th, 2010

I 1991 udgav videnskabsjournalisten Tor Nørretranders bogen: Mærk Verden – En beretning om bevidsthed.

Jeg fik aldrig tygget mig igennem samtlige sider i Nørretranders meget grundige eksempelgennemgang. Budskabet var meget enkelt og klart. Tankens og planlægningens begrænsninger i forhold til virkeligheden. Vores bevidsthed rummer nogle begrænsninger ved planlægningen af livet i verden. Verden er langt større og nuanceret, end det vi kan rumme med vores bevidsthed. Det budskab, har jeg siden hen erfaret, understøttes af teoretikere indenfor det pædagogiske felt – der arbejder med erfaringsdannelse og læring. (Læs eventuelt mere om dette på bloggen: Pædagogik, Struktur & Ledelse…).

Jeg var meget begejstret for grundtanken i Tor Nørretranders budskab – der for mig varslede et opgør med den teoretiske verdens magtmonopol på verdensopfattelsen.

Set i sammenhæng med det der siden er sket i en øget fokusering på læringsbegrebet – og betydningen af praksislæring – har samtiden indenfor nogle felter taget en del af hans budskab til sig.

Men er det godt nok?

Når vi oplever skandalesager indenfor omsorgsområderne, med svigt og dårlig stil – som ryster den danske befolkning. Har vi så føling nok med verden?

Når vi oplever unge mennesker ryge længere og længere ud i kriminalitet, uden at der sker en forebyggende indgriben – trods det at de er registreret i systemet som problematiske. Har vi så føling nok med verden?

Er budskabet om at ”Mærke Verden” – og give slip på fortænkte systemstrukturer ikke stadig aktuelt?

Er kontrol- og overvågningskulturen ikke en fortænkt og virkelighedsfjern måde at være i kontakt med verden – som også viser sig at være en illusion?

”Selvet”

tirsdag, juni 29th, 2010

“Selvet” – og selvets realisering og udvikling er vor tids mest udbredte “religion” – og der er et stort marked for teknologi til udvikling og realisering af selvet.

Teknologierne vinder større og større anvendelse indenfor erhvervsliv, uddannelse – og andre områder af systemverdenen.

Artikler:
De intime ledere er på vej
Intimiderende politik
Selvrealiseringens ide