Demokrati, bureaukrati, stats- og borgerdannelse i Danmark i perioden 1991 – 2018

“Har vi en regel, er vi fritaget for ansvar, og vi behøver ikke tænke selv. Regler sætter sund fornuft ud af kraft. Regler er som oftest firkantede og giver ikke plads til sund fornuft. Det fritager det enkelte menneske fra sin ret – men også sin pligt – til at tænke selv. For mange regler fratager os ikke bare vores motivation; de gør os også dummere. Vi skal ikke opbygge systemer, som bygger på regler og kontrol, og som professor i Statskundskab Gert Tinggaard Svendsen har sagt: »Kontrol er godt, men tillid er billigere«.”

Læs mere: » Bureaukraterne sender Danmark ad helvede til (Maj 2018), kronik af Øjvind Hulgaard, advokat, Højbjerg (Jyllands-Posten)

Snyd og fusk med borgernes personfølsomme data?

Stol ret konsekvent ikke på offentlige myndigheder i Danmark. De snyder, fusker og gambler fuldstændig anarkistisk forstyrret rundt med borgernes personfølsomme informationer.

Det er de offentlige myndighedernes (Og deres ansattes) opgave / ansvar at holde styr på borgernes personfølsomme data.

“Danmark har som medlemsland valgt også at kunne straffe offentlige myndigheder, der ikke har styr på reglerne. Her kan bøden beløbe sig til fire procent af den såkaldte driftsbevilling, dog maksimalt 16 millioner kroner.

* I Danmark er det Datatilsynet, der fører tilsyn med, at persondataloven overholdes af myndigheder og virksomheder.”

Læs mere: » FAKTA: Datasjusk koster snart virksomheder og myndigheder dyrt (Maj 2018)

“Nogen former for registersammenkøringer og anvendelse af personfølsomme oplysninger kan meget let få karakter af manipulation, hvis ikke anvendelsen sker i overensstemmelse med de grundlæggende retningslinier for videnskabsetik (Naturvidenskab, pseudovidenskab og pseudovidenskabelige effektmålinger (Statistik)).

Mange former for informationer er tids- og sted afhængige – og vil, hvis de bliver brugt på et andet tidspunkt i en eller anden sammenhæng – blive enten intetsigende, misvisende eller “varmluftige” (Overfladiske og stereotype).”

Læs mere: » Anvendelse af personfølsomme oplysninger, digital personlig profilering, sundhedsprofiler og videnskabsetik (Maj 2018)

Manglende retssikkerhed for udsatte borgere i Danmark i perioden 1989 – 2018

Der eksisterer ingen retssikkerhed for udsatte borgere i Danmark.

Der hersker totalt anarki.

Se konkrete eksempler: » Manglende retssikkerhed for udsatte borgere i Danmark i perioden 1989 – 2018

Demokrati, bureaukrati, stats- og borgerdannelse i Danmark i perioden 1991 – 2018

“På pædagogik kurset på KUA – mødte jeg igen på “konceptet”. Selvets disciplinering. En ledelsesstil, der var velkendt – og blev beskrevet af forskellige teoretikere med kritiske øjne. En sammenblanding af ledelse og religion. En religion ved navn “selvudvikling”. Selvet som afgud. Underligt at den religion kvit og frit har kunnet brede sig i det offentlige rum. Når man tænker på, hvor meget debat og afstandsstagen der ellers er omkring religion, religiøse symboler og tro i det offentlige rum.

Hvordan hænger det sammen med tros og religionsfrihed?”

Læs mere: » Adfærdspsykologiske eksperimenter med religiøse transformationskoncepter i den offentlige sektor i Danmark (1996 – 2018) (Maj 2018)

“Mennesker der får psykisk diagnoser er lige så forskellige som andre mennesker, og det er årsagerne der giver anledning til den psykiske ustabilitet også. Når man fremadrettet skal tænke i behandling, må det foregå med udgangspunkt i de individuelle årsager, der giver anledning til ustabiliteten.”

Læs mere: » Implementering af forbedret psykiatri? (Maj 2018)

“Når man taler om tværfaglig koordinering, så forgår det ofte på en rationel og strukturel måde i for af ansvars- og opgavefordeling. Men det er ikke den form for koordinering, der er behov for indenfor det brede felt for psykisk overbelastning og ustabilitet. Det, der er behov for, er en grundfaglig koordinering, så at man indenfor for alle områder forholder sig til problemstillingerne ud fra det samme grundlæggende faglige paradigme.”

Læse mere: » UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring (Juni 2016)

“Jeg har i eftermiddag været til en interessant konference inde på Christiansborg: Europa og forpligtigelserne i FN’s flygtningekonvention – i et historisk og aktuelt perspektiv.

Min egen personlige kritik, af den måde man har håndteret flygtningesituationen i Europa. Er og har hele tiden været, at flygtningene er blevet gidsler i et politisk magtspil.”

Læs mere: » EU og demokratiet (April 2016)

“Der ligger en høj grad af minoritetsdannelse og fastholdelse af minoritetsgrupperinger i at definere problemstillinger i relation til sociale grupperinger.

Ved at definere problemstillinger efter emner, definerer man samtidig en fælles konkret og objektiv problemstilling – som grundlag for arbejdet med at regulere vilkårene. Og skaber også et grundlag for ligeværdig dialog omkring løsningen af problemstillingerne.”

Læs mere: » Samfundspolitisk styring og regulering (Maj 2012)

“Hvor demokratisk er et demokrati, der bliver mere og mere uigennemskueligt for mange almindelige borgere?

Demokrati handler ikke kun om valghandlinger. Det handler også om muligheden for indsigt i de demokratiske processer.”

Læs mere: » Demokrati? (August 2011)

“Den form for magt som Foucault beskæftiger sig med, er den der ligger i samfundsstrukturen og samfundsnormen – ikke den der ligger i de demokratiske og juridiske magtinstanser.

Et eksempel på den magtinstans der ligger i normen og strukturen: Kan være arbejdsmarkedstilknytningen, som i vores samfund bliver tillagt en høj grad af identitetsskabende værdi.

Det har høj status at være karriereorienteret, veluddannet – og være forandringsparate og motiveret for løbende udvikling af viden og færdigheder. Det giver lav status at være ledig – og mangle ressourcer til selv at takle ledigheden.

Den problemstilling bliver forstærket af sociale projekter og analyser, der definerer befolkningsgrupper som enten ressourcestærke eller tabere i det officielle system. For ledige gælder der en rangering i matchgrupper, alt efter hvor tæt den enkelte er på at matche de krav der er defineret til en effektiv arbejdskraft.

I Foucaults perspektiv så påvirker den form for rangering vores måde at takle livet på. Vi påvirkes af frygten for at blive marginaliseret i forhold til samfundsnormen og samfundsstrukturen. Det er ikke juridisk kriminelt at være ressourcesvag i forhold til arbejdsmarkedet – men det har betydning for den sociale status i samfundet.

En anden central pointe hos Foucault, er det individuelle præg. Vi bliver alle defineret og registret individuelt – og dermed rangeret i forhold til hinanden. Og på den måde forbinder samfundsnormen og strukturen det særskilte / individuelle med mangfoldigheden – gennem en rangering.”

Læs mere: » Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi (2008 (April 2010)

Social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber

“Kontraktstyringsprincippet, har betydning for hvilken form for erfaringsdannelse der kommer til at præge den faglige praksis. Jo mere serviceydelserne bliver standardiseret og fastlagt i rutiner og tidsplaner gennem kontraktstyring, jo mindre bliver råderummet og incitamentet til at professionsmedarbejderen, udvikler og lære at anvende viden-i-handling og refleksion-i- handling. To former for erfaringsdannelse, der netop sigter mod situationsbetinget problemløsning af uforudsete variable, som arbejdet med mennesker netop er meget præget af. Ud fra dette perspektiv kan der opstå svigt, gennem professionsmedarbejderens manglende evne til at praktiserer refleksion-i-handling, når hverdagen møder på ustabile og uforudsigelige behov fra brugergruppen.

Incitamentet for at medarbejderen udvikler evnen til at praktisere refleksion-i-handling svækkes af det formelle lovpligtige krav om at medarbejderen praktiserer standardiserede serviceydelser.”

Læs mere: » Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management (2008 (April 2010)

“Habermas operer med to samfundssfærer, som fremgår af nedenstående figur.

Figur. 1.1.: Det moderne samfunds to-deling. Den materielle og den symbolske reproduktions områder kaldes hhv. systemverden og livsverden.

Den indslusningsproblematik, som jeg nævnte ovenfor, beskrives med Habermas’ teori, som en kolonialisering af livsverden.

Dette er illustreret i figur 1.2.

Figur 1.2.: Kolonialisering af livsverden.

Ifølge Habermas forstyrres den symbolske reproduktion ved denne kolonialisering, og krisetendenser af kulturel-, social- og psykologisk karakter, opstår.”

“En udvidelse af demokratiet, mener jeg kun kan ske ved en forenkling af systemverdenens magt- og arbejdsstruktur, og ikke udelukkende ved, som det ofte sker, at aktivere repræsentanter fra befolkningen i arbejdsprocessen.

Man kan bombardere folk med så meget, der skal tages stilling til, – at de aldrig får gjort op med deres egen moral. Og uden den stillingtagen, bliver menneskene ikke selvstændige og ansvarlige.

Systemet skal løsne sit greb, sine forsøg på skoling af folks bevidstheder, – at stjæle deres tanketid. I stedet skal folk have ren besked om virkeligheden, hvordan tingene er, hvordan de hænger sammen, i så enkel og klar en form som mulig. Og så kan folk selv vurdere deres virkelighed ud fra deres egen moral og reagere aktivt politisk og privat.”

Læs mere: » Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991 (November 2009))

Snyd og fusk med borgernes personfølsomme data?

Stol ret konsekvent ikke på offentlige myndigheder i Danmark. De snyder, fusker og gambler fuldstændig anarkistisk forstyrret rundt med borgernes personfølsomme informationer.

Det er de offentlige myndighedernes (Og deres ansattes) opgave / ansvar at holde styr på borgernes personfølsomme data.

“Danmark har som medlemsland valgt også at kunne straffe offentlige myndigheder, der ikke har styr på reglerne. Her kan bøden beløbe sig til fire procent af den såkaldte driftsbevilling, dog maksimalt 16 millioner kroner.

* I Danmark er det Datatilsynet, der fører tilsyn med, at persondataloven overholdes af myndigheder og virksomheder.”

Læs mere: » FAKTA: Datasjusk koster snart virksomheder og myndigheder dyrt (Maj 2018)

“Nogen former for registersammenkøringer og anvendelse af personfølsomme oplysninger kan meget let få karakter af manipulation, hvis ikke anvendelsen sker i overensstemmelse med de grundlæggende retningslinier for videnskabsetik (Naturvidenskab, pseudovidenskab og pseudovidenskabelige effektmålinger (Statistik)).

Mange former for informationer er tids- og sted afhængige – og vil, hvis de bliver brugt på et andet tidspunkt i en eller anden sammenhæng – blive enten intetsigende, misvisende eller “varmluftige” (Overfladiske og stereotype).”

Læs mere: » Anvendelse af personfølsomme oplysninger, digital personlig profilering, sundhedsprofiler og videnskabsetik (Maj 2018)

Manglende retssikkerhed for udsatte borgere i Danmark i perioden 1989 – 2018

Der eksisterer ingen retssikkerhed for udsatte borgere i Danmark.

Der hersker totalt anarki.

Se konkrete eksempler: » Manglende retssikkerhed for udsatte borgere i Danmark i perioden 1989 – 2018

Casestudie: Systemhenrettelsen 2012 – 2018 (Mit liv som hund / Forsøgsdyr)

Det er ikke lovligt at praktisere adfærdspsykologiske forsøg og eksperimenter med mennesker.

Så sådan noget er der ingen undskyldning for.

Læs mere: » Adfærdspsykologiske forsøg, grov vold og mord som “behandling” af mennesker med diabetes 1 – i perioden 1989 – 2018

Komplekse udredninger i perioden 2010 – 2018

En af mine erhvervsrettede opgaveprofiler:

» Komplekse udredninger (Redigeret udgave fra juni 2016)

Læs mere: » Komplekse udredninger i perioden 2010 – 2018

Dette indlæg blev udgivet i Borgerdannelse. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *