Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Er prostitution et udtryk for seksuel frigørelse?

april 30th, 2012 at 22:25

Der dukker mange synsvinkler op, når debatten kommer til prostitution – og hvorvidt det er et reelt erhverv, eller om det burde kriminaliseres. Det fik mig til at tænke på, hvorvidt prostitution kan ses som en del af den generelle seksuelle frigørelse, der har fundet sted.

Men prostitution er jo netop ikke en del af den seksuelle frigørelse – historisk set. Der er ikke noget nyt, moderne eller frihedsrevolutionerende ved begrebet prostitution og det at ernære sig ved prostitution. Det er historisk set et meget gammelt fænomen. Det seksuelt frigørende lå vel mest i pornoens frigørelse, et ændret syn på seksualitet som andet og mere end menneskers evne til at reproducere sig selv og sikre artens overlevelse – og en generel større åbenhed omkring seksualitet.

Prostitution og det at sælge og købe sex er jo netop præget af anonymitet og dobbeltliv. Det kan på sin vis kategoriseres som et udtryk for seksuel hæmning? Der ligger vel ikke noget udpræget frit i at leve med sin seksualitet som noget skjult og anonymt?

Et er, at der eksisterer et marked og dermed et behov for et liv med seksualiteten i det skjulte og anonyme univers. Men det virker forkert, at se prostitution som en del af det, der historisk kaldes seksuel frigørelse. Det giver måske tværtimod en pejling på, at den seksuelle frigørelse, der har fundet sted, ikke har været så frigørende – som der nogen gange bliver givet udtryk for?

Det er lidt paradoksalt at tænke på, at et historisk set meget gammelt fænomen og erhverv som prostitution stadig eksisterer, set i lyset af den generelle holdningsændring der er forgået – når det handler om sex og seksualitet. Åbenheden er meget stor – og de professionelle rådgivningsmuligheder er også meget store. Og det ældgamle erhverv prostitution – og den skjulte, lyssky og anonyme seksualitet, den består…

Det er som om, der mangler – en seksuel frigørelse?

“Man erkendte det gale i at udskille det kønslige fra det øvrige menneskelige og gik over til at udskille det øvrige menneskelige fra det kønslige.”

/Piet Hein/

» Læs kommentarer til indlægget på siden: Ullas Vinkler…

» Forbud mod købesex?

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>