Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Vold og dårligt arbejdsmiljø på bosteder for udviklingshæmmede – blev ”syltet” i årevis…

juli 5th, 2012 at 22:05

I efteråret 2007, blev der for alvor sat fokus på vilkårene på botilbuddene for voksne udviklingshæmmede – da en række eksempler på svigt og overgreb, blev eksponeret i nyhedsmedierne.

Jeg havde det lidt blandet, da mediestormen pludselig rullede for fuld udblæsning over det ganske land. For jeg kendte jo til forholdene indefra – og den offentlige forargelse stod i en meget skærende kontrast til, hvordan indberetninger om vold og overfald på medarbejdere var blevet ignoreret i årevis.

På et af de botilbud, under det der dengang hed Sundbyvang, hvor jeg havde arbejdet, der var beboerne meget voldsomme. Det var hverdagskost, at der blev revet, sparket og slået på medarbejderne. På det botilbud var man meget opmærksom på, at alt blev indberettet. Det gav da også resultat – eller hvad man nu skal kalde det. For da det ligesom var “dokumenteret”, at der var meget vold på det botilbud – så fik man nogle udvidede skemaer til indberetning af skader på medarbejderne. Og så fik det, at man indberettede tingene mest den karakter, at det var vigtigt – hvis man på et tidspunkt havde fået så mange slag og skader, at det gav anledning til noget arbejdsskade, at det var blevet indberettet, hvad man havde modtaget af slag og spark – så man kunne få noget arbejdsskadeerstatning. Det var stort set umuligt at få fokus på det forebyggende element.

Så forholdene var jo kendte – af mange i de interne dele af systemets verden.

Det, at der skal nogle skandalesager i medierne til – for ligesom at “fyre lidt op under” processen, sætter jo også spørgsmålstegn ved, hvad alt den registrering, udredning og indberetning, der bliver så mange ressourcer på – egentlig er værd.

Den offentlige systemverden har en utrolig langsommelig reaktionsevne. Der kan gå utrolig mange år, fra at man erkender et problem, som så skal udredes, analyseres, dokumenteres – og sættes ind i en procedure – inden der kommer en form for tiltag. Men inden man når så langt, så har problemerne jo som ofte udviklet sig, ændret karakter og vokset sig større. Og på den måde, vil man altid i systemernes verden – være bagud, når det gælder forbyggende tiltag.

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management…

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>