Samfundet på tværs…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

En firkantet aktiveringspolitik – kan bremse lediges ”gå på mod”…

oktober 25th, 2009 at 9:25

(Indlæg på partipolitisk debatside for medlemmer den 25. oktober 2009)

Den lovgivning der eksisterer for ledige, er baseret på tre stereotype grundopfattelser: Den ene er en kriminaliserende mistillid til ledige; den anden er en arbejdsmarkedsopfattelse, der er begrænset til et stabilt arbejdsmarked, der består af faste stillinger med veldefinerede arbejdsfunktioner; den tredje er, at alle egner til alt, hvis bare de vil.

Den kriminaliserende mistillid
Den generelle kriminaliserende mistillid til ledige, er ligesom alt anden stereotyp opfattelse og lovgivning i det danske samfund – baseret på en lille marginal gruppe. Den lille gruppe der bevidst forsøger at udbytte systemet, er nok de eneste, der ikke bliver personlig ramt af at blive mødt med mistillid. Dem der bliver ramt af det, er de mange lovlydige og samvittighedsfulde mennesker, der er personlig berørt af at være ledige.

Det fleksible og omskiftelige arbejdsmarked
Det er efterhånden flere år siden, at arbejdsmarkedet har ændret sig fra at være stabilt og veldefineret. Det er i højere og højere grad præget af fleksibilitet og en evig foranderlighed. Det stiller højere og højere krav til selvstændighed og evnen til at være fleksibel.

For nogen ledige kan det at tænke lidt utraditionelt, være den bedste og mest stabile vej ud af ledighed på længere sigt. Arbejdsmarkedet består af meget andet end faste fuldtidsstillinger. Det består også af freelancere, konsulenter, projektmagere, freelance undervisning, deltidsjobs, vikariater, nichebetingede iværksættermuligheder, og meget andet.

Det er pokkers ærgerligt, at det bremser nogen ledige, at de kan risikere at komme i klemme i systemet, og miste deres indkomst – hvis de retter blikket mod andet end faste fuldtidsstillinger.

En systemverden, der i sine tilbud ikke har omstillet sig til det nuværende fleksible og omskiftelige arbejdsmarked, kan meget let komme til at fremstå som “en bremser” og modstander af selvstændighed og initiativrigdom hos de ledige. Hvilket står i stor kontrast til, at netop selvstændighed og initiativrigdom er noget af det, der er allervigtigst, for at agere i den foranderlige verden vi lever i.

Lige nu er markedet så ustabilt, at ingen ved, hvornår der igen kommer nogle åbninger på eksportmarkederne – som igen vil ændre på efterspørgslen på arbejdskraft.

Det kan blive forhastet ressourcespild – at bruge alt for mange ressourcer på aktiveringstiltag, der ikke tager højde for, at jobmarkedet skal have tid til at stabilisere sig – før der er nogen, der kan komme med realistiske bud på, hvor der er beskæftigelsesmuligheder på lidt længere sigt.

Hvad der er mest realistisk på længere sigt, er der ingen der ved. Det er og bliver et tros spørgsmål.

Alle egner sig ikke til alt
Vi lever i en tid, hvor meget her i livet bliver gjort til et spørgsmål om vilje. Men vi er ikke født ens. Og vi kan ikke alle gøre hvad som helst – selvom vi gerne ville.

I en ledighedssammenhæng hvor alle helst skal kunne alt – bliver der med denne viljestankegang – skabt enten en sygdom eller mistro til arbejdsvilje ud af, at alle mennesker har nogle menneskelige begrænsninger, i forhold til hvad de egner sig til.

Det er ikke alle, der har en fysisk statur og robusthed, der gør dem egnet til alle former for fysisk arbejde. Det er ikke alle, der har den udadvendte og pågående personlighed, der kræves for at blive en god sælger. Det er ikke alle, der har psyken til at arbejde med alle former for menneskelige problemstillinger. Det er ikke alle, der har den sociale og menneskelige forståelse, der kræves for at blive god til at arbejde med sociale problemstillinger. Det er ikke alle, der trives med at tilbringe deres arbejdsliv bag en PC. Det er ikke alle, der er fingernemme, og egner sig til alle former for håndværk. Sådan er det bare.

Alle mennesker har nogle personlige og faglige stærke sider – og alle har nogle personlige og faglige svage sider. Det er det, der skal fokuseres på i aktiverings- og rådgivningsindsatsen for ledige.

En mere nuanceret og positiv holdning til ledige
Hvis den aktiveringsindsats, som samfundet bruger masser af ressourcer på – skal være en konstruktiv hjælp for ledige, til at komme godt videre på arbejdsmarkedet – så kræver det et opgør med nogle af de negative holdninger, der er til ledige og ledighed.

Det er ikke konstruktivt, når kontrol og sanktioner i alt for høj grad kommer til at dominere indsatsen overfor ledige. Det kommer til at overtage det, der burde være centralt: Saglig og konstruktiv rådgivning om de muligheder og begrænsninger der er; nogle gode tilbud om aktiviteter, hvor de ledige lærer noget nyt og arbejdsrelevant; og en kraftig opfordring til at bevare troen på sig selv, og holde humøret oppe.

En alt for overdreven kontrol og mistillid er generelt af det onde – og det smitter – så mistilliden også kommer til at fungere den anden vej på. Resultat er et mistroisk og kontrollerende system, som målgruppen ikke har særlig stor tillid til – og så mister systemet værdi, som konstruktiv sparringspartner. Det synes, jeg er meget uheldigt. Et godt samspil mellem borgere og systemverden er grundforudsætningen for et velfungerende demokratisk samfund.

Tags: , , , , , , , ,

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>