Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Archive for the ‘Borger’ Category

Anvendelse af personfølsomme oplysninger, digital personlig profilering, sundhedsprofiler og videnskabsetik

søndag, maj 6th, 2018

Nogen former for registersammenkøringer og anvendelse af personfølsomme oplysninger kan meget let få karakter af manipulation, hvis ikke anvendelsen sker i overensstemmelse med de grundlæggende retningslinier for videnskabsetik (Naturvidenskab, pseudovidenskab og pseudovidenskabelige effektmålinger (Statistik)).

Mange former for informationer er tids- og sted afhængige – og vil, hvis de bliver brugt på et andet tidspunkt i en eller anden sammenhæng – blive enten intetsigende, misvisende eller “varmluftige” (Overfladiske og stereotype).

» Sundhedsprofiler – Videnskabsetik og behandlingstilbud (April 2015)

» Det er blevet tid til en alvorlig demokratisk samtale (Maj 2018)

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi (April 2010)

» Stanton: Folkedrab som stadier

UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring

“Når man taler om tværfaglig koordinering, så forgår det ofte på en rationel og strukturel måde i for af ansvars- og opgavefordeling. Men det er ikke den form for koordinering, der er behov for indenfor det brede felt for psykisk overbelastning og ustabilitet. Det, der er behov for, er en grundfaglig koordinering, så at man indenfor for alle områder forholder sig til problemstillingerne ud fra det samme grundlæggende faglige paradigme.”

» UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring (Juni 2016)

Generelle problemstillinger i den offentlige systemverden / ydre vilkår

Borgerne er jo bare gidsler i alt det komplekse rod. Og det er mere eller mindre håbløst at trænge igennem overfor det.

Men de ansatte må da kende de administrative problemer, der eksisterer internt på deres arbejdspladser?

» Kontroversielt forslag om sundhedsdata: Staten vil give dine data til mediko-giganter (Januar 2018)

» Regering vil lave dataprofiler om dig uden din viden (Maj 2018)

» Danske partier mørklægger brug af Facebook-data til vælger-påvirkning (Marts 2018)

» OVERBLIK: Forstå sagen om Facebooks løsslupne data (Maj 2018)

» Omstridt analyseselskab lukker ned efter Facebook-sag (Maj 2018)

» Kommunal topdirektør underskrev aftale om ulovlige lægetjek på jobcenter (Januar 2018)

» DR-ansat nægtet adgang på jobcenter: “Mur af manglede åbenhed” (Februar 2018)

» Anna Mee fik lavet arbejde for halv million af Øens Murerfirma (Maj 2018)

» Hospitalsansatte giver Sundhedsplatformen dumpekarakter (April 2018)

» Nødberedskab: Minister opfordrer sygehusledelser til at ansætte (April 2018)

» Markant profil i hårdt angreb på sit tidligere parti: De ‘snyder og bedrager’ (April 2018)

» Blogger: Det skete under nazismen, og noget lignende sker igen (April 2018)

» Det er blevet tid til en alvorlig demokratisk samtale (Maj 2018)

» Sundhedsprofiler – Videnskabsetik og behandlingstilbud (April 2015)

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi (April 2010)

» Stanton: Folkedrab som stadier

Grov vold og mord som behandling af mennesker med diabetes 1 – i perioden 1989 – 2018

Hvad der ligger til grund for, at man indenfor den massegrav, der officielt kaldes det diabetisk behandlingsområde opfatter praktisk simple ting, som at lære at måle blodsukre og tælle kulhydrater i kosten, som en videnskabelig kompleksitet, der kræver nogle forudsætninger på niveau med en professor. Det ved jeg ikke. Blandt normalt civiliserede mennesker, der er nogenlunde “raske” i den øverste etage, bliver matematik på 1 – 2 klasses niveau og viden om kulhydratindholdet i kosten ikke opfattet som noget, der kommer i nærheden af noget, der ligefrem kan kaldes videnskabelig kompliceret. Men i Danmark bliver det brugt som undskyldning for at lemlæste og myrde mennesker med diabetes 1.

» Grov vold og mord som “behandling” af mennesker med diabetes 1 – i perioden 1989 – 2018 (Maj 2018)

Grov vold og mord som ”behandling” af mennesker med diabetes 1 – i perioden 1989 – 2018

lørdag, maj 5th, 2018

Denne administrative fejl (Integrationsydelsen) opstod i august 2016. Og det var altså ikke mig, der lavede den fejl.

Men i den mellemliggende periode, røg der så en masse andet skidt på banen. Blandt andet et mordforsøg.

Og så er der de generelle problemer med sundhedsplatformen. Det kommer så oveni – som endnu et problem. Men igen – igen – et administrativt problem.

Jeg er jo bare gidsel i alt det rod. Og det er mere eller mindre håbløst at trænge igennem overfor det.

Men de ansatte må da kende de administrative problemer, der eksisterer internt på deres arbejdspladser?

(Facebook 4. maj 2017)

Miraklernes tid er åbenbart ikke forbi :)

Lige pludselig er der kommet skred i noget. Og jeg har modtaget en meddelse fra Københavns Kommune om, at det var en fejl, at jeg kom på integrationsydelse, og at de er gået i gang med at rette fejlen, så jeg inden 4 uger vil modtage en økonomisk efterregulering. Og dette med en bekræftelse af at de har modtaget den nødvendige dokumentation for mit ophold i Danmark i de perioder, hvor jeg har stået uden indkomst. Så fik det mareridt da gudskelov ende.

(Facebook 1. maj 2018)

Som sagt, så har jeg siden mordforsøget i 2017 været meget, meget helbredsmæssig overbelastet, træt og afkræftet.

Og jeg har været nødt til at lukke helt af for alt. Og koncentrere mig om at lave en sammenhængende opfølgning på det der er sket. Og det gør jeg så her på Facebook – fuldt offentlig tilgængelig for alt og alle.

Og så har jeg været nødt til at droppe resten.

Jeg foretrækker selvfølgelig til enhver tid, at man kan tage nogenlunde civiliserede samtaler på det personlige plan, om de genopretninger og fejl der er – sådan undervejs. Men det kan så ikke lade sig gøre. For de gider ikke tage og mit liv alvorligt.

Så jeg står igen, igen uden indkomst. Og det ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op overfor det.

Jeg ved ikke hvor mange andre mennesker, der synes det ville være en fed fest, at blive udsat for det samme syge lort – som jeg har været udsat for.

Når jeg meget, meget ærligt skriger ud over verden, at jeg er voldsoffer – og jeg har brug, at der er nogen, der griber ind og sætter en stopper for det helvede – så har jeg jo sagt, hvad det er jeg har brug for!

Så nu ved jeg ikke, hvad der sker.

Listen over alt det, der ikke fungerer i mit konkrete fysiske praktisk liv er total. Der er intet, der fungerer og jeg er simpelthen så smadret og træt.

Jeg synes, det er sagt så direkte og konkret, som det nu kan lade sig gøre.

Jeg er ikke det samme menneske, som jeg var engang. Det er jeg ikke mere. Nu er jeg et knækket menneske. Et smadret menneske.

Og jeg skal have fred til at komme ovenpå – så godt som det nu kan lade sig gøre. Ellers så dør jeg. Hvor svært kan det være at forstå det?

Det her er ikke et filosofisk projekt. Det er et menneskeliv. Et fysisk konkret menneskeliv.

Og jeg kan jo ikke blive ved med at tvære stolper op og ned – til bevisførelse for min normalmenneskelige evne til at “sortere” i verden! Min evne til at læse. Og det jeg læser – ikke er mit indre jeg. Bevisførelse for at jeg altså ikke er en potentiel morder. Så jeg går altså ikke amok økse. Så man behøver altså ikke være bange for mig.

Det er en ond verden vi lever. Den er modbydelig. Grusom. Syg. Beskidt og bundrådden.

….

(Facebook 30. april 2018)

Som sagt igen, igen.

Så brugte jeg en selvbetalt pause i (2010 – 2012) – på – blandt andet at få hanket op i det jeg havde af kurser, uddannelse, og baggrundserfaring – og få det samlet sammen i nogle lidt mere erhvervs- og jobrettede opgaveprofiler. Så der var noget at gå videre med.

Det er jo noget af det man eventuelt selv kan gøre, hvis man har lidt opsparing.

Men trods det, at jeg så gjorde, for at give mit live en chance – og få samlet op på det, der lå baggrund – og var godt rustet til at have noget at gå videre med. Så blev jeg simpelthen frontalangrebet af en psykopatisk forstyrret jobcentermedarbejder (Hanne november 2012), da jeg var nødt til at melde mig ledig igen.

Der er ingen, der skal belære mig om. hvad det vil sige at tage ansvar for sig selv og sit eget liv – hvis man vil overleve verden.

Det ved jeg alt om.

Livet og verden har aldrig behandlet mig udpræget godt og pænt.

Og jeg forventer mig heller ikke det helt store fra andre mennesker og resten af verden. Det er mange år siden, at jeg mistede illusionerne om et fantastisk godt samfund, der er til for at hjælpe mennesker, hvis der skulle opstå et periodisk problem.

Men som sagt, så gjorde jeg det, jeg kunne, for at give mit eget liv en chance og fastholde noget fornuft og seriøsitet i mit arbejdsliv – og undgå at blive smadret til døde i ledighedssystemet.

Men det behagede så ikke de ansatte i den verden? Hvorfor? Ja – det har jeg faktisk aldrig fået nogen seriøs begrundelse for. Det passede bare ikke i deres “formler”, afkrydsningsskemaer, meninger og filosofier om verden og andre mennesker? Det er da ikke nogen undskyldning for at slå mennesker ihjel?

De klynker, jamrer og beklager dem over at de mangler ressourcer i det system? Nå?

Desto mere kan man da undre sig over, hvorfor helvede de så ikke lader mennesker, der har fuldt ud tilstrækkeligt med kurser, uddannelse og baggrundserfaring passe deres / vores jobsøgning i fred?

Men som sagt, så lavede jeg den nødvendig opfølgning i forhold til det, der lå baggrund i perioden 2010 – 2012.

Og i perioden november 2012 og indtil nu – har jeg så været udsat for et regulært voldshelvede – og et planlagt mordforsøg.

Og det kommer så til at koste mig livet.

Opgave profiler (2010 – 2012)

Hvad der lægger til grund for, at højborgen af danske intelligens af primitive voldspsykopater i jobcentrene opfatter det som en psykiatrisk gåde, at hvis man (som jeg gjorde i perioden 2010 – 2012) – går ind og laver en grundlæggende opfølgning på alt det, der ligger bagud – og omsætter det til nogle lidt mere fleksible fagligt erhvervsrettede opgaveprofiler, så kan det kun lade sig gøre på en måde for det enkelte menneske. Det ved jeg ikke. For hvert enkelt menneske har da kun en baggrundshistorik. Så det burde da være banal logik – for et hvilket som helst normalt civiliseret menneske – der er nogenlunde “rask” i den øverste etage? Alt andet vil da kræve noget overnaturligt.

» Dialog & Opgave

» Praksis-design

» UD-trykkeriet

Generelle problemstillinger i den offentlige systemverden / ydre vilkår

Jeg er jo bare gidsel i alt det rod. Og det er mere eller mindre håbløst at trænge igennem overfor det.

Men de ansatte må da kende de administrative problemer, der eksisterer internt på deres arbejdspladser?

» Kontroversielt forslag om sundhedsdata: Staten vil give dine data til mediko-giganter (Januar 2018)

» Regering vil lave dataprofiler om dig uden din viden (Maj 2018)

» Danske partier mørklægger brug af Facebook-data til vælger-påvirkning (Marts 2018)

» OVERBLIK: Forstå sagen om Facebooks løsslupne data (Maj 2018)

» Omstridt analyseselskab lukker ned efter Facebook-sag (Maj 2018)

» Kommunal topdirektør underskrev aftale om ulovlige lægetjek på jobcenter (Januar 2018)

» DR-ansat nægtet adgang på jobcenter: “Mur af manglede åbenhed” (Februar 2018)

» Anna Mee fik lavet arbejde for halv million af Øens Murerfirma (Maj 2018)

» Hospitalsansatte giver Sundhedsplatformen dumpekarakter (April 2018)

» Nødberedskab: Minister opfordrer sygehusledelser til at ansætte (April 2018)

» Markant profil i hårdt angreb på sit tidligere parti: De ‘snyder og bedrager’ (April 2018)

» Blogger: Det skete under nazismen, og noget lignende sker igen (April 2018)

» Det er blevet tid til en alvorlig demokratisk samtale (Maj 2018)

» Sundhedsprofiler – Videnskabsetik og behandlingstilbud (April 2015)

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi (April 2010)

» Stanton: Folkedrab som stadier

Grov vold og mord som behandling af mennesker med diabetes 1 – i perioden 1989 – 2018

Hvad der ligger til grund for, at man indenfor den massegrav, der officielt kaldes det diabetisk behandlingsområde opfatter praktisk simple ting, som at lære at måle blodsukre og tælle kulhydrater i kosten, som en videnskabelig kompleksitet, der kræver nogle forudsætninger på niveau med en professor. Det ved jeg ikke. Blandt normalt civiliserede mennesker, der er nogenlunde “raske” i den øverste etage, bliver matematik på 1 – 2 klasses niveau og viden om kulhydratindholdet i kosten ikke opfattet som noget, der kommer i nærheden af noget, der ligefrem kan kaldes videnskabelig kompliceret. Men i Danmark bliver det brugt som undskyldning for at lemlæste og myrde mennesker med diabetes 1.

» Ny formand for diabetesforeningen (Marts 2011)

» Diabetesforeningen? (Oktober 2011)

» Jeg blev OFFER – for en PSYKISK SYG kollega – og der var ingen, der tog mig alvorligt… (Juli 2012)

» På Færøerne ville jeg være en “menneskelig normal” diabetiker… (September 2012)

» Seksuelle ydelser som “betaling” for bevilling af teststrimler frem til 2000… (April 2015)

» Kollektiv stigmatisering af mennesker med diabetes 1 på baggrund af behandlerskabte fordomme (April 2015)

» Svendborgsag får regeringen til at ændre loven (April 2018)

» Et forsøgsdyr og voldsoffers liv og død!!! (Marts 2018)

Mere baggrundsviden og dokumentation:

» Opgaver, skemaer og projekter

Hjemmeside: » Livet med diabetes 1 – midt mellem stresskultur, praktisk planlægning – og patientrollen

Et naturvidenskabeligt behandlingstilbud i det danske sundhedsvæsen?

lørdag, februar 4th, 2012

» Diabetes 1 – En somatisk sygdom – og en psykisk selvkontrollerende behandlingsstrategi – beskriver det pseudovidenskabelige forsøg, der bliver brugt som behandlingsmetode i det danske sundhedsvæsen.

» En behandlingsrelevant sundhedsstrategi for diabetesområdet – beskriver den naturvidenskabelige sygdomsforståelse og behandlingsform, som man fra behandlerside i det danske sundhedsvæsen sanktionerer overfor patienterne.

Det giver meget store problemer for patienterne, at der bliver praktiseret et pseudovidenskabeligt forsøg som behandlingsmetode, i kombination med en fornægtelse og sanktionering af den naturvidenskabelige sygdomsforståelse og behandling…

Og det er reelt det, der foregår indenfor det diabetiske behandlingsområde…

» Forsøgspraksis

» Patientrettigheder

» Pseudovidenskab

Selvbestemmelsen – Midt mellem det saglige, faglige og personlige…

fredag, januar 21st, 2011

Det er ikke menneskeligt muligt at være 100 % objektiv og neutral. Det kan ikke lade sig gøre. Derfor er selvbestemmelse så vigtig og central – når det gælder beslutninger, der har store konsekvenser for den enkeltes liv.

Vi kan bestræbe os på at være saglige i vurderinger, der gælder andre menneskers liv. Vi kan bestræbe os på at give fagligt relevante informationer, når det gælder andre menneskers liv. Og vi kan bestræbe os på – at være os vores egen subjektivitet bevidst, når det gælder andre menneskers liv.

Men derudover har vores neutralitet og objektivitet en menneskelig begrænsning.

Der er intet menneske, der kan være alvidende – dertil er der for meget viden i verden. Også faglig viden. Og faglig viden er altid under udvikling – og genstand for evaluering og kritik. Faglig viden er langt fra en konstant størrelse – hvilket faglige eksperter også ofte bruger meget energi på at strides om – og dermed sikrer faglighedernes løbende udvikling.

Vores saglighed er begrænset af vores viden. Det vil kræve alvidenhed og en superstrategisk evne til at filtrerer forskellige faktorers indflydelser og påvirkninger – hvis mennesker skal være 100 % saglige og neutrale.

Vi er personlige i vores sortering af viden – i vores tolkning af viden – og i vores anvendelse af viden. Og det vil vi altid være.

Saglige og faglige vurderinger – er netop ”kun” vurderinger og skøn. Mange gange meget fornuftige – og relevante. Men ikke en skudsikker facitliste, der kan sige sig fri for en vis grad af personlige holdninger og vurderinger.

Informeret samtykke og selvbestemmelse er en grundsten i patienters retssikkerhed – som ikke kan gradbøjes. En grundsten som sikrer, at det personlige element, der altid vil være ved vurderinger, der handler om liv, helbred, behandlingsmuligheder, risikofaktorer og konsekvenser – at det personlige element er patientens eget…

Hvis skulle det ellers være?

Læs eventuelt:

Indlægget: Fag, professioner – og professionalisme… på siden Kultur – og livsvinkler…

Mere om: Viden og læring – på siden: Pædagogisk teori og praksis

Systemverden…

onsdag, november 10th, 2010

Systemverden består af de livsområder, hvor det formelle liv og den materielle reproduktion foregår.

Det er de økonomiske systemer og arbejdspladser. Og de offentlige systemer: Uddannelsesinstitutioner, dagplejen og lægen.

Systemverden bliver en større og større del af hverdagslivet – og det betyder mere og mere for den enkeltes liv, at være i godt samspil med de normer og krav, der defineres af systemverden.

Behovet for normtilpasning – er knyttet til vores identitet som samfundsborger – og frygten for at blive marginaliseret. Foucault har beskrevet de tilpasningsmekanismer, der kommer til udtryk ved disciplinering og selvdisciplinering.

Vores samtidskultur bærer stort præg af disse disciplinerende tilpasningsmekanismer, der går i spænd med selvrealisering.

I systemverden er vi er alle vores egen lykkes smed – det handler bare om at effektivisere os selv – og udvikle os selv – til bedre og mere effektive mennesker – og gode samfundsborgere.

Livsverden…

onsdag, november 10th, 2010

Livsverden består af de livsområder, hvor det uformelle liv foregår. Det er vores private liv – og private relationer til andre. Jeg ser livsverden som den “frie” del af verden. Den del af verden der er rigest på menneskelige nuancer, kreativitet, kunst, og upoleret liv… De frivillige organisationer og netværker spiller en stor rolle til bevarelse af livsverden og civilsamfundet – og fremstår mange gange som et alternativ til systemverdens rolle.

Men livsverden og civilsamfundet er heller ikke en homogen verden. Her mødes forskellige livsværdier og kulturforskelle i hverdagens “kampe” for at leve side om side – og sammen. Livsformsteorien er en måde at prøve at forstå de basale værdiforskelle i indstillingen til frihed, arbejde og netværker – der kan danne grundlag for mange nabostridigheder og lokale ghettodannelser. Sådan som vores samfund er skruet sammen, er det svært at trække en skarp grænse mellem system- og livsverden. Flere og flere livsområder kommer i berøring med systemverden, efterhånden som de traditionelle netværks- og familiemønstre ændrer sig. Pasning af børn, ældre og syge – er i højere og højere grad blevet en systemopgave. Den problemstilling har Habermas beskæftiget sig med. Han beskriver i sit arbejde de uheldige konsekvenser, der kan være af det, han kalder en kolonialisering af livsverden.

Et totalitært system skaber problemer for livskvaliteten…

søndag, oktober 17th, 2010

Den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas giver med sin beskrivelse af problemstillingerne ved systemverdens kolonialisering af livsverden – et meget godt billede af de trivselsproblemer, der præger vores samfund.

Habermas: Kolonialisering af livsverden

habermas-teori0001

Figur. 1.1.: Det moderne samfunds to-deling.

Den materielle og den symbolske reproduktions områder kaldes hhv. systemverden og livsverden.

Når systemverden overtager flere og flere af livsverdens funktioner – opstår der en kolonialisering af livsverden.

habermas-teori0002

Figur 1.2.: Kolonialisering af livsverden.

Ifølge Habermas forstyrres den symbolske reproduktion ved denne kolonialisering, og krisetendenser af kulturel-, social- og psykologisk karakter, opstår.

Kort fortalt går Habermas’ kritik af velfærdsstaten på, at man ensidigt har benyttet de udviklingsmuligheder, der ligger i de moderne kulturformer, til at fremme en teknologisk udvikling.

Teoretisk opererer han med en tredimensionel verdensopfattelse, som udover den ydre verden (kontrollen over naturen) består af en social verden og en indre verden. Den sociale verdens sfære er moral/etik, og menneskets indre verden er æstetik.

Disse to andre dimensioner ville i en udvikling lig den ydre verdens, indebære en moralsk/etisk udvikling som “erstatning” for religionernes forfald, samt en terapeutisk kritik til udvikling af forståelsen af individet. En manglende udvikling af den sociale sfære og menneskets indre sfære, kan i følge Habermas resultere i at:

“Herved nærmer man sig en “endimensional” tilværelse, mens der var mulighed for et nuanceret liv i alle tre dimensioner. Denne tendens kan ses som en tiltagende kolonialisering af dagligdagen fra både markedsøkonomiens og velfærdsstatens side. Stadig flere livsområder søges organiseret efter økonomiske kriterier og underlagt bureaukratisk regulering. Men herved anvender man styringsinstrumenter som penge og politisk magt til at løse opgaver, som ikke kan løses krisefrit ved sådanne midler. Både penge og magt er skabt til at løse problemer i den materielle reproduktion, men bliver i stigende grad også anvendt til at påvirke den symbolske reproduktion, hvilket de ikke er velegnede til. Konsekvensen bliver, at samfundsmedlemmerne føler sig tingslig- og fremmedgjorte.”

Som “løsning” på denne problematik, peger Habermas på en øget demokratisering.

“De mod-institutioner, som må opbygges for at begrænse det økonomiske og politiske systems egendynamik, skal kombinere de tre basale momenter i den menneskelige eksistens, og det må politisk ske ved stadige forsøg på at udvide demokratiet og ikke ved totalitære forsøg på at frelse menneskeheden.”

Kilde: Thomas Gregersen i Grus nr. 16, 1985.

(Afsnit fra mit eksamensprojekt: “Ældreplanlægning i Aalborg Kommune – om menneskesyn og boligpolitik” – Aalborg Universitet 1991)

| Jürgen Habermas |

Den der lever skjult – lever godt…

fredag, oktober 15th, 2010

Med udviklingen indenfor digital kommunikation, netværker og registrering – er der kommet nogle fantastisk gode demokratiske muligheder for videndeling, meningsudveksling og netværksdannelse på kryds og tværs af formelle strukturer. Men der er også kommet nogle dilemmaer mellem den private sfæres behov for anonymitet og brugen af den offentlige sfæres eksponering.

Hvor anonym og privat er brugen af digital kommunikation? I princippet er alt hvad, der lægges ud på digitale netværker offentligt tilgængelige. Ikke for alle – men intet er så sikkert, at det ikke kan hakkes af nogen – hvis det er interessant nok. På vores egne hjemmesider og blogs – kan vi selv vælge grænsen mellem det private og det offentlige – ved at tænke os om.

De sociale digitale netværker har vist sig at være en verden af frihed med slagside. Det giver godt råderum for blandt andet pædofile, at kunne blande sig på chatsider for børn. Der er også eksempler på mobning og chikane på Facebook og YouTube – hvor eksponeringen er stor.

Offentlige systemers registreringer – kan bruges til meget – både positivt og negativt. For noget tid siden var der debat om, hvorvidt der skulle laves en central registrering af mennesker med udviklingshæmning. Registreringer kan både bruges til at stemple og sætte mennesker i bås – men kan også bruges til at opnå viden, der er til fordel for de registrerede.

Vi kan ikke helt fremtidssikre os mod negativ anvendelse af offentlige registreringer. Datatilsynet fører løbende kontrol med datasikkerheden og anvendelse af registrerede persondata. Men der sker fejl, ”smuttere” og misbrug – så oplysninger, der er beskyttede, bliver offentlig tilgængelige. En politisk beslutning, kan også ændre på anvendelsesmulighederne af persondata.

Overskriften på anvendelsen af det fagre nye kommunikationssamfund bliver let – pas på – alt kan bruges imod dig. Men det er der ikke noget nyt i. Det har det altid kunnet. Det nye består i de eksponeringsmuligheder, der er ved det digitale kommunikationssamfund. En lille ”dumhed” kan hurtigt blive stor – fordi den bliver spredt hurtigt og bredt – og sætter sig spor i den digitale verden, og kan spores tilbage til afsenderen.

Vores grænser mellem det private og det offentlige bliver kraftig udfordret med det digitale kommunikationssamfunds muligheder og faldgruber. Meget er uden for rækkevidden af vores muligheder for kontrol. Men vi kan lære at tænke os om…