Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Når systemet svigter de unge…

juli 8th, 2010 at 19:35

Har lige set TV2 dokumentaren den sorte box – om stadiondrabet i Aalborg og den kun 15 årige drabsmand Rasmus Popenda.

Det er skræmmende at se, hvordan hans liv bare kører mere og mere skævt, uden at der bliver grebet ind fra det sociale system.

Selvom der i flere år – fra han var 11 – var tydelige episoder, der viste at han ikke havde det godt, og var på vej ud på et skråplan – så bliver der ikke gjort en reel indsats for at stoppe ham i tide. Trods gentagne advarsler og henvendelser for politiets ungdomsgruppe – og de skoler Rasmus har været tilknyttet.

Vi har selvfølgelig alle ansvaret for os selv. Det har en dreng som Rasmus også. Men han magter jo ikke selv at få sig selv væk fra det udsatte liv i kriminelle miljøer.

Jeg synes at episoden omkring Rasmus Popenda og stadiondrabet, burde få nogle konsekvenser for vores måde at håndtere ungdomsvold – og ungdomsproblemer. Det er jo skræmmende, at der først for alvor kommer realitet og konsekvens ind i Rasmus liv, da han er blevet morder.

Det er jo noget sent – for både ofret Henrik Bjerremand Kristensen, og for Rasmus.

I det billede der bliver beskrevet i dokumentaren – handler meget også om penge. Det er dyrt at gå ind med anbringelser uden for hjemmet. Men penge må ikke være så afgørende, at anbringelser ikke bliver brugt – når der er reel grund til det.

Jeg synes, at det sociale system har sovet i sagen om Rasmus Popenda.

Hvornår skal man som samfund gribe ind? Hvornår har samfundet et ansvar for at forbygge udvikling af uheldig adfærd hos unge som Rasmus Popenda?

Jeg synes, det er vigtige spørgsmål.

Tags: , ,

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>