Ligestilling på tværs af forskellighederne?

Jeg har mange års erfaring med ligestillingsarbejde indenfor minoritetsområderne.

Begrebet tilgængelighed
I midten af 90’erne var jeg som projektkoordinator hos Center for Ligebehandling af Handicappede med til at udrede og definere begrebet tilgængelighed.

Tilgængelighedstanken står for mig som en af de bedste måder at implementere ligestilling.

Arbejdet mundede blandt andet ud i et tillæg vedrørende tilgængelighedskrav til alt offentlige nybyggeri og offentlige udearealer. Der kom også yderligere krav om tilgængelighed ved borgerrettet offentlig information.

For de der ikke ved det: Borgere i det danske samfund har en forpligtigelse til at overholde lovgivningen. Men der gælder også det omvendte, at den offentlige systemverden har en forpligtigelse til at informere borgerne om den gældende lovgivning. Og det sætter jo spørgsmålstegn ved, i hvilken udstrækning den information, borgerne får, er i et sprog og en form, der er forståelig og tilgængelig for den enkelte borger? Meget lovgivning er så kompleks, at det kun er juridiske eksperter, der er i stand til at tolke og forstå den.

Se eventuelt pjecen: » Sådan informerer du Alle! En vejledning i at informere handicappede

Og læse eventuelt artiklen: » Skoler lever ikke op til adgangskrav

Specialpædagogik, handleplaner og magtanvendelse
Jeg har praktisk erfaring med handleplansarbejde fra det specialpædagogiske område (Botilbud for voksne udviklingshæmmede (2002 – 2007)). Selve udformningen af handleplanskabelonerne kunne variere meget fra kommune til kommune. Der kunne dermed også være en stor variation af hvilke konkrete tilbud, der blev bevilliget pædagogisk støtte og pleje til.

Forskel i handleplanspraksis fra kommune til kommune er formodentlig stadig aktuel indenfor dette område, der jo har gennemgået nogle ret store forandringer, siden specialområderne blev lagt ind under kommunerne i forbindelse med strukturreformen. Nogle kommuner vil formodentlig have langt bedre faglige ressourcer og forudsætninger for at løfte de mere specialiserede pædagogiske udfordringer – end andre?

Et område, der aktuelt er stort fokus på, er det socialpsykiatrisk område, hvor arbejdsmiljøerne er meget voldsomme og belastede.

Nu har det psykiatrisk område altid være meget forsømt. Og i hvilken udstrækning der er et godt greb om en individuel målrettet indsats for at mennesker, der på et tidspunkt kommer i berøring med det psykiatriske system, kan komme helt fri af det system igen?

Det kunne være meget interessant at få fokus på, hvordan handleplanarbejdet indgår som en del af kommunal praksis på dette felt. Er der fokus på aktiviteter, der styrker den sociale resocialisering / kognitive problemstilling? Er der fokus på aktiviteter, der styrker de erhvervsrettede faglige kompetencer?

Læs eventuel mere og se konkrete eksempeler:
» Handleplaner og pædagogik

» Forbedret psykiatri?

Social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber
Praksisfællesskaberne indenfor social- og sundhedsområderne er en kompleks størrelse, der involverer mange forskellige aktører med vidt forskellige ståsteder og forudsætninger.

Illustrationen er fra eksamensopgaven: » Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management (KUA, 2008)

Stereotype identiteter og mangesidede personligheder
Det evige dilemma indenfor alt ligestillingsarbejde er, i hvilken udstrækning det overordnede arbejde for at fremme ligestillingen også kan være med at til at fastholde mennesker i en form for marginaliseret stereotyp “rolle”. Så mennesker bliver identificeret med en eller anden form for stereotyp, og det individuelle fokus på andre sider af livet og personligheden bliver “klemt” / “overset”.

Læs eventuelt uddybende beskrivelse: » Introduktion til Foucault: Viden, magt og subjekt

Indenfor det handicappolitiske område, kan det blive problematisk for menneskers muligheder for at få respekt for den personlige integritet. Mennesker, der har forskellige former for handicaps af enten fysisk eller kognitiv karakter, har jo en helstøbt personlighed og er andet og mere end deres diagnoser og handicaps.

Det gælder i bred forstand de fleste ligestillingsproblematikker.

Se eventuelt artiklen: » Kvindeliv – Om etniske minoritetskvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres integration

Flere synsvinkler og eksempler
» Tværkulturel sammenhængskraft: Demokrati, demokratiudvikling og social etik – til regulering af ligestillingen på tværs af forskellighederne

Dette indlæg blev udgivet i ...udviklingsområder på tværs af kulturen, Borgerdannelse, Etik og grænser, Forandringsledelse, Hverdagspraksis, Kultur og normer, Organisationsudvikling & Sammenhængskraft, Struktur og trivsel. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *