Implementering af trosfrihed?

Selvfølgelig er det potentielt muligt at implementere trosfrihed / mental frihed. Det er jo mennesker, der skaber fortolkningerne og definerer de sociale rammer for trosfrihed / mental frihed.

Set ud fra en intellektuel og videnskabsetisk synsvinkel så hører religiøse og spirituelle dogmer ind under det pseudovidenskabelige område, og bør derfor tolkes i relation til aktuel kontekst (Tid, sted og sociale vilkår) for at være i overensstemmelse med den individuelle integritet. Overfladiske, stereotype og generaliserede tolkninger er i modstrid med den individuelle integritet.

Videnskab, pseudovidenskab – og pseudovidenskabelig anvendelse af det videnskabelig (April 2012)

“Det videnskabelige kan godt være lidt af en kompleks verden – hvor vi både har de eksakte videnskaber (de naturvidenskabelige), de erfaringsbaserede videnskaber (pseudovidenskaberne: Pædagogik, psykologi, sociolog mm) – og den pseudovidenskabelige håndtering / anvendelse af både de eksakte og de erfaringsbaserede videnskaber…”

Læs mere: » Videnskab, pseudovidenskab – og pseudovidenskabelig anvendelse af det videnskabelig (April 2012)

Faktorer der har betydning for implementering af trosfrihed

I det følgende er der en beskrivelse af den kompleksitet af faktorer, der har betydning for implementering af trosfrihed – og hvordan de forskellige faktorer påvirker hinanden.

Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion (Juni 2016)

“Den måde, man bliver nødt til at arbejde med implementeringen af trosfrihed, er ved at arbejde hen imod en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

Statsdannelsen bør være det fælles rum for alle, uanset det individuelle personlige forhold til tro og spiritualitet. Og det rum bør være funderet i en fælles etik med retningslinier, der beskytter den individuelle integritet.”

“Og så er det også vigtigt at bemærke, at feltet for trosfrihed ikke kun handler om de store verdensreligioner. Det er i bred forstand feltet for mental, spirituel og åndelig frihed, der dækker langt bredere. For det er generelt set feltet for mental sundhed. Og dermed også feltet for mental / psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom. Så det at arbejde frem mod individuel trosfrihed er også en nødvendig del af arbejdet for at forebygge forekomsten af psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom, som vi i de senere år har oplevet en kraftig stigning af i det danske samfund.”

Læs mere: » Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion (Juni 2016)

Gudstro, social orientering – og individuel integritet (Maj 2016)

“Hvad vil det sige at vælge positiv Gudstro?

Ja – det handler om at give slip på medmenneskelig fordømmelse i guddommelig / åndeligt perspektiv, og i stedet vælge at have tillid til, at det “regnskab” klarer Gud / det guddommelige nok på bedste vis uden menneskelig indblanding.”

Læs mere: » Gudstro, social orientering – og individuel integritet (Maj 2016)

Centrale problematikker ved religiøse forandringsprocesser (September 2014)

“Religiøse forandringsprocesser er en kompleks størrelse, der påvirkes og udvikles gennem tiltag fra flere forskellige sider på en gang.

Så hvis man skal forsøge at påvirke og styre nogle af de religiøse forandringsprocesser, kræver det en mangesidet indsats.

En indsats der overordnet set tager højde for følgende centrale problematikker:

  • Tolkningen af de hellige skrifter
  • Gudsforholdet
  • Forholdet til anderledestænkende
  • Mission og / eller dialog?
  • Personlige livsoplevelser
    • Personlige livsoplevelser og trosforholdet
    • Personlige livsoplevelser og forholdet til anderledestænkende”

Læs mere: » Centrale problematikker ved religiøse forandringsprocesser (September 2014)

Den tværreligiøse “formel” (Marts 2014)

“Egen erfaringsbaseret skematiske opstilling af sammenhængene mellem universel og social orientering. Lavet på baggrund af debatter og videndeling omkring det tværkulturelle samfunds problematikker.

Den universelle orientering går på tværs af religiøse og kulturelle forskelle, og spiller en afgørende betydning for opfattelsen og indstillingen til andres kulturelle og religiøse baggrund.”

Læs mere: » Den tværreligiøse “formel” (Marts 2014)

Udvikling af mål og visioner i folkekirken (Maj 2012)

“Centralt for en god styring af mål og visioner er definitionen af kerneværdien – og rammerne for synlige konkrete mål.

Det følgende er en idéskitse til – hvordan en plan for udvikling af mål og visioner i folkekirken kunne se ud…”

Læs mere: » Udvikling af mål og visioner i folkekirken (Maj 2012)

På “tværs” – af en “guru” (Maj 2012)

“Så dukkede konceptet også op som ledelsesstil. På en nystartet boenhed for voksne udviklingshæmmede. Medarbejderne knækkede psykisk på stribe. Arbejdstilsynet greb ind – kort efter at jeg havde sagt op…

På pædagogik kurset på KUA – mødte jeg igen på “konceptet”. Selvets disciplinering. En ledelsesstil, der var velkendt – og blev beskrevet af forskellige teoretikere med kritiske øjne. En sammenblanding af ledelse og religion. En religion ved navn “selvudvikling”. Selvet som afgud.

Underligt at den religion kvit og frit har kunnet brede sig i det offentlige rum. Når man tænker på, hvor meget debat og afstandstagen der ellers er omkring religion, religiøse symboler og tro i det offentlige rum.

Hvordan hænger det sammen med tros og religionsfrihed?”

Læs mere: » På “tværs” – af en “guru” (Maj 2012)

Foucault – Disciplinering – En moderne magtteknologi (2008)

“Den form for magt som Foucault beskæftiger sig med, er den der ligger i samfundsstrukturen og samfundsnormen – ikke den der ligger i de demokratiske og juridiske magtinstanser.

Et eksempel på den magtinstans der ligger i normen og strukturen: Kan være arbejdsmarkedstilknytningen, som i vores samfund bliver tillagt en høj grad af identitetsskabende værdi. Det har høj status at være karriereorienteret, veluddannet – og være forandringsparate og motiveret for løbende udvikling af viden og færdigheder. Det giver lav status at være ledig – og mangle ressourcer til selv at takle ledigheden.

Den problemstilling bliver forstærket af sociale projekter og analyser, der definerer befolkningsgrupper som enten ressourcestærke eller tabere i det officielle system. For ledige gælder der en rangering i matchgrupper, alt efter hvor tæt den enkelte er på at matche de krav der er defineret til en effektiv arbejdskraft.

I Foucaults perspektiv så påvirker den form for rangering vores måde at takle livet på. Vi påvirkes af frygten for at blive marginaliseret i forhold til samfundsnormen og samfundsstrukturen. Det er ikke juridisk kriminelt at være ressourcesvag i forhold til arbejdsmarkedet – men det har betydning for den sociale status i samfundet.

En anden central pointe hos Foucault, er det individuelle præg. Vi bliver alle defineret og registret individuelt – og dermed rangeret i forhold til hinanden. Og på den måde forbinder samfundsnormen og strukturen det særskilte / individuelle med mangfoldigheden – gennem en rangering.”

Læs mere: » Foucault – Disciplinering – En moderne magtteknologi (2008)

Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management (2008)

“Problemformulering:

Opgavens formål er at belyse sammenhænge mellem: Moderne management som ledelsesform indenfor social- og sundhedsområderne; og dannelse af en faglig praksis, der som ovenstående eksempel, får karakter af svigt overfor målgruppen. Social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber, er det empiriske genstandsfelt for opgavens teoretiske perspektiver på dannelse af faglig praksis. Praksisfællesskaberne beskrives på baggrund af forskningslitteraturs analyser og resultater.

Da det er opgavens formål, at belyse sammenhænge mellem ledelsesform og faglig praksis, vil der blive inddraget flere forskellige teoretiske perspektiver, som på forskellig vis ville kunne bidrage til at belyse disse sammenhænge. Da det kan være problematisk at sammenblande flere forskellige teoretiske perspektiver i samme analyse, pga. forskelle i de teoretiske begrebers definitionsgrundlag, holdes analyserne med de forskellige perspektiver adskilte, og kun konklusionerne sammenfattes.”

Læs mere: » Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management (2008)

Beskrivelse af andre relevante aspekter (Sundhedsetik og behandlingsformer)

Individuel integritet har stor betydning for den individuelle trivsel og sundhedstilstand. Så trosfrihed / (menneskers forhold til mentalt frihed) skal også ses i relation til sundhed og trivsel, da mental frihed er en del af den individuelle integritet.

Læs mere: » Sundhedsprofiler – Videnskabsetik og behandlingstilbud (April 2015)

Læse mere: » Implementering af forbedret psykiatri? (Maj 2018)

Dette indlæg blev udgivet i ...udviklingsområder på tværs af kulturen, Forandringsledelse, Kultur og normer, Organisationsudvikling & Sammenhængskraft. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *