Social kontrol: Borgerdannelse, trivselsproblemer og folkedrab


Læse mere: » Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi (April 2010)

“Hvordan udvikler et folkedrab sig, og hvad får mennesker til at slå deres medmennesker ihjel? Hvilke advarselstegn bør man være opmærksom på, og hvad kan man gøre for at stoppe udviklingen i tide? Gregory Stanton har set på hvilke faktorer, der før har ledt til folkedrab og har et bud på hvordan man kan komme svarene på disse spørgsmål et skridt nærmere.”

Læs Mere: » Stanton: Folkedrab som stadier

» Om vrede hos social modstand: Derfor mister borgere besindelsen (Maj 2018)

» Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991 (November 2009))

Diagnoser og tankesystemer

“Når vi bygger hele den sociale samfundsmodel på en systembaseret registrering af individets “tilhørsforhold” til de mange forskellige roller, diagnosekonstruktioner og minoritetskarakteristikker, bliver det for alvor absurd. For så bliver den enkeltes muligheder for helstøbte liv, “helbredelse” og “normalintegration” koblet op på, i hvilken udstrækning det kan lade sig gøre at revolutionere hele samfundsmodellen af roller, diagnosekonstruktioner og minoritetskarakteristikker.

Så får vi fænomenet – de fremmedgjorte samfundsborgere, der bliver påduttet en ydre stereotyp identitet, der slet ikke handler om dem. De stereotype identiteter er andre menneskers opfindelse.”

Læs mere: » Diagnoser og tankesystemer (Marts 2014)

» Sundhedsprofiler – Videnskabsetik og behandlingstilbud (April 2015)

» Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991 (November 2009))

Anvendelse af personfølsomme oplysninger, digital personlig profilering, sundhedsprofiler og videnskabsetik


 

“Hvad der lægger til grund for, at højborgen af danske intelligens af primitive voldspsykopater i jobcentrene opfatter det som en psykiatrisk gåde, at hvis man (som jeg gjorde i perioden 2010 – 2012) – går ind og laver en grundlæggende opfølgning på alt det, der ligger bagud – og omsætter det til nogle lidt mere fleksible fagligt erhvervsrettede opgaveprofiler, så kan det kun lade sig gøre på en måde for det enkelte menneske. Det ved jeg ikke. For hvert enkelt menneske har da kun en baggrundshistorik. Så det burde da være banal logik – for et hvilket som helst normalt civiliseret menneske – der er nogenlunde “rask” i den øverste etage? Alt andet vil da kræve noget overnaturligt.”

Læs mere: » Grov vold og mord som “behandling” af mennesker med diabetes 1 – i perioden 1989 – 2018 (Maj 2018)

Nogen former for registersammenkøringer og anvendelse af personfølsomme oplysninger kan meget let få karakter af manipulation, hvis ikke anvendelsen sker i overensstemmelse med de grundlæggende retningslinier for videnskabsetik (Naturvidenskab, pseudovidenskab og pseudovidenskabelige effektmålinger (Statistik)).

Mange former for informationer er tids- og sted afhængige – og vil, hvis de bliver brugt på et andet tidspunkt i en eller anden sammenhæng – blive enten intetsigende, misvisende eller “varmluftige” (Overfladiske og stereotype).

Borgerne er jo bare gidsler i alt det komplekse rod. Og det er mere eller mindre håbløst at trænge igennem overfor det. Men de ansatte må da kende de administrative problemer, der eksisterer internt på deres arbejdspladser?

Læse mere: » Anvendelse af personfølsomme oplysninger, digital personlig profilering, sundhedsprofiler og videnskabsetik (Maj 2018)

» Sundhedsprofiler – Videnskabsetik og behandlingstilbud (April 2015)

» Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991 (November 2009))

Rationalisering af den mentale og spirituelle livsdimension (Mentale transformationskoncepter)


“Det, der gik galt, var et helt urealistisk og forceret tempo ved implementeringen. De fysiske rammer var ikke i orden, før man begyndte at ville have det til at fungere. En anden problematisk ting, var implementeringen af selvrealisering og selvstyrende teams som organisationsform. Det er det, der svarer til mangel på synlig ledelse. Det er en ret effektiv måde, at spille medarbejderne ud mod hinanden på, mens ledelsen kører frihjul, ved hele tiden at skyde aben i hovedet på medarbejderne.”

Læs mere: » Organisationsudvikling og sammenhængskraft: Praksis 3 (Det specialpædagogiske område 2/2) (2006 – 2007 (Oktober 2013))

“På pædagogik kurset på KUA – mødte jeg igen på “konceptet”. Selvets disciplinering. En ledelsesstil, der var velkendt – og blev beskrevet af forskellige teoretikere med kritiske øjne. En sammenblanding af ledelse og religion. En religion ved navn “selvudvikling”. Selvet som afgud. Underligt at den religion kvit og frit har kunnet brede sig i det offentlige rum. Når man tænker på, hvor meget debat og afstandsstagen der ellers er omkring religion, religiøse symboler og tro i det offentlige rum.

Hvordan hænger det sammen med tros og religionsfrihed?”

Læs mere: » På “tværs” – af en “guru”… (Maj 2012)

» Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion. (Juni 2016)

» Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991 (November 2009))

Grov vold og mord som “behandling” af mennesker med diabetes 1 – i perioden 1989 – 2018


“I det følgende er der et tilbage- og overblik over de sidste 21 års behandlingsstrategier på diabetesområdet – og hvad der reelt er sket af brydninger… Diabetesområdet behandler ikke mennesker – men et statisk og stereotypt billede af “verden”… Det, der karakteriserer diabetesområdet, er en kontrolleret koncepttankegang – hvor kostplaner bliver brugt som centrum for behandlingen, insulinen tilpasses dernæst kostplanerne – og til sidst kommer så “livet” – som så skal tilpasses konstruktionen – for at behandlingen fungerer. På den måde, kan mennesket helt “forsvinde” i en kontrolleret tilpasning til et kostcentreret livsstilskoncept.”

Læs mere: » Diabetes 1 – En somatisk sygdom – og en psykisk selvkontrollerende behandlingsstrategi… (November 2011)

“Hvad der ligger til grund for, at man indenfor den massegrav, der officielt kaldes det diabetisk behandlingsområde opfatter praktisk simple ting, som at lære at måle blodsukre og tælle kulhydrater i kosten, som en videnskabelig kompleksitet, der kræver nogle forudsætninger på niveau med en professor. Det ved jeg ikke. Blandt normalt civiliserede mennesker, der er nogenlunde “raske” i den øverste etage, bliver matematik på 1 – 2 klasses niveau og viden om kulhydratindholdet i kosten ikke opfattet som noget, der kommer i nærheden af noget, der ligefrem kan kaldes videnskabelig kompliceret. Men i Danmark bliver det brugt som undskyldning for at lemlæste og myrde mennesker med diabetes 1.”

Læs mere: » Grov vold og mord som “behandling” af mennesker med diabetes 1 – i perioden 1989 – 2018 (Maj 2018)

» Sundhedsprofiler – Videnskabsetik og behandlingstilbud (April 2015)

» Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991 (November 2009))

UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring



“Når man taler om tværfaglig koordinering, så forgår det ofte på en rationel og strukturel måde i for af ansvars- og opgavefordeling. Men det er ikke den form for koordinering, der er behov for indenfor det brede felt for psykisk overbelastning og ustabilitet. Det, der er behov for, er en grundfaglig koordinering, så at man indenfor for alle områder forholder sig til problemstillingerne ud fra det samme grundlæggende faglige paradigme.”

Læse mere: » UDVIKLINGSOMRÅDE: Fællessprogligt paradigme for psykiatri, specialpædagogik, socialpsykiatri, neuropsykologi, stress og psykisk arbejdsmiljø – og hjernens udvikling og lagerstyring (Juni 2016)

» Sundhedsprofiler – Videnskabsetik og behandlingstilbud (April 2015)

» Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991 (November 2009))

Dette indlæg blev udgivet i Borgerdannelse. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *