Kommunikation & IT…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

Udviklingsområde på tværs af kulturen: Helbredshistorik

marts 10th, 2017

“I et sundhedsvæsen, hvor samarbejdsrelationerne fungerer meget dårligt, kan det være nødvendigt at lave sin egen sammenhængende helbredshistorik, for at fastholde et seriøst fokus på eget liv og helbred i relation til sundhedsvæsnet.

Specielt hvis man har en kronisk sygdom, som der er mange fordomme overfor. Sådan som det for eksempel er tilfældet med diabetes 1.”

Læs mere: » Helbredshistorik

Psykisk vold og personlig infiltration på digitale netværk?

december 2nd, 2016

Hvad der foregår i hovedet på andre, kan vi ikke altid beskytte os selv imod.

Og vi kan være uheldige og ramle ind i mennesker på de digitale netværk, der tilsyneladende har utrolig svært ved at administrere, sortere og bibeholde noget realisme mellem “fysisk virkelighed” – digital videndeling – og andre mennesker på de digitale netværk? Det står jeg så noget uforstående overfor. Og spørgsmålet er også, om det er helt så uskyldigt, som mennesker nogle gange vil påberåbe sig?

Men noget af det, vi kan ramle ind i, kan få karakter af psykisk vold og grov chikane.

Hvad mennesker roder med dem selv på deres profiler? Det kan vi ikke kontrollere eller vide noget om. Det må jo være op til den enkelte at administrere etikken for sig selv, og det der foregår på deres profiler.

Men vi er ret “ubeskyttede” på de digitale netværk. Alt kan blive brugt og misbrugt til stort set hvad som helst. Det er kun etikken, der sætter grænser for, hvad der kan foregå. Og den kan vi nødvendigvis ikke slå vores lid til. For det kræver en fælles etik.

Og den problemstilling, der er sætter grænserne for i hvad, der kan foregå på de digitale netværk, er menneskers manglende evne til at administrer etikken og den normalmenneskelige realisme.

Og det gælder nok stort set alle netværk. Mennesker “forglemmer sig selv”? Overfortolker, misfortolker – drager konklusioner, der ikke er menneskelig realistiske.

» Volden på Facebook

» Digital netværkskommunikation – muligheder og begrænsninger?

» Åbenhed og forråelse?

Digital netværkskommunikation – muligheder og begrænsninger?

juli 25th, 2015

Den første gang, jeg selv prøvede at arbejde med digital koordinering over nettet, var i forbindelse med kurset i projektledelse på DTU: » Projektledelse og forandringsprocesser.

Jeg syntes selvfølgelig, at det var vildt interessant, og var også en af (de få) meget aktive, når det gjaldt den fælles feedback og opfølgning.

På nogen punkter var det også en lidt underlig oplevelse. En oplevelse i hvordan åbenhed på sin vis kan virke “grænseoverskridende”. Der var en generel mangel på feedback hos holddeltagerne. Det fik navnet “den gabende tavshed”. Men som en af de åben og aktive opstod der en underlig form for “vi kender dig”, når jeg den ene gang om ugen var til foredrag. Og netop den lidt besynderlig kontrast mellem åbenhed på det fælles netværk – med mennesker, som man ikke kender på det personlige plan, kunne godt give anledning til nogle besynderlige tolkninger og opfattelser.

Så det kræver en høj grad af etik og erfaring, at være i stand til at vurdere og afveje verbal åbenhed mellem mennesker, der ikke kender hinanden på det fysisk konkrete og personlige plan.

» Åbenhed og forråelse?

Åbenhed og forråelse?

juli 25th, 2015

Der ligger mange muligheder i det åbne samfund. Muligheder for åbne ytringer for alle.

Men er det den vej, det er gået?

Det virker nogen gange tværtimod som om, at det åbne samfund har skabt en forråelse i det åbne rum?

Det kræver en høj grad af personlig etik, at håndtere åbenhed. Og det er som om at etikken “halter bagud”?

På det individuelle plan, kan åbenhed være en god ting. I det, det indebærer en stor selvaccept at være i stand til at stå inde for sig selv.

Men åbenhed indebærer ikke nødvendigvis en øget tolerance, ud fra devisen: Hvis bare andre forstår, så vil de tolerere?

» Den der lever skjult, lever godt (2010)

» Har det åbne samfund forstærket tabuiseringen? (2012)

» “Bladdød” og “blogdød”… (2013)

» Er der nogen, der hører efter? (2014)

» Den livslange undskyldning (2015)

» Relationskunst på “formel”

» Kaospilotens ABC

Er der nogen, der hører efter?

januar 1st, 2014

http://www.youtube.com/watch?v=yo36jYgBwD4

…”Vi skal ikke lægge låg på diskussioner. Vi skal turde tage de debatter, der skal tages. Det kan være på arbejdspladsen, på skolen eller dér, hvor vi bor. Det er en god begyndelse. Næste skridt er, at vi også hører efter, hvad andre siger. Så får vi den diskussion, vi kan blive klogere af. Det kræver mod at gå ind i en debat – men også at vise storsind.”…

» Dronningens nytårstale 2013 (tekst)

» Anonymitet og ytringsfrihed?

» Har det åbne samfund forstærket tabuiseringen?

» Dialog eller debat?

» Seriøse debatter har trange kår…

» Fra tilskuer til deltager

» KOMPETENCE CV

Verden i ”småstykker”…

december 16th, 2013

Der er ingen af os, der er i stand til at undersøge hele verden til bunds, ned i mindste detalje. Selvom det da kunne være meget interessant. Men det er der ikke tid til. Verden er alt for nuanceret.

Vi får alle sammen nogle “småstykker” af verden, som vi kan have som vores undersøgelsesområde.

Vores individuelle undersøgelsesområder fylder ikke ret meget i den store målestok. Kun nogle små prikker i det store hele.

Mit undersøgelsesområde i verden kom til at handle om sprog, kommunikation, samarbejds- og organisationsformer.

Andre har andre undersøgelsesområder, som de går og tænker over.

Nogle gange er vi heldige, og ramler ind i nogen, hvis undersøgelsesområder supplerer og ligner vores egne, så vi kan udveksle erfaringer og samarbejde om at lave nogle interessante og gode ting i verden.

» KOMPETENCE CV, for én med undersøgelsesområdet: Sprog, kommunikation, samarbejds- og organisationsformer.

STATISTIK: SOM DU SPØRGER – FÅR DU SVAR!

november 7th, 2013

Hvad siger statistikken?

Praktisk anvendelse af spørgeskemaanalyser og kvalitative interview.

Andres mening, om det du ved: Det kan kun lade sig gøre at lave spørgeskemaundersøgelser med udgangspunkt i eksisterende viden. Så de svar, du får, er begrænset til den andens mening om det, du ved.

Udvid horisonten: Kvalitative interview med repræsentative nøglepersoner kan udvide horisonten med eksempler på, hvad der kan eksistere af viden og problemstillinger ud over det, du selv ved.

Repræsentative nøglepersoner?: Hvem repræsenterer nøglepersonerne ud over dem selv? Det spørgsmål kan undersøges med en spørgeskemaundersøgelse til en bredere gruppe.

(Praksiserfaring / Bostedet Solstriben / MS / CLH)

» CV

Organisationsudvikling og sammenhængskraft: Dialog og dagsorden

oktober 8th, 2013

For at skabe dialog kræves der en fælles dagsorden, som dialogen kan være centreret omkring.

En dagsorden kan være mange ting. Det kan være den form for dagroden, som de fleste kender fra møder. Men det kan også være et begreb, som for eksempel begrebet tilgængelighed. Det kan være en overordnet rammestyring, som for eksempel servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og selvbestemmelse. Det kan være en struktur for videndeling, som alle kan relatere sig til. Og det kan være biologiske / konstanter til vurdering af spørgsmål om liv, død og menneskelig trivsel.

Biologi /naturvidenskab: Liv, død og trivsel.

De målbare biologiske / naturvidenskabelige konstanter kan være den fælles dagsorden, der bruges som grundlag for etiske og menneskelige dilemmaer og spørgsmål om liv, død og trivsel.

De målbare biologiske / naturvidenskabelige konstanter er eksakte og entydige, men giver ikke eksakte og entydige svar på de etiske og menneskelige dilemmaer og spørgsmål.

» Hvornår er mennesket i “virkeligheden” et “rigtigt” menneske?

» Biologiske afvigelser, psykiske diagnoser og psykisk ustabilitet

» Sundhedsprofiler

Struktur: Koordinering af opgave- og videndeling.

Det, der binder samarbejde sammen, er fælles synlig kommunikationsstruktur, fælles synlige overordnede værdier og rammer, og fælles synlige retningslinier for opgavefordeling og aftaler.

» Koordinerende KRYKKER – i KAOS…,

» Organisationsudvikling og sammenhængskraft: Praksis 3

Rammestyring: Serviceloven.

En rammestyring er en overordnet målsætning / ramme for en problemstilling, der danner grundlag for prioritering og tolkning på det konkret og praktiske plan.

Et eksempel på en sådan overordnet målsætning / ramme for en problemstilling er servicelovens bestemmelser for magtanvendelse og selvbestemmelse indenfor institutionsverden.

» Organisationsudvikling og sammenhængskraft: Praksis 2

Begreb: Tilgængelighed.

Begrebet: Tilgængelighed, er et eksempel på, hvordan et begreb kan sætte dagordenen for dialogen om en problemstilling, hvor der er mange forskellige aktører med forskellige interesser og synsvinkler på problemstillingen.

» Organisationsudvikling og sammenhængskraft: Praksis 1

Organisationsudvikling og sammenhængskraft.

» Organisationsudvikling og sammenhængskraft: Videndeling

» Organisationsudvikling og sammenhængskraft: Fokuspunkter

» Organisationsudvikling og sammenhængskraft: Verdensbilleder

» Organisationsudvikling og sammenhængskraft: Praksis 4

» Organisationsudvikling og sammenhængskraft: Praksis 3

» Organisationsudvikling og sammenhængskraft: Praksis 2

» Organisationsudvikling og sammenhængskraft: Projektet

» Organisationsudvikling og sammenhængskraft: Praksis 1

» Samfundspolitisk styring og regulering

» Forandringsprocesser og projektledelse

» Voksenpædagogik, skrivemetode og læringsrum

Dialog eller debat?

marts 10th, 2013

Dialog må siges at være en ret svær “kunstart”…

For at dialog skal lykkes, kræver det, at hver enkelt er i stand til at sætte sig ud over behovet for at få sin egen synsvinkel bekræftet…

Debat handler om at overbevise, påvirke og “vinde” sympati for egne opfattelser og synspunkter…

Dialog handler om at afklare forskellige opfattelser og synspunkter som grundlag for fælles koordinering…

Mange forsøg på dialog ender med debat…

Debat er konkurrencebetonet…

Dialog er diplomatisk pragmatisme…

» Indre ro og udadvendt eksponering…

» Folkekirken og kristen bevægelse…

» Seriøse debatter har trange kår…

» Har det åbne samfund forstærket tabuiseringen?

Projektbeskrivelser…

marts 7th, 2013

Fra problemstilling til opgaveplan…

Projekter kommer og går…

Et vellykket projekt har en begrænset levetid…

Opgaven…

Projektbeskrivelser danner grundlag for konkret planlægning og udførelse af arbejdet med afgrænsede problemstillinger…

De bruges også som bilag ved ansøgninger om ressourcer til realiseringen af ideer og projekter, der ikke indgår som en del af det budgetterede opgavesæt…

Projekter findes i mange forskellige former: Analyse og udredninger, events, konferencer, opstart af nye arbejdsfelter og praktisk opgaveløsning på enkeltstående opgaver, der ikke indgår i de daglige rutiner…

Produktet…

En projektbeskrivelse fra PRAKSIS-design indeholder:

  • Beskrivelse af problemstilling
  • Problemformulering
  • Opgaveplan
  • Arbejdsmetoder
  • Ressourcebehov
  • Eventuelt bilag i form af budget

Se eksempler på projektbeskrivelser på PRAKSIS-designs hjemmeside:

» PRAKSIS-design…

» Folder: Projektbeskrivelser…

» FRA IDÉ TIL OPGAVE

» 3-dimensionsel helhed…

Evaluering: Åbne blog-webportaler – eftertanke.dk…

januar 20th, 2013

En af de overvejelser, man kan tage med sig videre fra åbne blogsider som eftertanke.dk – er i hvilken udstrækning, de bør være styrede.

Dels er der problemet med spam. Men der er også spørgsmålet om, hvor frit det kan lade sig gøre at køre disse sider.

Set i bakspejlet kunne det sikkert ha’ været en fordel, hvis siden havde været delt i nogle “emnespor”? Det havde selvfølgelig låst for fleksibiliteten. Og de “emnespor” det set i bakspejlet kunne ha’ været en fordel at inddele i, kunne det ikke lade sig gøre at inddele i før bagefter, fordi det først viser sig hen ad vejen.

Så det man måske kunne lære, er en nødvendighed for opfølgning – der i perioder fornyer miljøet i form af overordnede “emnespor”.

Og det kunne i tilfældet eftertanke.dk, havde været en inddeling i 3 spor: Folkekirken og kristendommens bevægelse, udviklingen af det multikulturelle samfund, og endelige et spor med menneskelige eksistentielle hverdagsproblemstillinger. Som så kunne ha’ været en overordnet måde at gruppere blogindlæggene, og prøve at emnestyre siden. En gruppering som så kunne udvikle sig og forandre sig over tid.

Det kunne så fungere på den måde, at de kategorier man kunne inddele indlæggene i – fulgte en fælles overordnet kategorisering. Eventuelt en kombination af egne kategorier og nogle overordnede kategorier.

» NYE veje for folkekirken?

» “Bladdød” og “blogdød”…

”Bladdød” og ”blogdød”…

januar 20th, 2013

Med beslutningen om at nedlægge webstedet eftertanke.dk følger Kristeligt Dagblad samme linie som både TV2 og Urban. TV2 lukkede for et års tid siden (?) sin åbne blogside, Urban har dog beholdt sit websted for private bloggere efter de holdt op med at producere gratisavisen Urban. Men vedligeholdelsen af webstedet er blevet dårligere og dermed også interessen.

Disse uformelle websteder for private bloggere virker til at være meget ressourcekrævende at vedligeholde, for at de ikke skal drukne i spam.

De repræsenterende en særlig blogkultur – disse websteder i tilknytning til de større etablerede medier. Men blogkulturen lever jo videre i de mere uformelle rum – udenom den gamle etablerede medieverden i form af aviser og TV. Det trykte medie har hårde kår – og har haft svært ved at omstille sig til at overtage den del af det nye mediebillede, der består af det uformelle blogunivers af private bloggere…

Der har de spillet fallit…

Og de private bloggere?

Ja med tiden lærer de at gøre brug af den mere uformelle og “fritsvævende” blogkultur i tilknytning til de store blogudbydere som Blogger og WordPress. Lærer at bruge de muligheder og de netværk…

Det, der kan “gå lidt tabt” – er den sammensætning af forskellighed, der kunne ligge i blandt andet eftertanke.dk. Hos de større blogudbydere “søger krage nok i højere grad mage”?

Men det civile samfund består jo af andet og mere end medier og blogs. Mennesker mødes alle steder og i alle forskellige former for sammenhænge – uanset om der bliver fortalt åbent om det på åbne kommunikationskanaler eller ej…

» Evaluering: Åbne blog-webportaler – eftertanke.dk…

Ord og begreber er reducerede udsnit at virkeligheden…

december 18th, 2012

» Fra tilskuer til deltager – Om kommunikation og samhandling med udviklingshæmmede…

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner…

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management…

Jobnet…

november 27th, 2012

Fra centralpolitisk side har man hele tiden vidst, at det danske Jobnet aldrig ville blive den samme store succes, som det svenske Jobnet var og stadig er.

Jobnet er en svensk opfindelse, som Danmark i sin tid fik foræret en kopi af. (Så vidst jeg husker, var det en “gave” fra den svenske nabo?).

Men et er IT databasen, noget andet anvendelsen af den. Og Sverige har en anden lovgivning på jobområdet end Danmark. I Sverige er det lovpligtigt, at alle ledige stillinger bliver slået op på det Svenske Jobnet. Det er det ikke i Danmark. Kun offentlige stillinger skal slås op på det danske Jobnet. Og det gør jo det danske Jobnet noget mindre effektivt som koordineringsredskab. Hvorvidt det så er den svenske eller danske lovgivning, der er bedst, er så en anden diskussion. Men man har hele tiden vidst, at det danske jobnet aldrig ville blive den samme succes som det svenske, eftersom man kun “kopierede” en “halv løsning”. Tingene hænger jo sammen.

Så er der selve databasen. En god database kan jo være attraktiv at bruge, også selvom det ikke er lovpligtigt. Men Jobnet er ikke særlig attraktiv og populær i det private erhvervsliv.

Og der er også ind imellem store problemer med det system. Dels er der dage hvor det er meget langsomt. På nogle kan det være svært at få logget på. Det bliver der så ind imellem søgt rådet bod på, med nogle opgraderinger af kapaciteten. Som jo er den måde, man kan få noget mere “fart” på databaser.

Så er der nogle andre problemer, som man kan ramle ind i. Og det er hvor meget, det er muligt at skrive og redigere i databasen. Jobnet er som udgangspunkt et system, der er baseret på afkrydsninger. Det er efterhånden blevet suppleret med nogle fritekstfelter. Det vil sige, at meget registrering og anvendelse er afhængig af, hvor godt man er med ved afkrydsningsmuligheder, når det gælder jobprofiler, kompetencer og brancheprofiler. Databaser bliver ret tit og ofte mere stereotype end virkelighedens verden, der altid er langt mere nuanceret.

Og den anden problemstilling i det er, at forkerte afkrydsninger i for eksempel dagpengeret eller kontanthjælp ikke efterfølgende kan ændres af de ansatte hos Jobnet (eller måske kun nogle af dem?). Det kan takles “manuelt” med brev, og en beskrivelse af fejlen, eller noget andet? Nu kender jeg selvfølgelig ikke alle databasetyper, men har i en periode arbejde med EKJ, hvor der var den rettelsesmulighed, at man altid kunne følge op på fejl, ved at skrive en tilføjelse. Der vil altid opstå fejl i registreringer, det kan ikke undgås – mennesker er jo altså bare ikke ufejlbarlige og perfekte. Men man har baseret nogen registreringer i Jobnet på, at det skal mennesker så bare være? Det giver nogle alenlange og tidskrævende “rettelsesprocesser”.

Og så er der medarbejdernes problemer med nogen gange at logge på systemet?

Hvis en database skal være god og fungere godt, så skal det jo være et godt arbejdsredskab – som minimum for de ansatte, så de har let adgang til redigeringer og rettelser, og at logge på. Så de rettelser andre udefra ikke har adgang til selv at gøre, er noget, de ansatte meget let kan gøre.

Jobnet i Danmark, er – formodentlig af flere grunde – aldrig blevet særlig attraktiv og populær i det private erhvervsliv. Og det har også generelt set et dårligt ry i befolkningen.

Anvendelsesværdien af forskellige systemer hænger et lang stykke hen ad vejen sammen med, at de har et godt ry og er lette og attraktive at bruge – ellers er der jo ikke nogen, der tager dem alvorligt. Og de, der kan, vælger helst helt at undgå dem.

Hvis et system som Jobnet skal “vinde” indpas i et samfund som det danske, så skal det kunne “vinde på” smidighed, fleksibilitet og brugervenlighed – for både arbejdsgivere, arbejdstagere og Jobnets ansatte. For indenfor det område, er det de parametre, der “tæller”…