Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Archive for the ‘Borger’ Category

Et naturvidenskabeligt behandlingstilbud i det danske sundhedsvæsen?

lørdag, februar 4th, 2012

» Diabetes 1 – En somatisk sygdom – og en psykisk selvkontrollerende behandlingsstrategi – beskriver det pseudovidenskabelige forsøg, der bliver brugt som behandlingsmetode i det danske sundhedsvæsen.

» En behandlingsrelevant sundhedsstrategi for diabetesområdet – beskriver den naturvidenskabelige sygdomsforståelse og behandlingsform, som man fra behandlerside i det danske sundhedsvæsen sanktionerer overfor patienterne.

Det giver meget store problemer for patienterne, at der bliver praktiseret et pseudovidenskabeligt forsøg som behandlingsmetode, i kombination med en fornægtelse og sanktionering af den naturvidenskabelige sygdomsforståelse og behandling…

Og det er reelt det, der foregår indenfor det diabetiske behandlingsområde…

» Forsøgspraksis

» Patientrettigheder

» Pseudovidenskab

Selvbestemmelsen – Midt mellem det saglige, faglige og personlige…

fredag, januar 21st, 2011

Det er ikke menneskeligt muligt at være 100 % objektiv og neutral. Det kan ikke lade sig gøre. Derfor er selvbestemmelse så vigtig og central – når det gælder beslutninger, der har store konsekvenser for den enkeltes liv.

Vi kan bestræbe os på at være saglige i vurderinger, der gælder andre menneskers liv. Vi kan bestræbe os på at give fagligt relevante informationer, når det gælder andre menneskers liv. Og vi kan bestræbe os på – at være os vores egen subjektivitet bevidst, når det gælder andre menneskers liv.

Men derudover har vores neutralitet og objektivitet en menneskelig begrænsning.

Der er intet menneske, der kan være alvidende – dertil er der for meget viden i verden. Også faglig viden. Og faglig viden er altid under udvikling – og genstand for evaluering og kritik. Faglig viden er langt fra en konstant størrelse – hvilket faglige eksperter også ofte bruger meget energi på at strides om – og dermed sikrer faglighedernes løbende udvikling.

Vores saglighed er begrænset af vores viden. Det vil kræve alvidenhed og en superstrategisk evne til at filtrerer forskellige faktorers indflydelser og påvirkninger – hvis mennesker skal være 100 % saglige og neutrale.

Vi er personlige i vores sortering af viden – i vores tolkning af viden – og i vores anvendelse af viden. Og det vil vi altid være.

Saglige og faglige vurderinger – er netop ”kun” vurderinger og skøn. Mange gange meget fornuftige – og relevante. Men ikke en skudsikker facitliste, der kan sige sig fri for en vis grad af personlige holdninger og vurderinger.

Informeret samtykke og selvbestemmelse er en grundsten i patienters retssikkerhed – som ikke kan gradbøjes. En grundsten som sikrer, at det personlige element, der altid vil være ved vurderinger, der handler om liv, helbred, behandlingsmuligheder, risikofaktorer og konsekvenser – at det personlige element er patientens eget…

Hvis skulle det ellers være?

Læs eventuelt:

Indlægget: Fag, professioner – og professionalisme… på siden Kultur – og livsvinkler…

Mere om: Viden og læring – på siden: Pædagogisk teori og praksis

Systemverden…

onsdag, november 10th, 2010

Systemverden består af de livsområder, hvor det formelle liv og den materielle reproduktion foregår.

Det er de økonomiske systemer og arbejdspladser. Og de offentlige systemer: Uddannelsesinstitutioner, dagplejen og lægen.

Systemverden bliver en større og større del af hverdagslivet – og det betyder mere og mere for den enkeltes liv, at være i godt samspil med de normer og krav, der defineres af systemverden.

Behovet for normtilpasning – er knyttet til vores identitet som samfundsborger – og frygten for at blive marginaliseret. Foucault har beskrevet de tilpasningsmekanismer, der kommer til udtryk ved disciplinering og selvdisciplinering.

Vores samtidskultur bærer stort præg af disse disciplinerende tilpasningsmekanismer, der går i spænd med selvrealisering.

I systemverden er vi er alle vores egen lykkes smed – det handler bare om at effektivisere os selv – og udvikle os selv – til bedre og mere effektive mennesker – og gode samfundsborgere.

Livsverden…

onsdag, november 10th, 2010

Livsverden består af de livsområder, hvor det uformelle liv foregår. Det er vores private liv – og private relationer til andre. Jeg ser livsverden som den “frie” del af verden. Den del af verden der er rigest på menneskelige nuancer, kreativitet, kunst, og upoleret liv… De frivillige organisationer og netværker spiller en stor rolle til bevarelse af livsverden og civilsamfundet – og fremstår mange gange som et alternativ til systemverdens rolle.

Men livsverden og civilsamfundet er heller ikke en homogen verden. Her mødes forskellige livsværdier og kulturforskelle i hverdagens “kampe” for at leve side om side – og sammen. Livsformsteorien er en måde at prøve at forstå de basale værdiforskelle i indstillingen til frihed, arbejde og netværker – der kan danne grundlag for mange nabostridigheder og lokale ghettodannelser. Sådan som vores samfund er skruet sammen, er det svært at trække en skarp grænse mellem system- og livsverden. Flere og flere livsområder kommer i berøring med systemverden, efterhånden som de traditionelle netværks- og familiemønstre ændrer sig. Pasning af børn, ældre og syge – er i højere og højere grad blevet en systemopgave. Den problemstilling har Habermas beskæftiget sig med. Han beskriver i sit arbejde de uheldige konsekvenser, der kan være af det, han kalder en kolonialisering af livsverden.

Et totalitært system skaber problemer for livskvaliteten…

søndag, oktober 17th, 2010

Den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas giver med sin beskrivelse af problemstillingerne ved systemverdens kolonialisering af livsverden – et meget godt billede af de trivselsproblemer, der præger vores samfund.

Habermas: Kolonialisering af livsverden

habermas-teori0001

Figur. 1.1.: Det moderne samfunds to-deling.

Den materielle og den symbolske reproduktions områder kaldes hhv. systemverden og livsverden.

Når systemverden overtager flere og flere af livsverdens funktioner – opstår der en kolonialisering af livsverden.

habermas-teori0002

Figur 1.2.: Kolonialisering af livsverden.

Ifølge Habermas forstyrres den symbolske reproduktion ved denne kolonialisering, og krisetendenser af kulturel-, social- og psykologisk karakter, opstår.

Kort fortalt går Habermas’ kritik af velfærdsstaten på, at man ensidigt har benyttet de udviklingsmuligheder, der ligger i de moderne kulturformer, til at fremme en teknologisk udvikling.

Teoretisk opererer han med en tredimensionel verdensopfattelse, som udover den ydre verden (kontrollen over naturen) består af en social verden og en indre verden. Den sociale verdens sfære er moral/etik, og menneskets indre verden er æstetik.

Disse to andre dimensioner ville i en udvikling lig den ydre verdens, indebære en moralsk/etisk udvikling som “erstatning” for religionernes forfald, samt en terapeutisk kritik til udvikling af forståelsen af individet. En manglende udvikling af den sociale sfære og menneskets indre sfære, kan i følge Habermas resultere i at:

“Herved nærmer man sig en “endimensional” tilværelse, mens der var mulighed for et nuanceret liv i alle tre dimensioner. Denne tendens kan ses som en tiltagende kolonialisering af dagligdagen fra både markedsøkonomiens og velfærdsstatens side. Stadig flere livsområder søges organiseret efter økonomiske kriterier og underlagt bureaukratisk regulering. Men herved anvender man styringsinstrumenter som penge og politisk magt til at løse opgaver, som ikke kan løses krisefrit ved sådanne midler. Både penge og magt er skabt til at løse problemer i den materielle reproduktion, men bliver i stigende grad også anvendt til at påvirke den symbolske reproduktion, hvilket de ikke er velegnede til. Konsekvensen bliver, at samfundsmedlemmerne føler sig tingslig- og fremmedgjorte.”

Som “løsning” på denne problematik, peger Habermas på en øget demokratisering.

“De mod-institutioner, som må opbygges for at begrænse det økonomiske og politiske systems egendynamik, skal kombinere de tre basale momenter i den menneskelige eksistens, og det må politisk ske ved stadige forsøg på at udvide demokratiet og ikke ved totalitære forsøg på at frelse menneskeheden.”

Kilde: Thomas Gregersen i Grus nr. 16, 1985.

(Afsnit fra mit eksamensprojekt: “Ældreplanlægning i Aalborg Kommune – om menneskesyn og boligpolitik” – Aalborg Universitet 1991)

| Jürgen Habermas |

Den der lever skjult – lever godt…

fredag, oktober 15th, 2010

Med udviklingen indenfor digital kommunikation, netværker og registrering – er der kommet nogle fantastisk gode demokratiske muligheder for videndeling, meningsudveksling og netværksdannelse på kryds og tværs af formelle strukturer. Men der er også kommet nogle dilemmaer mellem den private sfæres behov for anonymitet og brugen af den offentlige sfæres eksponering.

Hvor anonym og privat er brugen af digital kommunikation? I princippet er alt hvad, der lægges ud på digitale netværker offentligt tilgængelige. Ikke for alle – men intet er så sikkert, at det ikke kan hakkes af nogen – hvis det er interessant nok. På vores egne hjemmesider og blogs – kan vi selv vælge grænsen mellem det private og det offentlige – ved at tænke os om.

De sociale digitale netværker har vist sig at være en verden af frihed med slagside. Det giver godt råderum for blandt andet pædofile, at kunne blande sig på chatsider for børn. Der er også eksempler på mobning og chikane på Facebook og YouTube – hvor eksponeringen er stor.

Offentlige systemers registreringer – kan bruges til meget – både positivt og negativt. For noget tid siden var der debat om, hvorvidt der skulle laves en central registrering af mennesker med udviklingshæmning. Registreringer kan både bruges til at stemple og sætte mennesker i bås – men kan også bruges til at opnå viden, der er til fordel for de registrerede.

Vi kan ikke helt fremtidssikre os mod negativ anvendelse af offentlige registreringer. Datatilsynet fører løbende kontrol med datasikkerheden og anvendelse af registrerede persondata. Men der sker fejl, ”smuttere” og misbrug – så oplysninger, der er beskyttede, bliver offentlig tilgængelige. En politisk beslutning, kan også ændre på anvendelsesmulighederne af persondata.

Overskriften på anvendelsen af det fagre nye kommunikationssamfund bliver let – pas på – alt kan bruges imod dig. Men det er der ikke noget nyt i. Det har det altid kunnet. Det nye består i de eksponeringsmuligheder, der er ved det digitale kommunikationssamfund. En lille ”dumhed” kan hurtigt blive stor – fordi den bliver spredt hurtigt og bredt – og sætter sig spor i den digitale verden, og kan spores tilbage til afsenderen.

Vores grænser mellem det private og det offentlige bliver kraftig udfordret med det digitale kommunikationssamfunds muligheder og faldgruber. Meget er uden for rækkevidden af vores muligheder for kontrol. Men vi kan lære at tænke os om…