Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Archive for the ‘Kultur’ Category

Læger der er til alvorlig fare for patienternes liv og helbred

fredag, marts 17th, 2017

Det kom til at tage 7 år, at få foretaget en fuldstændig banal overflytning fra det diabetiske behandlingsområde (På daværende tidspunkt specifikt Bispebjerg) til en praktiserende læge. Det første forsøg i 2012, var en regulær katastrofe – og den katastrofe har været ved at koste mig livet og mit som udgangspunkt gode helbred.

Jeg har på nuværende tidspunkt haft det held, at jeg har fået en overflytning til en anden læge, der lykkeligvis har en lægefaglig seriøs tilgang og holdning til mig som patient.

Jeg er ifølge de første helbredstjek hos den nye læge, sluppet fra det her ret katastrofale forløb, uden at have fået helbredsmæssige varige men at det.

Min evne til at regulere min diabetes og passe godt på mig selv, reddede så mit liv og helbred, trods de ret alvorlige og kritiske omstændigheder, det kom til at foregå under.

Men det er da hasard med mit liv og helbred på et plan, der må siges at være uforsvarligt.

Relevant lægefaglig dokumentation
Hvad der lå til grund for, at den læge jeg i 2012 bad om at hjælpe mig med en hurtig overflytning væk fra det diabetiske behandling område (På dette tidspunkt specifikt Bispebjerg hospital), inden de helbredsmæssige alvorlige ting jeg havde været udsat for der, risikerede at koste mig livet, svigtede sit ansvar som læge og ikke tog mig og mit liv alvorligt? Ja – det ved jeg ikke.

For det skyldtes ikke mangel på lægefaglige informationer.

For den pågældende læge fik fuld adgang til min journal på Bispebjerg hospital. Og fik dermed adgang til de lægefaglige informationer, der fremgår af de diabetes vandrejournaler, som jeg selv som patient fik et papirprint af. Jeg har gemt nogle af de sidste vandrejournaler fra perioden på Bispebjerg.

Og de lægefaglige informationer, man kan læse ud af de diabetes vandrejournaler, er blandt andet: At jeg har haft diabetes 1 siden 1989, at jeg har et godt helbred (mine helbredsresultater ved blodprøver ligger alle sammen indenfor det acceptable normalområde). Og det fremgår også at jeg selv regulerer insulinen løbende med udgangspunkt i de blodsukkermålinger, jeg tager.

Så alene de lægefaglige informationer var fuldt ud tilstrækkelig til at lave en hurtig overflytning. Hvis der er tale om en ukompliceret patient med et godt helbred, som mig, så er der ikke behov for flere informationer.

Men trods det, at den pågældende læge fik adgang til de lægefaglige informationer, der var nødvendige for at lave en hurtig overflytning væk fra det diabetiske behandlingsområde (på det tidspunkt specifikt Bispebjerg), inden det kostede mig livet, så svigtede hun sit ansvar som læge, ved ikke at tage mig og mit liv alvorligt og bragte mit liv og helbred i alvorlig fare, da jeg efterfølgende kom til at stå uden læge i 5 år (af gavn), mens jeg krattede rundt for, at få noget opbakning og hjælp til at få et skiftet til en anden læge, der var noget mere lægefaglig seriøs i sin tilgang til mig som patient. En læge, der gad tage mit liv og helbred alvorligt. En læge, der var lægefaglig seriøs i sin tilgang til mig som patient.

» Læs eventuelt mere HER: Helbredshistorik (2017)

Indberetningspligt?
Hvorvidt læger i det danske sundhedsvæsen har indberetningspligt, når de får lægefaglig dokumentation på, at der foregår ting indenfor et behandlingsområde (Diabetes 1 – og her specifikt Bispebjerg og Amager hospitaler)? Ja – det ved jeg så ikke.

Men den læge, som jeg i 2012 bad om at hjælpe mig væk fra det diabetiske behandlingsområde (På dette tidspunkt specifikt Bispebjerg) fik som tidligere nævnt fuld adgang til min journal på Bispebjerg. Og hun fik dermed også adgang til lægefaglig dokumentation på, at de ting der foregik indenfor det diabetiske behandlingsområde (Her specifikt blandt andet Amager og Bispebjerg hospitaler), var så katastrofale, at det risikerede at slå patienterne ihjel.

Jeg havde på dette tidspunkt ingen interesse i at køre noget sag på de ting, jeg havde været udsat for indenfor det diabetiske behandlingsområde. Dels var det meste af det formodentlig forældet set i et sagsperspektiv? Og dels så får man som patient intet ud af at køre sager overfor sundhedsvæsnet. Og hvis man, som jeg, har været i stand til at passe så godt på mig selv og mit helbred, at jeg var sluppet fra de voldsomme oplevelser uden at have fået helbredsmæssige mén af det, så handler det mest om bare at komme fri af det – og videre med livet. Der er andre, der slipper mindre godt fra at blive udsat for det behandlingsmæssige katastrofale sjusk, der er foregået indenfor det diabetiske behandlingsområde. Nogen der er blevet alvorligt invalideret af det. Og så er der jo også nogen, der mister livet.

I hvilken udstrækning læger der får lægefaglig dokumentation på, at der foregår ting indenfor sundhedsvæsnet, der er så katastrofale, at det risikerer at slå patienterne ihjel – har en form for indberetningspligt eller ej? Og dermed prøve at sætte en stopper for det, inden det slår nogen ihjel. Ja – det ved jeg så ikke.

Men den læge som jeg i 2012 bad om en overflytning væk fra det diabetiske behandlingsområde, fik som tidligere nævnt fuld adgang til min journal på Bispebjerg, og dermed også adgang til lægefaglig dokumentation på, at de ting der foregik, var så katastrofale, at det risikerede at lå patienterne ihjel.

Og hvad hun så ville bruge den lægefaglige dokumentation til, måtte jo så være op til hende?

» Læs eventuelt mere HER: Helbredshistorik (2017)

En læge, der taler babysprog og vil i kontakt med min sjæl? (2012)
Min nye læge var ikke en udpræget succes. Hun talte babysprog og ville i kontakt med min sjæl.

Jeg var da stået helt af. Det er noget rigtigt skidt. Jeg er bare så død træt at alle de mærkelige adfærdsforstyrrede mennesker. Hvorfor kan de ikke bare opføre sig “normalt”.

Er verden bare generelt så “tosset”?

Men lægen – ja. Jeg havde i telefonen fortalt, at jeg havde været overbelastet – og skulle væk fra Bispebjerg hospital – for de rodede godt og grundigt rundt med min behandling. Og så måtte jeg jo satse på at hende her den nye tog mig alvorligt – og ikke fulgte op på “aben”.

Det gjorde hun så – fulgte op på aben. Det er næsten ikke til at bære.

Men hun begyndte at fedte rundt i – om jeg var “færdig” med institutionsområdet som arbejdsområde? Jeg hældte den igennem. Jeg fortalte at jeg havde været nødt til at melde mig ud af samfundet og stod uden indkomst – for at blive aflastet fra mere amatørpsykologisk pladder. Så sad hun og hoppede i stolen: Så du er bare sej – du klarer dig selv. Jeg sagde til hende, at det jo altså ikke var for underholdningens skyld.

Ja der var en helt masse andet også. Noget med at diabetes jo også kunne påvirke psyken. Så hun fedtede godt og grundigt rundt i det hele. Begyndte på – at det jo også var positivt, at jeg havde kunnet leve så mange år med diabetes uden senkomplikationer. Jeg var stået helt af. Hvis det var det eneste jeg fik ud af livet – så ville jeg hellere have været død. Hvorfor helvede kan de ikke holde næsen fra mit liv? Jeg skal nok selv bestemme hvad jeg oplever som positivt. De tænker kun på den selv i det lede system. Jeg er ikke andet end deres lille forsøgsdyrsagtige sygdom. Og jeg hader det. Det er en pest, som de har travlt med at invalidere diabetikere.

Dagen efter min første tid – skulle jeg så have taget nogle blodprøver – og møde fastende. Og da jeg mødte op – sad hun der i receptionen – og begyndte at tale babysprog: Nåh din lille stakkel – og du er fastende. Så skulle jeg lige reduceres til idiot. Jeg svarede – at det jo nok ikke var det, der kom til at slå mig ihjel. Tåbelige menneske. Jeg kunne næsten ikke holde det ud. Jeg fik taget mine blodprøver – uden videre besvær og fnidder. Og så var det ellers ud af døren. Men for pokker, hvor det da gjorde ondt. Så jeg måtte erkende, at jeg havde fået en ny besættende læge, der har lidt problemer med normal voksenkontakt.

Jeg var oppe og få svar på mine prøver ugen efter. Det så alt sammen fint ud – bortset fra noget vitaminmangel. D-vitamin. Så jeg skulle spise nogle tabletter af det. Vi aftalte at jeg skulle komme igen en måned senere. Det er efterhånden 2 måneder siden. Jeg har slet ikke kunnet orke, at skulle gennem mere med den mur af et menneske.

Så begyndte hun også på, at D-vitaminmangel også kunne give depressioner. Det er muligt at det kan give lidt ekstra. Men så hun tog mig slet ikke alvorligt.

Grunden til mine depressioner – er at jeg har været udsat for vold, overbelastning og stress i nogle job – og gentagelsesfejl og rod med min behandling på diabetes ambulatoriet! Og jeg har ikke på noget som helst tidspunkt fået nogen som helst form for opbakning, hjælp og aflastning til at takle de problemer. For der har aldrig været nogen, der har taget mig og mit liv alvorligt – undtagen mig selv.

Men så måtte jeg jo skrive noget mere detaljeret om, hvad det er jeg har været udsat for i mit liv – for at få det banket ud i neon.

Men det er ærligt talt deprimerende, at skulle kæmpe så hårdt for at blive taget alvorligt, af dem der påstår, at de skulle være til for mig. De har jo været ved at slå mig ihjel. Og jeg tilgiver aldrig, de mange ødelagte år af mit liv.

Jeg har aldrig mødt nogen, der ville mig det godt…

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med det…

Jeg kan jo ikke tvinge nogen til at ville mig det godt…

Oprindeligt indlæg fra 2012: » En læge, der taler babysprog og vil i kontakt med min sjæl? (2012)

Andre sider
» Helbredshistorik (2017)

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik (2015)

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1 (2014)

» På Færøerne ville jeg være en “menneskelig normal diabetiker (2012)

» Sundhedsskadelig forsøgspraksis på diabetesområdet giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser (2012)

» Dansk diabetesbehandling er ikke centreret om grundforståelsen for, hvad sygdommen handler om (2011)

» Livet bliver svært, når man skal være enten Gud eller død for at være “normal” (2011)

» Du bliver syg af det sygeliggjorte (2011)

» Flere opgaver og projekter

» Hjemmeside: Livet med diabetes 1

Definitionen af sygdomme definerer forskningsfeltet for sygdomsbekæmpelse…

mandag, august 20th, 2012

Den måde, man definerer sygdomme på, definerer samtidig i hvilken grad, man retter forskningen mod helbredelse af sygdomme – eller stagnerer i en definition, hvor man accepterer nogle sygdomme som værende uhelbredelig og kroniske.

Et af de sygdomsområder, hvor definitionen af en sygdom har stagneret den forebyggende og helbredende forskning, er diabetes 1.

» Hvordan ser fremtidens helbredelsesmuligheder ud for diabetes 1?

Er prostitution et udtryk for seksuel frigørelse?

mandag, april 30th, 2012

Der dukker mange synsvinkler op, når debatten kommer til prostitution – og hvorvidt det er et reelt erhverv, eller om det burde kriminaliseres. Det fik mig til at tænke på, hvorvidt prostitution kan ses som en del af den generelle seksuelle frigørelse, der har fundet sted.

Men prostitution er jo netop ikke en del af den seksuelle frigørelse – historisk set. Der er ikke noget nyt, moderne eller frihedsrevolutionerende ved begrebet prostitution og det at ernære sig ved prostitution. Det er historisk set et meget gammelt fænomen. Det seksuelt frigørende lå vel mest i pornoens frigørelse, et ændret syn på seksualitet som andet og mere end menneskers evne til at reproducere sig selv og sikre artens overlevelse – og en generel større åbenhed omkring seksualitet.

Prostitution og det at sælge og købe sex er jo netop præget af anonymitet og dobbeltliv. Det kan på sin vis kategoriseres som et udtryk for seksuel hæmning? Der ligger vel ikke noget udpræget frit i at leve med sin seksualitet som noget skjult og anonymt?

Et er, at der eksisterer et marked og dermed et behov for et liv med seksualiteten i det skjulte og anonyme univers. Men det virker forkert, at se prostitution som en del af det, der historisk kaldes seksuel frigørelse. Det giver måske tværtimod en pejling på, at den seksuelle frigørelse, der har fundet sted, ikke har været så frigørende – som der nogen gange bliver givet udtryk for?

Det er lidt paradoksalt at tænke på, at et historisk set meget gammelt fænomen og erhverv som prostitution stadig eksisterer, set i lyset af den generelle holdningsændring der er forgået – når det handler om sex og seksualitet. Åbenheden er meget stor – og de professionelle rådgivningsmuligheder er også meget store. Og det ældgamle erhverv prostitution – og den skjulte, lyssky og anonyme seksualitet, den består…

Det er som om, der mangler – en seksuel frigørelse?

“Man erkendte det gale i at udskille det kønslige fra det øvrige menneskelige og gik over til at udskille det øvrige menneskelige fra det kønslige.”

/Piet Hein/

» Læs kommentarer til indlægget på siden: Ullas Vinkler…

» Forbud mod købesex?

Udstilling af døde og lemlæstede – Dokumentar eller dødsporno?

søndag, oktober 30th, 2011

På YouTube kan man se videoklip med » Gaddafis lemlæstede lig. På mig virker det voldsomt og markabert.

Da prinsesse Diana forulykkede i sin bil, blev der også bragt billeder af hende i kvæstet tilstand i nogle nyhedsmedier.

På et tidspunkt så jeg i en nyhedsudsendelse, at nysgerrige mennesker er et stigende problem for falckreddere og politi på ulykkessteder. I udsendelsen blev der vist, hvordan der blev brugt afskærmninger for at beskytte døde og tilskadekommende fra kameraer og nysgerrige blikke.

Dokumentar eller dødsporno?

Hvor går grænsen mellem, hvornår noget er dokumentar og virkelighedsinteresse – og hvornår kammer det over og bliver udstillende beskuelse i en form for spændingsunderholdning?

Der er selvfølgelig de etiske hensyn at vise for de døde, de kvæstede – og deres pårørende. Det hensyn vejer, synes jeg – tungt.

Men er det nødvendigt for dokumentarens skyld, at vi ser disse nærgående billeder af døde og kvæstede? Bliver krig mere ægte og bedre beskrevet, når vi ser billeder af lig?

Og er det sundt?

Er det sundt?

Er det sundt for os, at få død og lemlæstelse serveret i en eksponeret nyhedsudgave?

Der har gennem tiden været meget kritik af, at børn og unge ser voldsfilm. Det giver dem et forkrampet og uvirkeligt forhold til vold og død. Hvad med virkelighedens død og vold?

Er det sundt at se videoklip af Gadaffis lig, der bliver vist frem som et trofæ?

Påvirker det synet på vold og død i en negativ retning?

Menneskelig fattigdom…

tirsdag, september 6th, 2011

Livet bliver “livløst” og menneskeligt fattigt, når alt menneskeligt bliver analyseret, nytteberegnet og rationaliseret.

Så er det kun præstation og rationel nytteværdi, der giver mennesket værdi som menneske.

Menneskelig og åndelig fattigdom – i sociale miljøer og samfund – vinder om hvilket værdigrundlag miljøerne og samfundene hviler på.

Kulturel identitet – og det tværkulturelle aspekt…

lørdag, august 13th, 2011

Kulturel og personlig identitet kan opfattes, opleves og tolkes på to grundlæggende forskellige måder.

Den, der hersker i vores kultur, er det vi kan kalde den rationelle og “faktuelle”. Den måde menneskers identitet bliver vurderet på, sker ofte i kraft af: Institutionelle tilhørsforhold, ideologier, religioner og status betingede kategoriseringer. Mennesker ER deres sociale status, deres religion, deres handicap, deres ideologi – osv. Det giver nogle meget overfladiske og stereotyp identitetsopfattelser, der sjældent er særlige reelle og passer på ret mange mennesker. Identitet kan på denne måde få karakter af en form for beskyttende “skjold” mod verden og andre mennesker. Det kommer let til at handle om at have nogle gode “faktuelle” identitetsprofiler, som man kan bruge til at profilere og slå en “ring” om sin person med.

Men det giver også mange dialog-, koordinerings- og debatproblemer.

Den anden identitetsopfattelse er personligt rodfæstet i form af en personlig etik og et tilsvarende menneskesyn. Det er som oftest mennesker, der på forskellig vis har oplevet nogle omskifteligheder i deres liv, der har krævet en menneskelig, etisk og personlig stillingtagen, der udvikler den form for personlig rodfæstet identitet. Den form for identitet har sin styrke ved en stor fleksibilitet på kryds og tværs af de mere rationelle og “faktuelle” identitetsopfattelser. Den kan også udvise stor personlig stabilitet og handlekraft i konfliktfyldte og kaotiske situationer, der kræver evnen til at træffe mange selvstændige beslutninger at agere i – netop fordi denne identitetsopfattelse ikke “læner” sig op ad de ydre rationelle og “faktuelle” faktorer, som en del af sin personlige identitet.

Til gengæld står den personligt rodfæstede identitet meget svagt, når det gælder profilering i en kultur, der har en meget stærk fokusering på rationelle og “faktuelle” identiteter – og kan af nogen blive opfattet som “identitetsløse”.

De to ovenstående måder at opfatte identitet på – er ydervarianter. De fleste mennesker vil befinde sig midt mellem, med en større eller mindre “hældning” mod en af ydervarianterne.

Det tværkulturelle aspekt

Identitet spiller en stor rolle i det tværkulturelle aspekt. Og det gælder både det globale, nationale og det mere lokale – der kan komme til udtryk ved for eksempel samarbejde på tværs af forskellige faggrupper.

Hvor mennesker “lægger” deres identitetsopfattelse, er meget individuelt, og der kommer ikke noget godt ud af at “rokke” ved det på det personlige og individuelle plan. Det personlige “frirum” bliver man som udgangspunkt nødt til at respektere.

Men ser vi på det tværkulturelle aspekt, så er den meget store fokusering på rationelle og “faktuelle” identiteter en barriere for dialog og koordinering. Det kommer i alt for høj grad til at handle om en koordinering af stereotype profiler, frem for en koordinering af “sameksistens” mellem mennesker.

Der er mest koordinerende perspektiv i de faktorer der karakteriserer den personligt rodfæstede identitetsopfattelse. Det vil sige etik og menneskesyn – fordi de faktorer går på kryds og tværs af de mere rationelle og “faktuelle” faktorer.

Jo mere dialogen og løsningen af tværkulturelle problematikker er centret om etik og menneskesyn, jo større er frihedsgraderne til de individuelle identiteter – og dermed får man fokus væk fra den identitetskamp, der præger de debatter og problemløsningsforsøg, der er centret om de stereotype, rationelle og “faktuelle” identitetsopfattelser.

Anders Breivik – et ”barn” af vor tid?

torsdag, juli 28th, 2011

Enhver kultur skaber grobund for forskellige former for ekstreme afvigere. Fænomener som Anders Breivik har god grobund i den rationelle samtid vi lever i. Han er på skræmmende vis, et “perfekt” “barn” af vores tid.

Vi kan se det på en del af den debat, der har været efter hans massakre. Den har handlet om: Hænger Breiviks argumentation sammen?

Kan det ikke være ligegyldigt?

Hvorfor er det vigtigt at modargumentere en massemorders manifest?

Har han RET, hvis hans manifest ikke kan modargumenteres?

Vi lever i en samtidskultur, hvor det er menneskets evne til at argumentere rationelt for sit ståsted – der afgør, om det får RET eller ej. Og det er jo den “filosofi”, som Anders Breivik “rendyrker” ud i det ekstreme.

Modsvaret til rendyrkelsen af det menneskeligt rationelle, som er det vi kan gribe til – for at forebygge fænomener som Anders Breivik i at have grobund. Er det irrationelle.

Drop den næsegruse fascination af det logiske og rationelle…

Hyld de irrationelle momenter ved mennesket – der gør, at det er og forbliver menneskelig…

Hvad er god integration?

tirsdag, juni 28th, 2011

Integration handler om at definere, beskrive og synliggøre de fælles “trafikregler”, der skaber civiliseret og fornuftig sameksistens mellem mennesker – på kryds og tværs af individuelle forskelle mennesker imellem.

Meget af det der foregår i offentlige debatter – og det, der har været stilen i mange integrationsindsatser gennem de senere år, har i mine øjne ikke været særlig konstruktiv. Der har været en tendens til at ville kollektivisere de personlige værdier. På den måde har store dele af integrationsdebatten været fokuseret på at finde frem til fælles personlige værdier – efter melodien: Hak en hæl og klip en tå – og så finder vi et fælles kompromis.

Det er selvfølgelig dødsdømt på forhånd. Der kommer ikke noget godt ud af kompromiser med de personlige værdier. Personlige værdier kan ikke gradbøjes – så bliver de lunkne og værdiløse.

Den tendens har – tror jeg – også været en medvirkende årsag til, at integrationsdebatten er blevet så hård. Det er blevet en kamp mellem rigtige og forkerte personlige værdier, frem for en konstruktiv diskussion om de fælles “trafikregler” på tværs af de personlige værdier.

Så handler integration jo også om andet og mere end muslimer og muslimske traditioner i modsætning til danske og kristne traditioner.

Det muslimske og religiøse aspekt fylder meget i integrationsdebatten. Det er næsten blevet synonym med begrebet integration. På den måde overser man en lang række andre minoriteter, der også har et integrationsproblem. Der er for eksempel sociale minoriteter, og mennesker der er defineret som en minoritet på grund af et handicap. Disse grupper og deres særlige behov er lige så vigtige i en integrationsdebat, der sigter mod at definere nogle fælles kollektive værdier for samfundet som helhed.

Små detaljerede debatter om personlige grundværdier fylder alt for meget i integrationsdebatter og -politikker.

Og – der er stor mangel på et helhedsorienteret fokus på: At få defineret, beskrevet og synliggjort de fælles “trafikregler”, der tilgodeser og sikrer de bedst mulige vilkår for bredden af forskellige befolkningsgrupper i Danmark…

Blogkultur – og kampen om ordet…

torsdag, juni 16th, 2011

Der skrives og blogges som aldrig før. Ordene flyder på nettet. Med udviklingen indenfor den digitale kommunikation, har mange fået en “stemme” i verden.

Eller har de?

Mange “stemmer” drukner i mængden af “stemmer”. Blogkulturen kan let få karakter af: Kampen om ordet…

Det er de ressourcestærke og velformuleredes paradis. De der i forvejen har svært ved at komme til orde, har ikke fået det lettere med de digitale muligheder.

Er det godt for demokratiet?

Det har brudt de etablerede mediernes monopol, så flere synspunkter finder vej til “dagens lys”. Men det er nødvendigvis ikke de repræsentative synspunkter, der florerer på nettet.

Det kan blive en sovepude for demokratiet, hvis den digitale mulighed bliver opfattet som en mulighed for alle. Så hægtes mange af i de offentlige debatter, og afstanden mellem de ressourcestærke meningsaktører og den øvrige befolkning kan blive meget stor.

En tendens der er meget udpræget indenfor den politiske verden, hvor den hurtige enkeltsagspolitik har overtaget de mere langsigtede perspektiver.

Det har medført en stigende afstandstagen til “spillet” i den politiske verden, der virker fjern fra mange menneskers hverdagsliv og opfattelse af, hvad der er relevante problemstillinger.

Læs eventuelt indlæggene:

Tid til eftertanke… (På Kultur- og livsvinkler)

Digitalt demokrati?

Digital videndeling

Sprog og ord med indbyggede holdninger…

onsdag, juni 8th, 2011

Kristeligt Dagblad har et nyt tema, med overskriften: Sprog og etik. Et relevant og aktuelt emne at rette fokus mod, med tanke på i hvilken udstrækning seriøse debatter amputeres af sprogbrugen.

Inden for kommunikationsverden er brugen af værdiladede ord et aktivt redskab til at markere synspunkter på. Alle retorik-, journalist- og kommunikationsstuderende, får nogle redskaber til at skrive, så det “brænder igennem”. Hele debat- og medieverden er fyldt med farverige og værdiladede ord.

Vores begrebsverden er også fyldt med værdiladede ord og begreber. Ord der giver associationer til noget forskelligt, selvom de bruges om det samme: “Etnisk” eller “race” – “kraftig” eller “fed” – “hjemmepleje” eller “hjemmehjælp”. Ord der bliver brugt til at præcisere, uddybe og beskrive tanker, oplevelser og synsvinkler.

Men er brugen af værdiladede ord og begreber forstyrrende for offentlige debatter? Hæmmer det den gode dialog?

Den argumentationstekniske synsvinkel

Der er tre grundlæggende appelformer indenfor argumentationsteknikken: Logos, patos og etos, der knytter sig henholdsvis til: logikken, autoriteten (tillid), og følelser (stemninger).

Værdiladede ord og sprogbrug har primært appel til følelserne. Det skal bevæge, røre og appellere til menneskers følelser – og skabe stemninger. Bliver brugen af det værdiladede kraftigt eksponeret i forhold til de logiske og saglige elementer i debatter, får vi en debatkultur, der er præget af oppiskede stemninger.

Det er det vi oplever, når for eksempel en dårlig sag i hjemmeplejen, kan rejse en folkestemning mod samtlige ansatte i hjemmeplejen. Det er et eksempel på, hvor let der kan opstå hurtige generaliseringer og kategoriseringer, når mennesker bliver følelsesmæssigt påvirket, af de informationer de får – enten som eksempler, ord eller billeder. De gode og dårlige eksempler kommer til at overskygge debatterne, på bekostning af et mere dybdegående kendskab til vilkårene indenfor de pågældende områder – i et bredere perspektiv. Så får vi “stemningsdebatter”, frem for afklarende og perspektiverende debatter.

Se en god oversigt over argumenters opbygning og virkemidler: Logik og argumentationsteknik

Ord definerer og kategoriserer

“Psykisk sårbar” eller “psykisk syg”? Det er ikke ligegyldigt hvilken formulering, vi vælger. Det er valget mellem at opfatte forskelle på menneskers psykiske “robusthed” i forhold til den samfundskultur, der er fremherskende og påvirker mennesker – som enten en forskel på personligheder, eller noget sygt, og dermed unormalt.

Der ligger en indbygget stigmatisering i ordet: Psykisk syg.

Den franske filosof og professor i “tankesystemernes historie” Michel Foucault, var i sit arbejde meget centret omkring definitionens magt. Der ligger en stor værdiladning i ordrernes betydning. De definerer, kategoriserer og rangerer mennesker i et hierarkisk system.

Vores definitioner og begreber er kulturbestemte, og bliver i vid udstrækning brugt af mangel på bedre. Det er den begrebs- og sproglige verden, vi vokser op med. Det er de begreber og ord, vi kender og forstår betydningen af.

Set i dette udviklingsperspektiv, ligger der mange udfordringer i at omdefinere begreberne og de værdiladede ord, når der skal skabes større lighed, tolerance og accept af forskellige gruppers forskelligheder.

Misforstået kommunikation

Ligger vi den samme betydning i ordene? Skal alt nødvendigvis være politisk korrekt, for ikke at vække anstød? Og kommer vi til at mangle sproglige nuancer, hvis vi fjerner det værdiladede element fra vores sprogbrug?

Vi vil aldrig kunne helgardere os mod misforstået kommunikation. Og brugen af værdiladede ord og begreber, kan også være en genvej til at udtrykke noget, der ellers ikke vil kunne udtrykkes på andre måder.

Og ord alene gør det heller ikke. Et politisk og etisk korrekt sprogbrug ændrer ikke verden og menneskers holdninger, og kan også bruges som en pæn indpakning, der låser for kritik fra mennesker, der har en anden sproglig referenceramme end den politiske og etisk korrekte. Dermed kan det politiske og etiske korrekte sprogbrug være lige så hæmmende for den gode dialog som det værdiladede…