Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet…

december 8th, 2012 at 0:14

Jeg har i en række tidligere indlæg beskæftiget mig med den universelle rummelighed på tværs af kulturer og religiøse forestillingsverdner. Hvad skaber sammenhængskraften?

Inspireret af Claes Flachs indlæg: » Retfærdighed som princip – kan jeg se, at det er en anden synsvinkel, der skaber den spirituelle rummelighed og sammenhængskraft, end dem jeg tidligere har været inde på. Det er ikke fællestrækkene i kerneværdier og tolkninger, der skaber den spirituelle rummelighed og sammenhængskraft, men derimod opfattelsen af den kosmiske / universelle lovmæssighed.

Når vi vender os mod de større metafysiske / universelle / kosmiske lovmæssigheder, skal de altid holdes op mod en “trosdimension”: Troen på den kosmiske godhed – den altfavnende kærlighed – eller noget andet. Det er i “trosdimensionen”, de store lovmæssigheder får deres rummelighed og fylde.

Kristne trosperspektiver

Den kristne opfattelse af de religiøse tolkningsmuligheder ser væsentlig forskellig ud, alt efter om der bliver “spejlet” op ad troen på en altfavnende kærlig og god guddommelig universel dimension, eller en straffende og dømmende guddommelig universel dimension.

Tanken om reinkarnation

Ser vi på tanken om reinkarnation – skal vi huske på, at de større kosmiske lovmæssigheder bygger på et andet grundprincip, end den logik vi bruger i vores fysiske verden.

Så det vil være relevant at stille spørgsmålet: Hvem gennemlever et liv som “straf” for det forrige? Hvem har et problem? Set i et større universelt og kosmisk perspektiv?

Svaret på det spørgsmål vil afhænge af hvilket trosperspektiv på den universelle dimension, der bliver “spejlet” op ad. I den altfavnende godes perspektiv – så lever alle et “afstraffende” liv, som sjælene kun kan frigøre sig fra ved at skabe en fælles kosmisk balance. En form for fælles afhængighed, som ingen kan “smutte udenom” og ligesom “redde sit eget skind” fra.

Et illustrativt eksempel til eftertanke:

I mange år praktiserede man en “normaliseringstankegang” overfor gruppen af mennesker med udviklingshæmning. Det gav nogle svære livsvilkår for mennesker med udviklingshæmning.

Omkring år 2000 kom så serviceloven med loven om selvbestemmelse, hvor det så fremadrettet mere skulle handle om gode vilkår for livet på egne præmisser. Men det at skulle implementere selvbestemmelse for mennesker med udviklingshæmning, kom der mange pudsige ting ud af. Blandt andet stemmeret. Det var lidt underligt at stå som medarbejder på et botilbud og opleve stemmesedlerne dumpe ind ad brevsprækkerne op til et folketingsvalg. For hvad skulle mennesker, der hverken kunne læse eller skrive – og havde en evne til udvikling af intellektuel bevidsthed, der svarede til børn på et ½ til 4 år – med en stemmeseddel? Men selvfølgelig en pæn gestus fra samfundets side :)

Selvbestemmelse for mennesker med en høj grad af udviklingshæmning lå og ligger et helt andet sted. Det handler om valgmuligheder og fleksibilitet i de små ting i hverdagen. Hvad man har lyst til at spise. Mulighed for at være langsom om morgenen – og bruge 10 gange så lang tid, som der står i tidsplanen, at det skal. Så selvbestemmelse og menneskelig ligeværdighed for den gruppe mennesker, handler ikke om at blive behandlet ligesom andre, med akkurat de samme muligheder – men netop om at få nogle muligheder på de punkter, hvor det har synlig og praktisk værdi for dem i deres nære hverdagsliv.

Hvor findes det “ulignende” og ligeværdige perspektiv?

Hvem har et problem? De mennesker der bliver født med udviklingshæmning og et liv i afhængighed af andre – eller det omkringstående samfund, der ikke ved, hvad de skal stille op overfor disse livsnære og lidt “enfoldige” mennesker, der lever så intenst i nuet?

Eller begge parter?

Trosperspektiver, religion og rummelig spiritualitet

Med udgangspunkt i ovenstående eksempler ses det, at det er opfattelsen af det universelle / kosmiske “baggrundsbillede”, der skaber det rummelige spirituelle fællesskab – indenfor eller på tværs af religiøse “billeder” / dogmer / “forståelsesrammer”.

En kristen, der tror på den altfavnende universelle godhed, vil have mere til fælles med en, der bekender sig til tanken om reinkarnation med det samme universelle “baggrundsbillede” i form af en altfavnende universel godhed – end med en kristen, der har en fordømmende og straffende Gud som universel “baggrundsbillede”.

Så den rummelige og tværkulturelle sammenhængskraft på tværs af kulturbaggrunde og religiøse forestillingsverdner – er baseret på opfattelsen af det universelle / kosmiske “baggrundsbillede” – og ikke paralleller mellem kerneværdierne i de forskellige religiøse forestillingsverdener…

Det er den fælles “troshorisont”, der skaber den rummelige spiritualitet: Socialt fællesskab og ligeværd; Belønning og afstraffelse; Hierarki og status; eller?

» Retfærdighed som princip, af Claes Flach…

» Rummelig?

» Forandringsprocesser, kulturpåvirkninger og menneskers valg…

» Sammenhængen mellem religiøse kerneværdier og historisk rod…

» Den treenige Guds mission?

» Begrebet: Universalitet…

» Religionernes universelle gyldighed…

» Et rummeligt kristent ståsted?

» Repræsenterer menneskerettighederne et universelt menneskesyn?

» Andres opfattelse af det guddommelige…

» Religionernes forhold til hinanden…

» Religion og kulturdannelse…

Flere synsvinkler » Trosvinkler…

(Illustration fra siden “Sjov for alle“)

↑ ? ↓

Hovedet i skyerne, fødderne på jorden og hånden på hjertet :)

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner…

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>