Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Hvordan ser fremtidens helbredelsesmuligheder ud for diabetes 1?

august 19th, 2012 at 19:36

Mulighederne for i nær fremtid at være i stand til at helbrede diabetes 1, ser faktisk ret gode ud.

Der gælder det ved enhver form for sygdomsbekæmpelse, at det handler om at være i stand til at isolere nogle faktorer, som man er i stand til at måle fysisk og naturvidenskabelig på, så man har noget fysisk konkret, som man kan rette udviklingen af noget helbredende og sygdomsbekæmpende medicin til at virke mod.

Den faktor, man er i stand til at isolere og måle på, når det gælder diabetes 1 – er den proces, der nedbyrder de insulinproducerende celler. En proces hvor kroppen begynder at danne antistoffer mod de insulinproducerende celler. Man har aldrig været i stand til at finde årsagen eller årsagerne til, hvad der får kroppen til at begynde at danne antistoffer mod de insulinproducerende celler. Så efterhånden ved man ret meget om, hvad det ikke er. Det er ikke arveligt, og der ligger heller ikke noget i det, man ellers har målt på, der påviser noget mønster eller fællestræk hos de mennesker, der får sygdommen. Man har meget ensidigt rettet forskningen i årsagerne mod noget, man skulle kunne finde hos den gruppe mennesker, der får sygdommen. Det var en blindgyde. Skal man finde årsagerne til hvad, der giver diabetes 1, skal man i stedet rette forskningen mod at finde frem til hvilke ydre faktorer, der er i stand til at påvirke kroppens immunsystem, så det begynder at danne antistoffer mod kroppens insulinproducerende celler. Så man har kort og godt ledt efter årsagerne det forkerte sted.

Men man behøver jo heller ikke at kende årsagerne til, hvad der starter den proces, hvor kroppen begynder at danne antistoffer mod de insulinproducerende celler, for at udvikle en medicin, der kan stoppe den proces. Det er jo nok, at man kender den faktor, der skal stoppes. Det er jo den måde, man på så mange andre sygdomsområder gennem tiderne har udviklet mulighederne for at bekæmpe mange forskellige former for sygdomme. Der har man som udgangspunkt heller ikke altid vidst noget om årsagerne til opståen af forskellige sygdomme, kun de faktorer i form af virusser, bakterier og andet der giver anledning til sygdom hos mennesker. Og det er jo også fuldt ud tilstrækkeligt for at være i stand til at udvikle noget helbredende og sygdomsbekæmpende.

Den proces hvor kroppen begynder at danne antistoffer og nedbryder de insulinproducerende celler – forgår over en længere periode. Det kan variere meget fra person til person – fra få måneder, et halvt år og i nogle tilfælde længere. Så hvis man udvikler et produkt, der kan stoppe den proces, så er den proces også så tilstrækkelig langsom, at der er “god tid” til at stoppe processen, inden alle de insulinproducerende celler er blevet nedbrudt. Og så længe der bare er en rest tilbage, så kan kroppen, hvis den bliver aflastet fra angrebet fra antistofferne, genbygge sin celleproduktion igen.

Så er vi jo en del, der allerede har fået sygdommen – og der stadig flere og flere der får den. Der vil man på tilsvarende vis være i stand til at rette forskningen mod noget helbredende, ved at begynde at tænke i celletransplantation. Forudsætningen for at celletransplantation vil kunne lykkes og blive en behandlingsmulighed, vil hænge sammen med, at man først er i stand til at slå de antistoffer ned, som nedbryder de insulinproducerende celler.

Der er selvfølgelig altid nogle andre og flere perspektiver i at være i stand til at kortlægge årsagerne til sygdom, end i at udvikle noget medicin, der kan bekæmpe og helbrede sygdommen, når den opstår. Og det man måske ville kunne gøre, når og hvis man finder frem til årsagerne, er at kunne udvikle noget vaccine mod sygdommen, som vil være en langt mere effektiv form for sygdomsforbyggende indsats. Men som det ser ud nu, så er det fremtidsperspektiv baseret på om man er i stand til at finde frem til en række ubekendte faktorer, der kan være hvad som helst. Mens en sygdomsbekæmpende indsats vil kunne rettes mod en kendt faktor, der vil kunne isoleres og danne grundlag for udvikling af noget sygdomsbekæmpende medicin.

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>