Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Demokrati og demokratiudvikling i internationalt perspektiv

oktober 24th, 2016 at 6:06

Det er altid interessant, når de forskellige lande skal vælge nye ledere. Det er det ud fra flere synsvinkler.

Jeg har ikke haft tid og mulighed for at følge den aktuelle valgkamp mellem Trump og Clinton i USA, så den vil jeg ikke gå detaljeret ind i. Men her blot se på det overordnede perspektiv ved valg af ledere og den generelle demokratiudvikling i landet / staten.

Internationalt perspektiv
Den del der selvfølgelig er meget relevant, når der vælges ledere i de forskellige stater / lande, er, at den valgte leder efterfølgende kommer til at skulle indgå i det internationale diplomatiske samarbejde omkring forhandling og løsning af de fælles internationale og globale problemstillinger. Og i en verden, der er blevet mere og mere globaliseret, så er kravet til internationalt diplomati også blevet større og større.

En alt for kantet og usmidig personlighed som leder af et land / stat, kan blive problematisk for det internationale samarbejde og diplomati.

Lobbyist kulturer
Så er der en gråzone af lobbyisme, som det kræver, at man kender de aktuelle forhold meget godt, for at få et nogenlunde realistisk indblik i.

Lobbyist kulturer i mange vestlige kapitalistiske demokratier består af indflydelsesrige og pengestærke virksomheder / organisationer. De udgør en parallel magtfaktor til det officielt valgte demokratiske styre, og kan på en mere eller mindre direkte måde “købe sig til” en hel del af de politiske beslutninger, der bliver truffet af det demokratisk valgte styre.

Hvordan det billede forholder sig i USA?

Det, der selvfølgelig er relevant ved demokratisk valg af ledere / statsoverhoveder, er i hvilken udstrækning, de er i stand til at gennemføre nogle politikker, der går imod nogle af de mest indflydelsesrige lobbyister? Eller om de er “låst” på hænder og fødder?

Indenrigspolitisk perspektiv, sociale vilkår og interne konflikter
I USA er der meget stor social ulighed. Der er mange meget fattige mennesker i USA. Og USA har også store problemer med organiseret kriminalitet.

En af de måder, man kan forebygge kriminalitet og sociale konflikter, er ved at sikre nogle gode sociale vilkår, så den sociale ulighed og fattigdomsproblemerne minimeres.

På nogle punkter er USA meget tilbage i udvikling, når det gælder social lighed. Sundhedsvæsnet er en regulær katastrofe. Medicinprinserne er så høje, at selvom fattige mennesker måske godt kan få lægehjælp, så vil de ikke efterfølgende have råd til at købe medicinen, hvis det, de fejler, kræver en eller anden form for medicinsk behandling.

Så den synsvinkel, der også kan være relevant at stille skarpt på, er hvilke sociale politikker, der er på programmet, når der skal vælges statsoverhoveder / ledere. Og dermed i hvilken udstrækning, der kommer noget forebyggende på banen, der kan dæmme op for blandt andet racisme og organiseret kriminalitet. Nogle problematikker, der ellers vil kunne brede sig som ringe i vandet, og på sigt også få stor indflydelse på politikkerne i internationalt perspektiv.

USA – et velfungerende demokrati?
USA tilhører jo rent officielt et af de vestlige demokratier. Men man kan fuldt ud berettiget sætte spørgsmålstegn ved, hvor velfungerende, USAs demokrati er, og i hvilken udstrækning samfundet er styret af pengestærke lobbyister og organiseret kriminalitet?

Hvor meget fylder de fattige Amerikaner i de politiske debatter og ved valghandlinger? Bliver alle borgere registreret i forbindelse med valg? Også de fattige? Der har man, i alt fald tidligere, haft store problemer i USA. Om det billede har ændret sig?

Evaluering af demokratier
Robert A. Dahl, der har beskæftiget sig med demokratier og demokratiers udvikling, har blandt andet opstillet nogle enkle retningsliner, som fint kan bruges til en evaluering af, hvor velfungerende et demokrati fungerer. Og til at identificere eventuelle problemområder.

Påvirkningsmuligheder
“En anden side af problemstillingen er hos Dahl de ulige måder, den for en person eller magtgruppe tilstedeværende magt kan tages i anvendelse (Dahl bruger udtrykket “influence terms”, påvirkningsmuligheder) for, at “A” kan få “B” til at gøre noget bestemt. Denne kan gradueres efter de midler, der tages i brug:

Rational Persuasion, hvor man ved at sige sandheden og forklare en person grunden til, at man henstiller denne at handle på en given måde.

Manipulative persuasion, hvor man ved at lyve eller fortie sandheden forsøger at forføre en person til en given handling.

Inducement, hvor man ved stok eller gulerod (læs: bestikkelse) forsøger at påvirke personen til en given handling.

Power, magtudøvelse i form afpresning fx ved tab af arbejde/indkomstgrundlag, i værste fald fængsling.

Coercion, hvor man tvinger en person til en handling.

Physical force, hvor man ved vold og tortur (eller truslen herom) påvirker personen.

Denne skala kan i princippet anvendes på enhver magtgruppe, fra den siddende regering og nedefter. Jo længere ned at skalaen, den faktiske magtudøvelse finder sin form, desto fjernere fra demokratiets ideal befinder man sig.”

Graden af demokrati
“I bogen Democracy and Its Critics fra 1989 gør Dahl sig til talsmand for, at demokrati i et moderne samfund er en utopi, et uopnåeligt mål: intet moderne samfund kan være helt demokratisk. I stedet opstilles 5 retningslinjer for hvorledes, man vil kunne “måle” graden af demokrati:

  1. Effektiv deltagelse – Borgerne skal have tilstrækkelige og lige muligheder for at danne deres mening og fremsætte denne i det offentlige forum, herunder muligheden for at bringe et emne på bane.
  2. Lige beslutningsdeltagelse – Hver borger må være forvisset om, at vedkomnes bedømmelse af en sag vil blive anset at være lige så meget værd og veje lige så tungt som enhver anden borgers.
  3. Informationstilgængelighed – Borgere må sikres lige muligheder for at skaffe sig indsigt og sikre sig, at en given beslutning vil være den bedst mulige under hensyn til deres egeninteresse.
  4. Kontrol af agendaet – Befolkningen må have mulighed for at beslutte hvilke politiske emner, der skal bringes på dagsordenen og ud til beslutning.
  5. Medregnethed – Forholdene må være lige for alle borgere i samfundet. Enhver har en sikret “borgerret” til deltagelse i den politiske proces.”

Læs mere: » Robert A. Dahl

Flere synsvinkler
» EU og demokratiet?

» Demokrati og demokratiudvikling

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>