Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Archive for the ‘Kulturdannelse’ Category

Forbedret psykiatri?

tirsdag, april 4th, 2017

Mennesker der får psykisk diagnoser er lige så forskellige som andre mennesker, og det er årsagerne der giver anledning til den psykiske ustabilitet også. Når man fremadrettet skal tænke i behandling, må det foregå med udgangspunkt i de individuelle årsager, der giver anledning til ustabiliteten.

Er der tale om traumatiske oplevelser, der ikke blev taklet med konstruktiv opbakning fra omgivelserne? Vold? Mobning? Ulykker? Dødsfald?

Er der tale biologisk over- eller underproduktion af kemiske stoffer, der påvirker psyken?

Er der tale om gener i forbindelse med anden sygdom og eventuelt behandling af anden sygdom? Der er for eksempel mennesker, der har mere eller mindre kroniske smerter. Der er også mennesker, der kan have svært ved at få udredt og diagnosticeret en somatisk sygdom og bliver meget personligt påvirket af det.

Er der tale om medfødte fysisk og / eller kognitive handicaps, der medfører nogle sociale og sproglige barrierer i relation til omgivelserne? Jeg har i en periode arbejdet med voksne udviklingshæmmede på det daværende Sundbyvang. Og for den gruppe mennesker var manglen på et forståeligt sprog i forhold til omgivelserne en af grundene til en ustabil og til tider voldsom adfærd.

Helbredelse og tabuer?
Lige så vel som årsagerne til psykisk sygdom og ustabilitet er meget individuelle, så vil en efterfølgende helbredelse / behandling også være tilsvarende individuel.

Der er mange tabuer omkring psyken og psykisk sygdom. Tabuerne kan i sig selv udgøre en stor barriere for, at mennesker, der på et tidspunkt får en psykisk diagnose, efterfølgende kan få svært ved at komme fri af det igen.

Psykisk sygdom / ustabilitet kan ikke helbredes, hvis det isoleres til at være en problemstilling, der udelukkende er “hægtet” på den enkelte. Det er en problemstilling, der handler om den enkelte i relation til omgivelserne.

Så en af vejene til helbredelse er et individuelt fokus på årsagerne bag den psykiske ustabilitet, og et individuelt tilrettelagt forløb der styrker den enkelte i at takle dette. Eventuelt i form af et miljøskifte hvor de barrierer (sociale fordomme og mobning?), der gav anledning til ustabiliteten, ikke eksisterer?

Handleplansarbejdet?
Jeg har praktisk erfaring med handleplansarbejde som et fagligt redskab til at fastholde et individuelt fokus på planlægningen af aktiviteter og behandlingstilbud indenfor det specialpædagogiske område (Botilbud for voksne udviklingshæmmede (2002 – 2007).

Hvor godt bliver det individuelle fokus håndteret indenfor det psykiatriske felt? Er der fokus på aktiviteter, der styrker de sociale kompetencer i relation til omgivelserne? Er der fokus på aktiviteter, der styrker de erhvervsrettede faglige kompetencer?

Vejen “ud af” en psykiatrisk diagnose består i en kombineret udvikling / styrkelse af de sociale og faglige kompetencer, der spiller konstruktivt og realistisk sammen med omgivelserne.

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

LEAN
De grundlæggende principper i LEAN tankegangen fungerer fint som udgangspunkt for kompetenceudvikling hos de ansatte og udvikling af indholdet i behandlingstilbuddene, så de er mere realistisk rettet mod behovene hos målgruppen.

Men der er altid den risiko, at det individuelle fokus hos den enkelte patient forsvinder, hvis der kommer for stort fokus på den erfaringsdannelse, der er målrettet organisationsudviklingen og kompetenceudvikling hos de ansatte.

Noget af det vigtigste i behandling af psykisk sygdom / ustabilitet er netop at styrke den enkeltes personlige integritet, så patienterne ikke bliver “brugt” som objekter i en erkendelsesmæssig udviklingsproces, der ensidigt styrker kompetenceudviklingen hos de ansatte og aktivitetsindholdet i behandlingstilbuddene. For så bliver patienternes integritet “flosset” og “blokeret” i en “underdrejet rolle” i relation til behandlingssystemet. Og patienterne kommer dermed aldrig “fri af” hverken diagnoserne eller behandlingssystemet.

Læs mere om tankegangen i LEAN: » HER

Flere synsvinkler
» Stress handler ikke om at placere skyld – men om at tage et ansvar (2017)

» UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens lagerstyring (2016)

» Forsker advarer: Snart er vil alle patienter (2016)

» Tvivlsom diagnosticering af ADHD (2014)

» Psyken og psykisk sygdom (2012)

» De “gales” samfund? (2012)

De lægefaglige journaler er patienternes tryghed i et kaotisk sundhedsvæsen

lørdag, marts 18th, 2017

De lægefaglige journaler er patienternes eneste tryghed i et kaotisk sundhedsvæsen.

For det er de lægefaglige journaler, der dokumenterer alt det, der er blevet lavet af lægefaglige undersøgelser, behandlinger – og hvad der er blevet ordineret af medicin (både type og dosis).

Det er den ene vinkel på det.

Men de lægefaglige journaler dokumenterer også alt det, der ikke er blevet foretaget af lægefaglige undersøgelser.

Så når man i forlængelse af, at der sker katastrofale fejl i sundhedsvæsnet. Ja – så handler det ikke udelukkende om, hvad der er blevet foretaget af undersøgelser, så man med udgangspunkt i de lægefaglige journaler kan dokumentere, i hvilken udstrækning der blev handlet i god tro, hvis der sker fejl.

Det handler også om hvilke undersøgelser, der ikke blev foretaget. Og som man efterfølgende kan vurdere på, om der var tale om en form for grov uagtsomhed og forsømmelighed, at man ikke lavede de nødvendige undersøgelser?

Og på et tidspunkt bør man også prøve at komme så langt, at det må være patienternes liv og helbred, der vejer tungest. Så alt mudret omkring at ville indrømme fejl for at beskytte sig selv, uden at tænke på konsekvenserne for dem, det går ud over – må komme i anden række. Et er at begå fejl, og påføre menneskers liv nogle ret alvorlige konsekvenser. Men hvis man efterfølgende nægter at tage ansvaret for de fejl, der reelt sker mange af i sundhedsvæsnet, så påfører man jo menneskers liv så mange ekstra katastrofale konsekvenser, at selvom det måske i første omgang lykkedes for mennesker at overleve de fejl, der bliver begået – rent helbredsmæssigt – ja så overlever de ikke de efterfølgende besværligheder med at få fulgt op på fejlene, så det ikke får alvorlige konsekvenser for alt efterfølgende behandling.

Konkrete eksempler:

» Det skal ikke være en kamp at få lægehjælp i Danmark (2009)

» Lægefaglig etik og grænser (2017)

Læger der er til alvorlig fare for patienternes liv og helbred

fredag, marts 17th, 2017

Det kom til at tage 7 år, at få foretaget en fuldstændig banal overflytning fra det diabetiske behandlingsområde (På daværende tidspunkt specifikt Bispebjerg) til en praktiserende læge. Det første forsøg i 2012, var en regulær katastrofe – og den katastrofe har været ved at koste mig livet og mit som udgangspunkt gode helbred.

Jeg har på nuværende tidspunkt haft det held, at jeg har fået en overflytning til en anden læge, der lykkeligvis har en lægefaglig seriøs tilgang og holdning til mig som patient.

Jeg er ifølge de første helbredstjek hos den nye læge, sluppet fra det her ret katastrofale forløb, uden at have fået helbredsmæssige varige men at det.

Min evne til at regulere min diabetes og passe godt på mig selv, reddede så mit liv og helbred, trods de ret alvorlige og kritiske omstændigheder, det kom til at foregå under.

Men det er da hasard med mit liv og helbred på et plan, der må siges at være uforsvarligt.

Relevant lægefaglig dokumentation
Hvad der lå til grund for, at den læge jeg i 2012 bad om at hjælpe mig med en hurtig overflytning væk fra det diabetiske behandling område (På dette tidspunkt specifikt Bispebjerg hospital), inden de helbredsmæssige alvorlige ting jeg havde været udsat for der, risikerede at koste mig livet, svigtede sit ansvar som læge og ikke tog mig og mit liv alvorligt? Ja – det ved jeg ikke.

For det skyldtes ikke mangel på lægefaglige informationer.

For den pågældende læge fik fuld adgang til min journal på Bispebjerg hospital. Og fik dermed adgang til de lægefaglige informationer, der fremgår af de diabetes vandrejournaler, som jeg selv som patient fik et papirprint af. Jeg har gemt nogle af de sidste vandrejournaler fra perioden på Bispebjerg.

Og de lægefaglige informationer, man kan læse ud af de diabetes vandrejournaler, er blandt andet: At jeg har haft diabetes 1 siden 1989, at jeg har et godt helbred (mine helbredsresultater ved blodprøver ligger alle sammen indenfor det acceptable normalområde). Og det fremgår også at jeg selv regulerer insulinen løbende med udgangspunkt i de blodsukkermålinger, jeg tager.

Så alene de lægefaglige informationer var fuldt ud tilstrækkelig til at lave en hurtig overflytning. Hvis der er tale om en ukompliceret patient med et godt helbred, som mig, så er der ikke behov for flere informationer.

Men trods det, at den pågældende læge fik adgang til de lægefaglige informationer, der var nødvendige for at lave en hurtig overflytning væk fra det diabetiske behandlingsområde (på det tidspunkt specifikt Bispebjerg), inden det kostede mig livet, så svigtede hun sit ansvar som læge, ved ikke at tage mig og mit liv alvorligt og bragte mit liv og helbred i alvorlig fare, da jeg efterfølgende kom til at stå uden læge i 5 år (af gavn), mens jeg krattede rundt for, at få noget opbakning og hjælp til at få et skiftet til en anden læge, der var noget mere lægefaglig seriøs i sin tilgang til mig som patient. En læge, der gad tage mit liv og helbred alvorligt. En læge, der var lægefaglig seriøs i sin tilgang til mig som patient.

» Læs eventuelt mere HER: Helbredshistorik (2017)

Indberetningspligt?
Hvorvidt læger i det danske sundhedsvæsen har indberetningspligt, når de får lægefaglig dokumentation på, at der foregår ting indenfor et behandlingsområde (Diabetes 1 – og her specifikt Bispebjerg og Amager hospitaler)? Ja – det ved jeg så ikke.

Men den læge, som jeg i 2012 bad om at hjælpe mig væk fra det diabetiske behandlingsområde (På dette tidspunkt specifikt Bispebjerg) fik som tidligere nævnt fuld adgang til min journal på Bispebjerg. Og hun fik dermed også adgang til lægefaglig dokumentation på, at de ting der foregik indenfor det diabetiske behandlingsområde (Her specifikt blandt andet Amager og Bispebjerg hospitaler), var så katastrofale, at det risikerede at slå patienterne ihjel.

Jeg havde på dette tidspunkt ingen interesse i at køre noget sag på de ting, jeg havde været udsat for indenfor det diabetiske behandlingsområde. Dels var det meste af det formodentlig forældet set i et sagsperspektiv? Og dels så får man som patient intet ud af at køre sager overfor sundhedsvæsnet. Og hvis man, som jeg, har været i stand til at passe så godt på mig selv og mit helbred, at jeg var sluppet fra de voldsomme oplevelser uden at have fået helbredsmæssige mén af det, så handler det mest om bare at komme fri af det – og videre med livet. Der er andre, der slipper mindre godt fra at blive udsat for det behandlingsmæssige katastrofale sjusk, der er foregået indenfor det diabetiske behandlingsområde. Nogen der er blevet alvorligt invalideret af det. Og så er der jo også nogen, der mister livet.

I hvilken udstrækning læger der får lægefaglig dokumentation på, at der foregår ting indenfor sundhedsvæsnet, der er så katastrofale, at det risikerer at slå patienterne ihjel – har en form for indberetningspligt eller ej? Og dermed prøve at sætte en stopper for det, inden det slår nogen ihjel. Ja – det ved jeg så ikke.

Men den læge som jeg i 2012 bad om en overflytning væk fra det diabetiske behandlingsområde, fik som tidligere nævnt fuld adgang til min journal på Bispebjerg, og dermed også adgang til lægefaglig dokumentation på, at de ting der foregik, var så katastrofale, at det risikerede at lå patienterne ihjel.

Og hvad hun så ville bruge den lægefaglige dokumentation til, måtte jo så være op til hende?

» Læs eventuelt mere HER: Helbredshistorik (2017)

En læge, der taler babysprog og vil i kontakt med min sjæl? (2012)
Min nye læge var ikke en udpræget succes. Hun talte babysprog og ville i kontakt med min sjæl.

Jeg var da stået helt af. Det er noget rigtigt skidt. Jeg er bare så død træt at alle de mærkelige adfærdsforstyrrede mennesker. Hvorfor kan de ikke bare opføre sig “normalt”.

Er verden bare generelt så “tosset”?

Men lægen – ja. Jeg havde i telefonen fortalt, at jeg havde været overbelastet – og skulle væk fra Bispebjerg hospital – for de rodede godt og grundigt rundt med min behandling. Og så måtte jeg jo satse på at hende her den nye tog mig alvorligt – og ikke fulgte op på “aben”.

Det gjorde hun så – fulgte op på aben. Det er næsten ikke til at bære.

Men hun begyndte at fedte rundt i – om jeg var “færdig” med institutionsområdet som arbejdsområde? Jeg hældte den igennem. Jeg fortalte at jeg havde været nødt til at melde mig ud af samfundet og stod uden indkomst – for at blive aflastet fra mere amatørpsykologisk pladder. Så sad hun og hoppede i stolen: Så du er bare sej – du klarer dig selv. Jeg sagde til hende, at det jo altså ikke var for underholdningens skyld.

Ja der var en helt masse andet også. Noget med at diabetes jo også kunne påvirke psyken. Så hun fedtede godt og grundigt rundt i det hele. Begyndte på – at det jo også var positivt, at jeg havde kunnet leve så mange år med diabetes uden senkomplikationer. Jeg var stået helt af. Hvis det var det eneste jeg fik ud af livet – så ville jeg hellere have været død. Hvorfor helvede kan de ikke holde næsen fra mit liv? Jeg skal nok selv bestemme hvad jeg oplever som positivt. De tænker kun på den selv i det lede system. Jeg er ikke andet end deres lille forsøgsdyrsagtige sygdom. Og jeg hader det. Det er en pest, som de har travlt med at invalidere diabetikere.

Dagen efter min første tid – skulle jeg så have taget nogle blodprøver – og møde fastende. Og da jeg mødte op – sad hun der i receptionen – og begyndte at tale babysprog: Nåh din lille stakkel – og du er fastende. Så skulle jeg lige reduceres til idiot. Jeg svarede – at det jo nok ikke var det, der kom til at slå mig ihjel. Tåbelige menneske. Jeg kunne næsten ikke holde det ud. Jeg fik taget mine blodprøver – uden videre besvær og fnidder. Og så var det ellers ud af døren. Men for pokker, hvor det da gjorde ondt. Så jeg måtte erkende, at jeg havde fået en ny besættende læge, der har lidt problemer med normal voksenkontakt.

Jeg var oppe og få svar på mine prøver ugen efter. Det så alt sammen fint ud – bortset fra noget vitaminmangel. D-vitamin. Så jeg skulle spise nogle tabletter af det. Vi aftalte at jeg skulle komme igen en måned senere. Det er efterhånden 2 måneder siden. Jeg har slet ikke kunnet orke, at skulle gennem mere med den mur af et menneske.

Så begyndte hun også på, at D-vitaminmangel også kunne give depressioner. Det er muligt at det kan give lidt ekstra. Men så hun tog mig slet ikke alvorligt.

Grunden til mine depressioner – er at jeg har været udsat for vold, overbelastning og stress i nogle job – og gentagelsesfejl og rod med min behandling på diabetes ambulatoriet! Og jeg har ikke på noget som helst tidspunkt fået nogen som helst form for opbakning, hjælp og aflastning til at takle de problemer. For der har aldrig været nogen, der har taget mig og mit liv alvorligt – undtagen mig selv.

Men så måtte jeg jo skrive noget mere detaljeret om, hvad det er jeg har været udsat for i mit liv – for at få det banket ud i neon.

Men det er ærligt talt deprimerende, at skulle kæmpe så hårdt for at blive taget alvorligt, af dem der påstår, at de skulle være til for mig. De har jo været ved at slå mig ihjel. Og jeg tilgiver aldrig, de mange ødelagte år af mit liv.

Jeg har aldrig mødt nogen, der ville mig det godt…

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med det…

Jeg kan jo ikke tvinge nogen til at ville mig det godt…

Oprindeligt indlæg fra 2012: » En læge, der taler babysprog og vil i kontakt med min sjæl? (2012)

Andre sider
» Helbredshistorik (2017)

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik (2015)

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1 (2014)

» På Færøerne ville jeg være en “menneskelig normal diabetiker (2012)

» Sundhedsskadelig forsøgspraksis på diabetesområdet giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser (2012)

» Dansk diabetesbehandling er ikke centreret om grundforståelsen for, hvad sygdommen handler om (2011)

» Livet bliver svært, når man skal være enten Gud eller død for at være “normal” (2011)

» Du bliver syg af det sygeliggjorte (2011)

» Flere opgaver og projekter

» Hjemmeside: Livet med diabetes 1

Udviklingsområde på tværs af kulturen: Helbredshistorik

fredag, marts 10th, 2017

“I et sundhedsvæsen, hvor samarbejdsrelationerne fungerer meget dårligt, kan det være nødvendigt at lave sin egen sammenhængende helbredshistorik, for at fastholde et seriøst fokus på eget liv og helbred i relation til sundhedsvæsnet.

Specielt hvis man har en kronisk sygdom, som der er mange fordomme overfor. Sådan som det for eksempel er tilfældet med diabetes 1.”

Læs mere: » Helbredshistorik

Tværkulturel sammenhængskraft: Demokrati, demokratiudvikling og social etik – til regulering af ligestillingen på tværs af forskellighederne

lørdag, februar 25th, 2017

“Stadig flere livsområder søges organiseret efter økonomiske kriterier og underlagt bureaukratisk regulering. Men herved anvender man styringsinstrumenter som penge og politisk magt til at løse opgaver, som ikke kan løses krisefrit ved sådanne midler. Både penge og magt er skabt til at løse problemer i den materielle reproduktion, men bliver i stigende grad også anvendt til at påvirke den symbolske reproduktion, hvilket de ikke er velegnede til. Konsekvensen bliver, at samfundsmedlemmerne føler sig tingslig- og fremmedgjorte.”

Læs mere: » Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991)

Tværkulturel sammenhængskraft: Sundhedsprofiler, patientsikkerhed og videnskabsetik – i en fragmenteret styringsstruktur for tværfaglig koordinering (2017)
“Hvis fokus i alt for høj udstrækning bliver centret om en eller 2 af livsdimensionerne (mentale / åndelige, sociale eller fysiske / materielle) – og de andre bliver klemte eller glemte, opstår der trivselsproblemer.

Vi ser det i den foranderlige stresskultur, hvor flere og flere i perioder oplever trivselsproblemer, når der ikke er god overensstemmelse mellem det fysiske, sociale og åndelige liv.

Og det er også den problemstilling, vi kan genkende, når mennesker bliver identificeret med deres diagnoser. Det er den ydre verdens metoder (kontrollen over naturen), der går igen i behandlingstankegangen: Tingsliggørelsen på baggrund af en diagnose.”

Læs mere: » Tværkulturel sammenhængskraft: Sundhedsprofiler, patientsikkerhed og videnskabsetik – i en fragmenteret styringsstruktur for tværfaglig koordinering (2017)

Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion (2017)
“Grundbetingelsen for personlig trosfrihed for den enkelte er dels baseret på, at der er en adskillelse mellem politik / statsdannelse og religion. Så den individuelle trosfrihed frit kan praktiseres i privatsfæren / civilsamfundet – uden at det får betydning for tilknytningen til den offentlige systemverden. Og en anden grundbetingelse er, at trosfriheden defineres som enkeltindividets ret til selvbestemmelse – uafhængig af religiøst tilhørsforhold til etablerede religiøse samfund – eller ej. Og at den ret reguleres ud fra fælles etiske retningslinier og lovgivning omkring enkeltindividets ret til selvbestemmelse på det individuelle personlige plan.”

Læs mere: » Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion (2017)

Demokrati og demokratiudvikling (2016)
“Jeg hører til dem, der opfatter demokrati som den bedste statslige styreform. I sin grundidé. Men der findes jo mere eller mindre velfungerende demokratier.

Demokrati er ikke en statisk organisationsform. Det skal hele tiden vedligeholdes og videreudvikles.

Demokratiets største fjende er korruption og bureaukrati. Men det gælder jo alle styreformer. Og på det punkt adskiller demokrati sig ikke fra andre styreformer.”

Læs mere: » Demokrati og demokratiudvikling (2016)

EU og demokratiet? (2016)
“For den information, der jo drukner i personlig mudderkastning i offentligheden, er, at EU’s fordelingsnøgle til at håndtere flygtninge i EU ikke har fungeret. På “tegnebrættet” så skulle EU have en fælles registrering og en fælles fordeling af flygtningene blandt de forskellige lande. Ikke kun som antal, men også ud fra hvilke lande de måske ville fungere og trives bedst i. Sammen med økonomisk og administrativ hjælp fra EU, så det ikke betød noget rent økonomisk og administrativ, hvilke lande der tog få eller flere flygtninge. Men den fordelingsnøgle har bare ikke fungeret i praksis. Fordi EU er en bureaukratisk kolos på lerfødder. Reaktionshastigheden er simpelthen for langsom. Og i stedet så opstår der denne her politiske mudderkastningssituation. Men kritikken burde reelt rettes mod den dårlige koordinering internt i EU.”

Læs mere: » EU og demokratiet? (2016)

Ny overordnet tilgang til implementering af de universelle menneskerettigheder? (2015)
“Det har altid været lidt det evige dilemma indenfor arbejde med marginaliserede og udsattes vilkår, at man for at fremme bedre vilkår for udsatte mennesker, også samtidig kommer til at medvirke til at definere og fastholde mennesker som stereotype repræsentanter og medlemmer af minoritetsgrupperinger. Og på den måde kommer man til at blokere for reel frihed til den enkelte.”

Læs mere: » Ny overordnet tilgang til implementering af de universelle menneskerettigheder? (2015)

Religiøse bevægelser i et fredsperspektiv (2013)
“Vi lever i en verden, der bliver stadig mere og mere globaliseret, og vi kommer ikke uden om at tage stilling til freden i relation til udbredelsen af forskellige religiøse bevægelser…

Grundlæggende er det værd altid at huske på, at det er mennesker, der tolker de religiøse skrifter og skaber rammerne om de forskellige trossamfund. Religionerne og de religiøse skrifter i sig selv gør hverken krig eller fred.”

Læs mere: » Religiøse bevægelser i et fredsperspektiv (2013)

Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion

søndag, februar 19th, 2017

Grundbetingelsen for personlig trosfrihed for den enkelte er dels baseret på, at der er en adskillelse mellem politik / statsdannelse og religion. Så den individuelle trosfrihed frit kan praktiseres i privatsfæren / civilsamfundet – uden at det får betydning for tilknytningen til den offentlige systemverden. Og en anden grundbetingelse er, at trosfriheden defineres som enkeltindividets ret til selvbestemmelse – uafhængig af religiøst tilhørsforhold til etablerede religiøse samfund – eller ej. Og at den ret reguleres ud fra fælles etiske retningslinier og lovgivning omkring enkeltindividets ret til selvbestemmelse på det individuelle personlige plan.

Læs mere: » Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991)

Trossamfundsloven (2016)
Med vedtagelsen af trossamfundsloven (december 2016), må det konstateres, at der stadig er lang vej til trosfrihed og adskillelse af politik / statsdannelse og religion. Med en række særregler, der begrænser ytringsfriheden for religiøse samfund og repræsentanter for religiøse samfund, har vi i det danske samfund fået indført en ny form for adfærdsregulerende lovgivning – i form af begrænset ytringsfrihed for en afgrænset gruppe samfundsborgere. Regulering af ytringsfriheden har hidtil været generel. Så de regler og retningslinier, der har gjort sig gældende for offentlige ytringer, var ens gældende for alle samfundsborgere.

Læs mere: » Oplæg til trossamfundslov til brug for midtvejshøring (2016)

Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion (2016)
“Den måde, man bliver nødt til at arbejde med implementeringen af trosfrihed, er ved at arbejde hen imod en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

Statsdannelsen bør være det fælles rum for alle, uanset det individuelle personlige forhold til tro og spiritualitet. Og det rum bør være funderet i en fælles etik med retningslinier, der beskytter den individuelle integritet.

Det kulturelle aspekt i forhold til religiøs tolkning bør være et arbejde, der forgår internt i de forskellige religiøse samfund. Og det gør det også allerede i vid udstrækning i af form af det, der i bred forstand kan kaldes religionskritik. Det centrale i det er, at man internt i de religiøse samfund undervejs tolker de religiøse lærevej, så de finder mening og sammenhæng med de aktuelle livsvilkår. Man kunne eventuelt overveje at støtte de forskellige religiøse samfund noget mere i udviklingen af dette arbejde?

Og så er det også vigtigt at bemærke, at feltet for trosfrihed ikke kun handler om de store verdensreligioner. Det er i bred forstand feltet for mental, spirituel og åndelig frihed, der dækker langt bredere. For det er generelt set feltet for mental sundhed. Og dermed også feltet for mental / psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom. Så det at arbejde frem mod individuel trosfrihed er også en nødvendig del af arbejdet for at forebygge forekomsten af psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom, som vi i de senere år har oplevet en kraftig stigning af i det danske samfund.”

Læs mere: » Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion (2016)

Opnår folkekirken reel trosfrihed ved udspillet til ny styringsstruktur? (2014)
“Hvis en ny styringsstruktur for folkekirken, skal give folkekirken reel trosfrihed, skal strukturen kunne koordinere og styre udviklingen af de – i tilfælde af, at der sker en adskillelse af kirke og stat – så den nuværende bureaukratiske og administrative struktur i tilknytning til staten falder væk.”

Læs mere: » Opnår folkekirken reel trosfrihed ved udspillet til ny styringsstruktur? (2014)

Folkekirkens forsømte forår? (2014)
“Komma-sætningspolitik i det eksisterende skaber ingen grundlæggende forandringer i folkekirkens styringsstruktur.

Der eksisterer kun en løfteparagraf i grundloven, som kan bruges til at give folkekirken en historisk mulighed for at definere en ny selvstændig styringsstruktur.

Den mulighed får folkekirken kun en gang.

Det, der er folkekirkens dilemma, er, at det trosmæssige indhold er tæt integreret i den statslige bureaukratiske og administrative styringsmodel. Så det, der er grundlæggende vigtigt for folkekirken, er, at få adskilt form og indhold, i den nuværende styringsmodel. For efterfølgende at definere en helt ny styringsmodel, der har afsæt i det trosmæssige indhold.”

Læs mere: » Folkekirkens forsømte forår? (2014)

Folkekirkens form og indhold (2014)
“Folkekirkens store udfordring er at få adskilt form og indhold.

Og på det punkt er det vigtigt at få adskilt, hvad der hører hjemme i de forskellige sfærer: Den åndelige, den sociale og den fysiske sfære:

  • Den åndelige sfære
    • Tro: Den kristne lærevej
  • Den sociale sfære
    • Kirke: Kirken og kirkens sociale netværk
  • Den fysiske sfære
    • Tolkning: Den individuelle tolkning af den kristne lærevej, med udgangspunkt i konkrete aktuelle fysiske vilkår”

Læs mere: » Folkekirkens form og indhold (2014)

Kan “løfteparagraffen” bruges til at lovfæste en strukturændring af folkekirken (2013)
“Jeg kan ud fra et indlæg af Ricardt Riis forstå, at der i grundloven er en paragraf, der giver mulighed for at lovfæste en styrelse af folkekirken…

Spørgsmålet er, om den kan bruges til at tilføre folkekirken en koordinerende struktur, der kan binde organisationen noget bedre sammen?”

Læs mere: » Kan “løfteparagraffen” bruges til at lovfæste en strukturændring af folkekirken (2013)

Folkekirken – konfliktkultur eller samarbejdskultur? (2013)
“Der er et væld af forskellige måder man kan til at forholde sig til organisationer og organisationernes kulturer. Men det vigtigste er, at man overordnet set har nogle styringsredskaber, der kan bruges til at identificere og “løfte” problemstillingerne, så der løbende sker en konstruktiv udvikling, hvor problemstillingerne bliver afgrænset og defineret som “håndgribelige” opgaver, som der kan gøres noget håndgribelig og konkret ved. For på den måde at omsætte problemstillinger til løsningsmodeller for, hvad der skal til for at stabiliserer organisationens samarbejdsstruktur…

Først kan vi prøve at opdele organisationer i: Konfliktkulturer og samarbejdskulturer. Sker organisationsudviklingen i kraft af konflikter – eller i form af samarbejde?

Og der må vi jo nok sige, at folkekirken er “pænt” præget af en konfliktpræget “udviklingsstrategi”. Og er det hensigtsmæssigt for folkekirken, set i lyset af at dets “grundprodukt” er at skabe menneskelig “sympati” og bevægelse på individniveau? En konfliktpræget “udviklingsstrategi” kan måske være berettiget indenfor felter, hvor “produktet” vinder i kvalitet ved at blive udsat for hård konkurrence. Men det gør folkekirkens “produkt” jo ikke? Tværtimod.

Så prøver vi at sætte nogle ord på, hvad der sker i organisationer, som giver enten en konfliktpræget eller samarbejdspræget kultur.”

» Folkekirken – konfliktkultur eller samarbejdskultur? (2013)

Organisationsudvikling i folkekirken? (2013)
“Der skal være sammenhæng mellem organisationsform og “ydelse” / “produkt” for at en organisation / virksomhed / sammenhæng kan bevare sin sammenhængskraft, “producere” sit produkt og holde gang i “omsætningen”.

Først må vi se på, hvad folkekirken er for en type “virksomhed” / sammenhæng. Og Folkekirken er det, der kaldes en bevægelse – til sammenligning med en produktionsvirksomhed, en social institution eller konsulentvirksomhed.

Så hvordan hænger folkekirkens overordnede organisationsform og styringsstruktur sammen med at skulle være en bevægelse, hvor bevægelsen skal foregå på individniveau?”

Læs mere: » Organisationsudvikling i folkekirken? (2013)

Idéskitse til udvikling af mål og visioner i folkekirken (2012)
“Centralt for en god styring af mål og visioner er definitionen af kerneværdien – og rammerne for synlige konkrete mål.

Det følgende er en idéskitse til – hvordan en plan for udvikling af mål og visioner i folkekirken kunne se ud…”

» Idéskitse til udvikling af mål og visioner i folkekirken (2012)

Demokrati og demokratiudvikling (2016)
“Jeg hører til dem, der opfatter demokrati som den bedste statslige styreform. I sin grundidé. Men der findes jo mere eller mindre velfungerende demokratier.

Demokrati er ikke en statisk organisationsform. Det skal hele tiden vedligeholdes og videreudvikles.

Demokratiets største fjende er korruption og bureaukrati. Men det gælder jo alle styreformer. Og på det punkt adskiller demokrati sig ikke fra andre styreformer.”

Læs mere: » Demokrati og demokratiudvikling (2016)

Demokrati og demokratiudvikling i internationalt perspektiv

mandag, oktober 24th, 2016

Det er altid interessant, når de forskellige lande skal vælge nye ledere. Det er det ud fra flere synsvinkler.

Jeg har ikke haft tid og mulighed for at følge den aktuelle valgkamp mellem Trump og Clinton i USA, så den vil jeg ikke gå detaljeret ind i. Men her blot se på det overordnede perspektiv ved valg af ledere og den generelle demokratiudvikling i landet / staten.

Internationalt perspektiv
Den del der selvfølgelig er meget relevant, når der vælges ledere i de forskellige stater / lande, er, at den valgte leder efterfølgende kommer til at skulle indgå i det internationale diplomatiske samarbejde omkring forhandling og løsning af de fælles internationale og globale problemstillinger. Og i en verden, der er blevet mere og mere globaliseret, så er kravet til internationalt diplomati også blevet større og større.

En alt for kantet og usmidig personlighed som leder af et land / stat, kan blive problematisk for det internationale samarbejde og diplomati.

Lobbyist kulturer
Så er der en gråzone af lobbyisme, som det kræver, at man kender de aktuelle forhold meget godt, for at få et nogenlunde realistisk indblik i.

Lobbyist kulturer i mange vestlige kapitalistiske demokratier består af indflydelsesrige og pengestærke virksomheder / organisationer. De udgør en parallel magtfaktor til det officielt valgte demokratiske styre, og kan på en mere eller mindre direkte måde “købe sig til” en hel del af de politiske beslutninger, der bliver truffet af det demokratisk valgte styre.

Hvordan det billede forholder sig i USA?

Det, der selvfølgelig er relevant ved demokratisk valg af ledere / statsoverhoveder, er i hvilken udstrækning, de er i stand til at gennemføre nogle politikker, der går imod nogle af de mest indflydelsesrige lobbyister? Eller om de er “låst” på hænder og fødder?

Indenrigspolitisk perspektiv, sociale vilkår og interne konflikter
I USA er der meget stor social ulighed. Der er mange meget fattige mennesker i USA. Og USA har også store problemer med organiseret kriminalitet.

En af de måder, man kan forebygge kriminalitet og sociale konflikter, er ved at sikre nogle gode sociale vilkår, så den sociale ulighed og fattigdomsproblemerne minimeres.

På nogle punkter er USA meget tilbage i udvikling, når det gælder social lighed. Sundhedsvæsnet er en regulær katastrofe. Medicinprinserne er så høje, at selvom fattige mennesker måske godt kan få lægehjælp, så vil de ikke efterfølgende have råd til at købe medicinen, hvis det, de fejler, kræver en eller anden form for medicinsk behandling.

Så den synsvinkel, der også kan være relevant at stille skarpt på, er hvilke sociale politikker, der er på programmet, når der skal vælges statsoverhoveder / ledere. Og dermed i hvilken udstrækning, der kommer noget forebyggende på banen, der kan dæmme op for blandt andet racisme og organiseret kriminalitet. Nogle problematikker, der ellers vil kunne brede sig som ringe i vandet, og på sigt også få stor indflydelse på politikkerne i internationalt perspektiv.

USA – et velfungerende demokrati?
USA tilhører jo rent officielt et af de vestlige demokratier. Men man kan fuldt ud berettiget sætte spørgsmålstegn ved, hvor velfungerende, USAs demokrati er, og i hvilken udstrækning samfundet er styret af pengestærke lobbyister og organiseret kriminalitet?

Hvor meget fylder de fattige Amerikaner i de politiske debatter og ved valghandlinger? Bliver alle borgere registreret i forbindelse med valg? Også de fattige? Der har man, i alt fald tidligere, haft store problemer i USA. Om det billede har ændret sig?

Evaluering af demokratier
Robert A. Dahl, der har beskæftiget sig med demokratier og demokratiers udvikling, har blandt andet opstillet nogle enkle retningsliner, som fint kan bruges til en evaluering af, hvor velfungerende et demokrati fungerer. Og til at identificere eventuelle problemområder.

Påvirkningsmuligheder
“En anden side af problemstillingen er hos Dahl de ulige måder, den for en person eller magtgruppe tilstedeværende magt kan tages i anvendelse (Dahl bruger udtrykket “influence terms”, påvirkningsmuligheder) for, at “A” kan få “B” til at gøre noget bestemt. Denne kan gradueres efter de midler, der tages i brug:

Rational Persuasion, hvor man ved at sige sandheden og forklare en person grunden til, at man henstiller denne at handle på en given måde.

Manipulative persuasion, hvor man ved at lyve eller fortie sandheden forsøger at forføre en person til en given handling.

Inducement, hvor man ved stok eller gulerod (læs: bestikkelse) forsøger at påvirke personen til en given handling.

Power, magtudøvelse i form afpresning fx ved tab af arbejde/indkomstgrundlag, i værste fald fængsling.

Coercion, hvor man tvinger en person til en handling.

Physical force, hvor man ved vold og tortur (eller truslen herom) påvirker personen.

Denne skala kan i princippet anvendes på enhver magtgruppe, fra den siddende regering og nedefter. Jo længere ned at skalaen, den faktiske magtudøvelse finder sin form, desto fjernere fra demokratiets ideal befinder man sig.”

Graden af demokrati
“I bogen Democracy and Its Critics fra 1989 gør Dahl sig til talsmand for, at demokrati i et moderne samfund er en utopi, et uopnåeligt mål: intet moderne samfund kan være helt demokratisk. I stedet opstilles 5 retningslinjer for hvorledes, man vil kunne “måle” graden af demokrati:

  1. Effektiv deltagelse – Borgerne skal have tilstrækkelige og lige muligheder for at danne deres mening og fremsætte denne i det offentlige forum, herunder muligheden for at bringe et emne på bane.
  2. Lige beslutningsdeltagelse – Hver borger må være forvisset om, at vedkomnes bedømmelse af en sag vil blive anset at være lige så meget værd og veje lige så tungt som enhver anden borgers.
  3. Informationstilgængelighed – Borgere må sikres lige muligheder for at skaffe sig indsigt og sikre sig, at en given beslutning vil være den bedst mulige under hensyn til deres egeninteresse.
  4. Kontrol af agendaet – Befolkningen må have mulighed for at beslutte hvilke politiske emner, der skal bringes på dagsordenen og ud til beslutning.
  5. Medregnethed – Forholdene må være lige for alle borgere i samfundet. Enhver har en sikret “borgerret” til deltagelse i den politiske proces.”

Læs mere: » Robert A. Dahl

Flere synsvinkler
» EU og demokratiet?

» Demokrati og demokratiudvikling

Demokrati og demokratiudvikling

søndag, oktober 23rd, 2016

Jeg hører til dem, der opfatter demokrati som den bedste statslige styreform. I sin grundidé. Men der findes jo mere eller mindre velfungerende demokratier.

Demokrati er ikke en statisk organisationsform. Det skal hele tiden vedligeholdes og videreudvikles.

Demokratiets største fjende er korruption og bureaukrati. Men det gælder jo alle styreformer. Og på det punkt adskiller demokrati sig ikke fra andre styreformer.

Evaluering af demokratier
Robert A. Dahl, der har beskæftiget sig med demokratier og demokratiers udvikling, har blandt andet opstillet nogle enkle retningsliner, som fint kan bruges til en evaluering af, hvor velfungerende et demokrati fungerer. Og til at identificere eventuelle problemområder.

Påvirkningsmuligheder
“En anden side af problemstillingen er hos Dahl de ulige måder, den for en person eller magtgruppe tilstedeværende magt kan tages i anvendelse (Dahl bruger udtrykket “influence terms”, påvirkningsmuligheder) for, at “A” kan få “B” til at gøre noget bestemt. Denne kan gradueres efter de midler, der tages i brug:

Rational Persuasion, hvor man ved at sige sandheden og forklare en person grunden til, at man henstiller denne at handle på en given måde.

Manipulative persuasion, hvor man ved at lyve eller fortie sandheden forsøger at forføre en person til en given handling.

Inducement, hvor man ved stok eller gulerod (læs: bestikkelse) forsøger at påvirke personen til en given handling.

Power, magtudøvelse i form afpresning fx ved tab af arbejde/indkomstgrundlag, i værste fald fængsling.

Coercion, hvor man tvinger en person til en handling.

Physical force, hvor man ved vold og tortur (eller truslen herom) påvirker personen.

Denne skala kan i princippet anvendes på enhver magtgruppe, fra den siddende regering og nedefter. Jo længere ned at skalaen, den faktiske magtudøvelse finder sin form, desto fjernere fra demokratiets ideal befinder man sig.”

Graden af demokrati
“I bogen Democracy and Its Critics fra 1989 gør Dahl sig til talsmand for, at demokrati i et moderne samfund er en utopi, et uopnåeligt mål: intet moderne samfund kan være helt demokratisk. I stedet opstilles 5 retningslinjer for hvorledes, man vil kunne “måle” graden af demokrati:

  1. Effektiv deltagelse – Borgerne skal have tilstrækkelige og lige muligheder for at danne deres mening og fremsætte denne i det offentlige forum, herunder muligheden for at bringe et emne på bane.
  2. Lige beslutningsdeltagelse – Hver borger må være forvisset om, at vedkomnes bedømmelse af en sag vil blive anset at være lige så meget værd og veje lige så tungt som enhver anden borgers.
  3. Informationstilgængelighed – Borgere må sikres lige muligheder for at skaffe sig indsigt og sikre sig, at en given beslutning vil være den bedst mulige under hensyn til deres egeninteresse.
  4. Kontrol af agendaet – Befolkningen må have mulighed for at beslutte hvilke politiske emner, der skal bringes på dagsordenen og ud til beslutning.
  5. Medregnethed – Forholdene må være lige for alle borgere i samfundet. Enhver har en sikret “borgerret” til deltagelse i den politiske proces.”

Læs mere: » Robert A. Dahl

Flere synsvinkler
» EU og demokratiet? (2016)

» Samfundspolitisk styring og regulering (2012)

» Flere indlæg om demokrati

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management (2008)

» Habermas: Kolonialisering af livsverden

» Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik (1991)

Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

søndag, juni 19th, 2016

Den måde, man bliver nødt til at arbejde med implementeringen af trosfrihed, er ved at arbejde hen imod en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

Statsdannelsen bør være det fælles rum for alle, uanset det individuelle personlige forhold til tro og spiritualitet. Og det rum bør være funderet i en fælles etik med retningslinier, der beskytter den individuelle integritet.

Det kulturelle aspekt i forhold til religiøs tolkning bør være et arbejde, der forgår internt i de forskellige religiøse samfund. Og det gør det også allerede i vid udstrækning i af form af det, der i bred forstand kan kaldes religionskritik. Det centrale i det er, at man internt i de religiøse samfund undervejs tolker de religiøse lærevej, så de finder mening og sammenhæng med de aktuelle livsvilkår. Man kunne eventuelt overveje at støtte de forskellige religiøse samfund noget mere i udviklingen af dette arbejde?

Og så er det også vigtigt at bemærke, at feltet for trosfrihed ikke kun handler om de store verdensreligioner. Det er i bred forstand feltet for mental, spirituel og åndelig frihed, der dækker langt bredere. For det er generelt set feltet for mental sundhed. Og dermed også feltet for mental / psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom. Så det at arbejde frem mod individuel trosfrihed er også en nødvendig del af arbejdet for at forebygge forekomsten af psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom, som vi i de senere år har oplevet en kraftig stigning af i det danske samfund.

En uheldig sammenblanding af politik og religion (2016)
“Er det vejen frem – med begrænsninger i ytringsfriheden for afgrænsede grupper af befolkningen?

Det, jeg synes virker bekymrende, er, at der er tale om forskellige grader af ytringsfrihed alt efter befolkningsgruppe. Ytringsfrihed og eventuelle begrænsninger i ytringsfriheden bør altid være knyttet op på problemstillinger og emner – og være alment gældende. Ellers får vi åbnet op for en ladeport. Hvem bliver den næste befolkningsgruppe, der får speciel begrænsning i deres ytringsfrihed?”

“Bertel Haarder, skal du som kirkeminister blande dig i andre menneskers dåb? Er det ikke op til dem selv at afgøre, om de vil have en kristen dåb?

“Jo, det er det i den grad. Jeg taler kun om tidspunktet. En person, der ikke får asyl, kan få problemer, hvis han vender hjem efter at have været konverteret. Jeg tænker også på, at ingen er interesseret i, at et ønske om dåb fremsættes for at fremme en asylsag. Men jeg er fuldstændig med på, at det i sidste ende er personen selv og præsten, som bestemmer.””

Læs mere: » En uheldig sammenblanding af politik og religion (2016)

UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring (2016)
“Når man taler om tværfaglig koordinering, så forgår det ofte på en rationel og strukturel måde i for af ansvars- og opgavefordeling. Men det er ikke den form for koordinering, der er behov for indenfor det brede felt for psykisk overbelastning og ustabilitet. Det, der er behov for, er en grundfaglig koordinering, så at man indenfor for alle områder forholder sig til problemstillingerne ud fra det samme grundlæggende faglige paradigme.

Forståelsen for hjernens udvikling og lagerstyring er den eneste af disse faglige områder, der tilhører det naturvidenskabelige område, og dermed også er i stand til at have status af at være kontekstfri i sin tilgang og forståelse af udviklingen af og beskyttelse af den individuelle integritet og personlighed. De øvrige faglige områder, tilhører de pseudovidenskabelige områder, og er dermed kultur og kontekst bestemte, og kan ikke danne grundlag for en generel faglig koordinering uden at blive “varmluftige”.

Så den grundforståelse, der bør ligge til grund for koordineringen på tværs af de forskellige områder, er forståelsen for, at hjernen er en muskel, der udvikles og påvirkes i sammenspillet med stimuli fra omgivelserne. Men også en muskel der rummer essensen af vores livserfaring, som vi kan trække på, når vi skal vurdere de ting, der foregår omkring os – og derudfra reagere konstruktivt – til beskyttelse af vores egen stabilitet og integritet. Og i tilfælde af psykisk overbelastning og ustabilitet, bør man så vidt muligt undgå at begynde at symptombehandle, sådan som det ret tit og ofte sker. Men i stedet forholde sig til, hvad der i hvert enkelt tilfælde skal til, for at stabilisere overbelastningen / ustabiliteten.”

Læs mere: » UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring (2016)

Det 3-dimensionelle samfund (1985 – 2008)
Habermas 2008
“Samtidig bør troende kunne udtrykke deres religiøse sandhed med en argumentation, der også har en sekulær gyldighed, mener han. Sker det ikke, vil det udmønte sig i en kulturkamp, hvor ekstremer i form af radikale multikulturalister og militante sekularister vil bekæmpe hinanden, siger Habermas. Han er dog ikke pessimist til trods for en skærpet tone mellem fronterne oven på terrorangrebet på World Trade Center i 2001, mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh og Muhammed-krisen.

Det sekulære og det religiøse skal gennem en læreproces, hvor vi anerkender et fælles medborgerskab og en kulturel forskellighed. Muslimske immigranter bør integreres sammen med deres religion og ikke ved at fravælge den. Desuden skal det blive klart for de sekulære dele af samfundet, at religion har nogle ressourcer, som kan være givtige for samfundet som helhed. For eksempel i moralsk forstand, hvis de oversættes og sættes ind i en sekulær sammenhæng, sagde han til slut foran et til randen fyldt auditorium i Århus.”

Læs mere » Habermas: Vi skal tolerere det vi afviser

Habermas 1985
“Teoretisk opererer han med en tredimensionel verdensopfattelse, som udover den ydre verden (kontrollen over naturen) består af en social verden og en indre verden. Den sociale verdens sfære er moral/etik, og menneskets indre verden er æstetik.”

Disse to andre dimensioner ville i en udvikling lig den ydre verdens, indebære en moralsk/etisk udvikling som “erstatning” for religionernes forfald, samt en terapeutisk kritik til udvikling af forståelsen af individet. En manglende udvikling af den sociale sfære og menneskets indre sfære, kan i følge Habermas resultere i at:

“Herved nærmer man sig en “endimensional” tilværelse, mens der var mulighed for et nuanceret liv i alle tre dimensioner. Denne tendens kan ses som en tiltagende kolonialisering af dagligdagen fra både markedsøkonomiens og velfærdsstatens side. Stadig flere livsområder søges organiseret efter økonomiske kriterier og underlagt bureaukratisk regulering. Men herved anvender man styringsinstrumenter som penge og politisk magt til at løse opgaver, som ikke kan løses krisefrit ved sådanne midler. Både penge og magt er skabt til at løse problemer i den materielle reproduktion, men bliver i stigende grad også anvendt til at påvirke den symbolske reproduktion, hvilket de ikke er velegnede til. Konsekvensen bliver, at samfundsmedlemmerne føler sig tingslig- og fremmedgjorte.””

Læs mere og se konkrete eksempler fra hverdagspraksis indenfor handicapområdet: » HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner (2011)

SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)
…om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder…

Siden omhandler problemstillinger, der ligger til grund for sygdomsopfattelser og dertilhørende behandlinger.

Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt.

Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater.

Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om.

Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.

(Sundhedsprofiler bygger videre på nogle af indlæggene fra en blog, der startede på Kristeligt Dagblads blogside: eftertanke.dk, der blev nedlagt januar 2013. Der kan forekomme en del døde link i de overførte indlæg fra den oprindelige blog.)

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

TROSVINKLER (196* – 201*)
…om trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet…

Trosvinkler er et forsøg på at visualisere og beskrive nogle måder, hvorpå man kan forholde sig til det abstrakte univers som tro, åndelighed og spiritualitet er.

(Trosvinkler bygger videre på nogle af indlæggene fra en blog, der startede på Kristeligt Dagblads blogside: eftertanke.dk, der blev nedlagt januar 2013. Der kan forekomme en del døde link i de overførte indlæg fra den oprindelige blog.)

» TROSVINKLER (196* – 201*)

En uheldig sammenblanding af politik og religion.

lørdag, juni 18th, 2016

Er det vejen frem – med begrænsninger i ytringsfriheden for afgrænsede grupper af befolkningen?

Det, jeg synes virker bekymrende, er, at der er tale om forskellige grader af ytringsfrihed alt efter befolkningsgruppe. Ytringsfrihed og eventuelle begrænsninger i ytringsfriheden bør altid være knyttet op på problemstillinger og emner – og være alment gældende. Ellers får vi åbnet op for en ladeport. Hvem bliver den næste befolkningsgruppe, der får speciel begrænsning i deres ytringsfrihed?

“Liberal Alliance forlod forhandlingerne kort før aftalen faldt på plads, da partiet mener, at det er et skråplan at kriminalisere ytringer frem for handlinger.

Heller ikke Enhedslisten bryder sig om kriminaliseringen, som ifølge politisk ordfører Pernille Skipper i værste fald er direkte skadelig.

»Forbud er ikke den rigtige vej, hvis man skal bekæmpe ekstremistiske og fundamentalistiske holdninger, for holdninger forsvinder ikke, fordi man forbyder dem. I stedet risikerer man, at de bliver mere spændende og tiltrækkende, fordi de er forbudt. Med andre ord risikerer partierne bag den her aftale at gå stik imod det gode forebyggende arbejde som både politi, efterretningstjenester, socialarbejdere og lærere laver hver eneste dag,« udtaler Skipper i en skriftlig kommentar.”

» Flertal kriminaliserer visse ytringer fra præster og imamer, 31. maj 2016

Birthe Rønn Hornbæk er en af de få politikere, vi har haft i Danmark, der har “etisk fornemmelse”. Trist at hun var dum nok til i sin tid at sige ja til en ministerpost, og fik mundkurv på for at fungere som syndebuk i en dum sag i forholdet til EU.

“Er vi virkelig så svagt et folk, at vi føler, at vi er nødt til at skride til antidemokratiske midler for at opretholde demokratiet?

Er vi virkelig parat til i den grad at indskrænke friheden for flertallet, fordi vi fejlagtig tror, at vi derved kan udrydde ekstreme holdninger hos de få?

Stikker det alligevel ikke dybere, det danske frisind, end at vi er parat til at opgive det og lade frygten regere?

Friheden ofres – i frihedens hellige navn.

Hensigten helliger midlet.”

» Friheden ofres i frihedens navn, Birthe Rønn Hornbæk, 21. maj 2016

De problemstillinger, der knytter sig til behandling af asylsager, er så komplekse, både kulturelt og politisk – både på det nationale, Europæiske og globale plan, at det er mere eller mindre umuligt for de fleste mennesker, at få et nogenlunde realistisk overblik over og indblik i, hvad der er op og ned på “verdensorden”.

Og det er ikke min opfattelse, at der i den danske folkekirke skulle være et generelt bevidst ønske om at optage og døbe mennesker, der udelukkende ønsker at blive døbt og konvertere til kristendom for at fremme deres asylsag.

Ikke bevidst.

Tværtimod. I 2004 lavede man internt i den danske folkekirke en generel vejledning (Se vejledning: HER) til præsterne i den danske folkekirke om at være særligt opmærksomme på netop denne problemstilling.

Og det vil heller ikke være i overensstemmelse med god kristen tro, at udnytte en social svær situation til at presse mennesker til at blive døbt og konvertere til kristendom.

Så jeg tror mest af alt, at den polemik, der har været og er omkring asylsøgers konvertering til kristendom, handler om: At så længe der ikke er nogle mere tydelige og klare retningslinier for konverteringsspørgsmålet ved behandlingen af asylsager, så kan der meget let opstå en masse menneskelig forvirring, rygter og misforståelser om stort set hvad som helst.

Og det må jo være det politiske system, der har det overordnede ansvar for, at der ikke opstår inter-religiøse stridigheder og tvister omkring asylsøgers religiøse tilhørsforhold. Og så længe, der kan opstå tvivl og tvister om de intentioner, der kan lægge til grund for asylsøgeres ønske om at konvertere til kristendom – så må vi jo bare konstatere, at det politiske system åbenbart ikke er gode nok til at takle den problemstilling.

» Specielle retningslinjer for asylansøgere der ønsker at konvertere inden deres asylsag er færdigbehandlet?

“Bertel Haarder, skal du som kirkeminister blande dig i andre menneskers dåb? Er det ikke op til dem selv at afgøre, om de vil have en kristen dåb?

“Jo, det er det i den grad. Jeg taler kun om tidspunktet. En person, der ikke får asyl, kan få problemer, hvis han vender hjem efter at have været konverteret. Jeg tænker også på, at ingen er interesseret i, at et ønske om dåb fremsættes for at fremme en asylsag. Men jeg er fuldstændig med på, at det i sidste ende er personen selv og præsten, som bestemmer.””

“”Biskopperne har støttet en vejledning om dåb af muslimske asylansøgere fra 2004, som giver udtryk for den opfattelse, at kirken også skal dele evangeliet med asylansøgere om end med en særlig varsomhed over for deres sårbare situation. Denne praksis er begrundet teologisk og principielt, og den bør politiske hensyn ikke kunne ændre,” siger Niels Nymann Eriksen.#

» Bertel Haarder: Asylansøgere bør vente med dåb, 5. april 2016