Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Archive for the ‘…kommentaren’ Category

De lægefaglige journaler er patienternes tryghed i et kaotisk sundhedsvæsen

lørdag, marts 18th, 2017

De lægefaglige journaler er patienternes eneste tryghed i et kaotisk sundhedsvæsen.

For det er de lægefaglige journaler, der dokumenterer alt det, der er blevet lavet af lægefaglige undersøgelser, behandlinger – og hvad der er blevet ordineret af medicin (både type og dosis).

Det er den ene vinkel på det.

Men de lægefaglige journaler dokumenterer også alt det, der ikke er blevet foretaget af lægefaglige undersøgelser.

Så når man i forlængelse af, at der sker katastrofale fejl i sundhedsvæsnet. Ja – så handler det ikke udelukkende om, hvad der er blevet foretaget af undersøgelser, så man med udgangspunkt i de lægefaglige journaler kan dokumentere, i hvilken udstrækning der blev handlet i god tro, hvis der sker fejl.

Det handler også om hvilke undersøgelser, der ikke blev foretaget. Og som man efterfølgende kan vurdere på, om der var tale om en form for grov uagtsomhed og forsømmelighed, at man ikke lavede de nødvendige undersøgelser?

Og på et tidspunkt bør man også prøve at komme så langt, at det må være patienternes liv og helbred, der vejer tungest. Så alt mudret omkring at ville indrømme fejl for at beskytte sig selv, uden at tænke på konsekvenserne for dem, det går ud over – må komme i anden række. Et er at begå fejl, og påføre menneskers liv nogle ret alvorlige konsekvenser. Men hvis man efterfølgende nægter at tage ansvaret for de fejl, der reelt sker mange af i sundhedsvæsnet, så påfører man jo menneskers liv så mange ekstra katastrofale konsekvenser, at selvom det måske i første omgang lykkedes for mennesker at overleve de fejl, der bliver begået – rent helbredsmæssigt – ja så overlever de ikke de efterfølgende besværligheder med at få fulgt op på fejlene, så det ikke får alvorlige konsekvenser for alt efterfølgende behandling.

Konkrete eksempler:

» Det skal ikke være en kamp at få lægehjælp i Danmark (2009)

» Lægefaglig etik og grænser (2017)

Læger der er til alvorlig fare for patienternes liv og helbred

fredag, marts 17th, 2017

Det kom til at tage 7 år, at få foretaget en fuldstændig banal overflytning fra det diabetiske behandlingsområde (På daværende tidspunkt specifikt Bispebjerg) til en praktiserende læge. Det første forsøg i 2012, var en regulær katastrofe – og den katastrofe har været ved at koste mig livet og mit som udgangspunkt gode helbred.

Jeg har på nuværende tidspunkt haft det held, at jeg har fået en overflytning til en anden læge, der lykkeligvis har en lægefaglig seriøs tilgang og holdning til mig som patient.

Jeg er ifølge de første helbredstjek hos den nye læge, sluppet fra det her ret katastrofale forløb, uden at have fået helbredsmæssige varige men at det.

Min evne til at regulere min diabetes og passe godt på mig selv, reddede så mit liv og helbred, trods de ret alvorlige og kritiske omstændigheder, det kom til at foregå under.

Men det er da hasard med mit liv og helbred på et plan, der må siges at være uforsvarligt.

Relevant lægefaglig dokumentation
Hvad der lå til grund for, at den læge jeg i 2012 bad om at hjælpe mig med en hurtig overflytning væk fra det diabetiske behandling område (På dette tidspunkt specifikt Bispebjerg hospital), inden de helbredsmæssige alvorlige ting jeg havde været udsat for der, risikerede at koste mig livet, svigtede sit ansvar som læge og ikke tog mig og mit liv alvorligt? Ja – det ved jeg ikke.

For det skyldtes ikke mangel på lægefaglige informationer.

For den pågældende læge fik fuld adgang til min journal på Bispebjerg hospital. Og fik dermed adgang til de lægefaglige informationer, der fremgår af de diabetes vandrejournaler, som jeg selv som patient fik et papirprint af. Jeg har gemt nogle af de sidste vandrejournaler fra perioden på Bispebjerg.

Og de lægefaglige informationer, man kan læse ud af de diabetes vandrejournaler, er blandt andet: At jeg har haft diabetes 1 siden 1989, at jeg har et godt helbred (mine helbredsresultater ved blodprøver ligger alle sammen indenfor det acceptable normalområde). Og det fremgår også at jeg selv regulerer insulinen løbende med udgangspunkt i de blodsukkermålinger, jeg tager.

Så alene de lægefaglige informationer var fuldt ud tilstrækkelig til at lave en hurtig overflytning. Hvis der er tale om en ukompliceret patient med et godt helbred, som mig, så er der ikke behov for flere informationer.

Men trods det, at den pågældende læge fik adgang til de lægefaglige informationer, der var nødvendige for at lave en hurtig overflytning væk fra det diabetiske behandlingsområde (på det tidspunkt specifikt Bispebjerg), inden det kostede mig livet, så svigtede hun sit ansvar som læge, ved ikke at tage mig og mit liv alvorligt og bragte mit liv og helbred i alvorlig fare, da jeg efterfølgende kom til at stå uden læge i 5 år (af gavn), mens jeg krattede rundt for, at få noget opbakning og hjælp til at få et skiftet til en anden læge, der var noget mere lægefaglig seriøs i sin tilgang til mig som patient. En læge, der gad tage mit liv og helbred alvorligt. En læge, der var lægefaglig seriøs i sin tilgang til mig som patient.

» Læs eventuelt mere HER: Helbredshistorik (2017)

Indberetningspligt?
Hvorvidt læger i det danske sundhedsvæsen har indberetningspligt, når de får lægefaglig dokumentation på, at der foregår ting indenfor et behandlingsområde (Diabetes 1 – og her specifikt Bispebjerg og Amager hospitaler)? Ja – det ved jeg så ikke.

Men den læge, som jeg i 2012 bad om at hjælpe mig væk fra det diabetiske behandlingsområde (På dette tidspunkt specifikt Bispebjerg) fik som tidligere nævnt fuld adgang til min journal på Bispebjerg. Og hun fik dermed også adgang til lægefaglig dokumentation på, at de ting der foregik indenfor det diabetiske behandlingsområde (Her specifikt blandt andet Amager og Bispebjerg hospitaler), var så katastrofale, at det risikerede at slå patienterne ihjel.

Jeg havde på dette tidspunkt ingen interesse i at køre noget sag på de ting, jeg havde været udsat for indenfor det diabetiske behandlingsområde. Dels var det meste af det formodentlig forældet set i et sagsperspektiv? Og dels så får man som patient intet ud af at køre sager overfor sundhedsvæsnet. Og hvis man, som jeg, har været i stand til at passe så godt på mig selv og mit helbred, at jeg var sluppet fra de voldsomme oplevelser uden at have fået helbredsmæssige mén af det, så handler det mest om bare at komme fri af det – og videre med livet. Der er andre, der slipper mindre godt fra at blive udsat for det behandlingsmæssige katastrofale sjusk, der er foregået indenfor det diabetiske behandlingsområde. Nogen der er blevet alvorligt invalideret af det. Og så er der jo også nogen, der mister livet.

I hvilken udstrækning læger der får lægefaglig dokumentation på, at der foregår ting indenfor sundhedsvæsnet, der er så katastrofale, at det risikerer at slå patienterne ihjel – har en form for indberetningspligt eller ej? Og dermed prøve at sætte en stopper for det, inden det slår nogen ihjel. Ja – det ved jeg så ikke.

Men den læge som jeg i 2012 bad om en overflytning væk fra det diabetiske behandlingsområde, fik som tidligere nævnt fuld adgang til min journal på Bispebjerg, og dermed også adgang til lægefaglig dokumentation på, at de ting der foregik, var så katastrofale, at det risikerede at lå patienterne ihjel.

Og hvad hun så ville bruge den lægefaglige dokumentation til, måtte jo så være op til hende?

» Læs eventuelt mere HER: Helbredshistorik (2017)

En læge, der taler babysprog og vil i kontakt med min sjæl? (2012)
Min nye læge var ikke en udpræget succes. Hun talte babysprog og ville i kontakt med min sjæl.

Jeg var da stået helt af. Det er noget rigtigt skidt. Jeg er bare så død træt at alle de mærkelige adfærdsforstyrrede mennesker. Hvorfor kan de ikke bare opføre sig “normalt”.

Er verden bare generelt så “tosset”?

Men lægen – ja. Jeg havde i telefonen fortalt, at jeg havde været overbelastet – og skulle væk fra Bispebjerg hospital – for de rodede godt og grundigt rundt med min behandling. Og så måtte jeg jo satse på at hende her den nye tog mig alvorligt – og ikke fulgte op på “aben”.

Det gjorde hun så – fulgte op på aben. Det er næsten ikke til at bære.

Men hun begyndte at fedte rundt i – om jeg var “færdig” med institutionsområdet som arbejdsområde? Jeg hældte den igennem. Jeg fortalte at jeg havde været nødt til at melde mig ud af samfundet og stod uden indkomst – for at blive aflastet fra mere amatørpsykologisk pladder. Så sad hun og hoppede i stolen: Så du er bare sej – du klarer dig selv. Jeg sagde til hende, at det jo altså ikke var for underholdningens skyld.

Ja der var en helt masse andet også. Noget med at diabetes jo også kunne påvirke psyken. Så hun fedtede godt og grundigt rundt i det hele. Begyndte på – at det jo også var positivt, at jeg havde kunnet leve så mange år med diabetes uden senkomplikationer. Jeg var stået helt af. Hvis det var det eneste jeg fik ud af livet – så ville jeg hellere have været død. Hvorfor helvede kan de ikke holde næsen fra mit liv? Jeg skal nok selv bestemme hvad jeg oplever som positivt. De tænker kun på den selv i det lede system. Jeg er ikke andet end deres lille forsøgsdyrsagtige sygdom. Og jeg hader det. Det er en pest, som de har travlt med at invalidere diabetikere.

Dagen efter min første tid – skulle jeg så have taget nogle blodprøver – og møde fastende. Og da jeg mødte op – sad hun der i receptionen – og begyndte at tale babysprog: Nåh din lille stakkel – og du er fastende. Så skulle jeg lige reduceres til idiot. Jeg svarede – at det jo nok ikke var det, der kom til at slå mig ihjel. Tåbelige menneske. Jeg kunne næsten ikke holde det ud. Jeg fik taget mine blodprøver – uden videre besvær og fnidder. Og så var det ellers ud af døren. Men for pokker, hvor det da gjorde ondt. Så jeg måtte erkende, at jeg havde fået en ny besættende læge, der har lidt problemer med normal voksenkontakt.

Jeg var oppe og få svar på mine prøver ugen efter. Det så alt sammen fint ud – bortset fra noget vitaminmangel. D-vitamin. Så jeg skulle spise nogle tabletter af det. Vi aftalte at jeg skulle komme igen en måned senere. Det er efterhånden 2 måneder siden. Jeg har slet ikke kunnet orke, at skulle gennem mere med den mur af et menneske.

Så begyndte hun også på, at D-vitaminmangel også kunne give depressioner. Det er muligt at det kan give lidt ekstra. Men så hun tog mig slet ikke alvorligt.

Grunden til mine depressioner – er at jeg har været udsat for vold, overbelastning og stress i nogle job – og gentagelsesfejl og rod med min behandling på diabetes ambulatoriet! Og jeg har ikke på noget som helst tidspunkt fået nogen som helst form for opbakning, hjælp og aflastning til at takle de problemer. For der har aldrig været nogen, der har taget mig og mit liv alvorligt – undtagen mig selv.

Men så måtte jeg jo skrive noget mere detaljeret om, hvad det er jeg har været udsat for i mit liv – for at få det banket ud i neon.

Men det er ærligt talt deprimerende, at skulle kæmpe så hårdt for at blive taget alvorligt, af dem der påstår, at de skulle være til for mig. De har jo været ved at slå mig ihjel. Og jeg tilgiver aldrig, de mange ødelagte år af mit liv.

Jeg har aldrig mødt nogen, der ville mig det godt…

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med det…

Jeg kan jo ikke tvinge nogen til at ville mig det godt…

Oprindeligt indlæg fra 2012: » En læge, der taler babysprog og vil i kontakt med min sjæl? (2012)

Andre sider
» Helbredshistorik (2017)

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik (2015)

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1 (2014)

» På Færøerne ville jeg være en “menneskelig normal diabetiker (2012)

» Sundhedsskadelig forsøgspraksis på diabetesområdet giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser (2012)

» Dansk diabetesbehandling er ikke centreret om grundforståelsen for, hvad sygdommen handler om (2011)

» Livet bliver svært, når man skal være enten Gud eller død for at være “normal” (2011)

» Du bliver syg af det sygeliggjorte (2011)

» Flere opgaver og projekter

» Hjemmeside: Livet med diabetes 1

Volden i ledighedssystemet går hårdt ud over tidligere voldsofre

torsdag, august 18th, 2016

Vi har alle en medfødt personlighed. Den handler ikke om, hvor vi er født, hvilke uddannelser, hvilken viden og hvilke oplevelser, vi får i livet.

Vi starter alle et sted. Vores familie. Det er den første sociale sammenhæng, hvor vi gør vores erfaringer. Over tid får vi alle flere forskellige erfaringer fra forskellige oplevelser i forskellige sammenhænge.

Men det har ikke noget med vores medfødte personlighed at gøre. Vores medfødte personlig er en unik sammensætning af bevidsthed / mental kapacitet, fysisk / biologisk størrelse og temperament / sindelag. Og den konstellation er individuel og unik hos den enkelte – og udgør det integrerede hele, der er vores medfødte personlighed. Og den integrerede helhed, der udgør vores medfødte personlighed – lader sig ikke beskrive i rationelle og logiske termer. Hvis man forsøger at rationaliserer den integrerede helhed, der udgør den medfødte personlighed – så invaliderer man personligheden – og “flosser” integriteten og den menneskelige helstøbning.

Og derfra så trives vi bedre under nogle forudsætninger og vilkår – end andre. Fungerer bedre i nogle sociale sammenhænge og sammen med nogle mennesker – end andre. Nogle mennesker og sammenhænge, hvor det der er vores individuelle personlige helstøbninger modsvarer og passer godt sammen.

» Personlige livsoplevelser, integritet – og hjernes lagerstyring

Derudover er det en meget god idé, hvis man over tid vælger en uddannelse og aktiviteter – og supplere med kurser og praktiske færdigheder, der passer til den medfødte personlighed. Sådan som jeg blandt andet har gjort (I parentes skal det bemærkes, at jeg selv har sparet sammen og betalt de fleste af mine kurser og efteruddannelse.)

Det gælder specielt os, der kulturelt set har normafvigende personligheder. For mit vedkommende en høj IQ / bevidsthedsniveau / abstraktionsniveau. Det er ikke kulturelt normalt i et samfund som det danske, at kvinder som mig har den form for bevidsthed som en del af den medfødte personlighed.

Det at vælge uddannelse, aktiviteter – kurser og efteruddannelse der passer til / støtter op om den medfødte personlighed, kan være en god måde at stabiliserer og beskytte integriteten – i en til tider omskiftelig og fragmenteret verden.

» Livshistorik – CV

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

Første ekstremoplevelse – selvmordet (1987 – 1997)

Sommeren 1987 væltede der et regulært helvede ind i mit liv. I første omgang havde jeg ingen grund til at være alarmeret. Det var en af studiekammeraterne, hvis bror havde taget sit eget liv. Men det havde jo som sådan intet med mig og mit liv at gøre. Og jeg kendte ham jo ikke.

Men i løbet af kort tid, så kørte det ud i noget, der var direkte sindssygt.

Læs mere: » Når andres problemer bliver dit problem

Jeg krattede selvfølgelig rundt for at få noget hjælp og opbakning, til at forholde mig til det her. For det var mere, end jeg var i stand til at klare. Det fik jeg selvfølgelig ikke noget ud af. Det gjorde og gør jeg aldrig. Det var den sædvanlige pestrand af en blanding af: Mennesker der fik “stikordet” til at komme til at vælte deres selvmordtanker i hovedet på mig (som om et problem ikke var nok?), dem der syntes det var et “interessant problem” (at jeg stod midt i det, og at det for mig var virkelighed – så langt var der selvfølgelig ingen, der tænkte), dem der syntes det handlede om at få mig til at “indse”, at jeg bare skulle lære at “forstå tingene godt nok” (så ville jeg selvfølgelig udvikle evnen til at være en gudinde, der kunne genoplive de døde? Og min forståelse fejlede jo ingenting!). Mit første forsøg på at få noget psykologhjælp, der kunne hjælpe mig med at takle det her, glippede også. Det var en nyuddannet, der sad og læste op af grundbog i psykologi for begyndere, og som i stedet for at forsøge at afklare, hvad der var sket, begyndte at rette på det, jeg tænkte. Hende var jeg nødt til at opgive.

Så i en alder af midt 20 var mit liv forvandlet til et regulært personligt helvede, og uanset hvad jeg greb i, så var der ikke hjælp og opbakning at finde.

Det sled på mig. Og det fik selvfølgelig konsekvenser på en række områder. Jeg foretog blandt andet et retningsskifte på min uddannelse, jeg fik helt fast i min oprindelige specialisering indenfor offentlig planlægning. Og det gik også hårdt ud over helbredet. Jeg begyndte at degenerer lige så stille og roligt. Det var der heller ingen, der bemærkede. Så det problem stod jeg også alene med. Det var lidt et kapløb med tinden, for der var et eller andet grundlæggende alvorligt galt.

Jeg fik i december 1989 selv den idé, at nogle af symptomerne kunne være diabetes 1. Jeg ringede og fik en tid hos min læge, og bad om at blive tjekket for diabetes 1. Det var det. Og derfra gik det hurtigt med indlæggelse (14. december 1989) – og afgiftning af en alvorlig diabetisk syreforgiftning. På det tidspunkt var det så alvorligt fremskreden, at det var et spørgsmål om timer eller døgn, inden jeg var gået i coma og var død af forgiftningen.

For mig var det her ikke ok. Omgivelserne reagerede ikke ved at tage noget alvorligt overhovedet.

Jeg genoptog studiet på min oprindelige specialisering indenfor offentlig planlægning, og forsøgte for anden gang at finde en dygtig psykolog, der kunne bakke mig op i at takle, det der var sket.

Denne gang var jeg mere heldig. Jette, hed hun, den psykolog jeg fandt frem til i mit andet forsøg på at få noget professionel hjælp. Hun hjalp mig med at få vendt “verdensbilledet” rigtigt.

Det var hende, der lærte mig at forstå faldgruberne ved at have en høj IQ / bevidsthedsniveau / abstraktionsniveau. Ikke at der var noget i vejen med mig, og min måde at reagere på. Men den forståelse jeg havde for andre og de ting, der skete – kunne jeg bare ikke forvente den anden vej på.

Så jeg lærte som sådan ikke noget nyt af Jette. Hun gjorde mig bare bevidst om, hvordan min måde at opfatte verden på afveg fra andre menneskers, og hvilken betydning det havde for mine relationer til andre. Ellers skulle jeg bare forsætte med at “holde fast i mig selv” – og reagere og gøre som jeg hele tiden havde gjort. Men jeg var også nødt til at lære at afvikle de “uheldige relationer” – for de var ikke sunde for mig. Det havde hun ikke noget facit på. Men hun lærte mig noget om, hvad jeg var nødt til at lære at fokusere på. Ellers måtte jeg tage det i den rækkefølge, det kom. Og så håbe på det held – at jeg over tid, mødte på nogle mennesker, der tog mig og mit liv alvorligt.

Uddybende beskrivelser omkring denne problemstilling kan se på nedenstående link:

» Kultursociologi – Etisk ligestilling & Socialpsykologi (1987 – 2015)

Trosvinkler
Meget af det, der forgik, kom til at handle om tro. Så det var også i den periode, jeg fik et bevidst afklaret forhold til mit eget forhold til tro og spiritualitet.

Min morfar og mormor. Dem var jeg meget tæt knyttet til i barne- og ungdomsårene (Så længe de levede). De var begge meget religiøse. Det har jeg aldrig selv været, ikke i religiøs / dogmatisk forstand. Men jeg lærte at have et forhold til det åndelige / religiøse / spirituelle – og have mennesker tæt på, der var meget religiøse, som en del af livet allerede fra barn af. Og det har da uden tvivl, også givet mig en form for personlig ballast, så jeg ikke selv mister jordforbindelsen – i relation til det religiøse, åndelige og spirituelle – uden at jeg samtidig har brug for at tage personligt afstand fra mennesker, der er meget religiøst dogmatisk troende? Sådan var deres liv (Mine bedsteforældre). Det er altid svært at sætter rationel formel, dato og klokkeslæt på de ting, vi lærer at acceptere som en del af “verdensbilledet” – fra barn af.

» Den tværreligiøse “formel”

» Den etiske grænse mellem det jordiske og den mentale / åndelige (2015)

» TROSVINKLER (1963 – 201*)

Job & Opgaver i perioden
Læs eventuelt mere HER: » Fag & Samfund

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

Et livshelvede – Et dysfunktionelt behandlingsområde (1989 – 2016)
Den seriøse behandlingsmæssige del af det at leve med diabetes 1 er relativ simpel og let at lære. Man skal dog selv finde ud af det og give sig selv den praktiske oplæring. For ellers får du den ikke. Det er ikke noget der foregår i sundhedsvæsnet.

Men du kommer i praksis til at stå uden lægehjælp. For alt det der foregår i sundhedsvæsnet og indenfor det diabetiske behandlingsområde er et stort psykologisk forstyrret eksperiment, hvor diabetikere kommer til at fungere som cementblokke for psykiatrisk forstyrret opførsel. Og ikke andet. Det giver blandt andet det problem, at du ikke kan få lægehjælp i forbindelse med anden sygdom ligesom alle andre mennesker.

Det er først omkring 2010, man så småt, på forsøgsbasis, vil introducere den behandlingsrelevante / naturvidenskabelige behandling på diabetesområdet i det danske sundhedsvæsen.

Jeg gjorde det forsøg, at jeg skrev alt det jeg kunne omkring det, jeg indtil da havde oplevet, og så finde en ny praktiserende læge – og få flyttet alt min behandling til et nyt sted, og dermed få en frisk start. Det lykkedes ikke. Jeg ramlede ind i en forstyrret person, der vrøvlede og talte babysprog og ville i kontakt med min sjæl. Så hun virkede da fuldstændig sindsforstyrret.

Jeg har ikke rigtigt haft kræfter og overskud til flere overlevelsesforsøg, med at skulle lede rundt efter en læge, det kan lade sig gøre at kommunikere med på civiliseret vis. Så siden 2012 har jeg stået uden lægehjælp. Det gør så ikke den store forskel, for det har jeg jo gjort i praksis igennem efterhånden mange år. Forskellen er så bare, at jeg er blevet aflastet fra at skulle fungere som forsøgsdyr for et krater af adfærdsforstyrrede mennesker.

Det er selvfølgelig ikke optimalt at stå uden lægehjælp. Men det er så åbenbart bare vilkårene. Og det kan jeg jo ikke gøre hverken fra eller til overfor.

På nedenstående link kan du læse lidt om, hvordan mennesker med diabetes 1 bliver behandlet, og hvad jeg er blevet udsat for i det danske sundhedsvæsen.

» En læge der taler babysprog og vil i kontakt med min sjæl?

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1

» Dansk diabetesbehandling er ikke centret om grundforståelsen for, hvad sygdommen handler om (2011)

» Fjeren og de syv Høns – En uheldig behandlingsstrategi for insulinkrævende diabetikere (1999)

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

» Livet med diabetes 1 – af Ulla Thorup Nielsen

SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)
…om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder…

Siden omhandler problemstillinger, der ligger til grund for sygdomsopfattelser og dertilhørende behandlinger.

Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt.

Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater.

Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om.

Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

Anden ekstrem oplevelse – En voldelig kollega (1996 – 2001)
I mit andet job som nyuddannet (Hjælpemiddelinstituttet Høje Tåstrup HMI), blev jeg terroriseret til en hospitalsindlæggelse af en voldelig kollega.

Hvordan man som ledelse i ramme alvor kunne få sig selv til at ansætte en kvindelig medarbejder, med den luskede bagtanke at hun skulle bruges til at fungere som cementklods, for personlig afreagering for en voldelig medarbejder, som de selv var bange for? Det var en syg form for menneskelig ondskab.

Jeg kæmpede for mit liv, og gjorde hvad jeg kunne for at holde fast i de arbejdsopgaver, jeg var ansat til at løse. Men det lykkedes ikke for mig.

Det her foregik fuldstændig åbenlyst. Hvorfor der ikke var nogen, der greb ind og satte en stopper for det?

Det smadrede mit liv fuldstændig og helt og aldeles. Det tog cirka fire år at få ryddet i bund i alt, hvad jeg kendte, der havde været en del af mit liv, da det her skete. Der var ingen, der tog mig og mit liv alvorligt og bakkede mig op. Og mennesker, der ikke tager mig og mit liv alvorligt, hører ikke hjemme i mit liv.

Endnu en voldsom periode i mit liv. Som det dog lykkedes mig at få afrundet og vendt ryggen til. Så jeg kunne finde en anden måde at komme videre med mit liv.

I forbindelse med denne oplevelse fik jeg lavet mit livstestamente, hvor jeg har frabedt mig livsforlængende behandling i tilfælde af at jeg mister evnen til at tage stilling til mig selv (Eller det vil sige, når jeg mister kræfterne til at overleve mennesker, der ikke mener, at jeg ejer evnen til at tage stilling til mig selv). Og i mit tilfælde er det relativt nemt. Det er bare at tage insulinen fra mig, så vil jeg på et tidspunkt dø af en diabetisk syreforgiftning. Så en fordel er der da ved at have diabetes 1.

Det er efterhånden længe siden, det skete. Lidt om det, sådan i overskrifter, kan læses i nedenstående link.

» Jeg blev OFFER for en PSYKISK SYG kollega – og der var ingen, der tog mig alvorligt

Job & Opgaver i perioden
Læs eventuelt mere HER: » Fag & Samfund

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

En stabil periode – Det specialpædagogiske arbejdsområde (2002 – 2007)

Fra 2002 til 2007 havde jeg en nogenlunde stabil periode, hvor jeg arbejdede indenfor det specialpædagogiske område.

Arbejdsmiljøet indenfor området var ret hårdt belastet, men det var og er alt det, jeg har haft med at gøre.

På et tidspunkt “væltede” hele området, og der gik hul på en byld med offentlige eksponeringer af skandalesager. Der, hvor jeg på det tidspunkt var ansat, Pensionat Kamager, gik arbejdstilsynet ind. Det var dog først en månedstid efter, at jeg havde sagt op.

Men en for mig nogenlunde stabil periode, hvor jeg fik tjent nogle penge, afdraget min studiegæld – og fik noget stabilitet og orden ind i mit liv.

Det er efterhånden længe side, jeg forlod det specialpædagogiske arbejdsområde. På nedenstående link kan du læse om vilkårene og de centrale problematikker, som jeg oplevede i den periode, jeg var beskæftiget indenfor dette område.

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne (2002 – 2007)

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management (2008)

Job & Opgaver i perioden
Læs eventuelt mere HER: » Fag & Samfund

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

Tredje ekstremoplevelse – Volden i ledighedssystemet (2009 – 2016)
Ledighedssystemet blev så min tredje og sidste ekstremoplevelse. Det kan ikke lade sig gøre at overleve mere på den måde.

I første omgang forsøgte jeg at beskytte mig selv mod at blive personlig skrællet i det system, der jo ikke handler om job og beskæftigelse overhovedet. Ikke det jeg har oplevet. Det er bare mennesker, der har brug for at “normalreparere” dig fra deres egne personlige fordomme overfor dig. Og ikke andet. Og fordomme har der altid været mange af – overfor mig.

» Anden aktør i ledighedssystemet 2009 – 2010

Jeg havde noget opsparing til at stå, dem brugte jeg på at stå uden for systemet og bruge tiden på at læge mig selv op i webdesign, digitale netværk – og ellers blev jeg på det tidspunkt aktiv blogger på nogle af avisernes blogsider – indenfor det tværkulturelle felt – og det sundhedsfaglige felt, der jo er ret bredt.

Jeg brugte også tiden på at lave nogle erhvervsrettede opgaveprofiler, så jeg havde noget at gå videre med i livet.

» Dialog & Opgave (fokus på videndeling, opgaver og konkrete muligheder)

» PRAKSIS-design (værksted for praktisk opgaveløsning, struktur og samarbejde)

» UD-trykkeriet (værksted for sprog og udtryksformer)

For mig var det vigtigt, at jeg havde et opgaverettet fokus, i forhold til job og beskæftigelse. Det var den måde, at jeg, der har en høj IQ / bevidsthedsniveau / abstraktionsniveau, havde lært at beskytte min integritet. De der amatørpsykologiske eksperimenter de dyrker i ledighedsområdet, hvor mennesker skal finde og udleve deres meningsgivende identitet – det var ikke noget for mig.

Men trods det, at jeg var velforberedt – så hjalp det mig ikke.

Det første, der skete i november 2012, da jeg var nødt til at melde mig ledig i systemet igen – var, at jeg blev udsat for en voldelig jobcentermedarbejder.

Og den voldsspiral har så fortsat indtil nu. På et tidspunkt mistede jeg helt grebet i mit eget ståsted og udgangspunkt – og ryger ud i den “varmluftige” overlevelsesbane. Og det har været et kapløb med tiden, at skulle prøve at få noget menneskelig realistisk fodfæste igen.

» Københavns kommunes jobcenter 2012 – 2014

» Forsøgsdyr – Incita Valby 2016

Jeg har måttet køre mig selv fri af systemet den ene gang efter den anden, og stå uden indkomst – for at se om det kunne lade sig gøre at få stoppet voldsprocessen – og få greb i mit eget faglige udgangspunkt.

Samtidig har jeg måttet kæmpe for at rodfæste slagene ved at skrive. Det er blevet ret omfattende. Men tjener så mest som eksempler.

Jeg har også været nødt til at genetablere så meget af min livshistorik som muligt – for at “holde sammen på mig selv”. Det er også blevet meget omfattende.

» Livshistorik – CV

Men det er jo den måde, man bliver nødt til at beskytte sig selv mod at blive smadret til menneskelig invalid, hvis der er nogen, der flænser dig ud i tovene. Ja – jeg kendte jo turen fra tidligere. Men det gjorde det nu ikke nemmere. Og den mirakuløse menneskelige forandring / transformation, som de åbenbart håbede på, ville skabe et nyt og bedre menneske ud af mig – er også udeblevet. Det eneste, der er sket, er, at det har smadret min økonomi helt og aldeles – i flere omgange. Og det har slidt godt og grundigt på mig – rent menneskelig og helbredsmæssigt.

Hele forløbet fra november 2012 og indtil nu er en voldsspiral – og der skal bare sættes en stopper for det. Der er ikke noget positivt at sige til og om det, der er foregået i den periode.

Og det, jeg skal bruge til at køre fri af voldsprocessen – er det grundfaglige – mine opgaveprofiler – og min genetablerede livshistorik – i kraft af et noget omfattende CV. Men det er det, der modsvarer det spin, jeg blev flosset ud i – og så må det være sådan, det er.

Ellers er der ikke noget positivt at sige om denne 4 års periode. Der er aldrig noget positivt at sige om vold eller belastende perioder i livet. Dem er vi bedst tjent foruden.

Opgaver og idéudkast i perioden
Læs eventuelt mere HER: » Fag & Samfund

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

Komplekse udredninger
En af de fordele, der kan være ved at have en høj IQ / bevidsthedsniveau / abstraktionsniveau, er, at man kan forholde sig til en høj grad af kompleksitet – og dermed er i stand til at lave nogle udredninger, der giver en noget mere nuanceret og bredspektret beskrivelse af de problemstillinger, der gør sig gældende indenfor et felt.

» Komplekse udredninger

Kompleks udredning: Eksempel 1: UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællesprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens lagerstyring

» UDVIKLINSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring.

I hvilken udstrækning, der ud over selve den overordnede udredning, er noget mere konkret opgavemæssigt at gå videre med for mig?

Det vil kræve noget afgræsning på et mere konkret plan i relation til nogle af de eksisterende aktører indenfor feltet.

Kompleks udredning: Eksempel 2: Implementering af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion

» Implementering af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

I hvilken udstrækning, der ud over selve den overordnede udredning, er noget mere konkret opgavemæssigt at gå videre med for mig?

Det vil kræve noget afgræsning på et mere konkret plan i relation til nogle af de eksisterende aktører indenfor feltet.

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Livshistorik / CV, normafvigende personligheder og erhvervsrettede opgaveprofiler

Det er en meget god idé, hvis man over tid vælger en uddannelse og aktiviteter – og supplerer med kurser og praktiske færdigheder, der passer til den medfødte personlighed. Sådan som jeg blandt andet har gjort (I parentes skal det bemærkes, at jeg selv har sparet sammen og betalt de fleste af mine kurser og efteruddannelse.)

Det gælder specielt os, der kulturelt set har normafvigende personligheder. For mit vedkommende en høj IQ / bevidsthedsniveau / abstraktionsniveau. Det er ikke kulturelt normalt i et samfund som det danske, at kvinder som mig har den form for bevidsthed som en del af den medfødte personlighed.

Det at vælge uddannelse, aktiviteter – kurser og efteruddannelse der passer til / støtter op om den medfødte personlighed, kan være en god måde at stabiliserer og beskytte integriteten – i en til tider omskiftelig og fragmenteret verden. På den måde får man en metodisk struktureret måde at afgrænse, bearbejde og strukturere de forskellige indtryk. Specielt dem man får i ustabile sammenhænge, der ellers vil invalidere integriteten.

Erhvervsrettede opgaveprofiler
Jeg har lavet nogle erhvervsrettede opgaveprofiler, med udgangspunkt i nogle af mine fagligt metodiske grundkompetencer, der for mig giver en god afgrænset sammenhæng mellem faglige metoder og erfaring.

» Dialog & Opgave (fokus på videndeling, opgaver og konkrete muligheder)

» PRAKSIS-design (værksted for praktisk opgaveløsning, struktur og samarbejde)

» UD-trykkeriet (værksted for sprog og udtryksformer)

Nu er det et stykke tid siden, jeg har haft mulighed for at arbejde med de udkast, så der skal muligvis redigeres noget i det.

Livshistorik / CV

» Livshistorik – CV

Kaospilotens ABC (1991 – 201*)
“A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker “finder” – det er noget mennesker “finder på”

B. Brug din sunde fornuft – og stol på din medmenneskelige dømmekraft!

C. Fokuser på alt det – der er “midt mellem mennesker”

Læs mere: » Kaospilotens ABC (1991 – 201*)

Hvad er menneskelig realisme?
“Hvad er kaos, etik og orden?

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau, så min oplevelsesverden er ikke helt gennemsnitlig. I praksis betyder det, at jeg har let ved at sætte mig ind i ny viden og danne overblik over opgavefeltet i en sammenhæng. Det betyder også, at min oplevelse af de ting, der sker, ret tit og ofte er langt mere komplekse og nuancerede, end menneskers er flest.

I dette hæfte kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i relation til omgivelserne.”

Læs mere: » Hvad er menneskelig realisme?

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
“Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.”

Læs mere: » Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)
“Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen Habermas.

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit afgangsspeciale: » Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik, Aalborg Universitet, 1991. I dette hæfte kan du se en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de tre forskellige sfærer – suppleret med link til konkrete eksempler.”

Læs mere: » Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

Tro, spiritualitet og helse
Jeg er meget stærkt troende. Ikke i traditionel religiøs forstand. Men i “menneskelig forstand”. En livslære fra mine unge dage – da jeg fik nogle ret voldsomme oplevelser personligt tæt på.

Tro kan ikke flytte Bjerge. Men den kan beskytte autonomien og integriteten overfor ustabile og virkelighedsforstyrrede mennesker og sammenhænge.

Det var en dygtig psykolog (Jette, Studenterrådgivningen i Aalborg, 1991) – der lærte mig hvordan, jeg skulle “vende verdensbilledet” – for at få den “rette balance” – for at beskytte mig selv – og min integritet / autonomi.

Autonome personligheder har den bedste helbredstilstand. Det er det, der kaldes helhed og balance :)

Læs mere » Tro, spiritualitet og helse

SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)
…om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder…

Siden omhandler problemstillinger, der ligger til grund for sygdomsopfattelser og dertilhørende behandlinger.

Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt.

Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater.

Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om.

Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.

(Sundhedsprofiler bygger videre på nogle af indlæggene fra en blog, der startede på Kristeligt Dagblads blogside: eftertanke.dk, der blev nedlagt januar 2013. Der kan forekomme en del døde link i de overførte indlæg fra den oprindelige blog.)

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

Specielle retningslinjer for asylansøgere der ønsker at konvertere, inden deres asylsag er færdigbehandlet?

lørdag, juni 18th, 2016

Specielle retningslinjer for asylansøgere der ønsker at konvertere, mens deres asylsag ikke er færdigbehandlet?

Der er og har været en del diskussion om asylsøgere, der konvertere til kristendom, medens deres sag endnu ikke er færdigbehandlet.

En del af kritikken har gået på, at der skulle være præster i den danske folkekirke, der bevidst forsøger at udnytte flygtningenes sårbare situation, til at presse dem til at konvertere.

Det er umiddelbart ikke min vurdering, at man i folkekirken skulle ønske at optage og døbe mennesker, der udelukkende ønsker at blive døbt og konvertere til kristendom for at fremme deres asylsag. Tværtimod. I 2004 forsøgte man netop at imødegå dette, ved at lave en generel vejledning (Se vejledning: HER) til præsterne i den danske folkekirke om at være særligt opmærksomme på netop denne problemstilling.

Det er min opfattelse, hvilket også er i tråd med de humanitære menneskerettigheder, at mennesker selvfølgelig har deres frie ret til at vælge det religiøse tilhørsforhold, som den enkelte finder personligt passende for den enkelte. Og hermed har den enkelte selvfølgelig og sin personlige frihed til at konvertere til en anden religion, hvis der er et personligt ønske om det. Men der ligger selvfølgelig også det forbehold, at mennesker ikke bør føle sig pressede til at konvertere i et forsøg på at blive accepteret og derved opnå nogle sociale fordele.

Nu kan det altid være svært at vurdere hvilke bevæggrunde mennesker kan have for at konvertere til en anden religion. Når det gælder muslimer, der ønsker at konvertere til kristendom, kan det både bunde i et reelt trosmæssigt ønske – og det kan også bunde i en illusion om, at det fremmer deres asylsag.

Der er nogle muslimer, der i deres personlige trosforhold tillægger Jesus figuren stor betydning som en form for mytisk healer. Det er blandt andet meget udbred hos nogle muslimer i Iran. De muslimer, der i deres personlige trosforhold tillægger dette stor betydning, kan meget vel have en følelse af trosmæssigt fællesskab med de kristne, der i deres personlige trosmæssige forhold tillægger Jesus figuren en tilsvarende betydning som et symbol på menneskelig adfærd, der fremmer sundhed og healing. Jeg skriver fuldt ud bevidst nogle muslimer og nogle kristne. For det er meget individuelt, og handler primært om den enkeltes personlige trosforhold. Det er ikke alle muslimer, og det er heller ikke alle kristne, der har Jesus figuren som en healende figur, som det centrale for den individuelle personlige tro.

Når det handler om at vurdere asylsøgers bevæggrunde for at konvertere til kristendom, så er der ikke noget til hindrer for, at begge forhold kan forekomme: Både de der konverterer i illusionen om, at det fremmer deres asylsag, og de der konverterer af trosmæssige årsager.

For mig at se, er der kun en konstruktiv måde at takle den problemstilling på, og det er at sikre, at asylsøgere får et reelt billede af, hvilke forhold der har betydning i vurderingen af asylsager. Og det må jo være de mennesker og instanser, der beskæftiger sig med asylpolitik og behandling af asylsager, der har til opgave at sikre, at asylsøgere får den form for information, når de komme til Danmark som asylsøgere? Så at asylsøger allerede ved ankomsten til Danmark bliver informeret om, hvilke forhold der vil blive taget med i vurderingen af asylsagerne (Sprogkrav, krav om arbejdsmarkedstilknytning osv.) – og herunder også en seriøs information om, at en eventuel konvertering til Kristendom ikke er et forhold der påvirker vurderingen, og dermed fremmer mulighederne for at opnå asyl. Så de, der vælger at konvertere til kristendom mens deres asylsag ikke er færdigbehandlet, gør det på et oplyst grundlag.

Menneskesynet universalitet til evaluering af pædagogiske metoder, organisationsformer og andre tankesystemer

fredag, juni 17th, 2016

“Universalitet er på mange måder en diffus størrelse, som det kan være svær at definere direkte. Men ikke desto mindre er den et ganske godt redskab til evaluering af forskellige pædagogiske metoder, organisationsformer og tankesystemers anvendelse på det menneskelige plan. Hvor man med udgangspunkt i det menneskelig universelle ganske enkelt kan stille det spørgsmål: Er det i bund og grund ikke menneskelig naturstridigt?

Herunder et par eksempler til illustration.”

  • Politisk besluttede sundhedsfaglige diagnoser
  • Pædagogiske metoder
  • Tankesystemer

“Menneskelig universalitet som grundlag for evalueringer…

Som ovenstående eksempler beskriver, så kan man et langt stykke hen ad vejen fortage mange fornuftige evalueringer og vurderinger af, i hvilken udstrækning noget er menneskelig realistisk eller ej, ene og alene med udgangspunkt i det menneskelig universelle…

Og alt det, der kræver, at andre mennesker skal være i besiddelse af overnaturlige evner, være uden individuel fysisk stoflig substans, være uden selvstændig objektiv evne til at vurdere og opfatte omgivelserne – og hvad man ellers møder på – ja det gør man nok klogt i at forholde sig meget kritisk overfor…”

Læs mere:

» Menneskesynets universalitet som grundlag for evaluering af pædagogiske metoder, organisationsformer og andre tankesystemers anvendelse (2012)

Mit forskningsspeciale

søndag, november 16th, 2014

DE MÅSKE EGNEDE
Mit forskningsspeciale handler om de menneskelige omkostninger, som personlige fordomme skaber for mennesker, der bliver gjort til genstand for minoritetsdannelse og social stigmatisering.

Et speciale som jeg har været nødt til at investere alle mine private og personlige ressourcer i, hvis ikke jeg vil slås ihjel. Bogstavelig talt.

Det specialpædagogiske område er mit officielle faglige casestudie – mens jeg i casestudierne indenfor ledighedsområdet, sundhedsvæsnet og det diabetiske behandlingsområde har officiel status som forsøgsdyr.

Så jeg har studeret problemstillingen fra begge sider.

» Kultur, trivsel og organisationsudvikling 1983 – 2014

» Paradigmeskift på tværs af kulturen

» Koordinerings- og samarbejdskoncepter på tværs af kulturen

» Undervisning og læring på tværs af kulturen

» 3-dimensionel helhed (1991 – 2014): Om forholdet mellem den fysiske, sociale og åndelige dimension

» Trosvinkler (196* – 2014): Om trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet

» Sundhedsprofiler (1989 – 2014): Om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder

» Personlig chikane og psykisk vold i ledighedssystemet 2009 – 2014

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007

» Overgrebene mod mennesker med diabetes 1 1989 – 2014

» Indgroet

» Her går det godt, send flere penge, af Anne Knudsen

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Mental, religiøs, åndelig og spirituel frihed skaber effektive mennesker

søndag, juni 8th, 2014

Der er god virksomhedsøkonomi i at satse på mental, religiøs, åndelig og spirituel frihed til de ansatte.

Det kunne det danske samfund tjene mange penge på – at tage ved lære af :)

» Religionsfrihed bidrager til positiv økonomisk udvikling, af Mogens S. Mogensen

» Læringsrum og arbejdsvilkår

» Refleksion-i-handling

» Arbejdspolitisk nyorientering

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner

» Dig og mig – og vi to – hvem er klogest på hvad og hvem?

» Hvem er VIGTIGST i verden?

» Den “slags” mennesker – i “skæve” miljøer

» Den universelle kerneværdi, der definerer det gode

» Den menneskelige “dødsspiral”

» Sundhedsprofil: God regulering af diabetes 2 uden vægttab

» KOMPETENCE CV

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Den menneskelige ”dødsspiral”

onsdag, juni 4th, 2014

Hele det danske samfund er på vej ned i et “sort hul” – af menneskelig underskudshungrende mennesker, der har brug for at “blive fyldt op med menneskelig energi” – som kronisk sultne gøgeunger. Der er mange, der har brug for meget – og ingen, der har noget menneskeligt overskud at give af. Det er en menneskelig destruktiv “dødsspiral”.

Man må aldrig underkende betydningen af den irrationelle livsdimension – der kan kaldes “kemi”, “magi” – eller måske spiritualitet. (Kært barn har mange navne :) )

Det er i den dimension – at alt liv, levende og bevægeligt har sit “udspring”.

Jo mere man “skræller”, rationaliserer, “formelsætter” og forsøger at kontrollere den menneskelige “kemi”, “magi” – eller spiritualitet – jo mere vil man dræne livsoverskuddet ud af menneskene. Og så har vi “dødsspiralen”. For alt “smitter”. Både positiv (overskud) energi og negativ (underskud) energi.

Og den økonomiske gevinst? Der er ingen økonomisk gevinst. Medmindre mennesker bliver så belastede, at de dør unge. Ellers er der ikke noget sparet ved at smadre mennesker til invalide, så de kan køre rundt i revaliderings- og ledighedscirkusset resten af deres liv. Men det giver selvfølgelig noget livsindhold og beskæftigelse til de bureaukrater, der synes, det er interessant at praktisere primitive og forsøgsdyriske eksperimenter med menneskers liv og helbred?

Troende?

Om jeg er troende?

Ikke i den rationelle, logiske og intellektuelt definerbare form, som mennesker “normalt” kalder tro.

Men jeg har altid haft et godt sammentømret ego – en menneskelig realistisk opfattelse af den menneskelige begrænsning (kaldet sund fornuft) – og en stor accept af det irrationelle livsmoment.

Jeg kan gribe den logiske beskrivelse af det åndelige og spirituelle i “luften” – vende og dreje den – og lægge den til side – for så at tage en anden – og vende og dreje den – og lægge den til side – på et abstraktionsniveau der virker “syret” på mange andre mennesker – uden at det “forstyrrer” – hverken min livsnære menneskelige realisme og “jordforbindelse” – eller mit eget “mentale univers”. For jeg bruger ikke selv de logiske og rationelle “mønstre” og “formler” – (som jeg ellers er ret god til at beskrive :) ) – til noget som helst overhovedet. Kun i kommunikationen i forhold til andre. Jeg har en høj IQ, og så må man aldrig bruge logiske og rationelle “mønstre” og “formler” som “mentale krykker” til at “fastholde virkeligheden”. Kun som kommunikationsredskaber :)

Så troende? Nej – nok snarer spirituel :)

Vil jeg tro? :)

» Det åndelige og spirituelle formsprog

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi

» Mentale transformationskoncepter, social etik og personlige grænser

» Den universelle kerneværdi, der definerer det gode

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner

» KOMPETENCE CV

YouTube-forhåndsvisningsbillede

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Årsagsanalyser, entydighed og forebyggelse…

tirsdag, september 17th, 2013

Når vi forsøger at årsagsanalysere baggrunden for forskellige problemstillingers opståen, kan vi let ramme panden mod en mur. For det er sjældent entydigt. Der er ret tit og ofte tale om et sammenfald af forskellige årsager. Og hvilken en af dem er udslagsgivende?

Ser vi på eksemplet massemorderen Breivik fra Norge, så blev han jo endevendt for årsagsforklaringer. Hvorfor blev han for eksempel ikke professor i matematik i stedet for massemorder? Det var der ikke noget entydigt svar på. Det han havde oplevet, var der også andre, der havde oplevet, uden at de blev til massemordere af den grund.

Unge indiske mænd, der begår gruppevoldtægter, fordi de keder sig? Er årsagen deres religiøse tilhørsforhold, det indiske syn på kvinder, vestlig inspireret objektgørelse af kvinder, eller mangler de job, uddannelse eller andre former for konstruktive udfordringer? Og hvad er de forebyggende muligheder?

Det tætteste, vi kommer årsagsforklaringer, er nok, at nogle konstellationer af påvirkninger, gør nogle mennesker påvirkelige for at ryge af sporet og begå forskellige former for overgreb mod andre mennesker. Og det, vi kan fokusere på, er hvem, der er i risikogruppe. Uden samtidig at stigmatisere bestemte grupper, ved at generalisere årsagsforklaringerne som noget, der er personligt knyttet til alle der indgår i bestemte grupperinger. Risikoen er knyttet til sammenfaldet af en række forskellige påvirkninger, i kombination med mulighederne for at vælge konstruktive udveje, herunder spiller stigmatisering og gruppepres også en stor rolle. Det er ikke alle, der er lige stærke.

» Hvordan opstår “det onde”…

» Samfundspolitisk styring og regulering…