Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Specialpædagogik og relationer

marts 18th, 2014 at 22:02

Gode sociale relationer mellem mennesker bygger på gensidig respekt for hinandens personlige grænser på både det mentale / åndelige, sociale og sproglige, og det fysiske og materielle plan.

Skævvredne relationer
Stort fokus på det mentale / åndelige plan: De sociale og fysiske grænser overskrides.

Stort fokus på det sociale og sproglige plan: De mentale / åndelige og fysiske grænser overskrides.

Stort fokus på det fysiske og materielle plan: De mentale / åndelige og sociale grænser overskrides.

Et opgør med illusionen om, at det kan lade sig gøre at konstruere sig til en forståelse af andres tanker
Et af de vigtigste opgør indenfor det specialpædagogiske felt, er opgøret med illusionen om, at det kan lade sig gøre at konstruere sig til en forståelse af andres tanker.

En konstrueret forståelse af andres tanker, baseret på objektive observationer – er en overskridelse af et andet menneskes basale personlige grænser.

I de tilfælde, hvor mennesker ikke har noget sprog, har mennesket ikke ret mange andre muligheder for at udtrykke sin frustration over, at få sine grænser overskredet – end gennem en eller anden form for adfærdsmæssig reaktion. Det kan så enten være udadvendt destruktivt eller indadvendt selvdestruktivt.

Det eneste, det kan lade sig gøre at konstruere sig til en forståelse af, gennem objektive observationer – er det sproglige udtryk. Hvad er det, mennesker prøver at give udtryk for / sige – gennem sine reaktioner og adfærd.

Vores tankeunivers er der ingen andre end os selv, der kan gennemskue og forstå. Det har vi for os selv. Og det gælder også mennesker, der har et begrænset udtryk, hvor de eventuelt kan fortælle noget om deres tankeunivers. Selvom mennesker ikke kan fortælle noget om deres mentale univers, så eksisterer det alligevel.

Gennem tiderne har der været – og er til dels stadig – mange finurlige og mere eller mindre okkulte opfattelser af, hvad der foregår i hovedet på mennesker, der ikke har et sprogligt udtryk, som de kan fortælle det med. Der har også været – og er til dels stadig – fikse forestillinger om, at det ad empatiens vej, kan lade sig gøre at fornemme, den andens inderste tanker.

Andres tanker, kommer vi aldrig i nærheden af at kunne “kigge ind i”. Det er rene spekulationer, overfortolkning, fordomme og overtro.

» Diagnoser og tankesystemer

Alle har et sprog – for dem, der gider “høre efter”
Allerede for fra fødslen har vi et sprog. Godt nok et ret begrænset sprog, som det kræver tålmodig at tolke og forstå. De fleste udvikler derfra sproget i tæt social kontakt med mennesker, de har tæt på. Med tiden udvides sproget og forståelsen for sprogets betydning, efterhånden som den sociale kreds af mennesker udvides.

Den sproglige udvikling for mennesker, der på grund af medfødte hjerneskader har svært ved at lære et verbalt sprog, følger det samme sproglige udviklingsforløb, som hos mennesker, der ikke har medfødte besværligheder med den sproglige udvikling.

Det starter med, at der er nogen, der gider høre efter. Derfra bygges sproget og sprogets betydningsdannelse op. Alt efter hvilke medfødte evner for sprogligt udtryk, kan der bruges forskellige former hjælpeteknikker. For eksempel: Tegnstøttet kommunikation eller fotos.

De fysiske grænser – er dine egne personlige grænser
Gennem tiderne har der været forskellige bud på, hvordan man takler personlige grænser hos mennesker, der har et voldsomt adfærdsmønster.

Der har været afretningen, med fysisk metoder i form af fiksering og tilsvarende overfor de mennesker, der havde et voldsomt adfærdsmønster. Så har der også været en periode, hvor man opfattede det voldsomme udtryk, som noget der skulle accepteres af de ansatte indenfor området. Så voldsom adfærd var en del af jobbet indenfor disse områder.

Men der er ingen af delene, der er “rigtige”.

Som medarbejder skal du tværtimod altid fastholde dine personlige grænser, som noget der skal respekteres af beboerne. Men det skal gøres med udgangspunkt i en forståelse for, at den voldsomme adfærd, der kan være hos nogle af beboerne, kommer fra mennesker, der har oplevet, at deres personlige grænser er blevet voldsomt overskredet.

Så forløbet i at etablere normale gensidigt respektfulde grænseflader, består i en kombination af at fastholde sine egne personlige grænser, samtidig med at man forsøger at støtte beboeren i at finde og udtrykke sine egne harmoniske og stabile personlige grænser. Det kan nogle gange være meget hårdt og personligt krævende, at arbejde med etablering og stabilisering af de personlige grænseflader.

På et tidspunkt havde jeg en oplevelse, hvor jeg fik nok. Der var tale om en medicinnedtrapning. Mennesker, der har været ret kraftigt overmedicineret, reagerer med voldsomme abstinenser, når de bliver trappet ned i medicin. Det havde efterhånden stået på nogle måneder, da jeg en morgen fik for meget.

Udover den vanlige højlydte råben og skrigen (Og til tider slag og spark på inventar og vægge), tog han en af armstøtterne på badeværelset og hamrede ned i flisegulvet. Det gav en højlydt smeld, og det sang for ørerne af mig. Da kunne jeg ikke mere. Det sagde jeg til ham. Jeg gav op, og så måtte han vente på at der mødte nogle andre ind, der kunne tage over og hjælpe ham færdig. Så skete der det, at han begyndte at græde. Jeg havde det lidt som: At nu var elendigheden da helt total. Jeg havde en drønende hovedpine, det susede for ørerne – og så sad beboeren og græd. Så var bunden nået. Men jeg blev så, og hjalp ham færdig med de praktiske ting, som han havde brug for hjælp til om morgenen. Men efter den episode vendte bøtten. Han faldt ligesom til ro. For eftertiden når jeg var på arbejde, var han altid meget velafbalanceret og rolig. Han havde stadig sin stædighed og temperament. Men det var slut med de helt ukontrollable voldsomme reaktioner.

Så vi fik afpasset vores personlige grænser med hinanden – beboeren og jeg. Men det var en noget voldsom og hård omgang.

Historier fra specialpædagogisk praksis
Konkrete historier, der illustrerer nogle af de mange facetter der er i den specialpædagogiske hverdagspraksis.

Der er ingen mennesker, der er ens. Så alle episoder er unikke, individuelle og specielle – og kan ikke efterfølgende bruges til generelle pædagogiske standarder på området.

» Dig og mig – og vi to – hvem er klogest på hvad og hvem?

» Hvem er VIGTIGST i verden?

» Den “slags” mennesker – i “skæve” miljøer

Relationskunst i specialpædagogisk praksis
Det tætteste man ind til videre er kommet til at beskrive en form for faglighed, indenfor det specialpædagogiske område, er det, der kaldes relationskunst.

» Fra tilskuer til deltager – Om kommunikation og samhandling med udviklingshæmmede

Formelle rammer og ydre vilkår for specielpædagogisk praksis

» Eksempel på skema til beskrivelse af funktion, behov for hjælp og udviklingsmuligheder (Pensionat Kamager / Tårnby kommune)

» Handleplaner og pædagogik

» Kommunale ydelser er baseret på funktionalitet – ikke diagnoser

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management

» Diagnoser og tankesystemer

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS

» SELVEts realisering, ARBEJDSMILJØ – og PSYKISK kollaps

» Sammenhængskraften

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>